Klassisk brøler i et nyhedsbrev fra stor aktør

gabestok
Her til morgen åbner jeg min mail og har fået det seneste nyhedsbrev fra en større aktør på erhvervsområdet.
Jeg undlader navne, da dette ikke skal være en gabestok, men en blog, der trækker det mere principielle frem.

Nyhedsbrevet begår en klassisk brøler:
Samtlige modtageres adresser fremgår af adressefeltet.

Jeg takker (ironisk) rigtig mange gange, fordi jeg nu har fået, hvad er svarer til FIRE SIDERS A4-ark med relevante emailadresser, nemlig alle dem, som den presseansvarlige har sendt brevet til – i adressefeltet Cc.
Dem kan jeg godt bruge en anden gang.

Hvad kan man lære af det ?

Tænk nu på, at når man sender mails ud til rigtig mange, skal man bruge Bcc feltet, så adresserne ikke kommer med.
Jeg hader at få mails, hvad enten det er fra private eller professionelle, hvor min emailadresse fremgår i Til feltet eller i Cc feltet, med mindre det er til en sluttet kreds, jeg kender.
Det er letsindig og uprofessionel omgang med andres adresser at lægge dem i det forkerte felt.

Man kan sågar anvende et nyhedsbrevmodul, som umuliggør denne fejl.
Det kunne være værd at investere i et sådant, hvis man som mikrovirksomhed – eller stor virksomhed – skal udsende hyppige nyhedsbreve.

Husk også at sende et brev til dig selv også – måske vil du opdage dine fejl på denne måde.