Iværksætterkultur og paradigmeskifte
I dag var der endnu en af mine tidligere kunder, der kom og fortalte, han var gået selvstændig. I sidste uge var det en tidligere chef. Og i forrige uge en tidligere kollega.
Hvor mange selvstændige er der plads til?
Mange. Vi står midt i et paradigmeskifte. Vidensarbejde behøver ikke længere blive udført på en arbejdsplads med ansatte. Dem, der kan projektlede – og det kan mange specialister og vidensarbejdere – kan ofte også lede sig selv. Hvis de har lyst til at lede deres egne projekter i stedet for en eller anden (organisation)’s projekter, siger de op – eller lader sig opsige – og starter for sig selv. Eventuelt med samme kundegruppe. I hvert fald med en stor del af eget netværk medbragt.
Er det virkelig så nemt? Stort set. I hvert fald på den logistiske side. Det svære bliver nu psykologien. Hvordan er det at sidde alene, hvor man før sad sammen med andre og kunne give nogle andre skylden for varmen ind ad vinduerne uden markiser, frokostens kvalitet og de mange afbrydelser? Lønnens størrelse og feriepengenes ikke helt planmæssige gang ind på lønkontoen? At tage det fulde ansvar, at trække sig selv op ved hårene osv., at vende det lille nederlag til en lille sejr og de store nederlag til små nederlag, at klappe sig selv på skuldrene, når det går virkelig godt. At give sig selv en lille fest, når man har halet et virkelig godt resultat i land. Det er alt det, der er svært. Det nemmeste er at producere. Det er jo det, vi er gode til. Og derfor vi er der og er startet for os selv.
Jeg vil meget stærkt anbefale det, at være to. Når man er to, er man allerede et team. Den ene er oppe når den anden er nede. Den ene er målsøgende missil med fokus på resultater og kontrakter, mens den anden er icebreaker og scanner markedet. Den ene tænker i business mens den anden tænker kreativt. Den ene er rar mens den anden er skrap over for den irriterende kunde. Osv. Tager man MBTI’s teamroller eller et andet teamrollebarometer, kan to mennesker godt dække hele spektret, sammen. Det den ene ikke kan, lærer den anden. Og vice versa.
Kan det blive ved på denne måde – at flere og flere bliver selvstændige? Ja, det tror jeg. Teknologien og netværkssamfundet levner endnu uanede muligheder. Synlighed på nettet er altafgørende for om man kan gøre sig i dette system. Men ellers er grænserne svære at få øje på.
Dem der bliver tilbage som ansatte er for det første dem, der drager offentlig omsorg, uddanner, passer, servicerer og sagsbehandler – de kan dårligt være selvstændige (bortset fra sygeplejersker, der starter vikarbureauer o.lign.). Dernæst en masse ansatte på store produktionsvirksomheder, der globaliseringen til trods stadig vil være nogle af (fx dem, der laver veje, broer og flyvemaskiner).
Dernæst vil der være et parnas af ledere – alle dem, der skal ansætte os andre i kortere eller længerevarende projekter – som outsourcer eller insourcer forskellige dele af virksomhedernes opgaver.
Endelig vil der også være en hel del mennesker, for hvem det at være selvstændig er det værste, de overhovedet kan forestille sig. Faste forhold, frokostpause, aftalt løn, ferie og pension er stadig så stort et gode for så mange mennesker, at dette næppe nogen sinde går af mode. Men mon ikke vi nærmest ser en tredeling af de erhversaktive om føje år? De ansatte medarbejdere, de ansatte ledere og strateger – og så en hel masse små eller lidt større selvstændige vidensarbejdere, der hopper ud og ind af egne og andres projekter og styrer deres eget arbejdsliv med største fornøjelse.
Det kræver formentlig en højkonjunktur at se dette scenarie. Men på et globaliseret marked vil der være vækst nogle år endnu. Så jeg tror ikke, vi skal være nervøse, blot vore ideer og viden kan bruges af andre end dem, der er lige rundt om hjørnet og i vores egen baghave. Går din viden af mode? Er dine ydelser forældede om to år? Jeg tror det ikke. Hvis du følger med – og det gør du, hvis du arbejder i netværk og sørger for at lytte til dem, der er helt fremme på beatet – så er du også selv med. Det er da sjovt.