De nye ”landbrugere” udgør stort og overset potentiale

 Bag jhver 5. dør på denne vej gemte der sig en virksomhed. Foto fra rapportenLanddistrikterne rummer store potentialer for nye erhverv. For nye typer iværksættere står dét at bo og være på stedet – i naturen og lokalsamfundet – centralt, og deres erhvervsaktivitet er integreret i bosætning. Man kan kalde dem ”nye landbrugere”.

Men de er næsten usynlige, for de ligner ikke almindelige virksomheder og slet ikke klassisk landbrug, og de passer f.eks. ikke ind i erhvervsstatistik.

Bag hver femte dør på denne vej på fotoet til venstre, findes der en virksomhed. Ikke nødvendigvis særlig synlig, men med til at skabe omsætning og lokal vækst.

Hvis man sætter mere fokus på dem og deres potentialer, kan de blive en central brik i udviklingspolitikken.
 Det er en pilotundersøgelse gennemført i landdistrikter i Vejle kommuner, der har løftet en flig af dette, og personen, der har lavet undersøgelsen, kommer til træffet den 25. september.

Det er seniorforsker Hanne W. Tanvig, som ved jubilæumsreceptionen vil komme med et indlæg de nye landbrugere, der kan blive meget betydningsfulde for udvikling også i yderområder.

De nye landbrugere overses
– Ny erhvervsudvikling i landdistrikter er sjældent et centralt tema i debatten, siger Hanne W. Tanvig, der i øvrigt er ophavskvinde til udtrykket Den Rådne Banan, noget hun ikke personligt er stolt af, men er et udtryk, der har givet en enorm effekt og forståelse for yderområdernes udfordringer og potentialer.
–  Der finder en erhvervsudvikling sted, som er værd at få frem i lyset, både til fordel for landdistrikterne selv og for samfundsøkonomien i almindelighed. Men måske handler den manglende opmærksomhed i debatten om, at vi ikke har øje for det nye, herunder at vi ikke ved, hvordan vi skal måle det, fremhæver Hanne Tanvig i undersøgelsen ”Mere mellem himmel og jord”, som er publiceret af Skov & Landskab, Københavns Universitet.

To nye typer selvstændige inddrager lokalsamfundet
Forskerne har ledt efter muligheden af andre iværksættertypers eksistens end de traditionelle. De har ledt efter typer, der har en anden logik bag det at etablere en ny økonomisk aktivitet og som tænker over (gen)brug af lokale ressourcer på nye måder, og de har ledt efter nye aktører med andre baggrunde, end den, der driver den traditionelle iværksættervirksomhed.
De nye typer, som undersøgelsen identificerer, udspringer af fællesskabet og fællesskabets gøremål for udvikling.  Der er tale om to slags:

1. Lokale fællesskabsentreprenører, ”social entrepreneurship” – der arbejder
for fællesskabet/miljøet/sociale og kulturelle relationer, der kan, men ikke
nødvendigvis, aflede økonomisk aktivitet i området
2. Lokale økonomiske entreprenører, ”community business entrepreneurship”
– har direkte lokaløkonomisk udvikling med baggrund i fællesskabet
for øje og har desuden fokus på miljøet/sociale og kulturelle forhold.

Lokale aktører skal åbne øjnene
– I forhold til de nyere udviklingsteorier har vi fået bekræftet, at der findes masser af spirende erhvervsaktivitet, og især at der findes nye erhvervstyper i landdistrikter, som kan siges at have en særlig samhørighed med landdistrikterne. Det klassiske erhvervsbegreb med dertil hørende instrumenter må altså suppleres, siger Hanne Tanvig.
– I forhold til fremme af landdistriktsudvikling er der meget at tage fat på møntet på de spirende erhverv eller iværksætterne selv, men også på de lokale aktører. De kan spille en stor rolle og har en stor opgave foran sig, i tæt samarbejde med de spirende erhverv, siger Hanne W. Tanvig i undersøgelsen.

Søg bevidst og lær at måle
Hun reflekterer yderligere:  – Undersøgelsen viser, at med en bevidst søgning kan vi få øje på mange nye erhverv, som ofte så til gengæld ikke er ”almindelige” virksomheder eller iværksættere.
Undersøgelsen viser generelt set, at det at måle og veje nye erhverv i landdistrikterne i det hele taget bør foretages med en anden målestok, end den som er beregnet på at beskrive og forstå almindelige virksomheder eller iværksættere.

Hør Hanne Tanvigs meget interessante indlæg ved Jubilæumsreceptionen lørdag den 25. september 2010 kl 16.00 på CELF, Merkurs Plads 1 i Nykøbing Falster.