Hvad er Mikronet ?
Mikronet er et nonprofit frivilligt netværk for freelancere, selvstændige og mikrovirksomheder.
Netværket blev stiftet i 2005 og har sit udspring i det daværende Storstrøms Amt , men bredte sig hurtigt til hele landet.
I 2012 besluttede netværket at vende tilbage til rødderne og tegnes i dag primært af mænd og kvinder , geografisk bosat i den sydlige del af Region Sjælland.
Netværkets nuværende formål er i dag: At styrke og øge selvstændig vidensvirksomhed gennem effektiv videns- og erfaringsudveksling i virksomhedsnetværk på Lolland, Falster og Sydsjælland.
Netværket kørte frem til udgangen af 2007 ved finansiering af midler fra EUs Socialfond, fra Landdistriktspuljen, samt fra en række private sponsorer og fonde, der har fundet det vigtigt at styrke denne type virksomheders virke i netop landdistriktet.
Netværket er i dag ufinansieret – det drives af frivillige og har intet betalt medlemsskab.
Faktisk kan man i princippet ikke være medlem, men deltager – idet man tager-del i netværket!
Når der er aktivitet i netværket – ud over den daglige sparring på vores onlinegrupper – er aktiviteterne finansieret af projektstøttemidler, som vi søger til hver enkelt projekt.
Med andre ord, netværket drives efter “Lad falde, hvad ikke kan stå” – har du lyst til at lege med, er du velkommen
– al aktivitet udspringer af netværkets egne medlemmer og deres arbejdsindsats.
HER KAN DU VÆRE MED:
Mikronet er til stede på internettet på Facebook, hvor den primære kommunikation foregår.
Du finder Mikronets gruppe, hvor vi udveksler erfaringer mv. her:
Og du finder Mikronets præsentations side, hvor de formelle opslag finder sted, og hvor du som udenforstående kan “like” vores aktivitet
https://www.facebook.com/Mikronettet
Endelig finder du Mikronet på LinkedIn.
Her kan du også være med – her er der mere direkte business og desuden kontakt med andre LinkedIn medlemmer.
Gruppen drives efter lidt andre regler, idet reklamer og jobopslag er henvist til et særligt afsnit.
du kan i denne gruppe også komme i forbindelse med mikrovirksomheder uden for Lolland-Falster-Sydsjælland.
Find gruppen her og læs reglerne her:
Aktiviteten i grupperne afhænger udelukkende af, hvor meget DU er med til at bidrage.
GAMLE MINDER:
Den oprindelige ARBEJDSGRUPPE bag træffet i 2005 bestod af helt almindelige freelancere og mikrovirksomheder selv:
Dengang var vi:
Christian Clausen – skuespiller og sceneinstruktør, Tunderup
Abelone Glahn – journalist, forfatter, rådgiver om virtuelle fællesskaber, Stubbekøbing
Hannah Karina Mikkelsen – grafiker og webdesigner, Nykøbing Falster
Helen Martin – PhD., informationssøgning, patentinformation, Nakskov
Kirsten Sydendal – cand.mag., datalingvistik og kommunikation, Fejø
Nethe Plenge – cand.pæd., konfliktløsning og coach, Nykøbing Falster
Peter Abrahamsen – musiker og komponist, Stubbekøbing
Flemming Arnholm – filminstruktør og filmfotograf, Nr. Alslev
Kirsten Cenius – skuespiller, professionel hospitalsklovn, Tunderup
Mette Juul – webdesigner, Mern