Stor succes for Mikronets jubilæumstræf 2010

Tak fordi I kom og gjorde Jubilæet til en uforglemmelig fejring af netværket:


Vi blev varmet op af Peter Hanke, der udfordrede os på, hvad det betød at være professionelle.
Og så fik vi også lov at dirigere – hinanden.

Masser af businessdating, både formaliseret og i pauserne.


Anette Tvedergaard Madsen fortalte om at tjene penge på at blogge, hvad det kræver og hvordan man gør.

Møde med både nye og gamle Mikronetter under frokosten

Efter frokost var der workshops.

Bente Mogensen og Ann Dorthe Gregersen fortalte om at gå sammen i markesføæring og lokale dog uden selskabskonstruktion.

Foredrag.net fortalte om at sparre med hinanden som engagerede foredragsholdere.

Trine-Maria Kristensen fortalte om at vælge at gå solo efter at have bygget større firma op.

Reimer Bo Christsensen fortalte hvad han har lært gennem sine første tre år som selvstændig.

Seniorforsker Hanne Tanvig fortalte om de oversete selvstændige, der driver virksomhed på en utraditionel måde.

og vi sluttede med at sige YES, så er det bare med at gå ud og gøre noget ved tingene:

Sidste udkald til træf for selvstændige på lørdag den 25.9.10

Så er det ved at være sidste chance for at komme med på Jubilæumstræffet for selvstændige, der finder sted på lørdag den 25. september.

Vi har netop fået endnu en sponsor, Nykøbig F. Erhvervsforening, der har hjulpet træffet på vej med en pæn sum, Tak for det!

I går var vi på CELF for at besigtige lokalerne – dejlige, rummelig og lyse. Glæd jer til træffet. Der er nu 70 tilmeldte.
Du kan nå det endnu: Tilmeld dig her og se programmet

 

Et tilfældigt møde under kursusøvelse = Foredrag.net 5 år efter

Sådan skete det på Mikronettræffet 2005! Det er holdet bag Foredrag.net, der fortæller her nedenfor. Kom og hør dem i virkeligheden den 25. september, hvor de kører en workshop om at arbejde sammen med sine nærmeste konkurrenter:

Det, der kunne se ud til at være en tilfældighed viste sig at blive det helt rigtige møde mellem 2 mennesker:
Margrete Bak , som underviste i konkollegaskab, stillede i sin workshop for 5 år siden opgaven – Hvad brænder du for? Marianne Christensen og Yvette Espersen, der ikke kendte hinanden, blev partnere under øvelsen.
På 5 minutter var idéen til en foredragsportal skabt. Yvette satte en vægavis op, og inden Mikronet træffet var slut havde en række mennesker skrevet sig på.
Et nyt netværk så dagens lys. www.Foredrag.net blev en realitet.

På træffet den 25. september fortæller vi om udviklingen fra idé til virkelighed, om processen med at udvikle både foredragsholdere og foredrag.
Som det seneste at arbejde med synergi og konkollegaskab og om at skabe forvandling.

Gamle som nye foredragsholdere fortæller historien, krydret med eksempler og erfaringer fra årene og visionerne for fremtiden.

 

Husk at tilmelde dig træffet: Det gør du her.

De nye ”landbrugere” udgør stort og overset potentiale

 Bag jhver 5. dør på denne vej gemte der sig en virksomhed. Foto fra rapportenLanddistrikterne rummer store potentialer for nye erhverv. For nye typer iværksættere står dét at bo og være på stedet – i naturen og lokalsamfundet – centralt, og deres erhvervsaktivitet er integreret i bosætning. Man kan kalde dem ”nye landbrugere”.

Men de er næsten usynlige, for de ligner ikke almindelige virksomheder og slet ikke klassisk landbrug, og de passer f.eks. ikke ind i erhvervsstatistik.

Bag hver femte dør på denne vej på fotoet til venstre, findes der en virksomhed. Ikke nødvendigvis særlig synlig, men med til at skabe omsætning og lokal vækst.

Hvis man sætter mere fokus på dem og deres potentialer, kan de blive en central brik i udviklingspolitikken.
 Det er en pilotundersøgelse gennemført i landdistrikter i Vejle kommuner, der har løftet en flig af dette, og personen, der har lavet undersøgelsen, kommer til træffet den 25. september.

Det er seniorforsker Hanne W. Tanvig, som ved jubilæumsreceptionen vil komme med et indlæg de nye landbrugere, der kan blive meget betydningsfulde for udvikling også i yderområder.

De nye landbrugere overses
- Ny erhvervsudvikling i landdistrikter er sjældent et centralt tema i debatten, siger Hanne W. Tanvig, der i øvrigt er ophavskvinde til udtrykket Den Rådne Banan, noget hun ikke personligt er stolt af, men er et udtryk, der har givet en enorm effekt og forståelse for yderområdernes udfordringer og potentialer.
-  Der finder en erhvervsudvikling sted, som er værd at få frem i lyset, både til fordel for landdistrikterne selv og for samfundsøkonomien i almindelighed. Men måske handler den manglende opmærksomhed i debatten om, at vi ikke har øje for det nye, herunder at vi ikke ved, hvordan vi skal måle det, fremhæver Hanne Tanvig i undersøgelsen ”Mere mellem himmel og jord”, som er publiceret af Skov & Landskab, Københavns Universitet.

To nye typer selvstændige inddrager lokalsamfundet
Forskerne har ledt efter muligheden af andre iværksættertypers eksistens end de traditionelle. De har ledt efter typer, der har en anden logik bag det at etablere en ny økonomisk aktivitet og som tænker over (gen)brug af lokale ressourcer på nye måder, og de har ledt efter nye aktører med andre baggrunde, end den, der driver den traditionelle iværksættervirksomhed.
De nye typer, som undersøgelsen identificerer, udspringer af fællesskabet og fællesskabets gøremål for udvikling.  Der er tale om to slags:

1. Lokale fællesskabsentreprenører, ”social entrepreneurship” – der arbejder
for fællesskabet/miljøet/sociale og kulturelle relationer, der kan, men ikke
nødvendigvis, aflede økonomisk aktivitet i området
2. Lokale økonomiske entreprenører, ”community business entrepreneurship”
– har direkte lokaløkonomisk udvikling med baggrund i fællesskabet
for øje og har desuden fokus på miljøet/sociale og kulturelle forhold.

Lokale aktører skal åbne øjnene
- I forhold til de nyere udviklingsteorier har vi fået bekræftet, at der findes masser af spirende erhvervsaktivitet, og især at der findes nye erhvervstyper i landdistrikter, som kan siges at have en særlig samhørighed med landdistrikterne. Det klassiske erhvervsbegreb med dertil hørende instrumenter må altså suppleres, siger Hanne Tanvig.
- I forhold til fremme af landdistriktsudvikling er der meget at tage fat på møntet på de spirende erhverv eller iværksætterne selv, men også på de lokale aktører. De kan spille en stor rolle og har en stor opgave foran sig, i tæt samarbejde med de spirende erhverv, siger Hanne W. Tanvig i undersøgelsen.

Søg bevidst og lær at måle
Hun reflekterer yderligere:  – Undersøgelsen viser, at med en bevidst søgning kan vi få øje på mange nye erhverv, som ofte så til gengæld ikke er ”almindelige” virksomheder eller iværksættere.
Undersøgelsen viser generelt set, at det at måle og veje nye erhverv i landdistrikterne i det hele taget bør foretages med en anden målestok, end den som er beregnet på at beskrive og forstå almindelige virksomheder eller iværksættere.

Hør Hanne Tanvigs meget interessante indlæg ved Jubilæumsreceptionen lørdag den 25. september 2010 kl 16.00 på CELF, Merkurs Plads 1 i Nykøbing Falster.

Hvad vil du de næste fem år?

Hvad vil du med Mikronet?
Hvor har det fungeret godt og hjulpet dig?
Hvor vil du gerne have det til at fungere bedre?

Hvad vil du selv investere af tid og eller penge?
Hvad er dine alternativer?

Hvad er den unikke fordel for dig ved Mikronet, dét, du ikke kan få andre steder?

Disse spørgsmål vil vi gerne have dig til at tænke over, for dem kommer vi til at diskutere lørdag den 25. september om eftermiddagen, når Mikronets fremtid er på dagsordenen.

Vi snød dem alle
Netværket, som er gratis og frivilligt, tæller lidt over 500 tilmeldte. Der er det dobbelte af læsere af det (sjældne) nyhedsbrev, og der er en stadig strøm af læsere til bloggen, dog afhængig af, hvor megen aktivitet, den afspejler, og hvad der skrives.

Men hvad skal fremtiden være – hvor skal Mikronet fylde et hul, hvilket behov har mikrovirksomheder og selvstændige, og hvem vil være med til at drive netværket videre?

Netværket har eksisteret i fem år og har fået en betydelig synlighed, ligesom netværket har været stærkt medvirkende til, at især vidensvirksomheder med under ti ansatte er blevet synlig som potentiale.
Vi blev spået at være døde efter et år, men der er foreløbig gået 5!

Hvor bevæger vi os hen?
Et netværk er ikke stærkere end ens deltagere gøre det, så hvad vil DU ?

Prøv at tænke de øverste spørgsmål igennem.
Begynd gerne diskussionen her på bloggen.

Du må endog meget gerne ytre dig, selv om du ikke skulle komme på træffet. 

I næste indlæg vil komme en oversigt over, hvilke praktiske opgaver der er, så du kan få en fornemmelse af, hvilken investering du vil kunne bidrage med for at styrke Mikronet.