Oversigt over mikrovirksomheder
Tilmeld dig oversigt og nyhedsbrev
Træf 2006
Om Mikronet
Presse
Sponsorer
Hvem er vi

Fra ordre til bundlinie

Charlotte Hammer Af Charlotte Hammer

Det kan være tankevækkende at tage sig tid til at overveje, hvilke af ens kunder, der bidrager til bundlinien. Bruger jeg min tid på de rigtige kunder? Hvordan kan jeg øge min effektivitet?

Som selvstændig har jeg alene min tid, min kompetence og min kreativitet som produktionsfaktorer. I dagligdagen er det som regel tidsfaktoren, som jeg styrer efter - lige nu i hvert fald. Jeg kører benhård timesagsregistering. Det betyder, at jeg ved månedens udgang i mit lille regneark kan se, hvilke kunder jeg har brugt tid på. Men nu er det jo ikke al tiden, der kan udfaktureres, og måske har jeg heller ikke fået opgaven endnu. 

Derfor samler jeg ved hver måneds udgang op på disse kunder, og fører den ikke fakturerbare tid over i et seperat regneark. Det er simpelt bygget op: 1. kolonne er kunder (eller potentielle kunder - en pr. række) og så ellers årets måneder på den anden led. I hver af cellerne taster jeg så “høvletiden” ind, for det er jo tid, som jeg skal have med i en kalkulation på et tidspunkt, eller som skal være grundlag for en beslutning, om hvorvidt jeg fortsat vil arbejde på et salg til kunden. Jeg får derved et godt overblik over mine tidsrøvere. OG - nu kommer et lille trick - i hver celle med månedens timeforbrug pr. kunde laver jeg Indsæt Kommentar, og skriver her, hvad månedens tid er gået med. Det kan jeg jo ikke huske om 3 måneder, og jeg vil heller ikke bruge tid på at bladre mit timesagsregnskab igennem. Resultatet er toptrimmet bevidsthed om, hvem, der bidrager til min bundlinie.  

 

 

Iværksætterne trives på Lolland-Falster

Af Susanne

Der findes mange fordomme om Lolland-Falster. En af dem, jeg selv blev mødt med, da jer flyttede til Falster for godt et år siden, var den med den høje ledighed. Der var vist engang noget med et skibsværft, der lukkede og dermed sendte landsdelen på katastrofekurs.

- Og ja. Der var engang et skibsværft i Nakskov - det lukkede i 1987. Og gu’ gjorde det ondt dengang. Men Nakskov har ligesom resten af Sydhavsøerne for længst rejst sig igen. Ledigheden på Lolland-Falster ligger i øjeblikket omkring landsgennemsnittet, og den er i øjeblikket stærkt faldende i takt med at byggeriet, turismen og landbruget sætter turbo på beskæftigelsen her hen over foråret.

Derudover er der ikke mindst gang i iværksætteriet på Lolland-Falster. På Erhvervsråd Lolland-Falsters generalforsamling forleden kom de aktuelle tal for det lokale iværksætterliv på banen. Og det ser faktisk rigtig godt ud.

Hele landsdelen rummer i alt 10.308 virksomheder. Heraf er hele 79 procent enkeltmandsvirksomheder. Hertil skal lægges en mellemgruppe af virksomheder med få ansatte. Kun syv procent af de godt 10.000 virksomheder har over 10 ansatte.

Samtidig vokser antallet af iværksættere forholdsmæssigt hurtigere end i resten af landet. Alene i år er der startet 441 nye virksomheder. - Og… den ultimativt gode nyhed: De klarer sig rigtig godt!
Hele 59 procent af iværksætterne på Lolland-Falster driver stadig virksomhed efter tre år. På landsplan er det tal blot 40 procent.

Så måske var det på tide at få ændret Lolland-Falsters image. Jeg gider i hvertfald ikke længere høre tale om Lolland-Falster som “dér hvor der ingenting er”. I stedet vil jeg glæde mig over at bo “dér hver iværksætteriet brager derudad” !!! 

5 Sikre måder at undgå success som selvstændig …

Dann Sommer Af Dann Sommer

Fra ´Erfa-gruppen´ - et Iværksætter-forum på mingler.dk - er jeg faldet over nedenstående.

Tanker, inspiration og typiske faldgruber omkring dét at drive selvstændig virksomhed - formuleret kort, kontant, og fyndigt … :

5 Sikre måder at undgå success som selvstændig : 

1.
Du vil koncentrere dig om dine produkter, derfor har du ikke tid til at finde kunder !

2.
Det er lige meget med det der dækningsbidrag, for du har jo ikke startet virksomhed for at tjene penge !

3.
Menneskekærlighed kommer før forretning !

4.
Du ved bedst selv - derfor behøver du ikke andres input !

5.
Hvis du fortæller for meget - stjæler naboen din ide!

- … er det overdrevet …  ? - narrjh, faktisk ikke - dette er udsagn som jeg hører fra mange, mange nystartede - og, tilmed også fra nogen der har været igang i et stykke tid

- hvad er resultatet ?

- hmm… - for mange, at de efter et stykke tid bruger deres nyerhvervede erfaringer og skifter deres overbevisninger ud med nogle nye overbevisninger der er mere fremmende for at drive selvstændig virksomhed

- for andre … ? - at de vælger/bliver nødt til at lukke deres virksomhed … !

- så, hvilken vej er du på … ?

Dann Sommer

Personlig Coach, ErhvervsCoach & Mentaltræner

Personlig Coaching, Professionel Coaching & ErhvervsCoaching 

Web: www.dann-sommer.dk  

Salgsnetværk

Charlotte Hammer Af Charlotte Hammer

Nu harjeg taget et nyt og - for mig lidt stort skridt - jeg er ved at komme ind et salgsorienteret netværk. Det hedder Business Network International. Se deres hjemmeside www.bni.as

Via en samarbejdspartner stiftede jeg for 3 uger siden bekendtskab med det. Jeg var med til et kick-off møde, hvor der blev givet en række smagsprøver på indholdet. Det er et grundigt gennemprøvet koncept, der kører efter en helt fastlagt linie. Det fordrer, at jeg deltager i et ugentligt møde, der ligger fra 7 til 8.30, kan aflevere kontakter til de andre mødedeltagere, kan invitere gæster med og er villig til at indgå i gruppens ledelse. Der er brancheekslusivitet.

Det store skridt for mig bestod i at få truffet beslutning om deltagelse. På den ene side, så er det dyrt (i kontingent, tid, kørsel, forplejning), typisk for virksomheder, der har fuldtidssalgsfolk, og jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg kunne byde ind med nok. En del af min tid går jo til produktion, og jeg bor lidt uden for geografien. På den anden side, så er det træningslokale for salgsindsatsen, øger min viden og kompetence inden for netværkstænkning og skaffer mig kontakter.

Som en del af min informationsindsamling for beslutningen, lavede jeg en forespørgsel til Mikronet på Groupcare. Her fik jeg to tilbagemeldinger. Dels en løftet finger om, at netværksgruppen (i både første og andet led) skal macthe den kundegruppe, jeg ønsker at henvende mig til, men at deltagelse i netværket træner salgskompetencen. Dels en norsk erfaring om deltagelse i netværket var tidskrævende og udbyttet ikke stod mål med indsatsen.

På de to møder jeg har været med til, har jeg dog allerede skaffet mig emner til kontakter, så jeg synes bestemt, at jeg kan se potentialet. Med hensyn til tidsforbruget, så tror jeg, at jeg kan komme til mere salg på kortere tid ved at være med i netværket, end ved selv at skulle banke alting op fra bunden.

Set i bakspejlet har dette været endnu et af de forløb, hvor jeg synes jeg har brugt lang tid til at træffe en beslutning. Pro-erne og contra-erne har været vanskelige at afveje. Så jeg spurgte min mavefornemmelse OG min forretningsplan. Det gav svaret.

 

 

 

 

Mikronet and hypnosis

Helen Af Helen

 Mikronet and hypnosis do not appear to have any connection – but at our  Mikronet November Conference I won a hypnosis session  generously donated to the raffle by Mikronet member Marianne Christensen, and this week we met up for my session.

Marianne had asked me to make notes of my thoughts during the preceding fortnight – just generally.  I think this was to identify major areas of concern – and actually helped me to spot a pattern that I was unaware of.
I have never considered hypnosis as something of relevance to me, but decided it would be interesting to try and I was pleasantly surprised.

We began by having a chat where Marianne used her coaching skills to help me vocalise my goals and rationalise why these sometimes (very often) are not achieved. 

After the preliminary, explorative talk I lay on the couch and was induced into a light trance. I was totally relaxed and in fact Marianne said she thought I had dropped off to sleep and yet I seem to recall everything she said. The total relaxation was like floating in a warm ocean – lovely!

And I came out of the trance with a warm tingling in fingers and toes, full of energy.

Marianne explained that what had taken place was a combination of coaching and light hypnosis. She identified a reason for my problem, like everything else, once it was explained it seems fairly simple to take steps to make improvements. I had not found the connection she helped me to identify – and I think she hit the target! (Briefly – too much of the puritan “duty before pleasure”).

I feel ready to tackle some changes in my daily life and look forward to actually achieving some of the things that are presently put off on the pretext of having too much to do.

Following the session Marianne mailed two additional pieces of information to me- which was an excellent back-up and example of good practice.

It will be interesting to see if the effect + the effect of re-enforcing self-hypnosis lasts, and I’ll blog about this next month.

Anmeldelse: “Sæt pris på dig selv- sådan sælger du dit særpræg af Ulla-Lisa Thordén”

Af Gaest

Sæt pris på dig selv - praktisk salgsbog for freelancere
Boganmeldelse:

Ulla-Lisa Thordén:
Sæt Pris på dig selv- Sådan sælger du dit særpræg

Anmeldt af
Sille Jensen Elslo

Salg for let øvede – Ulla-Lisa Thordén nu på dansk.

Hvem er din ønskekunde?
Forlanger du den rette betaling for din tid?
Hvad er værdien af din ydelse?

Det er nogle af de spørgsmål svenske Ulla-Lisa Thordén stiller læseren i denne bog, som er rettet specielt mod mikro-virksomheder og udgivet af Børsen Mikro.
Thordén er uddannet jurist, og har mange års erfaring med salg og salgstræning.
Hun driver sin egen virksomhed, Republic Consulting, i Göteborg.
Mange mikronettere vil kende hende gennem bogen “Sälj dig själv och ta betalt” og det foredrag hun holdt i Mikronet-regi sidste år om bogen og dens pointer.

Den nye bog henvender sig til den selvstændige, som har været i gang et stykke tid, som har gjort sig erfaringer med salg og prissættelse og som nu trænger til et frisk pust – eller måske et skub – for at komme videre med salgsarbejdet.

Gennem kapitler som blandt andre: “Kan du ses, søges og vælges?”, “Hvad er det egentlig, du sælger” og “Nytte, værdi og pris”, bliver læseren præsenteret for forskellige salgsteknikker, for eksempel SPIN-metoden, storytelling, den passionerede argumentation og flere andre.
Thordén skriver også om prissætning og argumenterer for prissætning i forhold til den værdi, man genererer for sin kunde i stedet for prissætning efter tidsforbrug.
Også emner som hvordan man hæver prisen overfor gamle, trofaste kunder, hvorfor og hvordan man bør føre statistik over sit salgsarbejde og “regler” for samarbejde med andre mikro-virksomheder behandles grundigt.

Det kan lyde tørt og teoretisk, men det er det ikke.
Bogen er skrevet i et mundret og muntert sprog, som er behageligt frit for marketingsklichéer og management-bavl.
Frem for alt er Thordén som skribent så fuld af entusiasme, viden og erfaring, at man som læser næsten ikke kan undgå at blive smittet og inspireret.
Hun har også evnen til at stille tingene på hovedet og give én aha-oplevelser på den konto. Dem er både denne og “Sälj dig själv och ta betalt” spækket med.
Bogen er også fuld af gode små cases og eksempler fra virkeligheden, som på glimrende vis illustrerer forfatterens pointer.

Som læser bliver man stillet et hav af spørgsmål om sig selv og sin egen virksomhed. Thordén tager læseren venligt i hånden, men hun tillader sig også at prikke og puffe til de ømme punkter for mikro-virksomheden, og sætter dermed folkus på nogle af de svære ting ved salg og prissætning, man ellers måske helst vil ignorere.

Hvis “själv dig själv och ta betalt” er en salgsbog for begyndere (eller måske endda for dummies), så henvender “Sæt pris på dig selv” sig til den, der er let øvet i salgsprocessen og vil som sådan kunne fungere som et kompetent og velanbragt (ind-)spark i det videre salgsarbejde for mange mikronettere, som har været i gang et stykke tid.

Sille Jensen Elslo

Ulla-Lisa Thordén:
Sæt Pris på dig selv
Sådan sælger du dit særpræg

Børsen Mikro, ISBN: 978-87-7664-214-3
Udgivet 16.3.2007
Kr. 199.- ekskl. moms

Se Ulla-Lisa Thordéns blog på Børsen Mikro:
http://borsenmikroblogs.dk/ullalisa

Anmeldt af
Sille Jensen Elslo f. 1968.
Uddannet på Hogeschool voor de Kunsten, Amsterdam. Selvstændig siden 2005 som grafisk designer og webdesigner. www.silles.dk

Synergi - multikulturelt netværk og iværksætteri

Karen Lumholt Af Karen Lumholt

’Synergi - multikulturelt netværk og iværksætteri’ tror jeg er et projekt med store perspektiver - hvem ved hvad det kan udvikle sig til? Læs evt. om projektet i rammen nedenfor.

Synergi - multikulturelt netværk og iværksætteri’ er et projekt, hvor mentor/mentee er ligeværdige i kulturmødet samtidig med at job- og værdiskabelse er det konkrete indhold, ikke bare snak. Og så er det kvinderne, der er i fokus, som (er der mange der mener) har nøglen til både vækst og integration i netværkssamfundet.

I den forbindelse er det gået op for mig, hvor mange ressourcer der ligger gemt hos de kvinder, jeg møder, som er flygtet eller indvandret hertil fra andre lande. I Valby, hvor jeg bor, er der især mange palæstinensiske, irakiske og kurdiske kvinder. De fleste er ubegribeligt stærke og seje - man forundres og bevæges. Hvad de har været igennem, har overlevet og magtet er imponerende. Mange af dem taler flere sprog, arabisk, farsi, kurdisk, engelsk, fransk osv. - bare ikke dansk (særlig godt) og derfor har de svært ved at virke overbevisende i en ansættelsessituation.

Det danske samfund, især vort syn på familien, på Gud og Mammon og på kvinder, virker besynderligt og uforståeligt, når man kommer udefra, men det er ikke ensbetydende med at man nødvendigvis er undertrykt som kvinde. Der er naturligvis stor forskel på om man kommer fra by eller land - storbyboere fra fx den tyrkiske eller arabiske verden er ikke så forskellige fra os. Og slet ikke pakistanere og indere, som er kommet meget tættere på os de senere år.

Der opstår i disse år flere nye mentor/mentee-projekter og også mange frodige iværksættermiljøer. At kombinere disse to ting er en rigtig god ide. ’Synergi - multikulturelt netværk og iværksætteri’ kan blive et af de initiativer, som kommer til at skabe avisoverskrifter, når først det er løbet i gang. Det glæder jeg mig til at følge.

Karen Lumholt

Morgendagens Heltinder støtter nyt iværksætterprojekt:

Vi har i bestyrelsen besluttet at støtte et helt nyt iværksætterprojekt.
Projektet hedder “Projektet Synergi ” og er udarbejdet af Heltinde Jonna Bolette Degn.
Vores støtte består i, at Morgendagens Heltinder står som ansøger på fondsmidler til projektet.

Og du kan hjælpe i denne fase - se mere nederst i nyhedsbrevet.

Hvad er Projektet Synergi

*Projektet Synergi - multikulturelt netværk og iværksætteri* går i al sin enkelhed ud på at skabe rammerne for fælles iværksætterprojekter for danske og nydanske kvinder.

*Projektet Synergi - multikulturelt netværk og iværksætteri* går i al sin enkelhed ud på at skabe rammerne for fælles iværksætterprojekter for danske og nydanske kvinder.

*Projektet Synergi - multikulturelt netværk og iværksætteri* går i al sin enkelhed ud på at skabe rammerne for fælles iværksætterprojekter for danske og nydanske kvinder.

*Projektet Synergi - multikulturelt netværk og iværksætteri* går i al sin enkelhed ud på at skabe rammerne for fælles iværksætterprojekter for danske og nydanske kvinder.

Hvad er visionen

Visionen er både enkel og vidtrækkende.
Den handler om iværksætteri, integration og globalisering - det multikulturelle menneske.

Hvad er modellen

Projektet Synergi præsenterer en helt ny samarbejdsmodel for iværksættere, hvor danskere og nydanskere gensidigt bruger hinanden professionelt i forbindelse med iværksætteri.
Projektet Synergi præsenterer en helt ny samarbejdsmodel for iværksættere, hvor danskere og nydanskere bruger hinanden professionelt i forbindelse med iværksætteri.

Projektet Synergi præsenterer en helt ny samarbejdsmodel for iværksættere, hvor danskere og nydanskere bruger hinanden professionelt i forbindelse med iværksætteri.

Projektet Synergi præsenterer en helt ny samarbejdsmodel for iværksættere, hvor danskere og nydanskere bruger hinanden professionelt i forbindelse med iværksætteri.

Projektet Synergi skal formidle kontakten mellem danske og nydanske kvinder, som kan bruge hinanden i deres - gerne internationale - iværksætterprojekter.

Mulige samarbejder - kun fantasien sætter grænser

* *Bogudgivelse på amerikansk marked *
Dansk journalist og forfatter ønsker at udgive sin bog på amerikansk marked. Via amerikansk journalist får hun kontakt til potentielle udgivere i USA.

* *Design – systue*
Kvinder fra forskellige lande slår sig sammen for at importere stof, designe og sy asiatisk inspirerede kjoler med et europæisk twist.

* *Rekrutteringsfirma*
Dansk kvinde etablere sammen med polsk kvinde et vikarbureau for østeuropæiske it-specialister.
Samtidig er andre østeuropæiske kvinder underleverandører som tolke og som specialister i det pågældende lands lovgivning og kultur.* *Akupunktør*
Dansk akupunktør bruger kinesisk kvinde som sparringspartner og senere mentor i sin videre proces som selvstændig akupunktør.

Heltindernes muligheder:

I kan være mentorer, mentees, underleverandører eller deciderede samarbejdspartnere og få mulighed for at tænke mere internationalt i jeres virksomheder og på jeres arbejdspladser.

Hvordan kan I hjælpe projektet nu og her:

Lige nu er projektet i den fase, hvor vi søger fondsmidler. Et led i ansøgningen er at dokumentere et behov for projektet. Mange nydanske kvinder har allerede vist interesse for projektet.

I kan hjælpe med dokumentationen ved - helt uforpligtende - at svare på, om projektet kunne være interessant for din virksomhed eller din professionelle faglige udvikling.

Du svarer ved at klikke her - på forhånd tusind tak!!

Fra bi- hovederhverv

Af Susanne

Fra 1. maj er det alvor. Jeg har netop omregistreret min virksomhed fra bi- til hovederhverv - og den ultrakorte version af den konsekvens er, at jeg fremover hver måned skal betale b-skat.

Lidt mere detaljeret fortalt startede jeg optimistisk på Skats hjemmeside. Efter en del søgning blev jeg sendt videre til Web-reg, hvor man kan ændre eller omregistrere sin virksomhed. Hertil kræves digital signatur. Sådan en har jeg, men den virkede ikke, så der gik lige et par dage med at få en ny.

Efter veloverstået installation og efter at have lukket pc’en ned et par gange, forsøgte jeg igen. Stadig med det nedslående resultat, at jeg fik beskeden ”forkert adgangskode”.

Så gav jeg op - greb telefonen og ringede til Skat. Efter kun få minutters venten i de utallige “Tast-selv” funktioner, det kære væsen råder over, havnede jeg i afdelingen for registrering af virksomheder. 
Her guidede en venlig dame mig hele vejen igennem deres blanketsystem (alt imens hun selv blev vejledt af en kollega i bagrunden), indtil jeg til sidst måtte gøre hende opmærksom på, at jeg ikke skulle ændre noget ved min branche, men derimod min virksomhedsform.  

Næste trin var en viderestilling til Skat Erhverv, hvor endnu en flink dame tog imod. Hun var heldigvis bedre inde i tingene og fandt snart ud af, at det væsentligste var at få ændret mit skattekort.

Så… om få dage modtager jeg med posten en ny årsopgørelse samt stribe fortrykte månedtlige indbetalingskort til b-skat. Skatten har de beregnet ud fra mine oplysninger om, hvad jeg forventer at tjene i år. 

- Og går virksomheden så skidt, at jeg atter må iføre mig lønmodtagerstatus for en periode, er det ikke noget problem - det kan man sagtens.

Så summasummarum - så nemt var det. Altså bortset fra forsøget med at vælge den “lette” løsning og klare problemet over internettet.  

Feedback

Charlotte Hammer Af Charlotte Hammer

En af udfordringerne ved at blive sig selv frem for at være i en organisation er at den feedback, man får fra andre, ændrer en lille smule karakter. Jeg husker tilbage på min opstartstid som en periode, hvor det var gratis for rigtig mange mennesker at have en holdning til det, jeg ville, og hvordan jeg ville. Rådgiverinteressen var stor, men jeg oplevede den også som overfladisk. Derfor er det en del af processen med at etablere virksomhed, at man lærer at sortere i alle disse råd. Man kan godt føle sig som en korkprop i en nordsøbølgegang, men det lærer også en selv at blive skarpere og differentieret. Når kollegaerne, som ellers har givet den løbende feedback, forsvinder, hvem kommer så i stedet? Hvem kan levere en brugbar feedback? Det er noget, som du skal tænke ind i din dagligdag som iværksætter.

 

Livet (som iværksætter) er fantastisk

Helle Bertram Af Helle Bertram

Jeg måtte knibe mig i armen i tirsdags. Efter en død uge i mit firma, hvor jeg hostede afsted mod at gøre en nyopstartet automobilforhandler tilfreds med en pressemeddelelse (og det var IKKE nemt!) og hvor jeg for første gang NOGENSINDE begyndte at vakle i troen på at jeg kan leve af mit firma, sad jeg pludselig til møde på 30. etage i en international banks hovedkvarter i London!

Det der var fantastisk var ikke så meget det, at jeg pludselig havde fået en coachingopgave i London (selv om det var fedt). Ej heller at jeg (sammen med min makker) fik en rigtig spændende team coaching dag og en masse positive tilbagemeldinger (selv om det også var fedt).

Nej - det jeg virkelig grundede over på vejen tilbage til lufthavnen var: Hold kæft hvor er livet som iværksætter dog fantastisk.

Næste dag tog jeg på 6. sidste arbejdsdag i Vordingborg Kommune og nu var jeg ikke mere i tvivl - vi klarer skærene i Bertram Kommunikation :)

 

Start med at give

Charlotte Hammer Af Charlotte Hammer

Sådan lyder mantraet i mange netværkssammenhænge. I dag oplevede jeg, at det også gav kontant pote ude ved en kunde.

Jeg tilstræber i mine salgsbesøg at give en vareprøve på min faglighed og tankegang. Et møde med en kunde har for mig været en succes, hvis jeg i løbet af mødet har forstået kundens forrenting så meget, at jeg kan stille et spørgsmål, der får tændt kundens øjne, og afføder reaktionen: ”Det havde jeg ikke tænkt på”. Det skal lige siges, at mange af mine møder er “lær at kende møder”, der i første omgang ikke har direkte salg for øje. Jeg skal i højere grad kvalificere mig, og sætte mig på kundens nethinde.

I dag var jeg ude ved en kunde, som jeg ikke har besøgt før, men dog mødt i forskellige sammenhænge. Vi drøftede forskellige ting, og jeg startede med at give lidt af min viden. Det fik jeg gjort på en sådan måde, at kunden faktisk bad om at få en faktura. Til det jeg laver, er det sjældent, at opgaverne ligger klar der ude, men mon ikke jeg har fået placeringen på nethinden som seriøs vidende mulig samarbejspartner. Morale: dialog er bedre end envejspræsentationer - og start med at give. Det kommer igen.  

 

 

Kvinder og netværk

Karen Lumholt Af Karen Lumholt

Jeg bruger megen tid på mine netværk. Mere end min mandlige partner i firmaet gør. Han møder ind hver morgen og begynder at arbejde. Jeg skal først tjekke mine mails. Se om nogen har brug for et godt råd. Svare på dette og hint. Hvorfor? Jeg kan godt lide at føle, jeg er med i et fællesskab. Et community. Det tager tid, OK. Men det gør godt. Man er til nytte. Man er en del af noget større. Det er nu min passion.

Jeg har forsøgt at melde mig ud, fx af netværket Morgendagens Heltinder. Jeg syntes, jeg var vokset ud af det. (Man kan godt vokse ud af sine netværk, siger en af mine kloge mentorer). Men jeg måtte melde mig ind igen. Kunne ikke undvære det generøse i netværket, som gør det til noget særligt. Hvad mener jeg med generøs? At man ikke er bange for at give. Der er ikke nogen snæver ‘what’s in it for me’-tankegang. Til gengæld kammer generøsiteten og åbenhjertigheden af og til over og fylder for meget. Nej, nu ikke mere åbenhjertigt plidderpladder, tænker jeg, og styrter væk fra den virtuelle kaffemaskine til mit arbejde. Hvorfor skal kvinder altid rode det private og det professionelle sammen? Måske fordi det er det, vi stræber efter (i hvert fald os, der er selvstændige): En balance i vores liv mellem alt det, der optager os så brændende - og dem, vi holder så meget af. Så ja - det er da OK med et forum, hvor man kan tale om både det ene og det andet. Man kan jo bare lade være at læse med/høre efter, når man ikke gider og ikke har behov for den snak.

Hvad er forskellen så på mænds og kvinders måde at netværke? Det er der formentlig skrevet tykke bøger om. Jeg vil kun udtale mig på baggrund af egne erfaringer med de seks netværk, jeg er med i og de netværk, jeg har været med i: Mænd er mere målrettede (surprise!). De går efter resultater. Udebliver resultaterne, finder de andre græsgange. Der findes netværk (min mand er med i nogen af dem), som er så målrettede, at man opstiller succeskriterier. Fx ‘dette netværk skal skaffe mig 5 nye kunder eller forretningsforbindelser på en måned’. Sådan. Kvinder går ikke nødvendigvis efter resultater på bundlinjern her og nu - ikke at de er ligegyldige. Der er nok bare tale om mere langsigtede investeringer, som er knap så fokuserede. Og der er ting som faglig sparring, mental opbakning, genkendelse, spejling, bekræftelse og rollemodeller, som umiddelbart er lige så vigtige som bundlinjen. Et mentalt fællesskab, der holder rumpen oppe på én, når det er svært. Som kan give én de input og anvise de veje, man har brug for, når man (som iværksætter, ejer eller leder) skal gå alene.

Jeg vil ikke undvære mine kvindenetværk - men heller ikke at være med i netværk med mænd. Det er en befrielse at være i dialog med mænd, der går efter resultater her og nu. Big money. Den fantastiske ide, der kan gøre os stenrige på to år. Mænd er sjove. De leger jo. De er Konen med æggene. De er fantaster. Og så alligevel målsøgende som missiler. Holder fast i ideen og tvivler ikke. Ind i mellem lykkes det for dem. Og hvis de ikke lykkes, bliver de ikke knust. De tager det knapt så personligt. Jeg har været med i Dansk Iværksætterforening. Det var den slags mænd. Jeg har også været med i Evenweeks. Det var blandet - mænd og kvinder - men på en ret mandeagtig måde. Et kvindenetværk, jeg er med i nu, er ret maskulint. Det er Kvindelige Virksomhedsejere. Kvinder, der har fokus. Det er nu også ret velgørende.

Mine elektroniske netværk p.t. er:

Morgendagens Heltinder, en af de mest generøse netværk jeg kender, mange af jer kender det også. Det er for kvinder, mest for selvstændige, men også for ledere, igangsættere, innovatører.

Ratatosk er et netværk for fortællere og folk, der interesserer sig for storytelling i organisationer og virksomheder. Det er et nordisk netværk, som er startet af den finske fortæller Neppe Pettersson og hvis det er svært at komme på listen, kan man Google hende.

Så er jeg med her på Mikronet. Og Pingpong, som er freelancejournalisternes online-community. Under Dansk Journalistforbund er der desuden to andre grupper, jeg er med i, nemlig PR-Match (for folk, der arbejder med PR) og DJ Kommunikation, for folk, der arbejder professionelt med kommunikation.

Desuden er jeg med på DONA, listen for Danske Onlinejournalister, som muliggør at man kan holde sig a jour om teknologiske nyskabelser. Her går tingene meget hurtigt. Meget af det, der tales om på listen, forstår jeg ikke.

Som noget nyt er jeg kommet med i Kvindelige Virksomhedsejere og er på vej ind i Woman on their Way, eller WOW. Begge communities er stærkt erhvervsrettede og med fokus på ledelse og karriere, hvilket kan være velgørende.

Endelig abonnerer jeg på Kommunikationsforum, som er det bedste, bredeste og mest moderne forum, for folk, der beskæftiger sig professionelt med kommunikation. Branchesladder og stillinger er der også masser af.

Det var vist lidt mere end seks netværk, men jeg er ikke lige aktiv i dem alle. Jeg vil tro, jeg på en uge er i dialog med mindst 3000 mennesker. I personlig dialog. Nemlig gennem netværk, hvor folk kender eller i hvert fald genkender mig. Halvdelen af dem er mine elektroniske kontakter. Den anden halvdel er dem, jeg møder på gaden, på jobbene, i børnenes skoler, institutioner, gennem deres fritidssysler og gennem mit frivillige arbejde i lokalområdet. Og så er der familie og venner. På den måde må man sige, at jeg får social kontakt nok. Selv om vi kun er to i firmaet. Det er netværkssamfundet. At opgøre hvad man får ud af den slags på bundlinjen, er ret umuligt. Jeg vil i hvert fald ikke kunne gøre det. Måske kan min mand?

Karen Lumholt

PS: Har du andre gode netværk, du gerne vil fortælle om, så kom endelig med dem her! Det kunne være sjovt at høre, hvilke netværk især mænd er glade for.

To års jubilæum

Charlotte Hammer Af Charlotte Hammer

Søndag var en mærkedag på de indre linier i Flexikom. Det var nemlig 2-årsdagen for min registrering som selvstændig. Med en svag gysen husker jeg tilbage på den fase - jeg kan sagtens genkende følelsen, som andre af indlæggene her på bloggen giver udtryk for.

Hvad er status så? Det har været absolut kompetenceudviklende, og det er jeg slet ikke færdig med endnu. Det har været mere indbringende end at stå i køen på arbejdsformidlingen. Det har været givende at komme i nærkontakt med mange nye mennesker, som jeg har mødt. Det har været dejligt at kunne udvikle min egen faglighed - uden en stor organsation i ryggen. Det er fedt, når det bare begynder at rulle en lille smule af sig selv ( i går ringede min telefon faktisk for første gang med en vidt fremmed person i den anden ende, som havde en helt konkret opgave med tilhørende budget, som han havde fået anbefalet mig til). Jeg har også lært, at ting tager tid - også i små organisationer - mine tidsressourcer kan simpelthen ikke stå mål med min kreativitet. Jeg har lært, at nøglen til succes ligger i nøglen til markedet - og det konstant, og at kundekendskab trækker opmærksomhed fra andre. Jeg har lært, at det er mig, der har ansvaret for fremdriften af salgsprocesserne.

Omvendt ser jeg frem til en tilstand af balance mellem produktion og salg, en usvigelig sikker indre kurs mellem tonsvis af flige af muligheder, der hele tiden opstår, og evnen til at vælge, hvilke der fører til bundlinie. Grundlæggende er min udfordring lige nu stik modsat af det meget maskuline handlingsorienterede i forretningsverdenen: at have tilpas meget tålmodighed - med markedet og mig selv.

Ha en god dag - og lykke til, hvis du læser dette som en del af dine overvejelser om at tage springet. Husk, man må aldrig trække hesten midt i springet……

Ophavsretten - igen igen

Af Susanne

Jeg har nævnt det før, og nu gør jeg det igen: Husk loven om ophavsret!
Altså den lov der groft sagt beskytter diverse kreative sjæle mod, at tilfældige mennesker snupper deres værker og offentliggør dem i eget regi.

I forbindelse med noget research er jeg alene denne weekend stødt på to lokale tilfælde af hjemmesider, der har artikler liggende, som er kopieret ind fra magasiner og aviser. Artiklerne handler om det, hjemmesiderne præsenterer, og er i den forbindelse mægtig relevante at have liggende. Men det ændrer ikke ved, at det er forbudt, medmindre de enkelte journalister, fotografer og magasiner har givet deres samtykke.

Det ved jeg ikke, om de har i de givne tilfælde. Men da jeg for nylig stødte på en hjemmeside med en række af mine egne artikler, var jeg ikke i tvivl. Ingen havde nemlig spurgt mig, om de måtte lægge mine artikler ud på deres site.

Den slags forglemmelser - eller uvidenhed - kan koste dyrt. En artikel, der således bliver brugt uden tilladelse, udløser typisk en regning fra 2500 kroner og op. Og har man også kopieret fotografens billeder og et ugeblads layout, så bliver prisen væsentlig højere.

Men kan man ikke slippe for at betale?
Nej, det kan man ikke! Lige så lidt som man kan slippe for at betale en dokumenteret fart- eller parkeringsbøde. Har “tyven” lidt svært ved at finde pengepungen frem, fortsætter sagen i det retslige system og kan i sidste ende havne foran en dommer.

Det kræver selvfølgelig i første omgang, at “kunstneren” - altså for mit vedkommende journalisten - opdager, at hans/hendes ting ligger fremmede steder. Men derfra er der sjældent nogen vej tilbage. Det hjælper altså ikke at fjerne artiklerne fra sitet, hvis producenten kan dokumentere, at de har ligget der. Resten er et spørgsmål om pris.

Nogle journalister vælger helt principielt altid at opkræve fuldt honorar. For mit eget vedkommende vurderer jeg på flere parametre: Først og fremmest - mister jeg noget? Har jeg for eksempel mistet muligheden for at sælge artiklen videre og derved tjene penge på den. (Det siger sig selv, at ingen medier vil betale for en artikel, som har ligget frit tilgængeligt på et af de store dagblades hjemmesider).
Hvis jeg vurderer, at jeg ikke umiddelbart taber penge, overvejer jeg herefter reklameværdien af, at den ligger på det pågældende site - samt selvfølgelig om jeg kan stå inde for sitet. Og hvis det er ok, kræver jeg sjældent penge for brug. Men jeg gør altid opmærksom på, at jeg fremover gerne vil spørges.

Hvad er det så man ikke må bruge? 
Det er rigtig meget! Som udgangspunkt artikler, fotos, logo’er, malerier, musik, tegninger (også vittigheder!) og alt muligt andet.

Det er i hvertfald en rigtig god ide at sætte sig godt og grundigt ind i lovgivningen, før man henter ting ned fra cyperspace og anvender dem til eget brug. Der er hjælp at hente hos Dansk Journalistforbund - søg på “ophavsret”. Og er man alligevel i tvivl, så la’ vær’ - eller spørg producenten om lov.

Web-sider der skaber salg … - hvordan … ?

Dann Sommer Af Dann Sommer

Jeg bliver med mellemrum spurgt om jeg ikke lige kan komme med et par gode ideer til forbedring af en hjemmeside ….

- og jo, det kan jeg godt, og nogle gange kan det samtidig også være lidt vanskeligt både at gøre det kort og forståeligt.

Fordi det ikke kun er et spørgsmål om ´den rigtige farve´, eller ´den rigtige skrifttype´.

Derimod er det et spørgsmål om at forstå den grundlæggende psykologi og tankegang bag web-sider der tiltrækker brugere og fastholder deres interesse, evt. mhp. at opnå et salg.

To af de suverænt bedste bøger om dette emne er :

- Steve Krug : ´Don´t make me think! : a common sense approach to web usability”

- Andrew Chak : “Submit now, designing persuasive websites”

Dette er simpelthen nogle af de bedste titler jeg har kunnet finde om emnet ´web-sites der skaber salg´. Og de er tilmed begge skrevet i et ikke-teknisk sprog, med fokus ud fra et bruger-perspektiv. Og, begge rummer både det brede perspektiv med den grundlæggende tankegang og psykologi, og også ´hvordan gør man´ i praksis. Yderligere beskrivelse af bøgerne kan fex findes på amazon.com, hvorfra de også kan bestilles.

- her er der ´guldkorn´ at hente - så, god læselyst :-)

Dann Sommer

Personlig Coach, ErhvervsCoach & Mentaltræner

Personlig Coaching, Professionel Coaching & ErhvervsCoaching 

 Web: www.dann-sommer.dk

Update on collaboration progress

Helen Af Helen

As promised in an earlier blog here is an update on the collaboration between MediTeam Consulting and Helen Martin – micro-businesses which will be able to tackle bigger projects by collaborating. Things are moving on – slower than expected, but gathering momentum.
Our joint brochure is now available for download on-line, MediTeam’s home site is done, and mine has been updated, but still needs a lot of work.

I have been told that it needs some pictures to brighten things up; there is too much text at present. I agree with the criticism – I’ll have to add some pictures. This means that I shall have to learn how to do that, I found it difficult to edit the text. Still, learning a new skill is never a waste of time – even if I may end up paying my web master to do it!

Yesterday we had a meeting with Erhvervsråd Lolland-Falster (the equivalent of our local Trade and Commerce Advice Centre) to get professional help with press releases. It was an enjoyable meeting which will, we hope, result in good publicity, and hopefully, some new clients.

We have sent copies of our brochure to existing clients so they are updated on the added services we now can offer, and have begun to select potential new clients to whom we can send our brochure.

They cannot be sent by e-mail as Denmark has banned the sending of unsolicited commercial e-mail – the only way one can send this sort of information by mail is if the client has made a prior request to be kept informed. So we will be using the postal mail.
And of course, following up on each mailing, to find out if the information and services offered are relevant to their present or future needs.

So – now it is fingers crossed for faster progress!  

Den ikke helt så kreative klasse

Karen Lumholt Af Karen Lumholt

I dag skal jeg overbevise tre mennesker om at de kan noget selv. De er alle globaliseringsramte, varslet fyrede, har altid været ufaglærte - og med en selvtillid, der er urimeligt lille i forhold til hvad de faktisk kan. De har hørt, at arbejdsløsheden i Danmark er næsten væk. Det passer bare ikke - for dem.

Den ene har en dejlig telefonstemme, et imødekommende væsen og et modent, sødt væsen. Men hun vil ikke have et job med kundekontakt, det egner jeg mig slet ikke til, siger hun. Hun tror ikke på sig selv. Den anden slås stadig med sit nederlag, da hun for mange år siden måtte forlade en videregående uddannelse. Hun er vanvittigt analytisk begavet, men er med tiden og nederlagene blevt lidt ufleksibel. Den tredje slås med sit dårlige dansk, men har den mest veludviklede sociale intelligens, jeg har mødt længe. Uhyre serviceorienteret. De er alle i 40′erne og i 50′erne.

Det er højkonjunktur. Der er brug for især veluddannede, men også for disse tre - hvis de bare tør prøve noget nyt. Noget andet end det, de har gjort de sidste tyve år, og som er blevet overflødiggjort af digitaliseringen. Jeg kan ikke forære disse mennesker en ny selvtillid. De må selv kæmpe sig frem til den. Men jeg kan vise dem, hvor de trædesten ligger, som de kan bruge: deres egne erfaringer, deres stærke sider, deres faglige kompetencer.

Ingen af dem har mod på at blive selvstændige. At få sin arbejdsopgave defineret af andre, mod til gengæld at have forudsigelighed og (en form for) sikkerhed i hverdagen, er den byttehandel, de har indgået med arbejdsmarkedet.

De trives ikke under den stærke individualiserings brændende sol: Se mig, hør mig - jeg er unik! De vil hellere lidt ind i skyggen, hvor der er fred og ro. Men de vil gerne bruges. De vil være til nytte. Det værste, der kan ske for disse mennesker, næst efter sygdom og død, er at blive arbejdsløs. For så er man ude af fællesskabet og den meningsskabelse, på godt og ondt (men især godt) det er at gå på et lønarbejde.

I vores videnssamfund har vi så travlt med at tale om den kreative klasse og det kreative Danmark. At Danmark skal befolkes af innovatører, vidensarbejdere og højtuddannede. Men de andre, dem der ikke magter eller ønsker at være med i den kreative klasse, skal altså også være her. Disse tre er begavede, bevidste mennesker, som er i fare for at blive klemt ude af arbejdsmarkedet, men hvis arbejdsindsats og menneskelige egenskaber, jeg ikke tror vi kan undvære.  

Der er stadig brug for den omsorgsfulde altmuligmand, der kan alt fra at udskifte pærer og klare småreparationer til at hente aviser, lave kaffe, tale med folk om deres børns sygdom, sørge for at alt er godt og roligt på arbejdspladsen og skabe den gode atmosfære uden travlhed. Hvem af jer har ikke ønsket jer, at der var sådan én på jeres kontor? Der er stadig brug for den systematiske og troværdige controller, der ikke er et hak kreativ. Og der er stadig brug for en sød og forsigtig receptionist, der lige har lært, at hun skal tro på sig selv og sine evner. Selv om hun trives bedst uden for den kreative klasse.

Karen Lumholt

Medier og 1. april

Charlotte Hammer Af Charlotte Hammer

Her til morgen fik mit smilebånd en gang gymnastik, da jeg læste om, hvordan en række medier var hoppet på en aprilsnar: 4 lystbåde i brand ved Åkirkeby på Bornholm. Se hele historien her: http://www.beredskabsinfo.dk/content/view/558/2/

Min moro fortog sig, og blev afløst af forundring over ukritiske medier, der ikke tjekker deres historier, hvilket jeg som mediebruger har en forventning om, at de gør. Det fritager nemlig mig for at gøre det, og det gør min hverdag lettere. Jeg kan jo umuligt forholde mig til alting. Derfor har jeg brug for medier til at sortere informationsstrømmen.

Men er der andre motiver indblandet: har det været med velberådet hu fra mediernes side for at give bidrag til aprilsnarstraditionen? Og skal jeg så derfor tilgive dem den manglende kvalitetssikring? Det er jo nok bare en enlig svale.

Evnen og holdningen til at tjekke historier og undersøge flere kilder er faktisk en af de jounalistiske dyder, som jeg misunder faget allermest. For mig er det en sund, kritisk tilgang til sin formidling, som mange af os andre kunne lære meget af i vores respektive kernearbejdsområder. Ja, point taken - jeg har ikke tjekket ovenstående historie. Jeg tog morskaben i den gode historie og bringer den her videre utjekket. Så i princippet kan jeg være hoppet på samme limpind. Men jeg er ikke medie - med de forventninger, der er dertil. Bringes sagen til en nøddeskal, så viser den, hvordan vi alle bliver medier på nettet - og burde lære af journalisternes arbejdsmetoder.  

 

 

De svære overvejelser

Af Susanne

Det er kun få måneder siden, jeg gik og brød mit hoved med, om jeg nu turde starte virksomhed. Løsningen blev et “både og”. Hvilket vil sige, at jeg siden november har haft virksomhed som bierhverv kombineret med forskellige opgaver som lønmodtager.
Det har givet mig et sikkerhedsnet i form af muligheden for supplerende dagpenge.

Men nu kan jeg godt se, at det efterhånden er lønmodtagerdelen, der er blevet bierhvervet. Med andre ord, jeg skal lægge min virksomhed om til fuldtidserhverv. Altså “rigtig” selvstændig.

Og nu skulle man tro, jeg efter knap to år som freelancer og et halvt år med selvstændigt bierhverv var iskold og bare tog det som en formsag. Men nej. Nu kører alle spørgsmålene igen… går det nu? Bliver jeg ved med at kunne finde opgaver - og hvad nu, hvis jeg ikke kan?  

Ak ja - men hvor sjovt er det egentlig også, hvis det ikke kilder bare lidt i maven. Så fra 1. maj går jeg i luften som 100 procent selvstændig. Og med mindre jeg “dør af det”, skal jeg nok udbrede mig om fordele og ulemper her på siderne.

Go’ påske