Sin egen chef

Her til morgen gik det op for mig, at verden ikke er gået i stå, blot fordi skolerne har efterårsferie.

Og såden set er det jo kun et år siden, jeg selv sad midt i den kollegiale feriekabale. For de færreste virksomheder lukker ned, blot fordi børnene har fri. Og det kan være sin sag at tilfredsstille både arbejdsgiver og ferierende familie.

Jo, jeg husker det godt. Efterårsferien, vinterferien, påskeugen og de forjættende tre uger, hvor kæresten eller ægtefællen har sin kalenderfastsatte ferie… Frustrationerne på arbejdspladsen – hvem holdt fri sidste jul? Hvem havde påsken?

Alt det er ligegyldigt nu. I dag er jeg min egen chef og kan stort set planlægge mine fridage, som det passer mig. Jeg er godt klar over, at der er andre ting, der spiller ind, hvis man har fast kontortid eller forretning. Men indenfor min niche har en verden af frihed pludselig åbenbaret sig.

Bevares – jeg har arbejdet det meste af weekenden. Og i dag, med familiens feriesnorken som baggrundsmusik, sad jeg foran skærmen klokken halv syv. Til gengæld vil jeg nu være min egen (flinke!) chef og tildele mig selv lidt ferie. Resten af ugen skal handle om familien.