Mikronet Weblog

Noget af det, der kendetegner nogle af vor tids største iværksættere er, at de har gjort noget unikt på trods af, at de har mødt megen modgang undervejs. Se blot på folk som Janus Friis, Martin Thorborg - eller Lars Larsen for den sags skyld. De er startet ud med en knaldgod idé, men har haft meget svært ved at få den finansieret.
Alligevel er det lykkedes for dem. Dels fordi de er blevet ved - dels fordi de har turdet gå andre veje og ikke har været bange for fx. at køre taxa sideløbende.

Min pointe er, at blot fordi der er en række nedskrevne regler for, hvordan man starter en virksomhed op, behøver det ikke være den rigtige måde for dig.

Jeg har selv haft et h……. hus med fagforbund, a-kasser og diverse professionelle rådgivere, fordi jeg ikke helt passer ind i skemaet. Fx har jeg i dén grad modsat mig at lave den obligatoriske forretningsplan, fordi jeg ser den mere som en begrænsning end som en hjælp.

Jævnfør mit råd nr. 2 er det en rigtig god idé at tænke sig godt om, før man starter op. Men er der styr på det grundlæggende, må du aldrig lade dig bremse af stive regler og formaninger om, hvad “man” gør.   

En klog mand (kvinde?) har engang sagt: Den der går i andres fodspor kommer aldrig først! Og husk - der var heller ikke rigtig nogen, der troede på The Beatles, da de prøvede at få deres første demo afsat!

Hermed vil jeg runde min bloggertilværelse af for denne gang. Rigtig held og lykke til alle jer, der enten har startet virksomhed eller står lige foran at skulle gøre det.   

Go for it! 

Iværksætter på landet - en interviewbog af Julie Lindegaard
Julie Lindegaard & Vivienne Kallmeyer
ISBN 978-87-91822-15-5
Siesta Forlaget, Århus
2006
108 sider
Indhold:

• Skagenfood, Frederikshavn
  Sæberiet, Ærø
  Tuco Yacht Værft, Fåborg
  PureLime, Aabenraa
  Mols Bolsjer, Ebeltoft
  ExamVision, Samsø
  Wild Life Kurser, Tåsinge
  Dahl Engineering, Thisted
  Krydspunkt Reklame, Maribo
  ACAB, Bornholm
  Gode råd
  Som det fremgår af forsiden er bogen en interviewbog om iværksættere på landet. Redaktøren lægger dermed ikke op til at give sin egen mening om iværksætteri, give teoretiske forklaringer eller anbefalinger. Med det i mente er det bare at kaste sig over historierne og se hvad der er sket i f.eks. Ebeltoft eller Maribo.

Alle historierne er velskrevne og formidler ganske godt den stemning, der har kendetegnet de forskellige iværksættere – og forskelle er der!

Det er meget illustrativt hvor mange forskellige indgange der er til at starte virksomhed. Der er både faglig knopskydning baseret på eksisterende virksomheder, som f.eks. ExamVision der laver lup-briller til tandlæger hvor iværksætterne er henholdsvis optiker og leverandør af tandlægeudstyr. Der er også folk som ”bare” starter med lyst og en idé, som f.eks. Sæberiet på Ærø.

Der er en historie som falder lidt ved siden af de andre, nemlig ACAB på Bornholm som er et netværk af kunsthåndværkere, i modsætning til de øvrige historier som er deciderede virksomheder der startes op.

For mig var det spændende at få et glimt af de forskellige menneskers historier med problemer og succeser. Jeg fornemmer i hver historie at der er meget mere, mange flere anekdoter og problemer som kunne være spændende at læse om. Det er måske den sværeste balancegang for denne bog: at formidle mange forskellige historier på få sider så de giver et indblik i historien. Generelt synes jeg det er lykkedes fint at formidle nogle centrale problemstillinger og skabe en ”hel historie” på få sider (de længste historier er på 8 sider). Historierne er indlevende og giver, med lidt variation, et godt indblik i iværksætternes verden.

Ulempen er at der jævnligt præsenteres korte udsagn, som jeg gerne ville vide mere om, som f.eks. om Tuco Yacht Værft hvor en af ejerne udtaler at deres succes syldes risikovillighed og ”at de hele tiden har sagt ja til de muligheder, der har budt sig”. Det er muligvis rigtigt at de har sagt ja til alt, men der er mange iværksætterhistorier om at man ikke skal sige ja til alt og at man f.eks. nogle gange skal sige nej til ”besværlige” kunder for at overleve på længere sigt. Jeg tror nu nok at de på værftet har takket nej til noget og ja til andet, og at udsagnet mest er ment som et udtryk for at de har været åbne for nye impulser og idéer fra omgivelserne (i modsætning til at holde krampagtigt fast i de idéer man have fra starten).

Bogen skal derfor, som jeg læser den, ses som et kort indblik i den variation af historier der er i iværksætterland.

Hvorvidt historierne er specifikke for iværksættere på landet er jeg ikke sikker på, men der er muligvis nogle fællestræk som lav husleje, tætte kontakter til naboer og det lidt tvetydige forhold til omgivelserne at hvis man bliver ved og er arbejdsom, så får man egen goodwill. I modsætning til stereotypen om city-iværksættere som har dyre lokaler, har flere kontakter i London end blandt naboerne og hvor man hurtigere får goodwill baseret på ens idéer.

Igen mener jeg man bør læse bogen ud fra dens egne præmisser; at det er historier som foregår ”lidt væk fra alfarvej”.

Historierne skal derfor læses som de er. De er 10 historier om iværksættere som gennem engagement fører deres idéer ud i livet. Som sådan får man et indblik i hvor forskellige indgange og situationer, der møder iværksættere på landet. Der er givetvis mange andre historier som tilbyder andre indblik, ligesom der er mange facetter i de 10 historier som jeg gerne ville læse mere om. Det er ikke bogens ærinde, for idéen med bogen er at zoome ind på de muligheder og succeser, der er på landet, og blive inspireret.

Jeg synes på den baggrund at historierne er gode at blive inspireret af og viser meget godt forskelligheden i muligheder og problemer. Hvorvidt bogen fremhæver landdistrikternes kendetegn føler jeg mig ikke overbevist om, men at det er modige og engagerede mennesker der portrætteres er jeg helt enig i.

Afslutningsvis vil jeg knytte et par ord til bogen appendiks: ”Gode råd”. På de sidste seks sider giver redaktøren en kort gennemgang af hvad man som iværksætter bør tænke over. Der står så vidt jeg kan gennemskue ikke noget forkert, og selvom der er andre råd og kontakter som kunne fremhæves, f.eks. nævnes A-kassernes indsats kun én passant, giver det da nogle startpunkter til at komme i gang.

Bogen ”Iværksætter på landet” kan jeg anbefale som gode fortællinger om forskelligheden i iværksætteres vilkår og erfaringer, som giver lyst til at få mere at vide. Og derfor bør bogen også læses af de politikere, der arbejder med erhvervspolitik på landet: der er mange iværksættere i landdistrikterne og deres behov for opbakning kan ikke sættes på en simpel formel om administrativ kompetence og venturekapital (- selvom det da vil hjælpe i mange sammenhænge).
Anmeldt af
Gorm Simonsen
EPIKUR Virksomhedsudvikling

Ø. Thorupvej 4
9330 Dronninglund
tlf. 2284 3238
gorm.simonsen@epikur.dk
www.epikur.dk

Mit råd nr. 2 handler om vigtigheden af at have en klar idé, før man starter op som iværksætter. Jeg har mødt skræmmende mange “wannabees” som går med drømmen om at “starte et-eller-andet” for sig selv, men som ikke har den fjerneste anelse om, hvad det skal være. Den slags luftige drømme holder simpelthen ikke!

Før du kaster dig ud i iværksætterdrømmen så brug den fornødne tid til at kigge indad og bliv klar på, hvad du vil som iværksætter - og hvorfor.
Er det fordi, chefen er en idiot, eller du arbejder for meget, så find dig et andet job eller gå ned i tid. En tilværelse som selvstændig kan efter min overbevisning ikke leves halvhjertet. Og selv den dejligeste hobby kan ende som en sur pligt, hvis den pludselig udgør ens eneste indtægtskilde.

Der er heldigvis mange muligheder for at kombinere et fast job med en tilværelse som deltids-iværksætter. Man kan blive momsregistreret med selvstændigt bi-erhverv, mens man har arbejde ved siden af. (Det var sådan jeg selv startede op).  

Jeg vil ikke bidrage med en større linksamling af gode råd, men blot henvise til internettet. Der er et hav af gode råd at hente. Brug også de forskellige væksthuse og iværksætternetværk, der findes alle steder i landet. Spørg a-kassen og spørg andre! Læs bøger om, hvordan andre har gjort og lær af deres fejl. Tjek indtjeningemulighederne i din iværksætterdrøm og hold dem op mod dine faste udgifter. Husk også lige at tage familien med på råd.

Og gør først og fremmest dig selv den tjeneste at mærke rigtigt efter, om det er det, du skal. En tilværelse som fri fugl kan være det mest vidunderlige i verden, men husk at du flyver uden sikkerhedsnet.   

I attended a really useful course this week - Abelone Glahn held a course based on her book “Dit virtuelle håndtryk” (Your virtual handshake”) reviewed on this blog by Lise Damkær.

One of the particularly good points (apart from the course itself) was the way that the 20 participants become involved, how the whole group interacted to mutual benefit. The time flew by, and although the course was intensive, everybody was surprised to find that the day had gone.

Before attending the course, each participant was asked to run a search on their own name, and the terms they expect  their customers (actual and potential) to use in order to find them.

Come to think of it - this will provide an useful  comparison with how visible we are after we implement the things we have learned!

We were then given comprehensible ideas on how to increase our visibility on the Internet - e-mails and homepages, web-logs, business net-works and participation in online groups. The course was focused on giving the participants a better understanding of how to use the Internet to increase their visibility on-line and, in short, how to use the web as an indirect, but powerful sales tool through presenting a professional image of oneself and one’s business.

Apart from meeting some interesting people, learning a great deal of relevant and useful things, the course included truly delicious food. I can only recommend attending any future courses run by Abelone.

And a very pleasant extra - after the course a couple of the partipants mailed the group saying how nice it had been to meet up and hoping to stay in touch. An incipient on-line network!

Forleden var jeg inde på frygten og den proaktive håndtering af dårlige betalere.

Hvis det kommer så langt, at du har en dårlig betaler, så har advokatkæden Adovodan et rigtigt godt koncept til små virksomheder. De gennemfører gratis et møde på en time, hvor de gennemgår deres Inkassohåndbog. Her der taget hånd om hele processen - fra din egen sikring FØR aftaleindgåelse, over nødvendige fakturaproceduerer og indhold til selve incassoforløbet, dvs. incl. dit eget rykkerforløb. Materialet er meget anvendelsesorienteret (tekster til rykkere for eksempel, labels med deres avokatlogo, som man kan sætte på fakturakopi i stedet for at lave rykkere - det er tidsbesparende). Og så gennemfører de incassosagerne for rimelige penge, dvs. det kan betale sig at gå efter selv mindre beløb.

Nu lyder det som om, jeg har masser af erfaringer med inkassosager. Men jeg har i mine to år som selvstændig kun haft problemer med 1 kunde til 10.000 kr. Sagen blev kørt gennem Advodan. I første omgang måtte jeg tage tabet, fik refunderet moms, men har nu accepteret at få halvdelen, og det er jo bedre end ingenting.

Se det prekære i denne sag var nu ikke mine egen timer/penge. Det var værre, at en samarbejdspartner havde et endnu større beløb ude ved samme kunde på samme opgave. Hun fungerede som underleverandør, men fakturerede direkte. Det var rigtig, rigtig træls, at “påføre” en samarbejdsparnter et sådant tab……..  

Networking er simpelthen et must, hvis man skal have succes som iværksætter. Omkring 90 procent af mine opgaver gennem mit første år som selvstændig, har jeg således fået gennem netværket.
- Af samme grund har jeg endnu ikke fået taget mig sammen til at få trykt visitkort, strikket en bare nogenlunde fornuftig hjemmeside sammen eller profileret mig på anden vis. Men på længere sigt mener jeg bestemt, det er en nødvendighed. 

Med hensyn til deltagelse i netværk er mine erfaringer dog blandede. Som iværksætter in spe tilmeldte jeg mig stort set alle tilgængelige muligheder; jeg deltog nogenlunde ukritisk på kurser, messer og alle tilgængelige arrangementer, der lugtede bare lidt af mit fag. Og jeg tilmeldte mig et hav af webbaserede netværk, hvilket afstedkom, at min mailboks fik akut forstoppelse af en række for mig totalt ligegyldige indlæg.

I dag dyrker jeg primært to netværk på nettet: Et lukket netværk for freelancejournalister under Dansk Journalistforbund og et lille privat netværk med fire ligesindede kvinder.
Det første giver mig adgang til en kæmpe vidensbase hos erfarne kolleger, der gerne deler af deres erfaringer om prissætning, besværlige kunder, salgsmetoder osv.
Det sidstnævnte har hjulpet mig gennem hele min opstart. Vi har støttet, rådgivet og hjulpet hinanden på alle tænkelige måder. Og vi mødes jævnligt til ideudviklingsmøder, ligesom vi har daglig kontakt på nettet.

Derudover besøger jeg jævnligt et par mere generelle iværksættersteder på nettet (Mikronet :-), jeg modtager en række relevante nyhedsbreve, og jeg har meldt mig ind i et par erhvervsfora, hvor jeg både har adgang til faglige arrangementer og kan mødes med en bred vifte af andre selvstændige.

Mit bedste råd omkring netværk er derfor: Brug dem flittigt! Men vælg dem med omhu, og husk du selv er en del af maskineriet og derfor er pligtig til at bidrage, hvis tandhjulene skal fortsætte med at løbe rundt.     

Dette indlæg ligger lidt i forlængelse af det forrige. Imens jeg har knoklet med webshop pen, har jeg sat ca. 1 kg. grønne druer til livs (over to dage). Vandet render lige igennem, skulle jeg hilse og sige - og det var egentlig denne impuls, der fik mig til at tænke på dette tip til jer andre.

Jeg har nemlig den vane, at jeg småspiser, når jeg skal arbejde kreativt og intenst. Ret irriterende, og på lakridskonfekt og RitterSport går det simpelthen ikke. Derfor druerne.

Og den løftede pegefinger vil sige: kan kvindemennesket ikke bare tage sig sammen og lade være med at putte noget i munden, og så koncentere sig endnu mere?

Næ, det kan hun ikke. For det vil hun ikke. Hun har nemlig besluttet sig for at være loyal overfor sin egen læringsstil.

Forklaringen og baghistorien er: sidste år i august var jeg til gensynsdag på Handelshøjskolen i Århus. De har lavet en hel masse aktiviteter for tidligere studerende, ret sent må man sige, men okay. Som en del af dagen var der tre faglige lektioner inden for nyeste forskning, og her valgte jeg at deltage læringsstile. Det var egentligt lidt et fravalg, men pyt man tager jo ikke skade. Det viste sig at være særdeles relevant. Lektionen startede nemlig med, at alle deltagere hjemmefra skulle besvare en test fra en amerikansk hjemmeside. Åh endnu en af dem, tænkte jeg, og gik lidt lemfældigt igang med at svare på spørgsmålene. Indtil 2/3dele henne: Foretrækker du lys eller mørke, når du studererer? Studererer du morgen eller aften? Spiser du mens du læser? Da begyndte jeg at mærke, at noget var på vej, og koncentrede mig lidt mere om resten. På selve lektionen blev testkonceptet for PERSONLIGE læringsstile så gennemgået. Se eksempelvis mhtml:http://www.sprog.asb.dk/ol/Laeringsstil/PP-filer/Be_Danish_version.mht!Be-Danishversion-filer/frame.htm

Der er tale om 21 dimensioner for individuel optimal læring. Pludselig gik det op for mig i al sin klarhed - at den måde, jeg lærer bedst på, som testen fortalte, faktisk var den måde jeg ARBEJDEDE på, når jeg skulle være mest kreativ. Testen blev ledsaget af værktøjer til personlig implementering af tiltag til optimering af egen stil. Derfor har jeg valgt at respektere mit spisebehov.

Hvis I nogen sinde kommer i nærheden af BI-testen, så tag den. Det har været meget værd for mig i min etableringsfase at få disse erkendelser - og flere med - om hvordan jeg arbejder. Og dermed med til at øge min effektivitet.

Det her bliver et indlæg fra en hverdag. Godt det regner. Her er stille. Men jeg er lige midlertidigt bims i hoved, øjne og fingre. Jeg arbejder intenst på at få en webshop færdig til 1. august. Med produktbilleder, der er ved at blive taget. Med produktbeskrivelser, der er ved at blive lavet af nogle teknikere et eller andet sted. Med et hav af dokumentationsmaterialer. Og filer i forskellige formater, som jeg skal holde styr på. Jeg blev faktisk nødt til at bruge opfølgningsflagsfunktionen i Outlook for at holde styr på, hvilke filer jeg havde fået håndteret. Samtidig skal jeg læse korrektur på de filer, der kommer ind, og rette, og gemme til nye versioner. Og en hel formiddag med koncenteret arbejde på en opgave, det er gør mig ineffektiv. Så hvad er den nærmeste afledningsmanøvre: mikroblog.

Lidt her og nu betragtninger: det er en helt ny kunde. Han ringede en dag, og bad om et møde. Jeg troede faktisk det var en sædvanlig iværksætter, der ville benytte sig af mit tilbud om 1 times gratis sparring. Det var min revisor, der havde henvist ham til mig. På mødet meddelte han, at han skulle bruge website og webshop til 1.august, og havde selv andet at lave med at få produkter på plads, og ringe lyst til at arbejde med it. Så den opgave fik jeg. ……………………. øh………………… ja. Tak. Faktisk har jeg nu også gang i produktdatabladstrykning, opsætning af outlook autosignatur, printning af labels, annonceudformning, pressemeddelelse for ham. Det er godt nok mange timer at lægge i en kunde - og så sidder den der: kommer betalingen?  Det der frygteligt irriterende spørgsmål for opgaveorienterede praktikere. Jeg ved det ikke her og nu. Men jeg har taget mine forholdsregler. Betalingen for timer brugt i sidste måned faldt promte til betalingsfristen. Vi har skriftlig aftale. Jeg orienterer ham om, hvad jeg har gang i hele tiden. Så jeg tror jeg har gjort, hvad jeg kunne. Omvendt må jeg jo heller ikke lade min nervøsitet gå ud over min koncentration til opgave løsningen.

Kære læsere af denne blog.

Efter snart et år som blogger, vil jeg så småt runde af her på Mikronet. 
Da jeg skrev mine første linjer sidste efterår, var mine input tænkt som “en iværksætters dagbog”. Jeg var dengang i min spæde start som iværksætter, på supplerende dagpenge og lige foran at skulle momsregistrere mig.

Siden har tingene udviklet sig helt fantastisk. Ikke meget er kommet af sig selv. Men al sliddet har medført, at jeg i dag kan kalde mig 100 procent selvstændig erhvervsdrivende. Og endda lever rimelig fornuftigt af det.

Men det er en farlig strategi at hvile på laurbærrene, så i øjeblikket går meget af min tid med nye tanker. Jeg afsøger nye ”jagtmarker”, nye måder at profilere mig selv på og nye indtjeningsmuligheder.
Hvis man ser mit første seriøse år som iværksætter som et første heat, så er jeg nu på vej mod det næste. Og det er for mig et naturligt tidspunkt at afrunde denne blog - og give plads til en anden.

I slipper nu ikke helt for mig endnu. Jeg fortsætter juli måned ud og vil bruge mine sidste indlæg til at videregive de tre bedste råd, jeg selv har erfaret som iværksætter.

Fortsat god sommer 

NU har jeg et bud på en forklarende faktor på, hvorfor vi møder så mange forskellige holdninger til netværk. Sådan apropos tidligere indlæg her på Mikronets Blog om gi’ og ta’. Om hvorfor nogle er A la carte-mennesker, mens andre hellere vil være med til at lave menukortet, og hvilke fustrationer det giver, når disse typer mødes med uafklarede forventninger.

Prøv at tænke tilbage til din barndom, og hvilke SPIL, du lærte at spille. Matador? En vinder, tilfældigheder i terningerne afgør hvem, det bliver, samarbejde er ikke del af spillet, nedskrevne regler, der dog kan varieres, og nogen mulighed for snyd. Ludo? Lidt det samme. Domino? Chancerne afgøres af fordelingen af brikker, en vinder og faste regler. Whist? En vinder, dog alliancemuligheder i de enkelte spil, mange variationer i regler, kortfordeling vigtigt for udgangspunktet og dermed muligheden for at tilkæmpe sig initiativet.

Hvad har disse spil lært os? Der er en vinder, der tager det hele. Som spillere har vi modsatte interesser. Reglerne er til forhandling før (eller under spillet). Spilets mål er at skaffe egen fordel. Og her begynder jeg at genkende beskrivelsen fra “A vil ha’”-holdningen. (det jyske ord for netværksdeltagere, der ikke vil give).

Ingen af disse spil lægger op til samarbejde om fælles mål og kommunikation, der vil understøtte det. Hvordan skulle vi så kunne ku’, når vi som voksne møder op i netværkssammenhænge?

Ovenstående skal jeg erkende, har jeg ikke selv fundet på. Men jeg blev fuldstænding slået af indsigt, da jeg i sommerferien læste bogen “Karrierespillet” af Peter Horn. Og selv om spilteori-gennemgangen i bogen bliver brugt i en helt anden sags tjeneste, så gav det pludselig masser af mening for mig. Hvis du læser bogen, er det især kapitel 2, der er interessant.  

Denne viden om sammenhæng til forskellige spil - og hvad der karakteriserer dem - tror jeg kan bruges til meget hurtigt i netværkssammenhænge at lokalisere forskellige holdinger hos deltagerne, og dermed minimere tidsforbrug og fustrationer.  

Og i denne sammenhæng kan jeg ikke lade være med at fortælle, at min datter på nu 12 elsker spil. Og vi får ofte et par omgange 500/Rommy, når vi skal fordrive lidt ventetid. En gang for et års tid tiden prøvede vi helt spontant at ændre sigtet, nemlig til: vi skal have fordelt hele bunken. Hvordan skulle vi så ændre reglerne og hvilken kommunikation skulle der til for at opnå det? Det gav bare et helt andet spil. PRØV DET! OG mærk forskellen.

I get the electronic British Library’s Research and Innovation Newsletter, and the last issue mentioned a terrific new on-line resource for those of us who are interested in science and technology:

THE BRITISH LIBRARY AND US DEPARTMENT OF ENERGY COLLABORATE ON GLOBAL SCIENCE GATEWAY
“The British Library, along with eight other participating countries, recently opened an online global gateway to science information from 15 national portals. The gateway, WorldWideScience.org, was developed and is maintained by the DOE Office of Scientific and Technical Information. It gives researchers and anyone interested in science the capability to search science portals not easily accessible through popular search engines such as Google and Yahoo!”

 The database searches in real time – so that the search continues after the first results appear on the list.This does mean a slightly slow process, but very current items are retreived.

Searching uses simple Boolean operators, and supports the normal wildcard symbols.I did a quick and dirty search for information on ants that nest in trees, and was impressed by the diversity of information  retrieved on what is a fairly specialised subject.

I have not had the time to do a proper evaluation of this resource, but first impressions are very favourable. A free abstract is available where possible; the full paper can be purchased. One of the articles retrieved was from “British Library Direct, a new service that allows you to search across 20,000 journals for free and order full text using your credit card.”

Remarkable!

Det er sommer over Danmark, og alt er gået ned i tempo - undtagen den farvestrålende karavane af cykelatleter, der med eller uden brug forbudte stoffer dag efter dag udretter mirakler og udgør dagens nyhedsfix.

Derudover er “agurkehistorierne” begyndt at fylde medierne. “Avisen i sommerlandet”, dagens vejr og slimede historier om dræbersnegle, fylder i det magre nyhedsudbud. Og snart vil også flåten og dræbergoplerne få deres sommerlinjer.    

Sådan er det, og sådan skal det nok være. Sommertid er ferietid. Men som lille selvstændig med forkærlighed for “sommerferie” i januar er der ikke megen førertrøje over tilværelsen. De røde tal æder sig støt og roligt ind på overskuddet, og de kunder, der for blot et par uger siden havde vanvittigt travlt, er nu tilsyneladende gået under jorden eller i bedste fald på autoreply. 

Heldigvis holder forsikringsselskaberne, telefonselskaberne og internetudbyderne åbent hele året, så lediggangen kan altid udnyttes til at hente en mindre formue ved at spille dem ud mod hinanden og prutte sig frem til bedre priser. Fx har jeg lige fået opgraderet min internetforbindelse til en lavere pris, end jeg betaler nu og samtidig sparet flere tusinde kroner årligt på telefoni. Og i morgen går vi i krig med forsikringerne!

Det er også en måde at tjene penge på, så mon ikke det var dén dag. Nu vil jeg gå ud og kigge til agurkerne! 

Tidligere på året havde jeg en opgave for en brancheforening. Foreningen repræsenterer et lidt hensygnende fag, der er ved at blive overhalet indenom af nye uddannelser, og samtidig svigtes af tilgang af unge. Min opgave var derfor bl.a. at lave noget informationsmateriale for foreningen.

Vi nåede langt omkring, og jeg havde også en snak med formanden, som forklarede om de mange problemer og udfordringer, faget var oppe mod: Pres fra beslægtede brancher, hyppige efteruddannelser, øgede krav og i det hele taget et evigt fokus på at branchens medarbejdere hele tiden forbedrer sig og er på tæerne.
- Der er hele tiden nogen, som kigger os over skulderen med krav om, at vi skal kunne dit, dut og dat. Det er ikke som med dig, der bare skal skrive, forklarede hun i et forsøg på at sætte branchens genvordigheder i perspektiv.   

Tjah… Dér kunne jeg godt have sænket pennen og kastet mig ud i en lang udredning om vigtigheden af at ramme præcis de ord, der passer til dén specifikke branche. At finde balancen mellem fagudtryk og læsbarhed - og samtidig gøre teksten tillokkende for målgruppen. Kunsten at variere sproget og veksle mellem lange og korte sætninger, finde de positivt ladede ord uden at gøre teksten svulstig og i det hele taget kreere en tekst der på den ene side tilfredsstiller kundens behov for saglighed og på den anden sælger et “fag på retur” til de unge uden at virke kunstig.
Der var mange modsætninger i den opgave, skulle jeg hilse og sige.   

De udfordringer har rigtig mange virksomheder heldigvis også fået øjnene op for. Vigtigheden af at præsentere sine budskaber godt er højt prioriteret, og langt de fleste større virksomheder har i dag en eller anden form for kommunikationsfunktion tilknyttet. Samtidig benytter flere og flere mindre virksomheder sig af, at de kan købe sig til de samme ydelser hos mig og mine kolleger.

Alt det kunne jeg godt have fortalt formanden for den førnævnte branche. Men jeg lod være. Det var ikke det, der var min opgave i den givne situation, og hvis hun en dag selv kaster sig ud i forsøget på at kreere en tekst, skal hun nok blive opmærksom på, at det kræver en smule mere end “bare at skrive”.     

Abelone Glahn recently sent a resume of the “Big Networking Day” which summarised the findings of an evaluation of networks. The fact that she took time to summarise and mail the report is an excellent example of the passion and interests Micros have. Charlotte Hammer sent a request to Mikronet members for someone who would be willing to act as an editor – casting a critical eye over written material in exchange for the same service –and found someone almost immediately.

I have personally just had this shared interest and helpfulness demonstrated. Ann Roldan and I had a folder made, setting out our combined qualifications, skills and services offered - and we are pleased with the results.

Kirsten Sydendal, another Mikronetter, offered to cast a critical eye over the finished folder and came up with several very pertinent suggestions which we will need to consider when the folder is eventually re-printed.

Kirsten and I met for a ‘working lunch’ in Maribo. It was really nice to catch up on news both professional and private. As always, meeting and talking shop was a pleasure, but made me realise just how isolated one can become as a home-office based free agent.

I think it would be good to have a local network here in Lolland Kommune – a sort of subsection of Mikronet. We have special interest groups, but being busy people it would be great to have a group based on location (and less time spent travelling) rather than only on shared interest – maybe meeting every two months, always with an agenda so that the time is spent constructively.

Helen

Jeg fik for nyligt en indsigt, som jeg siden har brugt hver eneste dag. Og så var det endda på 2. hånd:

En veninde havde været på stresskursus, og fortalte bla. om at de på kurset havde opdelt deres opgaver i A, B og C-grupper. A-opgaverne er de vigtige opgaver - dem som skal sikre en gylden fremtid på job eller for virksomheden. B-opgaverne er mindre vigtige og C-opgaver er selvsagt de mindst vigtige - i det store perspektiv.

Det gik op for mig, at jeg ofte laver B- og C-opgaver først for ligesom at have ryddet dem af vejen, så jeg er HELT klar til de vigtige opgaver. Og pointen er jo, at hvis man har for meget at lave, bliver man hurtigt stresset over aldrig at nå dertil, hvor man virkelig arbejder med dét, der betyder noget.

Så med dén nye indsigt i bagagen er jeg opmærksom på, at jeg ikke behøver at besvare mails, der kan vente, følge op på verserende opgaver (hvis det kan vente) eller igen og igen vende tilbage til de punkter på huskelisterne, som har stået der i dagevis - i hvert fald ikke, hvis det bare er for systematikkens skyld og for at få “ryddet bordet”. Det giver en stor tilfredshed at gå lige til sagen. Og alt det andet får man gjort i stunder, hvor der ikke mere A-energi tilbage og mindre også kan gøre det.

Det er kun få år siden, der for alvor blev sat fokus på iværksætteriet. De seneste år har vi alle skulle været “vækstiværksættere” - altså ud og vokse med vores virksomhed, ansætte en masse medarbejdere og sætte Danmark på det globale verdenskort. Senest er det ordet “innovation” der hitter, hvis man vil være med på beatet. 

Og det er her, de små iværksættere kommer ind i billedet. For hvor de store, veletablerede virksomheder har travlt med at “vækste” og dermed låser sig selv i ansættelseskontrakter, varelagre og fyldte ordrebøger, er de små virksomheder omstillingsparate, fleksible og altid på udkig efter den seneste nye trend indenfor deres branche.

Det mener i hvertfald medstifteren af Innovation Lab, Mads Thimmer, der vel om nogen burde have fingeren på pulsen.
Jeg interviewede ham for nyligt til en anden sammenhæng, og han sagde blandt andet:

- Det er synd, man kun har fokus på vækstiværksætterne. De har overstået de vildeste ideer og har nu travlt med at drive forretning. Der er et stort samfundspotentiale i at se på mulighederne i de små og mellemstore virksomheder. De er utrolig fleksible - de kan indstille produktionen og lægge om, og de følger med. Jo mindre de er, jo mere forandringsvillige og forandringsparate, er de også. Her er det svært for en virksomhed med 300.000 ansatte at følge med!

Mads Thimmers ord gav stof til eftertanke, og de seneste par uger har jeg holdt dem op mod den verden, der omgiver mig. For eksempel indlæggene her på bloggen, hvor der fortælles om samarbejde, konkollegaskab, skæve arbejdstider og en enorm fleksibilitet.
   
Jeg har samtidig haft de innovative briller på i forhold til en række lokale (mindre) virksomheder. Og hold da op! De opfinder, udvikler, blander sig og rådgiver. Har altid antennerne ude for at gribe en ny idé og komme kunderne i forkøbet.

Og det kan godt være at de - og alle vi andre - har store planer om at vokse både inden- og udenlands. Men lad os aldrig blive så store, at vi må give køb på fleksibiliteten og det innovative drive. Jeg tror nemlig på, at det er det, vi alle skal overleve på i fremtiden.