Micro enterprises – support, survival or death?

Is Denmark doing anything to help us Micro businesses survive in the present financial climate?

I haven’t found anything on the Internet where I have been searching for some statistical information about the actual number of Micros forced to close or expected to close, but without any success.  So it is cheering to note that the EU Commission at least  –if not doing anything much concrete – is aware of the problem.
I did find a SME Fact Sheet about Danish SMEs/Micros. This points out that the value added by Danish SMEs is substantially higher than the EU average.  So why don’t we get the proper support to survive without the continual struggle which has meant that many  micros have had to close down or been put on the shelf while the owners have had to take employment elsewhere?

“In Denmark there are approximately 37 SMEs per 1000 inhabitants, which is almost in line with the EU average of ca 40. The proportion of SMEs as compared to all enterprises is also at par, however displaying a comparatively more important small and medium-sized enterprises sector than the respective EU average shares. On the other hand, the Danish share of micro enterprises is lower than that of the EU average. In terms of SME employment, Danish SMEs account for a somewhat smaller share of total employment than the EU average. Nevertheless, the value added of the Danish SMEs is substantially higher than the EU average.”

Not dated but the statistics referred to are from 2004 -2005 – why don’t people date these pieces of information! It would significantly increase the information value to know how dated the information is! (Rant over…)

The Euractive homepage  (SMEs need ‘strong commissioner’ for enterprise   30.09.09
)had an interesting snippet:
Leitl said small firms should be prioritised. “SMEs are suffering most from the current crisis. They should get all the help they need. But also when the crisis is over, SMEs should not be left behind. All policies should be made in view of the needs and demands of small enterprises. The Small Business Act was only the first policy step,” he said.
So the powers that be are aware of the importance of supporting Micro and SMEs, but I would love to see come real, practical evidence. Any suggestions where I can find some?

Helen

Bog: “Nyttige nettverk” af Kerstin Marthinsen

Nyttige nettverk - norsk bog om netværk og netværksetik

Nyttige nettverk - norsk bog om netværk og netværksetik

Kerstin Marthinsen: ’Nyttige nettverk – suksess på jobben’, Aschehoug, 2009
Norsk

 

 

 

Anmeldt af Margrete Bak, www.Jobdesign.net

Lad det være sagt med det samme – Kerstin Marthinsen har skrevet en sober grundbog i praktisk forståelse og opbygning af netværk. Bogen behandler, hvad netværk overhovedet er, belyser etiske overvejelser i forbindelse med opbygning og brug af netværk, beskriver meget forskellige typer af netværk, og lægger sin tyngde på helt praktisk opbygning af netværk. At det alt sammen skrives på et smukt og letforståeligt norsk, og suppleres med sjove illustrationer, gør kun glæden ved at læse bogen større.

Udgangspunktet for hele bogen er, at netværk handler om ’at give og måske få’ og ikke om ’at tage’. Denne præcisering ligger som præmis for behandlingen af

·         elevatortalen (der her omtales med det amerikanske udtryk ’sound bite’)

·         synlighed

·         værdien af at tage kontakt

·         mingling

·         evnen til at lytte

·         hjælpsomhed, som professionel arbejdsform

·         opfølgning

·         og organisering af netværksmøder

Herefter behandles værktøjskassen, som i KM’s version indeholder

·         visitkort

·         virtuelt håndtryk

·         nyhedsbreve

·         weblogs

·         nettikette

·         brug af deltagerlister

·         sociale netværkslister som LinkedIn, Facebook og alumninetværk.

Som en sjov pointe venter KM med at behandle spørgsmålet om, hvorfor man overhovedet skal interessere sig for netværk, til det sidste kapitel. Det er usædvanligt og førte til, at jeg valgte at starte min læsning af bogen bagfra, da det åbenbart var væsentligt for min forståelse at vide, hvilket ærinde bogen så at sige er ude i.

Kapitel 2 om netværksetik er skrevet af Tove Pettersen, der har en doktorgrad i humaniora og er førsteamanuensis i filosofi ved Universitetet i Oslo.  TP bruger en rubricering fra Aristoteles i henholdsvis karaktervenskaber, glædesvenskaber og nyttevenskaber til at diskutere begrebet netværk, hvad jeg ikke har set før.
Hvad der traditionelt blot rejses som spørgsmål om ’nepotisme’, deles her op i spørgsmål om habilitet, offentlighedsprincipper og klassiske dilemmaer om, hvorvidt målet helliger midlet. Kapitlet kommer derved betydeligt dybere i disse dilemmaer end det ellers behandles, og alt sammen på et smukt og letforståeligt norsk.   

 Læsning af bogen efterlader hos mig en fornemmelse af, at der er ganske stor forskel på diskussionen om netværk i henholdsvis Norge og Danmark. I Danmark diskuterer vi ikke længere OM netværk, men mere HVORDAN, og derfor kan det være forfriskende at blive mindet om, at netværk ikke er en selvfølgelighed, og at vi med fordel kan gøre os umage med at beskrive og organisere netværk, så de både er effektive og transparente.

Bogen har taget en svær opgave på sig ved at ville behandle både interne virksomhedsnetværk, såkaldte alumninetværk for tidligere ansatte eller tidligere studerende, og åbne organiseringer blandt f.eks. mikrovirksomheder og frie agenter.
For den læser, der kun interesserer sig for mikrovirksomheder, kan der synes at være langt imellem pointerne, og jeg vil derfor straks henvise til afsnittet s. 67 – 69, samt til hele 4. kapitel om netværksopbygning i praksis.

Jeg vil især anbefale bogen til to læsergrupper:

·         læsere, der søger en generel gennemgang af hvad netværk er – og kloge råd om, hvordan de opbygges og udvikles

·         læsere, der særligt ønsker en diskussion af etiske dilemmaer i netværk.

God læselyst! 

Printing a book – the power of networking

I have been translating and typing up a family member’s autobiography. It’s to be read by family members only, so a very few copies are needed. But we would like to have the finished book nicely printed and bound.
I sent a mail to the Mikronet members, asking if they could recommend any printers willing to handle not only a very small number of books, but also able to do so for an economical price, and had 11 replies within minutes.

It just goes to show what a fantastic resource we Mikronetters are – a remarkable source of knowledge. By the end of the day I had had 15 replies and some really helpful comments. Networking is powerful stuff!
I’ll be investigating costs, delivery times etc. for each printer and have promised to mail this to all Mikronet members.
Post a comment if you would like to see the result.

Boganm: Homo Conexus af Morten Bay


Homo Conexus
– netværksmennesket skrevet af Morten Bay, der pt. bor og arbejder som konsulent i USA med medie- og forbrugertrends. 

Bogen er udgivet på Gyldendal Business, ISBN: 9788702068788 er på 242 sider og koster 300 kr. 

 Homo Conexus – netværksmennesket
Bogen beskriver nye forbrugere, nye medarbejdere og nye venskaber i en verden under forandring. Med fokus på de der er 25 år og der under, og som er vokset op med mobiltelefoni og internettet som en naturlig del af deres hverdag. Hvad det betyder for deres tilgang til livet? 

Bogen er tilegnet alle der har brug for at vide hvad der driver de unge i deres arbejds- og private liv. Hvilke holdninger de har, hvilke krav de har, hvad der er vigtigt for dem. Og hvordan dette er forskelligt fra industrisamfundets tænkning.

 

Anmelder:

Lene Bornemann, stifter og ejer af ARTS in BUSINESS, der udvikler personlige og kreative talenter for kommunikation, ledelse og innovation hos ledere og medarbejdere.  

Homo Conexus – netværksmennesket
I bogen skriver Morten Bay den teknologiske og mediemæssige samtidshistorie – om hvordan tekst-tv, mobiltelefoner og internettet har udviklet sig over de sidste 20 år og blevet en integreret del af alles liv.

 

Hvad betyder det for de unges værdier, attituder og metoder, at de har haft denne teknologi til rådighed – altid? 
Det betyder at de er gode til at multitaske, at de er gode til at samarbejde, indgå i netværk, påtage sig ansvar, lære af erfaringer og inkludere andre – men de kræver at blive involveret, at al viden er til rådighed, at de bliver taget alvorligt og at virksomheden er flad og decentral.
Deres fokus er måske ikke så meget arbejdspladsen, som deres eget personlige projekt med at netværke og udvikle sig – at skabe sig muligheder.

De centrale budskaber i bogen
Morten Bay formår at tegne et rigtig godt billede af netværksmennesket. Deres behov for netværk, deres dedikation til netværket og dets udvikling og deres måde at løse opgaver og udvikle sig, gennem netværk.
Det er inspirerende at læse, at netværksmennesket har en veludviklet koncentrationsevne, evner at multitaske, har overblik, en rigtig god omstillingsevne og en kreativ selvstændighed. Alt i alt besidder potentialet til at arbejde meget effektivt. For mig er det store spørgsmål, hvordan får vi netop disse kompetencer foldet ud i virksomheder hvor den primære kultur er præget af industritænkningen?
Bogen er et input til at forstå – og en inspiration til at tage en dialog om dette på arbejdspladserne. 

Og det næste spørgsmål er så: er det et enten/eller – eller kan vi skabe et både –og?
Morten Bay koncentrere sig om at sikre forståelsen for Homo Conexus – resten er op til den enkelte virksomhed at tage stilling til. Han skriver dog om tre måder virksomhederne typisk reagerer på:
1. De forsigtige (dem der lægger begrænsninger på brugen af f.eks. facebook, instant messaging-klienter osv.)
2. De kompromissøgende – der træffer beslutninger løbende efterhånden som konflikterne opstår.
3. De proaktive, der arbejder som Homo Conexus’er, fordi det er dem, der arbejder der, eller det er dem ,der er deres kunder – eller fordi de tænker mod fremtiden.

Hvad betyder det i arbejdslivet?
I de sidste fem år har jeg arbejdet med mine kunder netop på at træne skiftet fra Industritænkning til Netværkstænkning mht. opgaveløsning, ledelse og kommunikation. Derfor var det meget interessant at læse, at de unge, qua deres opvækst, besidder evnen til at arbejde netop på den måde, som det er optimalt at arbejde for at løse opgaverne i fremtidens vidensvirksomheder.

Spørgsmålet er, hvad der skal til for at få Homo Conexus til at blomstre?
Her giver Morten Bay en række konkrete tips: Drop e-mailen som intern virksomhedskommunikation, tænk i flade organisationer, led uden magt, brug ressourcer på at sikre samlivet mellem de af medarbejderne der er i Industri paradigmet og de der er i netværks paradigmet. 

Andre spændende pointer
Morten Bay dækker en lang række aspekter af udviklingen i sin bog – det gør den spændende, men også ret uoverskuelig.
Han dækker ud over teknologiens udvikling også mediernes udvikling. Hvad gratis-princippet har betydet både indenfor software, nyhedsformidling og musik. Og hvad convenience (bekvemmelighed/lettilgængelighed/lethed) betyder for vores forbrugsvalg og distributionen af varer.

Er der håb forude?
Jeg vil her til sidst indrømme, at jeg er blevet vildt provokeret af Morten Bays bog. Det, at blive slået i hartkorn med alle andre – blot på grund af alder og social skoling passer mig dårligt. Det har dog mildnet mig meget, at Morten Bay i et interview med Børsen TV har udtalt, at folk over de 25 år kan tillære noget af den mentalitet Homo Conexus’erne har. Mon ikke det gælder for en stor del af os her i Mikronet?

Anbefaling
Der er rigtigt meget spændende og inspirerende tankestof i Morten Bay’s bog, og jeg kan på det varmeste anbefale den. F.eks. har den allerede været til inspiration for det Advisory Board om undervisningen, jeg er en del af i Niels Brock’s Innovationsuddannelse og Iværksætterhus. Hvordan skal undervisningen tilrettelægges, så Homo Conexus’er får mest muligt ud af det?
Og helt i tråd med bogens indhold, er forfatterens litteraturliste en oversigt over en lang række links og stort set ingen bøger.
Læs mere her – og følg en række links til anmeldelser, radio og tv interviews. 

Om ikke at være projektleder

Måske oplever du også, at som selvstændig i din egen mikrovirksomhed, så er det altid dig, der er projektlederen. Det er dig, der altid har det overordnede ansvar for opgaver, deadlines, kundekontakter og møder, budgetter, udviklingsprojekter, osv. For mig har det været en så naturlig ting, siden jeg blev selvstændig i 2002, at jeg helt havde glemt, hvordan det er, når det er en anden, der er projektleder.

I øjeblikket arbejder jeg med et stort e-learning projekt, som overordnet varetages af en professionel virksomhed, som har specialiseret sig i denne form for kurser. Min opgave er at levere det faglige indhold (kommunikation og kundeservice) til disse kurser. I dette store projekt er naturligvis en projektleder, som har det overordnede ansvar for forløbet, kontakten med kunden og deadlines – og det er ikke mig :-)
Og jeg må erkende at det føles som en luksus!

For selv om jeg i min hverdag nyder, at være den det sætter retningen og styrer min virksomhed – så er det altså helt forfriskende i en periode at opleve ikke at være den, der har det overordnede ansvar.
Jeg nyder det, måske ville du også?

Mange hilsener
Jytte Hollender

http://www.hollender.dk/produkter/salgscoaching/