Anm: Fra idé til bestseller – sådan får du succes med din fagbog

Fra idé til bestseller
Sådan får du succes med din fagbog

Forfatter:               Rikke Moos, tekstforfatter underviser og skrivecoach. har tidligere skrevet bogen ”E-mail nyhedsbreve”.
Bogen beskriver:   hvad, hvordan og hvornår, du skal tage fat på alle de forskellige ting, der følger med at skrive, udgive og markedsføre en fagbog med succes.
Målgruppen:          Alle der for første gang overvejer eller måske så småt er i gang med at skrive en fagbog.

Bogen indeholder: En gennemgang af alle faser: de indledende tanker – skal, skal ikke, at komme i gang, holde gnisten, research, titel, organisering, forlagskontakt, fordele og ulemper ved eget forlag, layout, markedsføring før og efter udgivelsen. Se en mere detaljeret gennemgang af bogen nederst i anmeldelsen.
Forlag:                    Frydenlund
ISBN:                      87-7887-880-2
Pris:                        200-250 kr afhængig af hvor bogen købes.

Hjemmeside:          http://www.fraidetilbestseller.dk/ og http://bogsucces.dk/ har direkte relation til bogen, på sidstnævnte finder du blogindlæg om flere af de emner, der er grundigt behandlet i bogen.

Anmelder:              Lillin Villadsen, strikdesigner og indehaver af LiVi Strik, www.livistrik og kemiingeniør med konsulentvirksomheden LiVi Miljø, www.livimiljo.dk.

 

Tænker du på at skrive en bog, så skaf denne bog og gå i gang. Er du i tvivl, om du magter at skrive en bog, så læs bogen alligevel, få hjælp til at rydde tvivlen af vejen.

Rikke Moos har med udgangspunkt i sine egne erfaringer, som fagbogsforfatter, skrevet en håndbog om kunsten at skrive og udgive en faglig bestseller. Hun vil med bogen inspirere og guide nye forfattere til at realisere drømmen om at skrive en bog. Men hun stopper ikke der. Med en baggrund indenfor markedsføring webkommunikation og er hun opmærksom på, at en bog også skal markedsføres effektivt af forfatteren, især på de on-line medier.

Bogen gennemgår grundigt både selve håndværket at skrive en bog fra idé til udgivelsen og den ligeså vigtige markedsføring af bogen før, under og efter udgivelsen. Bogen er en værktøjskasse, hvor værktøjet er lagt pænt i orden i den rækkefølge, det skal bruges, dog med en god oversigt, så det også er muligt, at bruge værktøjet i en anden rækkefølge, hvis det passer bedre.

Bogen er skrevet i et let tone, der inddrager og tager hånd om læseren. Hvert kapitel opsumerer indholdet i tjeklister, spørgsmål til refleksion, og/eller faktabokse, der fremstår tydeligt på farvet baggrund. Der er henvisninger mellem kapitlerne, hvor det er hensigtsmæssigt at arbejde videre på et parallelt spor. Det gør det også lettere at bruge bogen som opslagsværk undervejs i arbejdet med ens egen bog.

Overalt er der mange henvisninger til litteratur eller hjemmesider, hvor man kan finde mere viden eller inspiration. Bogen er suppleret med andre nye forfatteres erfaringer, til at underbygge specielle emner i den teoretiske gennemgang af processen, hvilket medvirker til gøre de svære overvejelser menneskelige.

 

Jeg mener, at en forfatterspire med denne bog er godt hjulpet igennem bogudgivelsens farefulde verden. Opbygningen og fremdriften i bogen virker logisk og fornuftig, dog synes jeg, at 4. kapitel om skriveevner og motivation burde ligger allerede som en del af kapitel 1. Arbejdet med at konkretisere bogen og de indledende kontakter til forlag og samarbejdsparter er spildt ulejlighed, hvis man bagefter erkender, at man alligevel ikke magter at skrive bogen nu. Og hvis man i kapitel 1 har besluttet at ville skrive bogen, virker kapitel 4 som en nødbremse, der kan få den uerfarne til at tvivle. Fokus kunne på dette sted i processen have ligget meget mere på at overvinde tvivlen.

 

Nedenfor følger en detaljeret gennemgang af bogens kapitler.

Bogen indledes med at se på de almindelige fordomme mod at skrive bøger.

1. kapitel fremhæver fordelene ved at skrive en fagbog og diskuterer de ”dårlige” undskyldninger, der afholder mange fra at realisere drømmen om at skrive en bog. Efter dette kapitel er det tid til den endelige beslutning – vil og fortsæt til kapitel 2, eller vil ikke og læg bogen væk.

2. kapitel beskriver de indledende faser, hvad skal bogen handle om, er der interesse for emnet, markedsanalyser, hvad kan gøre bogen mere interessant. Nu har du fundamentet.

3. kapitel nu skal skelettet bygges og det er tid til at overveje om der er brug for hjælp, i form af finansiering, forlag, skrivehjælp m.m. f.eks. ses på målgruppen og den betydning for valg af forlag og evt. mulig finansiering. Det er også her de indledende skridt til markedsføring af bogen er behandlet.

4. kapitel ser kritisk på dig selv, kan du skrive? vil du? har du tid og opbakning?

5. kapitel handler om at researche til bogen. Hvad vil du vide, hvem ved det, og hvordan holder du styr på det hele.

6. kapitel beskæftiger sig med at få struktur på bogen, så læseren får det bedste ud af bogen, og hvordan skriveprocessen og materialet organiseres, så du ikke mister overblikket undervejs.

7. kapitel holder gang i skriveprocessen, hvad gør du, hvis du går i stå.

8. kapitel er en gennemgang af bogmarkedets aktører. sammenhængen mellem forlag, bogsælgere, biblioteker m.m. og pengestrømmene i bogbranchen.

9. kapitel ser på etablerede forlag kontra eget forlag. hvem gør hvad, samt fordele og ulemper.

10. kapitel er meget vigtigt. Det behandler nemlig om markedsføringen af bogen og dit eget store ansvar for at tilrettelægge og gennemføre en massiv markedsføring af bogen.

11. kapitel er en kort introduktion til digitaludgivelse, e-bog.

12 kapitel handler om tiden efter udgivelsen, den fortsatte markedsføring, bibliotekspenge m.m.

 God fornøjelse 

Venlig hilsen
Lillin Villadsen