Oversigt over mikrovirksomheder
Tilmeld dig oversigt og nyhedsbrev
Træf 2006
Om Mikronet
Presse
Sponsorer
Hvem er vi

´Back-links´ - … hvor mange ´stemmer´ får din hjemme-side ?

Dann Sommer Af Dann Sommer

Din virksomheds hjemmeside bliver placeret og vægtet i Google efter ´relevans´ - dvs. jo mere ´relevant´ din side er, jo højere placering i Google.

 Jo, … - og, hvordan ved man så om siden er ´relevant´  … ?

- Dette afgøres simpelthen ud fra sidens indhold, dvs. det tekst-indhold siden rummer - og - hvor mange der ´stemmer´ på din hjemmeside.

Og, hvordan måler man så, hvor mange ´stemmer man får´ ?

Dette afgøres ud fra hvor mange der har et link, der peger på din hjemmeside, et ´back-link´.

Samtidig foretager Google så også idag en form for kvalitets-vurdering og relevans-vurdering af indholdet på de hjemmesider links, der peger på din hjemmesiden.

Men - helt grundlæggende - så betyder det, at - jo flere hjemmesider der har et link der peger på din hjemmeside, jo bedre placering opnår din hjemmeside i Google - ganske enkelt.

Jamen, kan jeg så ikke bare gå igang med at samle på back-links ? 

- jo, lige netop - fordi, grund-princippet er, at alle links tæller og forbedrer din placering i Google.

… dog med enkelte undtagelser … :-I - beklager …

- i starten, dvs. for 5-7 år siden, så var det nemt at opnå en god placering i Google via back-links, men pga misbrug og ´snyd´ så er det blevet mere kompliceret i dag.

Og, disse undtagelser er netop indført, for at bekæmpe snyd og misbrug med anvendelse af back-links. Imidlertid betyder det så også at det bliver flere ting man skal være opmærksom på, når man bruger back-links. Tja… - sådan er det jo, reglerne bliver lavet pga dem der ikke følger reglerne, og derfor gør livet besværligt for dem der faktisk følger reglerne - dat´s life - can´t help it …

- og, disse undtagelser betyder at nogle back-links tæller mere, altså tæller som flere stemmer.

Andre tæller mindre, eller i allerværste fald værre, dvs. at de forringer din hjemmesides position i Google.

Sidstnævnte har jeg erfaret kan gøre at nogle af bekymring helt afholder sig fra at anvende back-links, hvilket er ganske ubegrundet.

Sålænge man holder sig til back-links fra ´normale´ hjemmesider er der ingen problemer. Problemerne opstår kun med back-links fra ´kunstige´ hjemmesider, der alene er konstrueret med det ene formål at tiltrække søgemaskiner, og opnå mere gunstige placeringer i Google, og derfor ikke har nogen relevans for en menneskelig bruger.

Dette opdager Google, og dermed idømmer din hjemmeside ´strafpoint´, eller i yderste fald at blive black-listet i Google

 

 

Vrøvl sagt om arbejde

Af Susanne

Der er sagt meget vrøvl om arbejde gennem tiden. En af topscorerne på min vrøvleliste er citatet “arbeit machts frei”. Det er muligt, at ovennævnte citat går rent ind hos arbejdsgiverne. Men selvom jeg som iværksætter vel dybest set har taget et skridt i retning af den status, er jeg alt andet end enig. Det har nemlig været en af de helt tunge uger rent arbejdsmæssigt. Og jeg forbinder ærlig talt frihed med andet end arbejde fra 6 morgen til 21 aften.

Årsagen til travlheden skal findes i, at jeg er startet på en ny opgave. Det næste halve år skal jeg levere artikler til Lolland-Falsters Folketidende, og denne uge er primært gået med at finde ud af avisens computersystem, finde rundt på redaktionen og finde mig selv i en helt ny kollegial sammenhæng. Det sidste er vidunderligt. For selvom jeg er flittig netværksdyrker, var jeg socialt dehydreret. Så selvom min aftale med avisen er på freelancevilkår, og jeg reelt kan arbejde hjemmefra, så vil jeg nok bruge en del tid på redaktionen for hyggens skyld. 

Men arbejde det er det, selvom det er rart. 21 timer om ugen. Samtidig har jeg brugt den forgangne uge på at pudse en hjemmeside af for en kunde, og der kom også pludselig en hasteopgave med en jobannonce. Der har været korrekturlæsning og et netværksmøde, jeg kæmper stadig med forretningplanen på mit iværksætterkursus, og da jeg har besluttet at registrere mig som selvstændig på onsdag, synes jeg også, det på sin plads at få kigget på mit egen misrøgtede hjemmeside.

Hjemmesiden bliver mit weekendarbejde. Og den opgave vil jeg smykke med endnu et citat fra min vrøvleliste, nemlig det med at arbejde bærer lønnen i sig selv. 

Det citat passer ikke på mine øvrige opgaver. Heldigvis. Det har jeg simpelthen ikke råd til. 

Om underskriftsindsamlinger via nettet

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

For et stykke tid siden blev der rejst spørgsmålstegn ved en meget stor indsamling af underskrifter via nettet. Underskrifterne blev samlet ind elektronisk og afleveret til Anders Fog for at få ham til at holde hvad han havde lovet ved valget. Spørgsmålstegnene gik på lødigheden af indsamlingen på nettet, fordi man i virkeligheden kun behøver samle navn, email og evt by for at en underskrift er gyldig, og der er mulighed for en del snyd.
Jeg vil ikke komme nærmere ind på den del af diskussionen, kun viderformidle erfaringerne med en underskriftindsamling, jeg har været blandet ind i, og hvor vi brugte det gratis software www.skrivunder.dk
Softwaren tillod meget hurtigt at oprette en underskriftindsamling og lod os også gemme alle underskrifterne i en fil på vores egen pc. Vi kunne også gå ind og slette dubletter - eller rettere, vi skulle kunne gøre det, men det gik galt anden gang vi gjorde det. Da “kom systemet til at slette 125 underskrifter”.
Det var et tilfælde at jeg opdagede det, og jeg skrev straks til dem, der står som skabere af programmet. jeg ringede også til dem ,men hørte aldrig fra dem.
Jeg lærte derfor at hente filen med underskrifterne ned løbende, og først efter t have sikret mig en kopi af underskrifterne, turde jeg slette dubletterne.
En anden erfaring med den software er, at man får mulighed for at sende en besked til alle, der har afleveret email. man fåðr faktisk mulighed for at sende to.
Det er nyttigt i forhold til for eksempel afslutningen af en underskriftindsamling - når den er slut vil man jo gerne kunne fortælle resultatet.
Det gjorde jeg også, da vores underskriftindsamling var slut ( den handlede om at beklage lukningen af Tivolis Vise Vers hus). Men det viser sig desværre, at ingen nogen sinde har fået dette brev.
Så på den ene side var det nemt at sætte op, nemt at anvende, nemt at henvise til. Det var nemt for folk at deltage, og det var nemt at hente de fysiske lister til udprintning ned.
Men det fungerede ikke at slette dubletter på en forsvarlig måde, ligesom der absolut ingen kontakt var til firmaet, da det gik galt. Og værst af alt, det var ikke muligt at sende til alle, da det hele var slut.
Jeg nævner dette, fordi jeg gerne vil gør opmærksom på en af de vigtigste underskriftindsamlinger, jeg synes, der finder sted lige nu: Indsamlingen mod homofobi. Anledningen er, at en færøsk ung mand er blevet slået ned , fordi han er bøsse. Det er nemlig ikke forbudt på Færøerne at forhåne homosexuelle, og denne unge mand er stået frem med sin
sexualitet og er nu slået ned af sine “landsmænd”.
Her er underskriftindsamlingen, der er tæt på 10.000 underskrifter.
Det er interessant, fordi der er et lokalt valg her om kort tid, hvor det er foreslået at ændre denne færøske lov.
http://www.act-against-homophobia.underskrifter.dk/

Third generation Knowledge Management (KM)

Helen Af Helen

I’m back on my KM and gardening comparison track. As mentioned in a previous blog entry, my initial linking of KM and gardening  has developed into comparison with the science of ecology.  Third generation KM is described by David Snowden (KM guru) as just that: KM ecology.

Any organisation is a ‘living’ thing, constantly changing. Knowledge is an essential part of any organisation, also an evolving concept. It is now accepted that the management of knowledge is an integral part of any succesful organisation and that this - like  all living things - is difficult to control.

The KM manager can, like a gardener, weed, prune, sow and propagate information, but never fully control the flow. Just think of a garden - no matter howl beautifully planned and set up,  nature will take over and unwanted plants appear while cherished plants die,  are eaten by something -or simply become no longer of interest, superseded by newer varieties and species.

Good gardening tips are passed on and expressed, shared - narrative is much faster than the written word, and much easier to act upon. Third generation KM relies heaily on narrative or story telling. Commenting on this, Richard MacManus says “Not coincidentally that is also the pattern of blogging, which encourages people to tell their stories on the Web and “share context” with their particular community”.

Once the practical aspects have been tried and tested they can be written down, structured and dissembled to a wider audience - the readers of a gardening journal for example. Third generation KM is fascinating and evolving rapidky - I reckon 4th generation is waiting in the wings and am looking forward to finding out about it. Knowledge, information and the human delight in communicating will ensure an ever faster development.

Dave Snowden says “Third generation requires the clear seperation of context, narrative and content management and challenges the orthodoxy of scientific management.” So change is evident - KM is still evolving.

This is just a quick summary of my thinking -no doubt there will be many who disagree or who have moved further along the process of 3rd generation KM -please share good links or other sources dealing with the topic.

Nu blir jeg snart butiksejer!

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

For 1 ÅR siden købte jeg hos ab-webshop, der havde brochurer med på Mikronetkonferencen2005, en webbutik. Jeg fik en personlig og grundig instruktion i , hvordan jeg lagde mine varer ud, og så er der gået 12 måneder!!
Jeg har simpelthen ikke haft tid til at udvide mit businessområde på netop dette felt, selv om butik-skabelonen lå fiks og færdig, og i udfyldt form kan hjælpe mig , ikke alene med at sælge varerne hurtigere, fordi det hele ordnes online, men fordi det også ville spare mig for selv at fakturere. Det kunne jeg spare ret meget tid, såvel som penge ved at automatisere.
Men jeg har hele tiden synts, det var mig selv, der skulle gøre det - altså indtaste alle varerne, så jeg var sikker på, at de lå rigtigt, kostede det rigtige etc etc.
“Selvgjort er velgjort.”
Men sikke en hæmsko! Da der var gået 11 måneder, indså jeg, at jeg måtte have hjælp, og fandt endelig en studentermedhjælper, der mod rimelig lav betaling ville indtaste helt slavisk alle de date, der var tilgængelige.
Det er nu gjort, TA-DA!
Men, tilbage står at jeg
a) liiiige retter i opsætningen på de få prisfejl, der er
b) får en aftale med banken om at tilknytte et Dankortbetalingsmodul

Så lur mig, om ikke der går nogle måneder endnu.
Min ambition er at åbne, så jeg når at få julesalget med, men min forhistorie tyder ikke på, at det blir 07, men snarere 08, ikke!?

Nå, anyways - hvis nogen har erfaringer med at oprette dankortmoduler hos en bank, så sig lige til. Er der fælder, man skal tage højde for, eller er det piece of cake ?

Jeg skal nok vende tilbage og sige, hvad butikken handler om, når den er åbningsklar.

Så er det lige før…

Af Susanne

De af jer, der har fulgt bloggen herinde jævnligt, vil vide, at det har været temmelig svært for mig at at få lov til at starte selvstændigt bierhverv. Faktisk skulle der et a-kasse skifte til, før min ansøgning gik igennem.

Men nu er det lige før. I dag har jeg modtaget min “tilladelse”, så fra d. 1. november går jeg i luften med CVR. nr., moms og det hele. Og pt. har jeg to opgaver på venteliste, så det med tilladelsen var faktisk længe ventet.

Samtidig har jeg spekuleret meget i, om det ville være en fordel for mig at vente med at registrere mig til efter nytår. Derved kunne jeg skyde den udvidede selvangivelse med regnskab og hvad dermed følger af revisorudgifter et år.

Men nu skal det altså være. For tænk hvis mine kunder blev trætte af at vente. Så iværksætterliv: Here I come! 

Følg dit hjerte

Af Susanne

Jeg får selv stor inspiration ved at høre om andres erfaringer. Og især i forbindelse med mine overvejelser om et liv som selvstændig har jeg trukket på al den erfaring, jeg har kunnet finde. 

En af dem, der har inspireret mig meget, er lifecoachen Sofia Manning. Hun giver ikke gode råd om at være iværksætter. Men gennem sine mange erfaringer som coach kender hun de personlige overvejelser og barrierer, vi allesammen går og tumler med, når store beslutninger skal tages.

I det hele taget er coaching et ualmindeligt godt redskab, når man vil til bunds i sine drømme og overvejelser. En del af min personlige afklaring omkring min iværksætter-fremtid er således kommet på plads gennem et par coachingforløb. Jeg har også selv gennemgået nogle kurser i coaching. Og derudover har jeg som nævnt stiftet bekendtskab med Sofia Manning.

Hun er ikke den eneste på markedet. Coaching er blevet en rigtig populær metode indenfor personlig og faglig udvikling. Og man kan hurtigt købe sig fattig i diverse selvhjælpsbøger, kurser eller rådgivningsforløb.

At jeg alligevel fremhæver Sofia Manning på denne blog skyldes, at hun har en meget inspirerende hjemmeside. Siden opdateres jævnligt, og der er hele tiden nye (gratis!) råd og erfaringer at hente. Seneste indlæg handler f.eks. om at følge sit hjerte. Og den gik altså klokkerent ind hos mig. Det er jo derfor, jeg knokler sådan med det her iværksætteri - mit hjerte banker for det.         

Norsk netværksbog er resultat af onlinemøde

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

tenknetverkweb.jpg
Den 6. november udkommer en norsk bog om netværk, Tenk nettverk, som jeg har bidraget med et kapitel i pm online-networking.
Når jeg nævner det på denne blog, er det fordi redaktøren er Kerstin Marthinsen, som nogle af jer oplevede på Mikronettræffet sidste år, da vi spillede Networkers.
Hun har samlet en håndfuld af Norges fremmeste personer på netværksområdet, der leverer en række lange og meget interessante artikler, som vender netværksbegrebet i luften med den kritiske høtyv. Hvad gør netværk ved vores demokrati ? Hvilke konsekvenser får øget brug af netværksforbindelser for demokratiet og for vores forhold til begreber som retfærdighed og moral? Til sammen udgør bidragene til TENK NETTVERK en værktøjskasse og en vejledning til sider ved netværksfænomenet, som det kan være fornuftig at benytte sig af – og faldgruber man bør være opmærksom på, enten man befinder sig udenfor eller indenfor et eller flere nettværk.
Kerstin og jeg er mødtes via nettet. Vi har siden udviklet forskellige projekter sammen og arbejder på tværs af landegrænserne som konkolleger.
Tillykke til dig , Kerstin.
Jeg glæder mig til at få bogen i hånden.
Kerstin Marthinsen og Abelone Glahn spiller Networkers

Knowledge Management - a little bit of background

Helen Af Helen

“Knowledge Management caters to the critical issues of organizational adaptation, survival, and competence in face of increasingly discontinuous environmental change…. Essentially, it embodies organizational processes that seek synergistic combination of data andinformation processing capacity of information technologies, and the creative and innovative capacity of human beings.” (quote)

I have been working with Knowledge Management (KM) since the mid ’80s when the concept began to be accepted in the UK. For my Ph D thesis I traced the information flows in the biotech firm where I worked (Longitudinal study - covered 5 years) . Not only the flows, but also where information was found, who used what and how. This thesis is already a historical document. KM has, like all relevant theories and systems, developed, focused and branched into several different aspects.The theory of KM is probably not of much interest to most readers of this blog (those who are probably already familiar with KnowledgeBoard and the Brint KM Network, but the use of KM to actually show an impact on the bottom line - that should be of interest to everyone who runs a business - no matter how small.  The wonderful wikipedia  provides a great deal of  KM background information for those who are interested.

My thesis falls broadly into “second generation KM” .

First generation KM concentrated on the identification and ‘capture’ of information. The advance in technology meant that storage and retrieval of information became easier. Mind you, compared to today’s fantastic technology and search facilities, it was extremely difficult - setting up the system, collecting and inputting the required information and retrieving it, required quite a lot of training and perseverance.

Second generation KM focused on people - the generators and users of information rather than just the technology. This aspect I still find fascinating - how new ideas are generated, how the theories are tested, how the information is used. This second generation KM has given rise to a great many KM aspects - contents management, document management, knowledge transfer to mention just a few - we were already at this time moving towards Communities of Practice, networking etc. At the same time, organisations began to alter their management style - less mandatory, less hierarchical, more open (well at least in theory as far as some companies were concerned!)

I have just found a list of active KM blogs - wish I had found this sooner…there’s some really good and interesting stuff there. I will give more practical examples of Km in future blogs.

 

 

Frustrations of being independent

Helen Af Helen

We Mikronetters talk about being independent, in control of our daily timetables, able to decide for ourselves just what needs doing, and when.

I am about to leave for a quick visit to the U.K. and have of course arranged for cover of my daily jobs - competitor surveillance, business alerts etc. This all takes time and energy, but is part of acting in a professional and responsible manner towards my customers.

So why can’t others do the same? One of the frustrations of being independent is the cancellations of meetings, appointments at the last minute.

I know no-one can plan ahead for sudden illness, but pressure of work? Surely that can be arranged to fit in with existing engagements?

Susanne has mentioned the pleasure of being one’s own boss and able to arrange free time to suit. I had spent the week-end preparing for the cancelled meetings, so everything would be sorted out ready to go on my return. It is not wasted time, but it does mean that these meetings will have to fitted into a crowded calendar on my return.

Enough moaning! It is still a pleasure to be independent!

Bliv nr. 1 på Google - … nogle myter og misforståelser …

Dann Sommer Af Dann Sommer

Et spørgsmål jeg netop har modtaget fra en af deltagerne  på MikroNet :

-” … kan min hjemmeside blive nr. 1 på Google, Yahoo and MSN, og 890 andre søgemaskiner, og så skal jeg bare betale 1.500,- kr … ”

- Svaret er : NEJ, desværre ikke …

- men, der eksisterer mange myter, og misforståelser omkring søgemaskine-optimering af hjemmesider, bla. fordi emnet udgør et nyt og ukendt område for mange.

- nogle af de myter jeg møder, er bla. :

Spørgsmål nr. 1 :
- Kan jeg ikke bare betale mig til en 1.plads i Google ?
Svar : NEJ

Spørgsmål nr. 2 :
- Kan jeg ikke bare købe et af de der automatiske værktøjer - og så bliver jeg nr. 1 på Google ?
Svar : NEJ

Spørgsmål nr. 3 :
- Kan min hjemmeside komme til at ligge som nr. 1 på Google - på bare 1 måned ?
Svar : NEJ

- og, når vi taler om en 1. plads i fex Google, så menes der i denne sammenhæng de ´organiske søgeresultater´, dvs. ikke Google Adwords

- de ´organiske søgeresultater´, eller de ´egentlige søgeresultater´ er dem man får i venstre side efter en søgning på Google.
- resultaterne i højre side er Google Adwords, som man kan betale sig til. Disse kan også være særdeles nyttige og givende at anvende - men … - dette er en helt anden historie.

- fortsættelse følger …

- en uddybning af svarene giver jeg i et par senere indlæg

Sin egen chef

Af Susanne

Her til morgen gik det op for mig, at verden ikke er gået i stå, blot fordi skolerne har efterårsferie.

Og såden set er det jo kun et år siden, jeg selv sad midt i den kollegiale feriekabale. For de færreste virksomheder lukker ned, blot fordi børnene har fri. Og det kan være sin sag at tilfredsstille både arbejdsgiver og ferierende familie.

Jo, jeg husker det godt. Efterårsferien, vinterferien, påskeugen og de forjættende tre uger, hvor kæresten eller ægtefællen har sin kalenderfastsatte ferie… Frustrationerne på arbejdspladsen - hvem holdt fri sidste jul? Hvem havde påsken?

Alt det er ligegyldigt nu. I dag er jeg min egen chef og kan stort set planlægge mine fridage, som det passer mig. Jeg er godt klar over, at der er andre ting, der spiller ind, hvis man har fast kontortid eller forretning. Men indenfor min niche har en verden af frihed pludselig åbenbaret sig.

Bevares - jeg har arbejdet det meste af weekenden. Og i dag, med familiens feriesnorken som baggrundsmusik, sad jeg foran skærmen klokken halv syv. Til gengæld vil jeg nu være min egen (flinke!) chef og tildele mig selv lidt ferie. Resten af ugen skal handle om familien.   

Gratis Martin Thorborg-bog om ehandel - og lidt om hjerne-fri

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

Martin Thorborg
Martin Thorborg er ved at skrive en bog om e-handel, og om hvordan man som købmand får mest ud af sin e-butik. Den har han i en kortere version lagt ud gratis på nettet til alle.”E-pusher” hedder den.
Den kan hentes her - er på 43 sider, og jeg glæder mig personligt til at købe den fulde version, for der er allerede mange godbidder.
Iøvrigt er det dejligt at få et nyhedsbrev fra Martin Thorborg ( som man kan abonnere på) - han åbnede Mikronettræffet sidste år, og jeg læser med interesse et interview med ham i Børsen i weekenden, hvor han beskriver hvor vigtigt, det er at holde styr på sine egne ressourcer for at undgå at blive ramt af stress. Som virksomhedsejer kan man blive mægtig optaget af sin business, hvad enten det er mikro eller ej, og det er vigtigt at huske at holde fri, koble sit hoved af - så nyd nu efterårsferien alle sammen.
Det tage et døgn at lagre erindring fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen. Nogle gange glemmer vi dette og storker videre til næste opgave.
Det lærer man jo ikke meget af i det lange løb. Husk pauserne.

Dit visuelle udtryk

Af Susanne

Jeg møder utrolig mange iværksættere, selvstændige og virksomhedsrepræsentanter, som ikke har et visitkort. Jeg møder også mange, som blot har navn og adresse på et stykke farvet karton, de tydeligvis selv har printet og klippet ud med en saks.

Nu skal jeg nok lade være med at forfalde til belærenhed og løftede pegefingre. Og indtil mit eget logo er færdigt, bruger jeg også stadig bare et standardkort, jeg fandt på en svensk internetside. Men… uanset hvad din virksomhed producerer, og uanset hvor dygtig du er, så har du brug for at virke professionel, når dine potentielle kunder møder dig første gang. Og det gør du altså ikke med en farvet papirlap med skævt tryk og flosset kant.

Visitkortet, hjemmesiden og præsentationsmaterialet i det hele taget er din identitet udadtil. Det er her, du skal adskille dig fra konkurrenterne og vise, hvad din virksomhed står for - udover selvfølgelig jeres faglighed. Er du en hamrende kreativ tøjdesigner med fest og farver, eller en dybt seriøs, økonomisk rådgiver - der er farver og striber til det hele.

Der er også en pris til det hele. Den billigste løsning er hjemmekomputeren eller de fortrykte (næsten) gratis visitkort på internettet. Men vil du bare lidt mere, er løsningen sandsynligvis en grafisk designer. Her kan du får logo og visitkort fra ca. 5000 kr. og op. Men så er du også garanteret et professionelt resultat.

Det samme gælder din hjemmeside og dit øvrige præsentationsmateriale. De fleste har en rask dreng i bekendtskabskredsen, der kan lave hjemmesider. Men hvad hjælper det, hvis dine potentielle kunder ikke kan finde rundt på den, dine kontaktoplysninger ikke fremstår klart nok, eller siden bare bruger alt for lang tid på at åbne?  

Hvad lige præcis du har brug for af visuel identitet i din virksomhed, er selvfølgelig helt dit eget valg. Og sikkert også et spørgsmål om økonomi. Men gør dig selv en tjeneste og tænk over det. Det vil ofte være en udgift, der tjener sig selv hjem idet lange løb.   

Kunderne bruger Mikronets database

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

Jeg vil bare lige fortælle, at jeg netop igen er blevet ringet op af en opdragsgiver, der skulle bruge konsulenter i mikrostørrelsen.
Denne gang indenfor kultur, præsentation og storytelling, men som ikke vidste, hvordan han kunne finde de rigtige ud over dem, han selv havde støvet op via nettet.
Det var min største fornøjelse at henvise ham til mikronets oversigt over virksomheder og taste nogle af de søgeord ind, som han ledte efter kompetencer indenfor, og vupti kom der er håndfuld frem.

Jeg gav ham også i telefonen nogle flere navne, fordi jeg opdagede, at ikke alle har skrevet så meget om sig selv i databasen, at de dukker op ved simpel søgning….

Så her er to pointer for i dag:
1) husk, at databasen er der, og at den bliver brugt af kommende kunder til at finde de rigtige underleverandører.
2) husk, at den næste kan være dig, især hvis du opdaterer din profil - der er masser af plads.

og for dem, der læser denne blog og som ikke er på mikronetbasen, vil jeg lige give linket til tilmeldingen, og fremhæve, at det er gratis !

Procrastination is sometimes beneficial…

Helen Af Helen

I am busy procrastinating before starting on a new task - it’s amazing how many things I can find to do before settling down to a solid stint!

Is this common behaviour amongst us Mikronetters?

I even sorted through my ’saved to read through later’ heap and came across Phil Bradley’s Internet Q&A in the latest issue of Update. Phil’s column is invariably interesting and his homepages a treasury of interesting articles, links and tips. I won’t list any here, visit the site - it is really good. I spent far too long browsing… but worth every minute!

Husk ophavsretten

Af Susanne

For et par uger siden læste jeg korrektur på en kollegas hjemmeside. Jeg kommenterede bl.a. de flotte billeder på siden, hvortil hun glad svarede “ja, dem har jeg fundet på nettet”.

Av for den! Det må man nemlig ikke. Selvom fotos, tegninger og spændende artikler ligger frit tilgængeligt på internettet, må man ikke bare downloade dem til eget brug. Som udgangspunkt tilhører den slags altid den, der har produceret det - også selvom det kan være umuligt at finde frem til ophavsmanden.

En journalist har således altid ophavsretten til sin artikel. Også selvom artiklen handler om én selv. Man må altså ikke kopiere en artikel om sin virksomhed fra en avis og publicere den på sin egen hjemmeside.
Har man selv skrevet en artikel til en avis eller et magasin, må man selvfølgelig godt gengive teksten på sin hjemmeside. Men man må ikke kopiere artiklen direkte fra avisen. Så stjæler man nemlig avisens design.

Registrerede navne og varemærker må heller ikke bare bruges til ens eget materiale. Man må derfor ikke uden tilladelse fremstille en flot folder med navnene på alle de store modehuse i en annonce, der reklamerer for en kommende udstilling om moden gennem 100 år.  

Reglerne om ophavsret er kringlede. Og de er ikke blevet nemmere med internettets indtog. Faktisk skal man også være varsom med, hvad man linker til i et offentligt forum som dette. 
Men det kan koste dyrt ikke at kende de allermest gængse regler på området, før man laver hjemmeside eller på anden vis offentliggør andres materiale.
Dansk journalistforbund har en række artikler om emnet. Søg på “ophavsret”.
Derudover kan jeg anbefale at tjekke internettet for information. Prøv f.eks. at søge på “dybe links” på Google.   

Til sidst vil jeg komme med en opfordring. Der ligger nemlig også masser af frit tilgængeligt materiale på nettet. Så har du et par gode adresser og links til gratis billeder, programmer osv. så del dem med os her på Mikronet.

Tips for getting consultation right

Helen Af Helen

I came across a good, concise summary of  tips for sucessesful consulting in the September issue of Update. Although the article is  aimed at librarians,  the tips may be of use to the many Mikronettes who either do consulting work or make use of consultants.

I will select  only a few of the tips:

“Be clear on why you are consulting - set your objectives and strategy first and know what you plan to do with the results”. 

“Clarify who needs to be involved in any given piece of consultation both inside and outside the authority”.

“Clarify what is on offer - (what) information to inform, later consultation, a veto on decisions etc.”

“Ensure that the research and consultation being carried out uses robust, appropriate and cost-effective methods.”

All common sense advice, but worth setting out clearly for any given project.

Hvad er sociale medier, og hvad betyder de nye buzzzord - start på en oversigt

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

Der tales oftere og oftere om sociale medier - i dag har aviserne for eksempel omtalt det store Google køb af YouTube, hvor man deler videoklip med andre. ( prøv for eksempel at søge på Mentos og Cola light !! )

Der er mange nye ord og begreber at sætte sig ind i.
Jeg har forsøgt at lave en kort oversigt her over medier og værktøjer på nettet, som vi skal til at sætte os ind i:

Sociale medier
Blandt de mange tjenester, der dukker op, er Flickr og 23hq (billeddeling), YouTube og googlevideo (videodeling), MySpace (internationalt musikcommunity), og det tilsvarende danske MyMusic. Teenageforældre kender Arto.dk . Mere rettet mod at skabe forretningsrelationer er LinkedIn, Ecademy, OpenBC.

Del.icio.us
Her kan du gemme dine favoritlinks, så de ikke ligger på din PCer, men kan nås overalt. Favoritlinkene kan deles med andre, og hvis man tagger sine links, kan andre med samme interesse finde relevante netsteder og dermed værdifuld viden, det ellers ville have taget 100 år at finde frem i høstakken.

Weblog – logbog på nettet, skrevet af flere eller en enkelt. Bruges både internt og eksternt til at give viden, karakter, personlig indsigt i en virksomhed, dialog med kunderne, nærhed og autencitet. Lær ”blogsfæren” at kende først ved for eksempel at søge din virksomheds navn eller produkt på en blogsøgemaskine og se, hvad kunderne skriver: www.technorati.com eller den danske www.blogbot.dk. Personlige, professionelt beskrivende weblogs siges at afløse det skrevne CV indenfor de næste ti år.

Blogroll – en webloggers liste over andre gode blogs, som vedkommende læser. Denne kvalificerende henvisning kan spare tid for andre og sortere megen skidt og kanel fra. Blogrollen har som regel en fast plads i sidenavigationen på en blog.

Wiki – en samling af sammenkædede sider, der kan fungere som et opslagsværk. Alle kan oprette eller redigere i stoffet. Bruges til at styre projekter, planlægge konferencer, som personalehåndbog hver enkelt kan opdatere, eller som systematik for en gruppe, der søger at definere begreber brugt i en særlig produktion. Bedst kendte eksempel er encyklopædien wikipedia.dk. Afprøv softwaren på www.wiki.com

Tagging – en måde at mærke særligt vigtige indlæg, hjemmesider eller billedmateriale på, så man dels selv kan finde det igen, dels dele henvisningerne med andre.
Tagcloud – vis mig din tagcloud og jeg skal sige dig hvem du er. En tagcloud dannes af de stikord, en person oftest bruger. Ved at se på et menneskes tagcloud kan man aflæse interessen hos vedkommende og lære af personens henvisninger.

Feeds – små stumper software, der giver besked, når der er sket nyt på en relevant hjemmeside eller indgået et nyt indlæg på en weblog. Benævnes også RSS og er som regel angivet med et lille ofte orange felt, man kan klikke på for at føje til listen over det, man vil abonnere på at følge med i.

Nyhedslæser – et stykke software, som systematiserer de steder, man abonnerer på og som muliggør, at man kan skabe sin egen nyhedsoversigt uden at skulle tjekke en masse hjemmesider og weblogs enkeltvis. www.bloglines.com, eller det danske www.1000kilder.dk

Podcast og videocast – små lyd- eller billedstumper, interviews eller hele udsendelser, der lægges om filer på nettet, downloades og afspilles, når man vil. Bruges til at skabe profil, fortælle nyt, give vigtige politiske vinkler. Podcast og blogs har været med til at ændre den politiske dagsorden i USA, fordi alternative synspunkter fik mæle og stor udbredelse uden store omkostninger.

Kom bare med flere, hvis du har !

Link til god dansk vejviser

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

På en af de mange postlister, som jeg abonnerer på, er der kommet et godt tip til denne danske vejviser, som jeg synes er noget nemmere at bruge end krak. Der er flere oplysninger, og på en eller anden måde giver det et bedre overblik.
Vejviseren hedder FindVej

Den sure ventetid

Af Susanne

Jeg forstår ærlig talt ikke, hvorfor man kalder det “den søde ventetid”. Månederne op til en fødsel, ugerne før jul… Måske er det forventningens glæde, man hentyder til. Men når man som jeg er dirrende utålmodig for at komme videre, er ventetiden absolut ikke sød.

For jeg venter i øjeblikket. Venter på en tilbagemelding fra en kunde. Venter på at min a-kasse skal tage stilling til, om jeg må oprette mig med selvstændigt bierhverv. (Jeg ved godt, de kun har haft en uge, men for mig føles det som år!)

Jeg venter også på mit logo og min hjemmeside vel vidende, at gode kræfter arbejder hårdt på sagen. Og så venter jeg i øvrigt stadig på en tilbagemelding fra et par trykkerier, som jeg kontaktede for en måneds tid siden. Men de er reelt afskrevet.

Kort fortalt er jeg lidt stækket af ventetiden. Og det er der altså ikke noget sødt ved. I stedet for “sød” vil jeg hellere bruge et godt jysk begreb fra min barndoms egen om ventetiden: Træls!

Hvad Mikronet05 bl.a. førte til for mig - praktisk eks. på konkollegaskab

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

KonkollegerPaaMikronettraef05
Et af de resultater, jeg personligt fik ud af Mikronettræffet for et år siden, var kontakt til en masse potentielle konkolleger.
En af dem var/er Birgitte Sally, som har Sally Kommunikation.
Ikke fordi vi talte særlig meget sammen på træffet, men dét at vi var med det samme sted, delte samme oplevelse, gjorde at jeg faldt i snak med hende et par måneder senere i faglig sammenhæng ved et arrangement i et andet netværk, netværket Ildsjæle, og pludselig kom der flere anledninger til at dele information og viden.
Og en dag holdt vi et møde om, hvad vi kunne udvikle sammen, også fordi nogle omstændigheder om en kunde, vi begge havde, udviklede sig positivt.

Nu skal vi ud at løse vores første opgave sammen, og jeg synes det var relevant at nævne her i dette forum, hvor jeg tror, rigtig mange andre partnerskaber har haft grobund.

I Mikronetarbejdsgruppen er vi ved at finde ud af, hvordan vi kortlægger de frugtbare kontakter, der blev skabt på Mikronetkonferencen, og vi håber at kunne belyse det med et par cases på Mikronettræffet i november.
KOM GERNE MED DIT EGET EKSEMPLER HER.

Her vil jeg bare slutte af med at linke til en af de mere spændende artikler, som Birgitte har lagt ud på sin hjemmeside om smalltalkens fortræffeligheder - særligt kan jeg lide hendes illustration over, hvordan man kommer længere og længere ind i en samtale.

Ulla-Lisa Thordén in English

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

Found a blogpost on Ulla-Lisa Thordén in English. She is the one who has written Sälg dig själv og ta’ betalt, about pricing work of freelanceres.
Here is the posting

“Bløde” spam-mails … - hvordan undgår jeg at få dem ?

Dann Sommer Af Dann Sommer

- netop hjemkommet fra et forrygende kursus i London med Anthony Robbins, en af verdens førende indenfor Motivation og Coaching - Wow … !

- så ligger der et spørgsmål fra en kunde :

- “… jeg har fået en e-mail, uden at jeg har bedt om det … - hvordan slipper jeg for det … ? “ 

- og, tilmed et højst relevant spørgsmål !

Samtidig havde han modtaget mail´en fra en afsender, som han faktisk kunne identificere.

- dette i modsætning til en ´rigtig´ spam-mail, hvor det er med en anyonym, eller en falsk afsender.
- hvad gør man … ?

Man starter med at henvende sig til afsenderen - og, spørge hvor han har fået ens mail-adr. fra …
 
- (han har måske blot samlet din mail-adresse ved at kigge på din hjemmeside, eller andre sider hvor din mail-adr. måtte optræde)
 
- start ganske neutralt og åbent … - og, hvis han ikke svarer pr. mail, så prøv en gang mere - og derefter pr. tlf.
 
- … og, hvis han så ikke kan komme med en god forklaring på, hvor han har fået din e-mail-adr. fra -
 
- så beder du ham om at fjerne den fra mailing-listen - ganske pænt, men bestemt, og utvetydigt …
 
- og, beder ham bekræfte pr e-mail, når din mail-adr. er fjernet fra mailing-listen.
 
- herefter - uanset - om det bliver gjort, eller ikke - så gør du opmærksom på, at udsendelse af spam-mails i dk er ulovligt -
 
- distribution af breve og e-mails til navngivne modtagere (og dermed reklame-mails) i dk, er kun tilladt ved modtagerens accept, fex ved forudgående tilmelding til nyhedsbrev
 
- hvis det er spam-mails fra en ukendt, dansk/udenlandsk afsender, så kan du ikke gøre så meget … - køb et spam-filter, det hjælper lidt, men løser ikke problemet fuldstændigt
 
- og, hvis han stadig ikke har reageret positivt på ovenstående iøvrigt, så kan du meddele ham, at han står til en anmeldelse, + black-listning i diverse forums/netværk.
ps: og, så anses det iøvrigt som ´dårlig stil´ at udsende ikke-inviterede reklame-mails på internet. Dette matcher ikke med ´Internet-etiketten´
 
- når nogen gør det alligevel … - så skyldes det som regel en af flg. årsager :
 
1. ren og skær uvidenhed og naivitet - ses oftest hos nystartede firmaer, eller mindre selvstændige
2. at nogen faktisk hár et godt tilbud, som de gerne vil give mulighed for at man får adgang til -
3. uheld/fejl - at ens mail-adr. på én eller anden måde vitterligt er kommet på en mailing-liste ved en fejl
4. nøgtern kalkyle - fordi kun ganske få brokker sig - dvs. lav risiko, lille arbejds-indsats og mulighed for høj gevinst
5. total ligegyldighed og benhård business
6. … noget jeg ikke har tænkt på, endnu
 
 
 
såfremt det drejer sig om pkt. 2 - så vil en seriøs afsender ofte supplere med flg. eksempel som overskrift på mail´en :
 
——————————————————————————————-
Denne mail er sendt som ud til mange på en gang. Jeg har taget aktivt stilling til, at du får den. Jeg håber, du vil synes, at invitationen er relevant – enten for dig personligt eller til at sende videre. Jeg vil gerne høre fra dig, hvis du ikke er interesseret i yderligere mails angående ” Emne XYZ “, så jeg fremover ikke forstyrrer dig unødigt.

Jeg sender denne mail til dig som jeg har mødt i interessefelter som “interessefelt A og netværk B”
 
——————————————————————————————-

 

The dificult art of translating

Helen Af Helen

I met a most interesting man yesterday - a theologican who, now that he is retired, is translating 13th century latin texts into Danish. He was lamenting the difficulties in finding dictionaries covering his subject. I suggested that he have a look on the Net for suitable electronic works, and the conversation changed to the difficulty of establishing exactly what the writer of the original document wanted to express. I found an article by Anne Catesby Jones which covers many of the pitfalls and ambiguities encountered in translating. These difficulties are the same as can crop up in conversation between people of different nationalities or background and are quite thought provoking!

Re. Latin/Danish dictionaries, there are several, but I am not able to judge how relevant they are for translating 13th Century  church manuscripts. But I found that there are a great many very useful-sounding dictionaries, covering  specialist topics. I plan to have a look at those most relevant to my needs and will post any really good links here as they may be of use to others in the network.

Bankoptrækkeri over for småsalg via nettet

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

Jeg sælger en del bøger via nettet, og en del af mine kunder kommer fra andre lande.
En islandsk kunde købte en bog og sendte mig en check for at undgå alle mulige vekselgebyrer. Checken var i danske kroner.
Kunden skulle betale 148 kroner for bogen
Banken tog 75 kroner for at indføre den islandske check
Resultat til mig: 73 kroner , hvorraf de 43 kroner alene gik til dækning af porto.

Min bank påfører mig direkte tab.

Jeg har på mikronet2005@groupcare.dk-listen rejst et spørgsmål om, hvordan man forhandler med sin bank. Interessante svar, og denne lille hovedregning kommer med til mødet, jeg har med banken, hvis navn jeg skal undlade at nævne forløbig - ikke før jeg har haft møde med dem.

Man bliver helt modløs over at ville have små kunder og så opleve dette.
Jeg kan jo ikke påføre min kunde 75 kroner i yderligere ekspecitionsgebyr - nénhver mikrovirksomhed der fik en regning, hvor ekspeditionen overskred bogens pris ville jo løbe skrigende bort.

Any good advice ?

Mulighed for gruppesparring, start 9.10.06

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

Erhvervssparring, som er et tiltag, der i lidt over et år har forsøgt at skabe lokale fora, hvor der finder sparring sted mellem erfarne erhvervsledere og nye iværksættere ( op til fem år gamle), holder nu sit indtog på Falster/Lolland. De stifter en lokal gruppe på mandag den 9. oktober på HØJMØLLE kro ved Motorvejen tæt på Nr. Alslev.

Konceptet har udviklet sig siden begyndelsen og fokuserer på gruppesparring, hvor fire iværksættere og to erfarne erhvervsledere - meget typisk ejerledere - mødes cirka 8 gange om året.
- Det viser sig, at denne gruppesparring er meget effektfuld, fortæller Carsten Machon, som jeg netop har talt i telefon med, og som leder erhvervssparring.
- Den selvstændige får en form for skyggebestyrelse i disse sparringsmøder. Da man skiftes til at være i centrum for de andres sparring, får man spotlight på sin virksomhed to gange om året hvor opmæksomehden er fuldt ud på een virksomhed fra de andres side. Man kan diskutere både økonomi, udvikling, strategi, alting der er relevant. De andre virksomheder lærer meget af det, og der forgår en aktiv kontakt imellem møderne også, fortæller Carsten Machon.

Mødet finder sted på Majbølle Kro. Der er foreløbig ti ejerledere fra Falster og Lolland, der har meldt sig som de professionelle partnere.
Nu mangler der blot en række iværksættere, der vil tage imod dette gratis tilbud.
Læs mere her og kommenter gerne, hvis du har erfaringer med Erhvervssparring.

Gode råd om økonomi

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

Anette Sand, som kommer på Mikrotræffet den 18. november, lægger allerede på dels sin hjemmeside ( Inloco), dels på sin egen blog Almindelig Sund Fornuft, en lang række gode råd ud om den lille virksomheds økonomi.
På bloggen kan man følge med i spørgsmål og svar formen.
På hendes sider, der beskriver en lille kvik bogserie - Franciskanerserien - har jeg fundet link til en række skabeloner for bl.a. aftaler om ansættelser mv.

Fransickanerserien er en lille serie med forskellige titler, der er meget anvendelige. Jeg abonnerer på dem og har læst et par stykker, særligt den seneste om dine første ansatte, som også var den direkte anledning til, at vi har bedt Anette Sand om at komme til træffet.
De andre bøger hedder En aftale er en aftale, årsregnskab for enkeltmandsvirksomheder og Iværksætterord - en lforklaring på de mest anvendte udtryk i denne “branche”.
De er letforståelige og meget instruktive.

Så har serien også en bog for dem, der kan lide tal, eller som ønsker at sætte sig ind i dem.
Den hedder Nøgletal i praksis, og dén er sgu for langhåret for mig. Økonomi er også et af mine blinde punkter, men for den, der kan lide at se på sine tal, er den sikkert god.
Jeg nøjes med “Årsregnskab for enkeltmandsvirksomehder”.

Det gode er, at bøgerne nærmest er hæfter, og at de er lige præcis nok til at man ikke kløjs i dem.

Hvad er en rigtig iværksætter?

Af Susanne

mikronetsecmesse.jpg
Så er Storstrøms Erhvervsservices Åbent Hus arrangement i fuld gang, og en del har allerede lagt vejen forbi Mikronets stand. Vi Mikronetter på standen, Helen Martin, Christian Clausen og undertegnede har snakket med mange spændende mennesker, og nogle af samtalerne og dagens mange oplæg afstedkom følgende spørgsmål, som vi stillede nogle af dagens deltagere:

Hvad er en rigtig iværksætter?

Svarene var som følger:

- Der er ikke noget, der hedder rigtigt og forkert i iværksættersammenhæng. Det handler ikke om momsnummer, men om at iværksætte de ideer, som kommer til en. 
Julie Pi, Morgendagens Heltinder

- En rigtig iværksætter… Det er, når man bygger noget op fra 0. Noget, der bygger på ens egne ideer. Ens egen indsats og ideudvikling.
Kaj Lauritsen, forstander

- En iværksætter er en skide skør kugle. Iværksætteri er originalitet og noget sensuelt - det eneste der varer hele livet. Det handler om hele tiden at indsnuse stemningen i mennesker. Næsten ligesom elskov.
Niels Andersen, skuespiller

- Man skal have noget power og gåpåmod, sådan “derudad”. Man skal kunne tåle modgang og være selvmotiverende, for man er jo typisk alene. Man skal også have en vis portion frækhed, være karakterstærk og initiativrig. Og så skal man turde bede andre om hjælp.
Sonja Daugaard, Refflect 

Open house for businesses and entrepreneurs

Helen Af Helen

We have just set up the Mikronet stand in the Networking area of the event. No visitors at the stand at the moment - they are attending the opening speeches and presentations.

Min travle iværksætterhverdag

Af Susanne

Engang for ikke så længe siden fik jeg den dér romantiske vision om min kommende hverdag som iværksætter. I visionen sidder jeg udenfor i solen med min bærbare, mens jeg i næsten buddistisk ro “lige laver lidt arbejde”, før jeg vender tilbage til mine lavendelstiklinger og brødbagning.

Og nu skal det her bestemt ikke udvikle sig til en klagesang. Jeg har faktisk både bagt brød og lavet stiklinger i denne uge. Men jeg har samtidig gang i et større projekt, der involverer tre samarbejdspartnere. Jeg har kundemøder, iværksættermøder, netværksmøder og ikke mindst mit iværksætterkursus, der reelt forudsætter, at jeg møder op tre gange om ugen.

Samtidig har jeg måttet erkende, at jeg ikke kan se en fløjtende fis på skærmen af den bærbare udendørs, når solen skinner. Og i øvrigt er mine havemøbler våde - og trænger til en gang oliebehandling.
Jeg burde også køre en tur med støvsugeren, rydde op i mine papirdynger og læse op på det spanskkursus, jeg forsøger at følge. Men det er altså som om, døgnet atter har fået for få timer. Ganske som da jeg var lønmodtager med fast mødetid og et dagligt transporthelvede på fire timer.

Dengang var lønnen ærlig talt bedre, end den er i dag. Så det logiske spørgsmål er selvfølgeligt, hvorfor jeg så gør det her. Og svaret er enkelt: Det er sjovt! Det er vildt, vanvittigt og nærmest euforisk. Det er i det hele taget det bedste, jeg nogensinde har beskæftiget mig med.   

Sådan er vi mange iværksættere, der har det. Hver gang jeg har deltaget i et møde med andre, der som jeg er i gang med at starte virksomhed op, slår det mig, hvor meget drive og næsten eksplosiv energi, der er på de møder.

Går du selv med drømmen i maven, eller er du allerede i gang, så har du i morgen chancen for at møde nogen af os fra Mikronet samt mange andre iværksættere, når Storstrøms Erhvervscenter holder åbent hus i Vordingborg. Dagen byder også på rådgivning, vejledning og masser af inspiration og praktisk erfaring, der er lige til at bruge løs af.

Kom og hils på - og lad os høre lidt om dine erfaringer og overvejelser.

Så er der åbent for tilmeldingerne

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

Så åbner vi dørene endnu engang for et lærerigt seminar rettet mod
freelancere og mikrovirksomheder, der har lyst til at vokse – men i eget tempo.

MIKROTRÆF 18. november 2006
fra Tid: 10.00 – 20.00
Sted: Storstrøms Seminariet, Bispegade 5 , 4800 Nykøbing F
Pris: 500 kroner
Tilmelding på www.mikronet.dk inden den 13. november 2006

Sådan vokser du med din mikrovirksomhed:
Mød nye eller gense gamle mikrovirksomheder og freelancere
– hør erfaringer på godt og ondt og bidrag med dine egne
– lær at håndtere vokseværket i din mikrovirksomhed
– bliv større i den takt, du selv ønsker.

9.00 - 10.00 Ankomst, registrering og networking

10.00 - 10.45 Velkomst, orientering om dagens program derefter

Hovednavn: Finn Helmer
Flyt din hobbyvirksomhed til vækstvirksomhed

11.00 -13.00 Workshops
Workshop 1: Webnyhedsbreve, Rikke Moos, Webskribenten
Workshop 2: Mine første ansatte, Anette Sand, Inloco
Workshop 3: Eksportrådgivning

13.00 – 14.00 Frokost
14.00 – 15.30 Learning by doing:
Sådan er det gået siden sidst – bl.a. ved foredragnet-folkene, der gik sammen efter træffet i 2005.
Bidrag med egne erfaringer:
Hvad har virket for dig, og hvad er dit behov fremover?
16.00 - 18.00 Workshops
Workshop 4: Den gode aftale, advokatfirmaet Kyed og Jybæk
Workshop 5: Bliv set på nettet, Dann Sommer, dann-sommer.dk
18.00 -20.00 Middag og afslutning

Mikrotræffet løber denne gang over en hel dag, og er selvfølgelig fyldt med kaffepauser - dem klippede jeg bare ud af programmet her.
Vi har flyttet lokaliteterne, så vi befinder os meget tæt på Nykøbing F-station, og programmet er tilrettelagt,så man også kan nå hjem med toget i ordentlig tid.

Tilmelding her.
Bemærk at tilmeldingen ikke er gyldig, før vi har modtaget beløbet på Mikronets konto.

Se nærmere på tilmeldingsblanketten.
Tilmelding kan alene finde sted via nettet.