Domaine navn og betydningen af dette

www

Jeg bor i et område hvor der er et lille lokale der har været lejet ud til forskellige virksomheder; Kontor, Alternativ behandler, Fodterapeut og nu til et Vikarbureau.

Da jeg jo er nysgerrig kikke jeg lidt ind af vinduerne og på deres postkasse for at se hvilken virksomhed det var. På deres postkasse havde de sat et visitkort op.
Her stod der firmanavn, adresse, telefon nummer og så det der fangede mit øje! Deres www adresse og deres e-mail adresse. Deres www adresse var firmanavnet.dk hvilket jo er rigtig fint, men så kom deres e-mail adresse, som var en “Ofir” adresse; noget@ofir.dk
Det er ikke første gang at jeg har set virksomheder bruge en sådan mail adresse, sidst jeg så det var i en annonce i Erhvervsbladet :-)

Jeg kan altså ikke forstå at virksomheder vil bruger en “gratis” adresse, det være sig hotmail, gmail, mail.tele, ofir eller noget andet. Efter min mening sender det et meget dårlig signal;

Vi har ikke “råd” til et domaine (Pris fra 9,- kr. pr. mdr.)
Vi har oprette en www side, men vi har ikke sat os ind i hvad det betyder osv.

Vi “reklamere” gerne for et andet firma, f.eks. Hotmail som jo er Microsoft

Nu er jeg jo nok lidt af en ”fagnørd” og lægger måske mere i noget sådant end andre gør, men jeg mener at det signal der sendes ved at bruge en e-mail adresse der er relateret til virksomhedens www domaine er mange gange bedre end at bruge en ”gratis” adresse. Jeg er dog ikke den eneste der tænker over det, Abelone Glanh har også skrevet om det i hendes bog, Dit virtuelle håndtryk
Rent teknisk er der også fordele ved at bruge en adresse der følger domaine navnet.

Er det noget som du tænker over?

Tue

F1-support

Business Etiquette

As we all come into contact with non-Scandinavian clients and colleagues, it is worthwhile being aware of the rules (many unwritten) that can (if broken) cause misunderstanding and – worse case scenario- lose a client.

I had not really thought about all the pitfalls until I read the PIPA conference notes*. The Opening session by Carole Attwood dealt with this topic. (reported by Vicki Page-Clark).

Carole listed three key elements – Appearance, Behaviour and Communication.

Appearance comes back to respect for others – dress for the environment and the occasion and remember the cultural differences – for instance people dress far more formally in Germany and the UK for business meetings than in Denmark.

Behaviour – Meeting and greeting – do you go continental and kiss on the cheek? Which? Do you hug? Shake hands?  If you misjudge the situation – acknowledge it and move on.

Communication is one off those areas where cultural differences really can make or break that vital ‘first impression’ – so the advice given is do your homework before going to the meeting.

Inspired by all this I had a look on the web and was amazed at how much has been written about the topic. I particularly liked the straight-forward and lucid way the topic is handled at ravenwerks

And – as usual – became diverted by reading about the wealth of traps waiting for the unwary. I also found a quiz  on dealing with those tricky social gatherings……

Do you have any interesting etiquette observations which could be of benefit to the rest of us?

*Pipe.line 2007 August (13): 7-8

Livsglæde

Solen skinner lavt. Æbletræerne i haven bøjer sig mod jorden, tunge af frugt. En eftermiddag tager vi fat. Trækasser fyldes med solmodne, grøn-røde æbler. Min søn stiller sig på en stige og plukker de æbler, der længst har fået sol. Som smager af den sommer, der snart er gået. Syv kasser fulde af æble- og pæreglæde. Dem, der allerede er faldet til jorden, samles og kommes i den store gryde. De koges sammen til en kanel- og æbleduftende dessert, som spises med mælk på, mens regnen falder over havens nu slanke træer.

Det var lige i rette tid. Efterårsstormen tager fat samme aften. Stearinlys og æblegrød. Glæde plukkes til hverdag.

p1010061-_-2.JPGSensommer.

Ansvarligheden er vi da født med

Regeringen har som en del af den kommende valgkamp startet debatten om at vi skal tage mere personligt ansvar. Jeg synes som selvstændig heller ikke at man skal tage ansvaret fra folk. Ingen har godt af at blive sat fra den bestilling at være herre i sit eget liv. Der er nogle årtier, hvor vi er blevet opdraget mere til at sige: Hvad kan samfundet gøre for mig? End til at sige: Hvad kan jeg gøre for mit samfund? Og det er galt. Som borgere er vi ikke bare forbrugere af rettigheder og velfærdsgoder. Vi er medmennesker, der er en del af en flok uden hvilken vores liv næppe giver mening.

Men – forleden stod det mig klart, hvorfor det alligevel er hamrende frækt, at det netop er den siddende regering, der løfter pegefingre i debatten om at tage ansvar. Det var en hverdagsbetragtning:

Min datter gik på stien og pillede aks af de lange græsstrå. Hvis man klemmer fast om dem med tommel- og pegefinger, mens man trækker i strået, står man nemt med en sirlig buket græsfrø i hånden. Frejdigt kastede hun græsfrøene op i luften og lod dem dale mod jorden et tilfældigt sted. Så fortsatte hun med nye græsstrå. Jeg nævnte, til almindelig oplysning, at det er den slags græsfrø, vi bruger, når vi indimellem sår nyt græs derhjemme.

Straks blev hun anderledes alvorlig, legen skiftede karakter. Nu ville hun samle græsfrø, for ’så behøver vi ikke at købe frø næste gang, de er jo dyre’. Hun glemte alt omkring sig og begyndte at høste. Hun fyldte en hel pose med frø.

Hun er bare en pige på ni år og ingen har sagt til hende, at hun skal gøre sig fortjent til noget som helst. Men hun vil gerne udrette noget for fællesskabet. Hverken små eller store ønsker at dalre rundt på må og få. Man vil udrette noget, drage omsorg for nogen – hvad enten det er i lillebitte eller i stor skala. Eller som Karen Blixen vidst citerede en af antikkens tænkere for: Mennesket vil ikke HAVE det godt – men VÆRE godt.

Grønlænderen, der sidder på en bænk og drikker hjernen ud, er også født til ansvar. Engang, i en anden tid, var han en ansvarsbevidst fanger – og hun var en dygtig husmor. Noget har ødelagt dette. I dette tilfælde alkoholen… med mere. I vores forbrugersamfund er vi alle en form for afhængige, misbrugere, kke af alkohol, nødvendigvis, men af forbrug. Vi belønner os selv med ting og bliver afhængige af tiing. Afhængighed af forbrug, rastløshed og grådighed er prisen, vi betaler for at leve i et samfund, der er så rigt (og på mange måder smadder godt).

Men vores natur er at tage ansvar. Inderst inde er vi stenaldermennesker, bonderøve, der vil jage, samle, så og høste.

Forbrugersamfundets natur er derimod at vi hver især er på rastløs jagt efter fladskærme, mobiltelefoner og burgere, teleudbydere, abonnementer, elselskaber og forsikringsselskaber.  Uden sammenhæng med andre. Den førnævnte regering er selv en stærk tilhænger af dette samfund. Så hvor er det lige tabet af ansvarlighed kom ind?

Skal vi have mere ansvarlighed, ligger det lige for blandt andet at skrue lidt ned for det galopperende privatforbrug. Lad os i stedet investere i fællesskabet – vores børns skoler, sundhedsvæsenet, familien – alt det, som får et samfund til at hænge sammen og være et rart sted at være. 

Efteruddannelse?!

Når man er selvstændig kommer man nemt til at ”glemme” sin efteruddannelse. Desuden syntes jeg det er svært at finde kurser/efteruddannelse der opfylder de krav til niveau som jeg har. Specielt da jeg jo selv holder kurser i de nyeste software produkter og tendenser inden for IT. Tiden og prisen skal der jo som selvstændig også tages meget hensyn til.

Det tog jeg konsekvensen af for 2 år siden. IT universitet i København, ITU, åbnede op for adgangen til deres Diplom (Diploma in Information Technology) uddannelse, så det blev muligt at komme ind på specielle vilkår.

Normalt kræver dette at man har afsluttet en bacheloruddannelse uddannelse eller tilsvarende. Det blev muligt at komme ind hvis man tog 2 test og gennemførte et kursus og et projekt tilfreds stillende. Lige lidt blær, der var 70 til optagelses prøverne og der kom kun 20 ind.

Jeg har nu afsluttet 3 fag og har i dette semester valgt et kursus der hedder, It- og Internetjura. Da jeg igennem mit arbejde tit rådgiver virksomheder omkring Internettet og virksomhedens synlighed på Internettet så syntes jeg det kunne være både spændende og lærerigt at få en grundig teoretisk gennemgang af de juridiske aspekter. Kurset starter den 28. august og der er eksamen lige efter nytår.

Jeg har i 10 år undervist på diverse IT kurser, både mine egne kurser og hos nogle af de største kursus udbydere i Danmark, på alle disse kurser tror jeg ikke at jeg har haft mere end ca. 20 selvstændig. Hvilket jo er lidt påfaldende, efteruddander selvstændige sig ikke eller….

BackToSchool

Hvad gør i andre ved jeres efteruddannelse?