Af
Twitter er helt fantastiskt! Jeg har fået rigtig mange gode links til business intelligence artikler og kontakt til nogen meget dygtige og engagerede mennesker som deler af deres viden og fundne interessante links – og så er det at det er realtime er et extra bonus. Jeg er medlem af Linked-in Business Intelligence group. En af medlemmerne forslog at vi skulle følge hinandens Tweets – ud af de 10 som jeg følger er der specielt 3 som er virkelige meget profesionelle og hjœlpsomme, en som sender en lille vits (en linie lang) ud hver morgen, en pun som desvœrre ikke kan oversœttes til dansk da det er engelsk ordplay, men som er et sjovt link til hans navn og firma. God business – man husker hans navn. Jeg var lidt bange for Twitter ville tage for meget tid, men det er OK, tiden brugt giver helt bestemt pote, specielt når man ved hvilke Tweets som regel er vœrd at se på.
Af
sådan laver du samarbejdsaftaler med selvstændige
- Tænk langsigtet, når du vil trække viden til dig, det er det bedste råd, der kan gives, når du som arbejdsgiver eller hoveentreprenør skal begynde at finde underentreprenører eller freelancere til at arbejde for dig eller i et projekt.
At drage størst mulig nytte af den specialviden, som en løst tilknyttet vidensmedarbejder bringer ind i en virksomhed i en kortere periode, kræver, at arbejdsgiveren ved, hvordan man leder sådanne medarbejdere.
Helhedsforståelse
Først og fremmest kræver det, at lederen har en helhedsorienteret forretningsforståelse og tænker strategisk: Lederen skal kunne overskue, hvad der skal lægges uden for huset, og hvad det er vigtigere at få trukket viden ind i huset om. De fleste er vante til at outsource leverance af søm og skruer, men her er det mennesker, der kommer med viden, og ikke noget, der kan måles og vejes.
Hvad kan lægges ud
Dernæst skal lederen kunne finde opgaver, som med fordel kan lægges ud, og være i stand til at beskrive opgaverne i målbare mål. Opgaven ser sådan og sådan ud, den skal kunne måles sådan og sådan, der er tjekpoint eller milepæle er dér og dér, og slutdatoer er dér og dér. Allerede i kontraktfasen skal man blive enig med den selvstændige løst tilknyttede, hvordan resultaterne måles. Lederen skal desuden kunne skrue de rette team sammen, så det fungerer bedst mellem de eksterne og interne deltagere, sådan at den viden, der kommer ind i virksomheden sammen med den eksterne medarbejder, også bliver fastholdt, når han eller hun rejser igen.
En god købmand
Det kræver også en god købmand at hente kræfter ind udefra. Lederen skal kunne prissætte og forhandle. Linjechefer er sjældent gode til dette, medmindre de har været selvstændige selv. De ved ikke, hvor de skal skrue ned og op. Hvis man ikke har mulighed for at hæve timehonoraret, kan man imødekomme vedkommende med andre goder. Ofte er der tale om almindelig forhandlingsteknik og om sans for at skrue en god handel sammen.
Se nærmere på netværket
Det kræver også menneskelig indsigt og evne til at opbygge relationer og evne til at netværke, for at finde den rigtige selvstændige betyder ikke nødvendigvis at finde den billigste. Hvis projektopgaven er et led i en kæde af opgaver, som samlet vil kunne styrke virksomhedens konkurrencekraft, vil det i nogle tilfælde kunne betale sig at benytte sig af nogen, man ikke nødvendigvis bruger som underleverandør til daglig. Nyt blod kan være vigtigt at tilføre, og man skal huske, at virksomheden ikke kun hyrer én person, men i virkeligheden også hele denne persons netværk. Dét netværk, som den selvstændige medbringer, kan være med til at brande produktet og dermed virksomheden.
Hvis du vil vide mere om, hvordan du skruer sådanne kontrakter sammen, kan du finde forslag til samarbejdskontrakt her: på www.Mikrobusiness.dk. Skabelonen stammer fra Peter Lind Nielsens bog “Har vi en aftale - om kontrakter, rettigheder og faldgruber”.
Og der er et stort afnit om forholdet mellem arbejdsgiver og freelancer/underentreprenør i bogen “Frie agenter - om at arbejde med eller som freelancer”, som jeg selv har skrevet.
Denne artikel er i en kortere version bragt i den avis, som er uddelt af Mikronet vinter 2009.
I discovered that my homepage does not include meta tags which could optimise the search engine retrieval rate. So as the site could do with more hits, I had a quick Google on the topic. The hits of older date all seem to consider meta tagging to be very important, but the items of newer date seem to be fairly unanimous that the search engines are now sophisticated:
Major search engine robots are more likely to quantify such extant factors as the volume of incoming links from related websites, quantity and quality of content, technical precision of source code, spelling, functional v. broken hyperlinks, volume and consistency of searches and/or viewer traffic, time within website, page views, revisits, click-throughs, technical user-features, uniqueness, redundancy, relevance, advertising revenue yield, freshness, geography, language and other intrinsic characteristics.
(An aside – why do people not date their entries? It would make searching the net so much easier!)
So – do I insert meta tags, descriptors etc? I think I’ll add some, it’ll be interesting to see if the hit rate improves.
I forlængelse af Helle Bertram og Jesper Skyttes indlæg om hvordan man bruger en coach har de to coaces følgende råd til, hvordan man finder en god coach og råd til, hvilke situationer, der er gode at bruge en coach i:
Hvordan finder man en coach?
Når man skal vælge en coach, bør man lytte efter anbefalinger fra andre, eller at sikre sig at den coach, man har i ”kikkerten”, er certificeret.
Brancheorganisationen ICF har lavet en certificering, der gælder for coaches overalt i verden. Hvis coachen er certificeret af ICF eller hos anerkendte udbydere af coachinguddannelser, er der en stor chance for, at coachingen lever op til disse krav. Men tag først den endelige beslutning, når du har talt med coachen og ved, at kemien er i orden.
Du kan læse mere om coaching på www.coach.dk
Coaching er:
- At finde de ressourcer frem, der skaber forandringen
- At stille spørgsmål, der får personen eller teamet til at reflektere over, hvad der virker
- At tage udgangspunkt i det, som personen eller teamet selv kan tage ansvar for
- At gøre personen eller teamet til ”eksperten”, der kan finde de rigtige løsninger
Coaching er ikke:
Rådgivning
Terapi
Situationer, hvor du kan bruge en coach:
Når der er noget, du længe gerne har villet, som du ikke får gjort
Når du mangler glæde og overskud i det, du gør
Når du hele tiden føler dig bagud i forhold til det, du ”bør” gøre
Når du har forsøgt at opnå noget, men ikke er lykkedes med det over længere tid
Når du vil nå dine resultater hurtigere
Artiklen er en forlænget og mere uddybende version af den , der er bragt i Mikronets avis, skrevet af Helle Bertram, Bertram Kommunikation og tidligere blogger her på Mikronet.
I recently had to compile a questionnaire and think the information used could be of use to other Mikronetters. The net is a good source of helpful advice on the topic; this is a combination of tips found there, and my own practical experience.
It is important to think ahead and plan through to the interpretation stage before actually constructing your questionnaire. The sequence of questions should be logical moving from the general to the more specific.
A good questionnaire should create a feeling of importance in the respondent, a feeling that the research is relevant, and that cooperation is vital. For in-depth information follow this link…
Questionnaires generally comprise a combination of open and closed questions or multiple choice, providing balance between depth and authenticity of information, and fixed-option data which are more easily quantifiable.
Questions and prepared responses to choose from should be neutral as to intended outcome. A biased question or questionnaire encourages respondents to answer one way rather than another.
The order or “natural” grouping of questions is often relevant. Prior previous questions may bias later questions.
The wording should be kept simple: no technical or specialised words.
Aim at short, clear and direct questions.
The final version has been tested by a pilot – and despite all the care taken, at least one set of questions will have to be re-formulated.
To quote from the link above:
“While Questionnaire surveys may be the most popular form of social science research, they are also difficult to do well. There are many factors to consider in designing and conducting a successful questionnaire survey.”
Artiklen er en forlænget og mere uddybende version af den , der er bragt i mikronets avis, skrevet af Helle Bertram, Bertram Kommunikation og tidligere blogger her på Mikronet.
Helle Bertram og Jesper Skytte fotograferet af Ingrid Riis
I coaching er det dig, der er eksperten
Find frem til det, der kan ændres
Coaching vinder mere og mere frem både for private personer og i virksomheder og er i dag et anerkendt redskab til at håndtere udfordringer med. Mange spørger alligevel stadig; Hvad er coaching, og hvad kan vi bruge det til? Det svarer de to coaches Jesper Skytte, Øernes Coaching og Helle Bertram, Bertram kommunikation, på her.
Hjælp til at nå sine mål
Coaching er en metode til at hjælpe folk til at nå et mål, som de selv har sat. Et mål kan være at løse opgaver hurtigere, at blive afklaret omkring et jobskifte, at udvikle virksomheden i en bestemt retning osv. Coaching er en samtale, hvor coachen stiller de spørgsmål, der hjælper personen til at reflektere og blive afklaret.
- Jeg bruger fx coaching i mit stressprogram, fortæller Jesper Skytte. – Når folk kommer til mig, vil de gerne af med deres stress og er derfor meget motiverede for en forandring. De kan virkelig flytte sig, og når jeg ud over at coache giver råd om fx motion, hvile og søvn, har det meget hurtigt en stor effekt. Jesper Skytte driver til dagligt Øernes Coaching, der tilbyder coaching og træning til privatpersoner og virksomheder. Jesper Skytte er snart aktuel med bogen Hverdagsmester, og han holder foredrag og oplæg om at mestre hverdagen
Coaching anvendes også i grupper, fx i en afdeling, der ønsker bedre samarbejde eller kommunikation. Nogle kan have svært ved at sige fra overfor kolleger, mens andre tænker ”hvis bare de andre gjorde noget andet eller var anderledes så ….!”. Men coachen sætter fokus på det, som den enkelte eller teamet selv kan gøre: Det virker, fordi man flytter ansvaret hen til den eller dem, som kan gøre noget ved problemet.
Hvem bruger coaching?
Coaching virker kun, hvis personen har lyst til en forandring, men alle, der er motiverede for at nå et bestemt mål, kan have gavn af coaching. Lige fra skolelæreren til bygningskonstruktøren, ledere, folk, der er sygemeldte og hjemmehjælpergruppen, der har brug for en energiindsprøjtning, fortæller Helle Bertram, der driver virksomheden Bertram Kommunikation og arbejder med business coaching og kommunikation i virksomheder.
- Vi var en gruppe på otte personer med en næsten uløselig konflikt, fortæller en af Helles kunder, en gruppeleder fra Guldborgsund kommune, som ønsker at være anonym. - Vi fik to team coachingsessioner på hver ca. fire timer, og resultatet var mærkbart. Vi er blevet gode til at vise anerkendelse og respekt for den enkeltes arbejde, der er skabt rum til forskellighed og vi har fået humoren tilbage i arbejdslivet.
Nattevagter lærte af hinanden
På kraftvarmeværket REFA I/S har man gjort medarbejderne til eksperter for at løse et problem om opslidende treholdsskift. Sammen med Jesper Skytte fandt medarbejderne frem til de vaner, som de, der trivedes med jobbet havde. Vanerne blev formidlet til dem, der ikke trivedes så godt med at arbejde om natten. - Vagterne arbejder i treholdsskift, og det at være nattevagt kan være en stor belastning for kroppen, fortæller Bjørn Stender fra REFA I/S. - Coachen har sammen med gruppen fundet frem til seks goder vaner, som vi nu bruger som håndbog til både de nuværende og de nye nattevagter.
Artikel fra vores Mikronet-avis skrevet af Finn Sørensen og Henrik Kragelund, First Link Kommunikation
Følg kommunikationsvejen ud af krisen:
Find de gode historier i din virksomhed og fortæl dem
Anden halvleg af krisen er fløjtet i gang. De, der overlevede første, står overfor nye udfordringer på et marked under forvandling. Virksomheden skal trimmes til at være helt fremme i startblokken den dag, opsvinget kommer. Det giver god mening at bruge tiden indtil da til at nytænke produkter, ydelser, samarbejder – og kommunikation.
Virksomheder, der vil klare sig i fremtidens marked, må distancere sig i forhold til konkurrenterne. Og det gør de bedst, hvis forskellen bliver beskrevet. Derfor er kommunikation én af hovedvejene mod opsvinget.
Her er 10 gode råd til at få virksomhedernes gode historier fortalt:
Fortæl medierne om jeres forandringsproces
Jeres historie har værdi i mediestrømmen – den kan være med til at inspirere andre på et tidspunkt, hvor mange søger råd og rollemodeller.
Demonstrér ny energi
Giv jeres hjemmeside, brevpapir, nyhedsbreve etc. et layoutmæssigt løft. Flere ændringer kan foretages med meget få ressourcer.
Giv værdi i dit nyhedsbrev
Hvis ikke I allerede udgiver et elektronisk nyhedsbrev, kan det være vigtigt at begynde nu. Et værdifuldt nyhedsbrev skaber tilknytning og bliver anbefalet til nye læsere, nye potentielle kunder.
Begynd at blogge
En blog er et nemt og effektivt værktøj til at dele viden med, og at turde dele sin viden udtrykker overskud og skaber troværdighed. Ikke mindst skaber en blog en åben dialog, som kan forsyne jer med ny viden.
Bliv levende
Levende billeder er inden for rækkevidde for enhver virksomhed – både teknisk og økonomisk. En lang række af jeres budskaber kan fortælles med helt ny energi og troværdighed ved brug af film til hjemmesiden (web-tv) eller DVD-produktioner.
Opdatér jeres hjemmeside
Et online-medie skal være i evig forandring, ellers mister det værdi. Sørg for jævnlige synlige opdateringer på jeres hjemmeside. Sæt opdateringen i system, så ressourceforbruget er minimalt.
Tag telefonen
Når folk vælger telefonen, er det fordi, de vil have hurtig kontakt. Vurdér om I kan give kunderne en bedre behandling i den første kontakt. Det kan de fleste.
Overvej sociale medier
”Facebook”, ”Twitter” og andre lignende tjenester lyder i manges ører som noget, der kun giver mening for teenagere eller folk med for megen tid til rådighed. Men brugt professionelt kan en deltagelse tilføre stor værdi og nærkontakt til kunderne, hvor de allerede er.
Hold øje med de andre
Jeres konkurrenter har de samme udfordringer som jer, så derfor er det oplagt også at være opmærksom på, hvilke kommunikationsveje ud af krisen, de vælger. Lad jer inspirere, men brug sammenligningen til at se, hvor I har jeres styrker.
Hav medarbejderne med i processen
Uanset hvilke(t) af ovenstående råd, I vælger at følge, skal I huske, at medarbejderne er virksomhedens vigtigste ambassadører. Virksomhedens historie er også deres historie, og derfor skal de ansatte kunne genkende sig selv i en ny profilering.
So now it’s back to work after a really relaxing and enjoyable few weeks. The snow is lying deep and beautiful, a great start to 2010.
I try not to make too many new year promises to myself - the fervour rarely lasts mre than a few weeks.
But - this year I’ll do my utmost to get the quality project going.
Martin Bolbroe -who has been interested in the quality project since the idea was first aired - has urged me to start a Twitter about this project. He even set up a Twitter account - Quality4Micros for the project. I am grateful to him as the tweets will teach me something about this (to me) new social networking tool and also – I hope – give good feed-back on the various sections of quality matters discussed on the KvalitetsPraksis blog.