Ny undersøgelse: Større overlevelse hos iværksættere
Den typisk, succesfuld dansk vækstiværksætter er mand, 42 år, har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse og har etableret sin virksomhed i selskabsform. Han bor enten i Hovedstadsområdet, i Midtjylland eller i region Syddanmark.
Det viser en ny analyse, som danmarks Statistik har lavet for Erhvervs- og byggestyrelsen.
Når man læser den igennem med mikrovirksomhed øjne, er den interessant ,fordi den fremhæver, at dem, der kommer længst ( læs- bliver størst) er dem, der fra starten etablerer sig i selskabsform. Dét er der jo ikke lige særlig mange mikroer, der gør…..
Dette kommenterer erhvervsbladets leder da også i går, og siger, at man ikke skal glemme at en masse enkeltmandsvirksomheder forsørger sig selv og skaber vækst for andre, hvilket er prisværdigt.
(læs min blogposting her)
– Antallet af iværksættere steg med 3 pct. i 2003 og udgør i dag ca. 15.000.
De nye virksomheder giver hovedbeskæftigelse til ca. 12.000 lønmodtagere årligt.
– Tæller man iværksætterne, bibeskæftigede lønmodtagere og medarbejdende ægtefæller, skaber de nye virksomheder 26.000 job årligt.
– Der er vækstvirksomheder i alle regioner. Andelen af vækstvirksomheder i forhold til alle overlevende virksomheder er for hele Danmark 3,8 pct. Syddanmark tegner sig for 4,4 %, Midtjylland for 4,1 %, Nordjylland for 4,0 %. Hovedstaden ligger på 3,6 % og Sjælland på 3,0 %.
Vi ligger altså i bunden her på Lolland-Falster-sydsjælland ( og Vestsjælland).
Nå, men altså endnu en undersøgelse, som fokuserer på vækstvirksomheder.
Nu må de snart sætte penge af til at undersøge , hvilken værdi, vi som mikrovirksomheder skaber. Dét er der bestemt også vækst i !
Læs hele undersøgelsen her ( start med pressemeddelelsen)