Gok gok gok! – netværksprofiler

“Hønemor” copyright Anastasia Marianna Hansen, www.universet.eu

Jeg er en høne!         

Jeg er meget begejstret for Marina Hjørdie’s visuelle forretningsplan *) som er udgivet af Erhvervs- og Videncenter Vestsjælland forlag 2007  Den appellerer til min kreative hjerne.  Interessen for Marina’s arbejde førte mig via hendes anden bog “Løven og Magueriteruten – find din netværksstil”  til www.netvaerd.dk hvor jeg fandt verdens første netværkstypetest.

Jeg elsker enhver form for personlighedstests, så jeg var naturligvis straks nysgerrig og tog den enkle onlinetest. 

Jeg bliver altid stimuleret af at se på mig selv og andre med nye øjne og fra friske (og gerne skæve) vinkler.  Jeg ved naturligvis, at intet er så endegyldigt og simpelt, at vi alle passer ind i foruddefinerede kasser.  Men med det forbehold in mente, så kan jeg godt lide den refleksion som en personlighedstest altid giver mulighed for :

Kan jeg genkende mig selv?, hvor godt synes jeg det passer?, kan jeg lide svaret?, hvis ja/nej, på hvilken måde vil jeg bruge denne erkendelse?, hvad kunne jeg tænke mig at holder fast i?, hvad kunne jeg tænke mig at udvikle i mig selv?, på hvilken måde kan jeg blive klogere ikke alene på mig selv ogmin egen adfærd, men måske også på andre?, hvilke perspektiver giver det i mit fremtidige virke? … o.s.v.

Jeg kan godt genkende mig selv i “Hønen” (og “sommerfuglen” – og de fleste andre typer :-) ).  Billedet med hønen giver mening for mig.  Jeg synes det passer godt hvis det handler om “gok, gok kom og se her! jeg har fundet nogle gode korn…..”.  Jeg synes nemlig, at noget af det mest inspirerende, motiverende og sjove er at dele opdagelser, viden, idéer, kontakter m.v. med andre.

Og det er jo meget godt…. Men måske der også er noget godt at hente i de gode kvaliteter i en “Høg” og en “Løve”? **)

Jeg har hermed besluttet, at jeg fremover vil øve mig i, at opføre mig lidt mere som en “høg” og en “løve”!

Hvad med dig – hvilken type er du – og hvilke egenskaber vil du øve dig i at (videre)udvikle?

Du kan læse mere om Marina’s arbejde og netværkstyperne på hendes blog. 

Jannitara Skjoldborg

Mentorcoach ogsamlivscoach

www.jannitara.dk

 

*) freelance journalist Elisabeth Kolerus Vind har her på Mikronet.dk lavet en anmeldelse af “Din virksomhed – en visuel forretningsplan”

**) Personlig coach Dann Sommerhar her på Mikronet.dk tidligere skrevet om nogle af de forskellige netværksprofiler

Anm: Fra Biks til business – når kvinder tænker vækst

Fakta

· Forfatter: Karen Lumholdt
· Resumé: Bogen handler primært om at hjælpe kvindelige iværksætter ud over deres egne svagheder frem mod de mål de gerne vil nå. Og endnu længere – derhen hvor mange kvinder ikke når enten på grund af typiske kvindelige hæmninger, eller fordi de mere kvindelige værdier ikke udfoldes så nemt sådan som verden hænger sammen ligenu.
Det overordnede mål med bogen kan beskrives som: At blive bedre til – at tjene flere penge – på kortere tid – på det man gerne vil lave.
· Målgruppe: Kvindelige iværksættere som har overstået den første opbygningsfase og ønsker at vokse med deres virksomhed.
· Forlag: Børsen Mikro, www.borsenmikro.dk
· ISBN: 978-87-7664-382-9
· Titel: Fra Biks til business, Når kvinder tænker vækst
· Antal sider: 114sider. Pris 199,- kr ?
· Anmelder: Lise-Lotte Ringby, selvstændig – konsulent- rådgiver, Ringby Regulatory Affairs, www.regulatoryaffairs.dk. Udarbejdelse af dokumentation for medicinsk udstyr, herunder: Risikostyring, klinisk evaluering, biologisk evaluering, toksikologiske vurderinger, kvalitetsstyring m.m.

Anmeldelse

Bogen handler om at forvandle sin virksomhed fra at være en ”biks” til at være en ”business”, hvor man bevidst arbejder med alle sider af sin virksomhed – også de økonomiske sider. En pointe er at en ”business” ikke nødvendigvis indebærer at man ansætter en masse mennesker og bliver ”leder”. Mange rådgivere og coaches kommer til at se deres forretning i lyset af ønsket om at være leder. Derved kan man blive ledt på afveje.

Karen Lumholdt har bedre fat i at holde en anden type af virksomhed ”på sporet”. Den type virksomhed er formodentlig den, der appellerer mere til kvindelige iværksættere end til mandlige ditto.

Dejligt tænkte jeg, det er lige den bog, jeg har brug for nu, hvor jeg selv har været i gang som rådgiver i 2-3 år. Og den henvender sig til kvinder, så kan det da være, jeg kan finde noget i den bog, jeg kan bruge. Jeg har jo haft kontakt til forskellige iværksætterrådgivere, hvoraf nogle af dem har haft diverse fordomme overfor os atypiske kvindelige iværksættere, der sikkert “ikke gider at arbejde. Hun vil sikkert hellere passe børnene derhjemme”.

Og ganske rigtig – i bogen fandt jeg endelig den forståelse, jeg har brug for. Kvinder som mig, med børn, kan også være seriøse iværksættere, og måske oven i købet derved finde en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Bogen henvender sig til kvinder, men den er fuld af gode øvelser til, hvordan man analyserer sin situation og kommer videre – som både mænd og kvinder kan have glæde af. Som f.eks, hvordan man kan forholde sig til, hvad der er det essentielle i forretningen. Men også for en helt ny iværksætter vil den være god at læse, da man her finder øvelser, jeg selv godt kunne have brugt noget før, som hvordan man finder ind til sin drivkraft og finder det mest centrale for enhver virksomhed – nemlig forretningspotentialet.

Dog er der specielt fokus på de sider hos kvinder, der i forretningsøjemed må betragtes som svage sider i forhold til den vestlige verdens rammer for forretningskultur. F.eks. i afsnittet om salg - her er der gode råd til hvordan man undgår at falde i de kvindelige faldgruber som f.eks. for megen privat snak, vennetjenester og byttehandel, kunden prutter prisen ned osv. Og hvordan man sælger sig selv bedre.

Og for dem, der ikke lige er nået dertil hvor de kan leve af det, de allermest brænder for, er der vejledning i hvordan man kan starte med den mest rentable ide og måske derved efterfølgende kan finansiere den ide, der ligger hjertet nærmest.

Hensigtsmæssige måder for markedsføring og networking gennemgåes, og til sidst kommer det afsnit, der handler om hvordan virksomheden skal vokse fra biks til business. Det er netop der, jeg selv står nu: Skal virksomheden vokse? Hvordan skal den vokse? Skal man have ansatte? Skal man samarbejde med andre solovirksomheder, hvis kvalitet man kan stå inde for og være underleverandører for hinanden? Skal man eventuelt sammen med andre solovirksomheder slå sig sammen om at betale en administrativ medarbejder, der har forstand på forretningsudvikling og økonomi? Der er mange spændende forslag og ideer for mulige vækststrategier.

Bogen er skrevet i et dejligt jævnt og letlæst sprog. Jeg kommer til at læse bogen mange gange og suge hvert ord ud af den. Glæder mig til at læse bogen igen.

Global entrepreneur week and business plans

The massive media interest in Entrepreneur week has meant that focus has been on a great deal of useful (and otherwise!) information.

One of the many useful sources of information is the Danish entrepreneur Martin Thorborg’s web site where he plans to publish business plans written by actual companies.

To date he has 16 examples on the site. I have looked at a couple and been impressed by the detail covered by these plans – some of them are very long.

It is a real pity that this excellent web site is in Danish only although it is possible to use a translation tool to read it.

He is appealing for more examples and has also provided a template for business plans.

As my firm has changed focus since it was established in 2001, it may be a good exercise to re-write my business plan, to concentrate on what I actually want to happen with my firm.

But mine will be on a much smaller scale, many fewer pages. And it will not be the kind that should be published as a useful example on Thorborg’s site…

Om samarbejdet iværksættere og etablerede virksomheder imellem

Kære læsere

For et par måneder siden deltog jeg i en erhvervsudviklings-workshop på Lolland. Mange nye emner blev vendt, men ét af dagens indlæg var en gammel traver, jeg har hørt igen og igen, siden jeg for knap tre år siden flyttede til Lolland-Falster: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft! 

Nu kan begrebet ”kvalificeret” dække over mange ting alt efter branche. Men jeg har efterhånden hørt ønsket om arbejdskraft så ofte og i så mange sammenhænge, at jeg godt tør vove den påstand, at rigtig mange kvalifikationer er i spil.  

Ønsket om kvalificeret arbejdskraft kommer fra Lolland-Falsters etablerede virksomheder. Samtidig færdes jeg til daglig i forskellige iværksættersammenhænge, hvor en række mikro-kolleger jævnligt giver udtryk for, at de har svært ved at få det til at løbe rundt, har svært ved at få lokale kunder eller for længst har opgivet lokalområdet og henter deres omsætning i hovedstadsområdet. 

Så er det jeg undrer mig. For hvorfor pokker kan de to grupper – det etablerede erhvervsliv og de kvalificerede mikrovirksomheder – ikke finde ud af at mødes til fælles glæde og vækst?

Men det går tilsyneladende ikke ret godt. Så efter erhvervsudviklings-workshoppen på Lolland satte jeg mig for at grave lidt i det, og det kom der faktisk et par spændende oplysninger ud af. Bl.a. at modviljen mod at bruge en lille iværksætter ofte handler om vanetænkning og uvidenhed – men desværre også, at enkelte iværksættere lover mere end de kan holde og derfor giver hele begrebet et dårligt ry.   

Mine egne erfaringer og resultatet af en rundspørge til iværksættere og det etablerede erhvervsliv er samlet i en to-siders rapport. Jeg ville voldsomt gerne kunne vedhæfte den som fil, men det kan man vist ikke, så her får i den i fuld version:

Opsamling på kontakt mellem iværksættere og etablerede virksomheder.

 

 

Baggrund

 

D. 24.september deltog jeg på et fyraftensmøde om erhvervsstrategi for Lolland Kommune. På mødet kom det endnu engang frem, at det lokale erhvervsliv mangler kvalificeret arbejdskraft.

Den problemstilling er jeg jævnligt blevet konfronteret med gennem de seneste to år, hvor jeg som journalist har interviewet en række virksomheder til Folketidendes erhvervstillæg.

 

Samtidig har jeg et bredt netværk af lokale iværksættere, hvoraf flere giver udtryk for, at de godt kunne ønske sig flere opgaver. Andre har deres primære kunder i hovedstadsområdet og arbejder stort set ikke lokalt, fordi de synes, det er for svært at komme ind på markedet.

 

Problemet er tilsyneladende, at de to grupper ikke formår at mødes. På erhvervsstrategimødet i september, satte jeg mig derfor for at lave en ”mini-undersøgelse”, der skulle give et bud på, hvorfor erhvervsliv og iværksættere ikke er bedre til at finde sammen, og hvad der eventuelt kan bedre samarbejdet.  

 

Jeg har talt eller mailet med i alt 26 iværksættere og omkring 10 etablerede virksomheder. Derudover bygger nedenstående på en række løse samtaler med etablerede virksomheder.

 

Nedenstående er bygget op om Erhvervsråd Lolland-Falster som forum for en eventuel løsning, da Erhvervsrådet efter min overbevisning er det eneste samlende og centrale organ for erhvervslivet på Lolland-Falster.

 

 

Iværksætterne

 

Svarene fra iværksætterne spændte bredt.

 

En del savnede et forum, hvor de kunne mødes med virksomhederne. Relativt få er medlem af Erhvervsrådet og mener heller ikke, der er noget ”at hente” der. Enkelte havde dog fået konkrete opgaver ad den vej.

Enkelte havde også direkte negative oplevelser med Erhvervsrådet i forhold til bl.a. rådgivning.

 

Generelt syntes de iværksættere, jeg har været i kontakt med, at det er utrolig svært at komme ind på det lokale marked:

 

”Det er ufatteligt svært, og jeg har på mange måder forsøgt at få døre sparket op, men må samtidig søge jobs for at få det til at løbe rundt. Det lykkes heller ikke, hverken som fast job på fuld- eller deltid eller som freelance.”

 

 

Etablerede virksomheder

 

Hos de etablerede virksomheder gav man i høj grad udtryk for, at man foretrak ansat arbejdskraft frem for freelancere. Enkelte virksomheder er direkte adspurgt om deres holdning til outsourcing. Nogle har benyttet sig af det med godt resultat. Bl.a. til rådgivning, regnskab og it-hjælp.  Andre havde desværre et par negative oplevelser – bl.a. at den pågældende iværksætter / mikrovirksomhed ikke kunne leve op til aftalen. Herunder et eksempel med et større hjemmesideprojekt, der aldrig kom op at køre og en frugtordning, der pludselig ophørte.

 

Generelt er mit indtryk, at de lokale etablerede virksomheder er meget usikre i forhold til at outsource opgaver. Samtidig er det helt tydeligt, at de etablerede virksomheder kun har et meget ringe kendskab til hvad der findes af kompetencer på iværksætterfronten – og at de i øvrigt også har meget ringe kendskab til, hvilke opgaver man med fordel kan lægge udenfor virksomheden.

 

 

Mulige initiativer

 

Via de adspurgte er der kommet en række forslag til en bedre kommunikation mellem iværksættere og etablerede virksomheder.

Især en egentlig opgavebørs, har været nævnt nogle gange:

 

Man kunne jo tænke i en opgavebørs som den HK freelancer havde/har?

Mikronetteren kan lægge sine oplysninger på og virksomheder, som har en konkret opgave, kan lægge den ud.”

 

Der er også bred enighed om, at fysiske møder mellem det etablerede erhvervsliv og iværksætterne er en forudsætning for samarbejde. Her er forslag som ”nytårskur” og ”erhvervssparring” nævnt.

 

En løsning kunne være et forum under Erhvervsrådet. En opgave-base, hvor (medlemmer) kunne udbyde opgaver / løsninger, præsentere sig selv osv.

Det er dog vigtigt, at et sådant forum bliver ”styret”, så det ikke går i stå, og at det jævnligt følges op med arrangementer, hvor deltagerne kan mødes.     

 

 

Konklusion

 

Gennem de svar, der er kommet fra såvel iværksættere som etablerede virksomheder, er det min overbevisning, at begge parter er åbne for et samarbejde, men mangler et forum, hvor de kan mødes.

 

Især de etablerede virksomheder har brug for viden om, hvilke opgaver de kan lægge ud til mindre virksomheder, og hvordan et samarbejde kan fungere, uden at den pågældende iværksætter behøver at være ansat og fysisk sidde i virksomheden.

Samtidig skal de etablerede virksomheder lære at tænke i opgaver frem for stillinger.

 

Iværksætterne har generelt brug for mere synliggørelse. Ikke kun som enkeltvirksomheder, men som en gruppe af mulige samarbejdspartnere.

 

Samtidig er der desværre en holdning blandt flere af de adspurgte etablerede virksomheder om, at iværksættere ofte ikke er dygtige nok, ikke kan levere til tiden, overholde aftaler mv. Jeg skal ikke kunne sige, om det er et reelt problem eller blot løse rygter, men det er under alle omstændigheder et problem i forhold til at skabe et samarbejde.

 

 

 

Afrunding

 

Afslutningsvis skal det for god ordens skyld nævnes, at ovenstående initiativ ikke er et ønske om endnu et projekt, der skal ”hjælpe” iværksættere. Der har efter min mening været så meget fokus på ”iværksætter-hjælp” at det har skabt en negativ holdning til de små virksomheders professionalisme. Flere af de adspurgte iværksættere har udtrykt frustration over ikke at blive taget alvorligt af de etablerede virksomheder. Det er derfor vigtigt, at et eventuelt opgave-forum bliver fremstillet som en mulighed ”virksomhed til virksomhed” og ikke ”støt en iværksætter”.

Innovation

I torsdags, da jeg var til seminar på CELF i Nykøbing Falster om innovation, lærte jeg at innovation ikke er selve dét at få ideer. Men at drive processen fra idéplanet frem til virkeliggørelsen. Desuden handler det om at have en fortløbende innovativ proces i gang i og med sin virksomhed; det vil sige: ikke blive opslugt af den daglige drift, men hele tiden have overskud til at se sit mål, redefinere målet og redefinere den strategi, hvormed jeg forsøger at nå mit mål.
Seminaret var tilrettelagt i et samarbejde mellem Væksthus Sjælland og Erhvervsråd Lolland-Falster og TAK for dét! Det var en super dag.
Jeg vender tilbage med mere om innovation.

Anne Moloney
Kroppens Sprog