Du får pengene på en senere opgave
I denne uge har jeg haft en del salgsaktiviteter, og jeg vil gerne dele en reflektion over en af oplevelserne med Mikrobloggens læsere – og I må meget gerne kommentere med jeres erfaringer.
Jeg har sammen med en konkollega budt ind på en opgaveløsning for en virksomhed. I denne uge havde vi sammen møde med virksomheden, hvor vi drøftede vores fælles udarbejdede oplæg til opgavens løsning. Bare at komme frem til det løsningsforslag har slugt en del ikke-fakturerbare timer i de sidste 2 uger. Virksomheden kommer så frem med, at de hellere vil ansætte en af os på deltid, og vi får en længere snak om prissætning og jura. Der hvor min kæde hopper af er, at vi i denne priddiskussion bliver mødt med argumentet: det kan jo være der kommer opgaver senere til en højere pris.
Hvordan oplever I andre det argument – og hvordan ville I imødegå det på selve salgsmødet?