Oversigt over mikrovirksomheder
Tilmeld dig oversigt og nyhedsbrev
Træf 2006
Om Mikronet
Presse
Sponsorer
Hvem er vi

Blogging og tagging

Anne Moloney Af Anne Moloney

Det virker, hørte jeg i går. Altså at blogge og at tagge (eller hvordan man nu staver det).

En af mine gode kvindelige bekendte på denne skønne ø, hvor jeg bor, havde inviteret til damebrunch. Det er noget af det herlige, der følger med livet som selvstændig at man selv kan disponere sin tid og altså vælge at tage til brunch på en ellers helt ordinær mandag. Skønt.
Værtinden - som hedder Merete Nielsen - har netop startet sit firma, Italesat (og i har parentes bemærket også tilmeldt sig Mikronet, velkommen til, Merete). Eet af flere af hendes fagområder er transskribering - og med blandt andet dét ord har hun tagget sin blog. Eftersom hun hyppigt skriver indlæg, vups, er hun øverst på Google når man søger på “transskribering”.

Nu har hun jo først lige startet “Italesat” og dermed sin blog, men hun havde og har også en privat blog, der har samme tag. Ikke noget med søgeoptimering eller alt det fine, blot huske at tagge og så ellers skrive. “Ja, det har sådan set financieret studierne”, fortæller Merete. “Folk ringer mig op og spørger om jeg vil tjene 20.000,-. Så det er ret nemt”.

Anne Moloney
Kroppens Sprog

Retirement and decisions

Helen Af Helen

As mentioned in an earlier blog, I have reached retirement age and have been doing a great deal of thinking about my existence as a micro business.

The upshot is that I have decided to continue for now, but on a smaller scale, a general winding-down process. The odd thing is that as soon as I decided to do this, other tasks immediately became pressing - sorting out the garden, repainting and decorating. I think I must be programmed for work…

So what do others in my age group do? A quick trawl on the net found several interesting items: from 2002 - The Harris Poll investigated and found that the new vision of retirement is very different than the traditional image of retirement:
   Less than a quarter (22%) of people over 55 – including both retirees and pre-retirees  – see their retirement as     mainly   a “winding down”. Most see retirement as either a  continuation of what was before retirement (40%) or as a whole new life (38%).

In 2005 this was one view written for H&S personnel:
 Retirement shouldn’t mean turning off all your years of experience as a safety and  health pro and giving up your credentials just because you’ve stopped commuting in  the morning. Retirement is best done gradually.
A 2007 article written by a lawyer (for lawyers) gave this useful

Self-exploration retirement exercise:

1. When you imagine being retired, what picture comes to mind?
2. What do you anticipate adding to your life when you retire?
3. What do you envision giving up when you retire?
4. Do you have any ideas about what your retirement should be?
5. Imagine not retiring. What image comes to mind? Is it positive? Negative?
6. Whose retirement have you observed? Parents? Aunts? Uncles? Friends?
7. What would you like to emphasise or do differently?

It is a revelation that so much exists on retirement - counselling, courses, self-help groups, just about any aspect of ceasing paid work. 

Or I could just follow my sister’s advice: 65 is the new 40 – enjoy yourself!

Helen

Fart på

Anne Moloney Af Anne Moloney

Hverdagen som selvstændig er indimellem præget af “fart på”. Een af mine første, grundlæggende beslutninger var og er at jeg ikke vil have travlt. Jeg vil have tid og være på forkant. Alt for mange af dem, jeg talte med i min researchfase, klagede over at de havde travlt. For travlt, syntes jeg. Men hvem ved, måske er der bare prestige i at have travlt? Jeg mener, hvem gider mødes med een, der har tid?

Nå, men det med at jeg ikke ville have travlt, det er een af to helt grundlæggende beslutninger, som jeg har taget, fordi et væsentligt formål for mig med at være sin egen er at have et godt liv. Hvad et godt liv er, det ved man kun selv. At have tid og at være på forkant kunne jeg givetvis også opnå som ansat, men jeg anser det som en fordel at jeg selv kan styre tingene i så høj grad som jeg kan, og dermed også min tid.

I forhold til at lære at få genereret tid og overskud har Steven Covey har været uforlignelig med sine 7 gode vaner (der ligger et sammendrag på en en pdf her). Det var et netværksmøde i Morgendagens Heltinder, Sydhavsøerne, der i sin tid introducerede mig til hans tænkning; hvis man googler ham kan man se at han har opnået stor udbredelse i Danmark. Det med at skabe sig sine strukturer er formodentlig en livslang læreproces, men bare det at være kommet dertil at det ikke er brandslukning hele tiden – det er for mig en milepæl.
En anden som også har været til god hjælp er en anden amerikansk mand, nemlig sælgeren Brian Tracey. hans bog “Slug Frøen” (anmeldelse her) fik jeg anbefalet af een af de gode netværkere, jeg er og har været i kontakt med, nemlig Helle Munk som driver virksomheden Stress-@. Jeg abonnerer fortsat på Brian Traceys daglige citat, jeg underholder mig godt med hans daglige påmindelse, der er tikket ind på skærmen, når jeg tjekker post sidst eftermiddagen. Også selv om det er banalt og jeg egentlig godt ved det, der står.

Begge bøger kan lånes på biblioteket.

Anne Moloney
Kroppens Sprog

“Do It Wrong - Quickly”

Dann Sommer Af Dann Sommer

Hvis du ikke er én der holder af at læse fagbøger med mange sider - så læs i det mindste blot den første 1½ side af forordet i denne bog … !

Budskabet er : glem alt om, omhyggeligt at udarbejde en webmarketing-strategi efter et grundigt analyse-arbejde, og derefter at lave den perfekte, forkromede løsning og ramme plet, første gang.

Istedet :

- Kom igang - Nu !

- Gør det hurtigt !

- Og, find istedet ud af, hvordan du kan rette fejl og lave forbedringer, ligeså hurtigt !

Hvorfor nu det … ???

- ganske enkelt, fordi du risikerer at komme for sent ud med dit produkt og din markedsføring, hvis du laver markedsføring og salg på Internet, som i ´gamle dage´, dvs pre-Internet.

Inspirationen er hentet fra :

Mike Moran : “Do It Wrong Quickly - How the Web Changes the Old Marketing Rules”
- omtale på : amazon.com

Her er masser af guldkorn at hente - både konceptuelt, og på helt lav-praktisk niveau.
Derudover, så er der masser af virkelig nyttig og operationelt ´how-to´ vedr. anvendelsen af web-marketing i sammenhæng med social networking, wikis, virtual worlds, podcasting, two-way marketing conversation, blogging, etc.

Bogen er relevant for dig, hvis du : er selvstændig, sælger eller markedsfører dine ydelser via Internet, er marketing-ansvarlig eller arbejder på strategisk niveau med salg/markedsføring 

Kig også forbi forfatterens eget web-site : www.mikemoran.com
Dette vil sikkert overbevise dig om, at fyren er så kompetent, at du bliver nødt til at læse/købe bogen ;-)

Ihverti´fal´ lykkedes det forfatteren at motivere undertegnede - ganske eftertrykkeligt !

… blot ved at læse forordet … !

Jeg har selv i ca. 3/4 år gået og kigget efter ´den rigtige/perfekte´ løsning til et forum/weblog/diskussions-forum  der kan bruges som supplement til hjemmesiden for min første bog-udgivelse på siden : www.et-udbytterigt-liv.dk. Formålet er, at have et sted hvor læsere af bogen kan bidrage med deres mening, egne oplevelser, anmeldelser, feedback mv.

Efter at have læst bogens forord, droppede jeg (langt om længe … ;-) ) al tankegang om ´den perfekte løsning´, og istedet hurtigt at få lavet´noget der virker´. Samme aften fik jeg tilføjet en weblog/diskussions-forum til web-siden på kun 2½ time ! Og, lavede det hele selv, uden programmering af nogen art. Hertil blev brugt en slags færdig´skabelon-blog´, som ikke er teknisk 110 % perfekt. Men til gengæld kom til at fungere, blot i løbet af én aften ! Indlæg følger senere om erfaringer med opsætning af denne. Det foreløbige resultat kan ses på : http://et-udbytterigt-liv.blogspot.com/

Og, vurderet i fht. den tid det har taget at lave - så er jeg ganske godt tilfreds med resultatet.

hilsner

Dann Sommer

Personlig Coach & Mentaltræner. ErhvervsCoach.

Personlig Coaching, Telefon-coaching, Skype-coaching

Web : www.dann-sommer.dk

 

  

Goddag

Anne Moloney Af Anne Moloney

Præsentation af ny blogger.

Mit navn er Anne Moloney, jeg er ny i dette blogforum. Jeg takker for tilliden! Jeg glæder mig at til blogge om mit liv som selvstændig erhvervsdrivende. Om de reflektioner, jeg har, samt hvad jeg snuser op af tips og tricks til at håndtere de forskellige mange områder, som jeg har lært mig at håndtere – eller som jeg er i færd med at lære mig. Det ser ud som om der hele tiden er noget nyt. At være selvstændig er som at være på en rejse, der aldrig slutter. Livet som selvstændig byder på udfordringer på snart sagt alle områder ud over det, der er ens faglige kompetance.

Mit firma hedder Kroppens Sprog; jeg holder til på den skønne ø, Fejø i Smålandshavet. Jeg tilbyder behandlinger for fysiske symptomer, som ikke kan forklares medicinsk; jeg behandler med en kombination af psyko-fysisk intervention, som er tilpasset den enkelte. Ikke to af mine behandlinger eller forløb er ens. Desuden tilbyder jeg retreats: individuelt og for grupper. Som det tredie underviser jeg personalegrupper i egenomsorg og grænsesætning – men nok om det, hvis du er specifikt interesseret i netop min vare, er du velkommen på min hjemmeside (hvor jeg i øvrigt har en blog, der aldrig var blevet til uden Abelone Glahn, tak!).

Jeg startede firmaet i 2005 efter et solidt tilløb med at udarbejde forretningsplan og masser af sparring i iværksætternetværket “Galaksen” i Vordingborg. Dét forløb kunne jeg ikke have været foruden, tak for det! Jeg kan desværre ikke linke, da “Galaksen” er gået sammen med et Vordingborg netværk efter kommunesammenlægningen, så “Galaksen” findes ikke mere.

Siden starten er det gået slag i slag med flere faser i virksomheden, som set i bakspejlet har handlet om at tilpasse sig markedet med et produkt, som på Lolland er nyt og i det hele taget “smalt”. Lige præcis denne synsvinkel optager mig rigtig meget, idet jeg bor i et såkaldt udkantsområde. Dét at udvikle produkter, som kan tiltrække kunder til vore små øer - og den sammenhæng er Falster og Lolland STORE øer - og give både kunden og produktudvikleren/sælgeren et godt liv er en kæmpe udfordringen. Som jeg synes er næsten lige så spændende som selve mit fagområde.

Men igen, goddag. Jeg glæder mig til samarbejdet.

Anne Moloney, Kroppens Sprog

Om … markedsføring … livet i Lidenstrup … o.m.a.

Af Carsten Ulendorf

Hej Alle, jeg er ny blogger. Har ikke prøvet det før, men har ikke desto mindre sagt ja-tak til at skrive i en periode, og jeg glæder mig til det.

Min baggrund er markedsføring, og jeg har været selvstændig de sidste 17 år. Startede reklamebureau i ‘91 i Kbh. I ‘99 var vi 12, men det var ikke blevet 12 gange sjovere.
Så flyttede jeg til Falster og blev “Best Bureau in Town” i Sdr. Alslev. Heldigvis havde jeg nogle kunder med fra Københavner-tiden, og siden er der kommet en del lokale virksomheder til. Så nu kører jeg på 8. år som “one-man-can-it-all” … det har været ok - til tider fedt - især det med at arbejde hjemme.

Men al ting har sin tid, så nu har jeg startet Celcius360 Reklamebureau med 3 andre “mikroer” her fra Nykøbing F. Målet er at tiltrække lidt større kunder og lave lidt bedre løsninger ved at have sparring og supplerende kompetencer lige ved hånden … den proces med at slå sig sammen med andre, skal jeg huske at fortælle jer om ved lejlighed. Det er en god oplevelse, hvis man er tålmodig og venter, indtil både hjerne og hjerte siger “ja”.

Jeg har lært en del ting om det at være selvstændig i de sidste 17 år, og det er noget af det, som jeg har tænkt mig at skrive om i denne klumme. Men siden jeg er flyttet herned, har jeg også lært at blande mig i livet i lokalsamfundet. Jeg går meget op i, hvordan vi får spredt budskabet om disse herlige øer. Så det kan godt være, at der indimellem vil snige sig lidt skarp lokalpatriotisme ind i mine indlæg - så må vi jo se, om der er interesse for det.

Lad os se, hvad der sker. Jeg vender tilbage inden længe.

Tip til effektivitet

Charlotte Hammer Af Charlotte Hammer

Internettet bugner af værktøjer, der kan gøre hverdagen lettere for mikrovirksomheder. Værktøjer, der øger effektiviteten. Senest har jeg på Bantex’s hjemmeside fundet en downloadmulighed for skabeloner til fanebladsforsider. Det tog lige lidt tid at få programmet hentet ned, men det lægger sig smukt i word-skabelonoversigten, og dermed nemt og bekvemt at gå til.

Husk - du har selv ansvaret for hvad du downloader.

Se downloadmulighed her: http://www.bantex.dk/DK-version/Forside/Download/Skabeloner-til-etiketter-&-forblade-til-registers%C3%A6t

 

De nye bloggere er valgt, tak til de gamle

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

Så er de nye bloggere her på denne aktive blog valgt.

Det bliver :
Anne Moloney         og   Carsten Ulendorf

og

De vil om kort tid selv præsentere sig på bloggen.

Tak til de, der også meldte sig som interesserede, men ikke kom med denne gang- vi skifter igen om et halvt års tid, så hvis du er interesseret så bliv hængende :-)

venlig hilsen

Abelone Glahn
Blogansvarlig på Mikronet

Kontorfællesskabskontrakt, LAG-frister, deltagerliste og blog-råd -materiale fra Træf 26.3.2008

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

Så er materialet fra Mikrotræffet den 26.3. ude på nettet hermed:

Hannah Karina Mikkelsen, Influence Design og Jakob Andersen Anoa, begge fra kontorfællesskabet Guldkorn, fortalte om kontorfælleskaber og stiller her deres indbyrdes aftale til rådighed til inspiration for andre, der skal dele kontor .

Carina Wollhead gav et oplæg om, hvordan man kan hente støtte, hvis man i Guldborgsund Kommune vil søge penge via LAG grupperne.

Abelone Glahn holdt et oplæg om blogs, og fortalte dels om, hvordan man kan afgøre med sig selv om man vil skrive en blog, og hvordan man skriver et godt blogindlæg. Dette er tidligere blogget her og følges op her med supplerende kursus.

EUkoordinator Frede Danborg  fra EU infocenter i Guldborgsund fortalte om EU støttemulighederne. Præsentationen ligger ikke her på sitet, men vi henviser til kontoret og til, at man kan tage direkte kontakt til Frede her.

Endelig ligger der en opdateret deltagerliste, så man kan finde tilbage til nogle af deltagerne, hvis man ikke lige nåede at få skrevet navnet ned.

    

Anm: Få succes i netværk – via kropssprog, smalltalk og kultur

Af Gaest

Få succes i netværk
Anmeldelse af “Få succes i netværk – via kropssprog, smalltalk og kultur”

Fakta:
• Forfatter: Simone Lemming Andersen, Strategisk Kommunikation Aps.
• Resumé: Bogen fokuserer på kropssprog, smalltalk og kultur ift., hvordan man får noget konstruktivt ud af netværkssammenhænge. Bogen giver anvisninger til øvelser ift. at blive en strategisk networker.
• Målgruppe: Alle der begår sig i den moderne erhvervsverden.
• Forlag: Books on Demand, GmbH, København
• ISBN: 9788776918422
• Titel: Få succes i netværk via kropssprog, smalltalk og kultur
• Antal sider: 82 sider.
• Anmelder: Michael Breum Jakobsen, Direktør i Innobox – en innovativ kursus- og konsulentvirksomhed, www.innobox.dk.

Anmeldelse:
Der er sagt og skrevet meget om netværk. Måske også for meget. Det er denne bog i hvert fald et eksempel på. Den behandler først og fremmest emner, som burde være indlysende for enhver med et job i dagens moderne erhvervsverden.

Det er måske derfor, at den kun levner 82 sider til det – endda sider som har godt med luft i teksten og dårlige illustrationer undervejs. Bogen forsøger at tage nogle tabubelagte emner som kropssprog, smalltalk og kultur op, hvilket er en rigtig god idé. Men denne bog er simpelthen for kort og for overfladisk til rigtigt at komme ind under huden på problemstillingerne. For problemerne er velkendte af alle og alle kender fornemmelsen af at stå til en reception og træde sig selv over tæerne, når man ikke lige ved, hvem man skal netværke med. Det er hårdt arbejde at netværke og skaffe sig gode kontakter:

Som det lyder i indledningen: ”Slut med at stå og se nydelig eller optaget ud! To timer til en reception skal sammenlignes med to effektive arbejdstimer i virksomheden og bør derfor generere mindst én ny kontakt for virksomheden eller medarbejderen!” (Side 6)

Det er en god pointe. Og i sit forsøg på at omdanne spildtid til netværkstid vinder bogen nogle point. Der er også en række øvelser og værktøjer til at tage fat om dette. Kapitel 2 hedder ”Netværk åbner muligheder”, og det er også en helt rigtig pointe og et godt sted at lægge ud. Men at disse muligheder kan beskrives på 5 sider må siges ikke at være fyldestgørende nok. Temaet og fokus for bogen er slået an, men ikke mere. Resten af bogen handler om det tre hovedtemaer: Kropssprog og status, smalltalk og kultur. Men igen må det konstateres, at Simone Lemming Andersen aldrig rigtigt kommer i dybden omkring det. For eksempel burde det ikke være nødvendigt med et helt kapitel til at præsentere de tre emner i så kort en bog.

Meget af stoffet er indlysende og næsten banalt. For eksempel, når der skrives om åbne og lukkede kropsholdninger, øjenkontakt eller påklædning. Ikke mindst forfatterens egne erfaringer fylder i teksten, men bogen kommer ikke meget videre end at give gode bullit points til, hvordan og hvad man kan tænke om netværk.
En samlet vurdering må være, at dette er en læs-let pixiudgave om et ellers meget vigtigt og centralt emne. Det kræver simpelthen mere at komme omkring dette emne, som er vigtigt for så mange.

Iværksætterkurser alene for kvinder?

Charlotte Hammer Af Charlotte Hammer

Her i næste uge skal jeg gennemføre marketing- og salgsdelen på et iværksætterkursus. Kurset er specielt designet for kvinder, for både deltagere OG undervisere er af hunkøn.

Markedsføringen af kurset fik en noget ublid medfart i dagspressen. Nu er en væsentlig del af Mikronets meldemmer og sikkert også læsere af bloggen her af hunkøn - så hvad er jeres reaktion på særlige kvinde-iværksætterkurser? Er der forskel på mænd og kvinder, når de starter virksomhed, og hvad ville dine tre gode råd til andre kvinder være?

Charlotte Hammer,

www.flexikom.dk

 

Hjælp - kunden kan se mine Office data!

Tue Hellstern Af Tue Hellstern

Jeg ved ikke om der er nogle af jer der kan huske en sag med Anders Fogh Rasmussen hvor skjulte data i hans nytårstale afslørede at den var skrevet af en medarbejder i Dansk Industri.

Der er mange andre eksempler på personer der har fået problemer i denne forbindelse, her er et par eksempler: Google ansat, Microsoft.
It og Telestyrelse har også oprettet en vejledning omkring skjulte data: Risici ved skjulte data i office-filer.

Microsoft har oprette et tilføjelses program til Office 2003/XP der fjerner skjult data. Dette program kan du hente her: Fjern skjulte data

Det er jo alt sammen meget godt, men når det nu er data du ikke kan se - husker du så at fjerne disse data?

Det kan f.eks. være når du har travlt og lige skal vedhæfte en prisliste, du har oprette i Excel, til en e-mail. Problemet var bare at den indeholdt din avance procent!!

Efter min mening vil det være bedst hvis skjulte data blev fjernet automatisk når et Office dokument blev vedhæftet til en e-mail. En anden mulighed er at konverter dokumenter til PDF før de bliver vedhæftet, på den måde. Det kan du evt. gøre online - se mit indlæg om online PDF.Sendshield

Jeg har fundet er tilføjelses program til Outlook der automatisk kan gøre disse ting, det fjerner automatisk skjulte data fra Word, Excel og PowerPoint eller du kan automatisk få konverteret dine dokumenter til PDF. Programmet hedder Sendshield.

Det at sende PDF dokumenter i stedet for originale Word, Excel eller PowerPoint dokumenter er klart noget jeg kan anbefale. I dag kan “alle” læse et PDF dokument, men det er ikke muligt at ændre i dette for modtageren og dokumentet se ved print ud som da du oprettede. Jeg sender næsten altid dokumenter som PDF, med mindre det er et dokument som modtageren skal kunne arbejde videre på. Jeg har tit set en kunde bruge lang tid på at få et tilbud til at se helt rigtigt ud. Når kunden så printer det ud på sin printer ser det helt anderledes ud - det kan undgås ved at bruge PDF formatet.

Tue Hellstern
F1-support

Search Engines

Helen Af Helen

I have mentioned the internet guru Phil Bradley before - have a look at his homepages where he list 135 search engines with some comments on what each is about. Trying the various search engines is interesting! And can swallow an inordinate amount of time…

There is more to searching the net than just Google, wonderful though that is.

Bloggerware

Tue Hellstern Af Tue Hellstern

ErhvervsBladet har i dag en omtale af netværket, Bloggerwave.Blogger wave

Hos Bloggerwave kan du tilmelde dig og tjene penge på dine blog indlæg. Artiklen kommer ind på om det er “etisk”, blogger etisk, korrekt at få penge for at skrive blog indlæg som f.eks. anmeldelser af bestemte produkter.

Du kan læse artiklen her: Virksomheder tilbageholdende over for købt omtale på blogs

Hvad er din holding?
Hvad vil du sige til at en blogger , her på Mikronet’s blog fik penge for at blogge om bestemte produkter, eller emne?

Min egen mening skiller ved om det er synligt at en blogger er betalt for et indlæg. Hvis det går over og bliver “ren” reklame så syntes jeg at bloggens berettigelse er under angreb.

Tue Hellstern
F1-support