Anm. Bliv synlig i medierne – sådan fortæller du de gode historier

bliv synlig i medierne

Anmeldelse af Julie Lindegaards
“Bliv synlig i medierne – Sådan fortæller du de gode historier”
Om forfatteren
Julie er uddannet journalist, og underviser og rådgiver om brugen af PR gennem sin virksomhed Lindegaard, www.lindegaards.com

Om anmelderen
Bogen er anmeldt af Mette Juul, der designer og programmerer hjemmesider og webshops gennem firmaet webnestor.dk – www.webnestor.dk .

Bliv synlig i medierne
Bogen handler i korte træk om alle de praktiske ting, man kan gøre for at blive synlig i medierne. Den er spækket med praktiske råd til aktiviteter, man selv kan udføre, fra hvordan man finder en lokal journalist, der i forvejen interesserer sig det, man har på hjerte, til opbygning af en mediepakke på sin hjemmeside.

Kapiteloverskrifterne er meget beskrivende for indholdet og er:

  • Hvorfor bruge PR?
  • Den gode historie
  • Sæt tid af
  • Medievalg
  • Pressemeddelelse eller ej?
  • Den komplette mediepakke
  • Sådan kontakter du journalisten
  • Når journalisten ringer – tjekliste
  • Dårlige nyheder
  • Find den rigtige PR-konsulent

Målgruppen for bogen mener jeg er både enkeltmandsvirksomheder og mellemstore virksomheder.

Mit indtryk af bogen
Bogen er lille og let læst – men trods størrelsen har den efterladt mig med både ny viden, og med en del, der vækker til eftertanke.

Mellem konkrete tjeklister og ideer til hvordan man får sine gode historier vinklet og afsat til de rigtige på det rigtige tidspunkt, får Julie også plads til at dele sine erfaringer.
Hun gør opmærksom på en række vinkler på medieomtale, jeg aldrig har tænkt på før – som at medieomtale også kan være kundepleje, idet kunder vil føle sig positivt bekræftet, når de ser en, de handler hos, positivt omtalt i avisen.
Og hun advarer mod typiske missere – som ikke at orientere sekretæren om, at man har sendt en pressemeddelelse, hvorefter sekretæren afviser journalisten, der ringer …. eller at man sender sine gode historier til medierne, når der er agurketid i håb om lettere at komme i medierne – for hvad hjælper det, hvis målgruppen for det, der står, er taget på ferie og aldrig ser det!

Jeg meldte mig til at anmelde bogen, i håb om at bogen ville være meget konkret og kunne hjælpe mig godt i gang med at blive mere synlig i medierne.

– Og ja, den lever op til mine forventninger )

Bogen er fra Børsens Forlag, kan købes online til 199 kr
www.borsensforlag.dk , og har ISBN: 978-87-7664-261-7

Med venlig hilsen
Mette

Mette Juul
Ugledigevej 32
4720 Præstø
Tel 5599 4284
mj@webnestor.dk
www.webnestor.dk