Vækst – en anden definition

Vækstbegrebet bliver af og til drøftet i relation til mikrovirksomheder.

Et lidt anderledes bud på forståelse af vækst faldt jeg over forleden. Revisionsvirksomheden BDO har udgivet en helt lille bog om vækst med titlen Sund vækst – for virksomheder og personerne bag den. Hermed en lille anmeldelse, fordi jeg oplever, at den lægger et lidt anderledes nuanceret og noget mere menneskeorienteret fokus ind end det gængse vækstbegreb:

Bogen er velegnet læsning for alle nyetablerede virksomheder – enten før opstart og dermed som input til forrentningsplanens afsnit om fremtiden – eller efter de første år, hvor der skal tages stilling til nye udviklingsveje.

Omdrejningspunktet i bogen er en model for virksomheders udvikling:

- drøm

- virkeliggørelse

- modning

- fornyelse.

Indholdet i bogen uddyber disse 4 faser, og især overgangene mellem dem, for hvilke karakteristika og livsbetingelser hører til hver fase? Der opfordres til at “sætte tryk på gaspedalen” i virkeliggørelsesfasen for at få virksomheden “på vingerne”. Det at skabe et reelt forretningsgrundlag og dermed et rimeligt indtjeningsgrundlag er en vækst, som skal være der. At få den nødvendige volumen – det er den sunde vækst. At vækste gennem udvidet medarbejderstab – som det oftest forventets – det er i BDOs model, noget der foregår i senere forløb.

Bogens omslag indeholder en oversigt over disse faser, hvilket fokus hver fase har, samt krisesymptomer, som kræver indsats. Denne del kan måske også give stof til eftertanke.

Bogen har en klar holdning til, hvilke forudsætninger, der skal være tilstede i en virksomhed: klar ide, klar hensigt, fokuserede handlinger, vilje, involvering, sund utålmodighed og grænsebrydende tankegang. 7 elementer, som du bør tjekke din forrentingsplan og din virkelighed for løbende – hvis ikke de findes, bør du arbejde på at skabe dem.

Bogen kan sikkert skaffes ved det nærmeste BDO-kontor.

This entry was posted in Bloggerhverdag, Generelt, Råd og fif and tagged , , by Charlotte Hammer. Bookmark the permalink.

About Charlotte Hammer

Charlotte Hammer har siden 2005 drevet enkvindesvirksomheden Flexikom. Charlotte holder til i Rødding midt mellem Kolding og Ribe, hvor hun startede med at være cykelkommunikatør inden for kommunikation og markedsføring. I starten var sigtet den klassiske fri agent-stil, men inden for det sidste halve år har hun arbejdet med at dreje sin virksomhed til en mere atypisk konsulentvirksomhed. Charlottes blogging på Mikronet vil dreje sig om denne proces, gode fifs til strukturering af driften, etablering af kunderelationer, netværksrefleksion fra hendes hverdag og hendes fag: krydsfeltet mellem strategi og kommunikation.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>