Oversigt over mikrovirksomheder
Tilmeld dig oversigt og nyhedsbrev
Træf 2006
Om Mikronet
Presse
Sponsorer
Hvem er vi

ANM: “Bogen om moms” af Anette Sand

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

Her på Mikronet modtager vi ofte bøger til anmeldelse. Bøgerne sendes til deltagere i netværket, der viser særlig interesse for at anmelde den pågældende bog.
Nedenfor kommer anmeldelsen af “Bogen om moms” af Anette Sand, Inloco
Anmeldelsen er skrevet af Bente Mogensen og Ann Dorte Gregersen, Alt Bogført.nu 

“Bogen om moms” handler om de principper, der ligger til grund for momsberegning og momsafregning. Både så man får betalt den moms, der skal betales og således at man får de momsfradrag, man er berettiget til.

Målgruppen er begyndere og iværksættere, der har ingen eller en lille erfaring omkring moms i forvejen. 

Bogen er skrevet af Anette Sand. Anette Sand har gennem Inloco Regnskab og Regnskabsskolen undervist over 1000 iværksættere i emner inden for bogføring, regnskab, løn og virksomhedsudvikling. Anette Sand modtog i 2008 Ivækstprisen som ”Årets fødselshjælper”.

Bogen er overordnet inddelt i en beskrivelse af momssystemet, håndtering af dansk / indenlandsk moms, håndtering af købs- og salgsmoms ved handel og ydelser i EU og udenfor EU og endelig gode råd ved fejl m.v. De overordnede ”afsnit” er beskrevet i flere mindre kapitler lige fra indtægter og udgifter uden moms, kørsel, personaleudgifter til blandede momsede og ikke momsede aktiviteter, kunstnermoms, brugtmoms m.fl. 

Sproget og opstillingen i Bogen om moms gør et ellers tungt område både læsevenligt og letforståeligt. Der er anvendt et godt og præcist sprog uden unødig brug af fagudtryk.

Bogen er i indholdsfortegnelsen opdelt meget detaljeret og præcist, der gør det nemt og overskueligt at finde svar på konkrete spørgsmål. Ved gennemlæsning af få sider får man et godt indblik i de enkelte emner.

Bogen kan gennemlæses fra start til slut på få timer og giver læseren en rigtig god fornemmelse af hele momsområdet, der ellers kan være et tungt og vanskeligt tilgængeligt emne.

Læseren bliver meget præcist præsenteret for stort set alle områder med en god beskrivelse af reglerne på de specifikke områder, eksempler på beregninger og også bemærkninger om, hvorledes reglerne anvendes i praksis.

Bogen om moms giver en god basisviden til at forstå momsregnskabet, uanset om man selv ønsker at stå for sit bogholderi eller man overlader det til andre. I visse tilfælde vil det dog fortsat være på sin plads at søge rådgivning hos en revisor – men det er altid godt også selv at forstå, hvad der sker.

Konklusion: Har du ikke den store erfaring med eller viden om moms vil bogen givet være en god investering, uanset om du er på vej til at starte egen virksomhed, er nystartet eller allerede har godt gang i egen virksomhed.

Denne anmeldelse er skrevet af Ann Dorte Gregersen og Bente Mogensen, der er indehavere af hver deres mikrovirksomhed, der tilbyder bogførings- og regnskabsassistance til mindre virksomheder. Ann Dorte Gregersen og Bente Mogensen har valgt at drive deres virksomheder fra fælles lokaler i Stubbekøbing og med fælles brand Alt Bogført, se mere på www.altbogfort.dk

Bogen om moms er udgivet af Regnskabsskolen.
ISBN-nummer – den trykte udgave: 978-87-91875-03-8   /   e-bogen: 978-87-91875-07-6
Pris: kr. 195,00 incl. for den trykte udgave   /   kr. 165,00 for e-udgaven
Hjemmesideadresse: www.regnskabsskolen.dk

Anm: Bestyrelser i virksomheder

Af Gaest

Bestyrelser i virksomheder
Udgivet af Ret og Rimeligt, nyt juridisk forlag. www.nytjuridiskforlag.dk
Forfatter: Flemming Keller Hendriksen, advokat med speciale indenfor
selskabsret.

Anmelder: Mette Berrig, ejer GuideserviceDanmark, www.GuideserviceDanmark.dk

ISBN 978-87-7673-214-1
Bogens fokus er bestyrelsesarbejdet i mindre virksomheder og den modernisering af lovgivningen, der er trådt delvist i kraft.

Kapitler:

*Kapitalselskaber*: giver en god beskrivelse primært på anparts- og
aktieselskaber.

*Selskabsorganernes indbyrdes forhold*: Afdækker forholdet mellem
bestyrelse, aktionærer, virksomhedens daglige ledelse mm

*Repræsentation og adgangen til at forpligte selskabet*: Tydeliggør hvem
der må indgå økonomiske aftaler på virksomhedens vegne.

*Valg og udpegning*: om bestyrelsesmedlemmers forpligtelser

*Bestyrelsens sammensætning*: et godt, praktisk og håndterbart kapitel
om, hvad man skal overveje for at finde de rigtige personer til sin
bestyrelse og hvorledes de skal honoreres.

*Møder og mødeafvikling*: gode præcise anvisninger og retningslinjer. Et
rigtig godt kapitel for den, der skal lave sin første bestyrelse

*Opgaverne i bestyrelsen*: giver en grundlæggende oversigt over netop
disse opgaver og hvad de indebærer

*Formand og udvalg*: Fint kapitel med god overskuelighed over disse –
muligheder og forbehold.

*Hæftelse og erstatningsansvar*: En god oversigt over, hvad man som
bestyrelsesmedlem bør være opmærksom på.

*Love og litteraturafsnittene* giver begge god inpiration til, hvor
yderligere viden kan findes.

Opslag i *indekset* betinger, at man har sat sig ind i bogens indhold, da der også er angivet fagudtryk, som må forventes at være ukendte for det uøvede bestyrelsesmedlem.

Generelt har bogen gode overskrifter, så det er nemt at slå op, og de ikoner, der er brugt til at illustrere specifikke områder med, er rigtig gode og gør det nemt at finde stedet på siden.

For den, der skal være bestyrelsesmedlem for første gang eller for første gang skal sætte bestyrelse i egen virksomhed, er der god læring at hente i bogen i forhold til de forpligtelser, man påtager sig, til ens
økonomiske ansvar, og til hvor man kan søge råd og vejledning.
Da bogen beskæftiger sig med den nye selskabslov, der er en sammenlægning af tidligere love på området, er der en del henvisninger til den forældede lovgivning. Disse vil være relevante for nogle læsere
og ikke for andre. Personligt valgte jeg at springe disse henvisninger over og fik stadig et godt udbytte af bogen.
Jeg vil klart anbefale bogen til det uøvede, kommende bestyrelsesmedlem og også til den
virksomhedsejer, der ønsker at sammensætte sin første bestyrelse. Der er hjælp at hente i overvejelserne og også i overvejelsen af alternativer.

Anmelder: Mette Berrig, ejer GuideserviceDanmark, www.GuideserviceDanmark.dk

Anm: Ludfattig og iderig - svensk salgsbog for kunstnere

Af Gaest

Ludfattig og iderig

Ludfattig og iderig

 

Boganmeldelse 
“Luspank och Idérik – överlevnadsguide för säljskygga kulturskapare”
(Luspank betyder ludfattig)
Anmeldt af Marianne Buus , selvstændig kunsthåndværker, master i entreprenørskabsformidling og rådgiver af selvstændige.

Forlag: Liber, ISBN 978-91-47-09504-9
Pris: ca.  220 SEK , forhandles i Danmark via Mikrobusiness.dk

Til hvem: Bogen er skrevet til dem, som arbejder som ’kulturskabere’’ – bogens fællesnævner for de, som arbejder i kunstneriske fag. Dvs. både forfattere, musikere, billedkunstnere, kunsthåndværkere osv.
På bogens omslag står der: ’Vil du kunne leve af det, du allerhelst vil arbejde med? Vil du lære dig mere om, hvordan du når et (større) publikum og får betalt for din kunnen? Så er denne bog for dig’.
Man må imidlertid være indstillet på at få stillet spørgsmålstegn ved nogle af de gængse forforståelser blandt kulturskabere – især når det gælder salg. I bogens forord appelleres der til at give denne udfordring en chance!

Tema:  ’Kulturskabelse’ er en ’branche’, som udmærker sig ved meget dårlig lønsomhed. Udgangspunktet for bogens forfattere er, at dette ikke nødvendigvis er et ’livsvilkår’, men en omstændighed man i høj grad kan imødegå.

Indhold: I første omgang handler det om at reflektere over sine sædvanlige måder at gribe salget af sine ’værker’ an på , og her anvender bogen både en indlysende logik, en drillende beskrivelse af uhensigtsmæssige vaner  og udfordrende spørgsmål til læseren.

Flere af de ofte ømtålelige og svære temaer tages op, så som prissætning og forhandling, og der gives konkrete bud på en tilgang, der fremmer muligheden for, at man lettere kan leve af sin kunstneriske kunnen.

Den  dvæler bl.a ved de mange parametre, der kan have  indflydelse ved ethvert køb, og trækker på læserens eget kendskab til rollen som ’køber’. I afsnittet om forhandling gives 5 (!) sider med forslag til, hvordan man kan tackle svaret til en kunde, som tydeligt tilkendegiver, at ens arbejde er dyrt. Til inspiration.
I bogen finder man også et kapitel der hedder ’9 gode råd inden man tager kontakt’ .

Derudover serverer bogen en palet af portrætter med forskellige kunstnere ,der deler deres erfaringer..

Form: Bogen veksler mellem ’fagtekster’ skrevet af Ulla-Lisa Thordén  og portrætter af kunstnere som  Thomas Östberg har interviewet. Thordén skriver i et direkte sprog til læseren og udfordrer myterne om arbejdslivet som ’kulturskaber’ som hun tydeligvis har et nært kendskab til. I Östbergs interviews sættes der fokus på temaet arbejdsliv.

Guldkorn:  Hvert kunstnerportræt er afsluttet med en ’boks’ med den interviewedes entreprenørskabstips. Guldkorn, der sagtens kan læses, uanset om man læser baggrunden for dem, da disse netop dækker vigtige pointer for et selvstændigt arbejdsliv. Her er et par stykker – men der er mange flere:

- Skaf dig et realistisk billede af, hvad der skal tjenes for at firmaet køber rundt

- Tag egne initiativ. Vent ikke på, at en bestiller eller køber skal kontakte dig

- Del aldrig lokale med sløve mennesker

- Indse, at det ikke er grimt at ville sælge. En forfatter vil jo læses, en skuespiller ses osv.

- Dyrk dine kontakter. Adressebogen er som et grøntsagsbed som skal vandes og luges

- Stol på din kunstneriske integritet

Anbefaling: Jeg kan varmt anbefale denne bog til alle slags ’kulturskabere’ – desværre findes den endnu kun på svensk og kan derfor trods et letlæseligt sprog være en udfordring for dem, som ikke har let ved svensk. Den fortjener en oversættelse, da temaet er ligeså væsentligt her i Danmark, og det er svært nok i forvejen at skulle stille spørgsmålstegn ved uhensigtmæssige vaner! Især hvis man har levet med disse i mange år.  Bogen kan læses fra ende til anden, men vil også kunne læses ’plukvis’.

Om bogens forfattere: Ulla-Lisa Thordén og Thomas Ôstberg. Thordén har firmaet ’Republic Consulting AB’ og har skrevet flere bøger med salg som tema, bl.a ’Sæt pris på dig selv’ og ’Sälg dig själv och ta betalt’. Ôstberg er freelance journalist. Östberg har selv oplevet  modstanden mod at skulle sælge sin kunnen, men har indset at det kan læres, hvorimod salg for Thordén er helt udramatisk. Forfatterne har desuden oprettet websiden www.luspankochiderik.se

Om bogens anmelder : Marianne Buus har været selvstændig kunsthåndværker gennem mere end 20 år, uddannet ved Royal College of Art i London og med arbejdsmæssig base i henholdsvis Danmark, Sverige og England gennem årene. Marianne har desuden en mastergrad i entreprenørskabsformidling og afholder bl.a workshops for kunsthåndværkere om arbejdsliv sammen med Margrete Bak. 
Marianne Buus er også iværksætterrådgiver for SoloJobDesign

 

Anm: Hvordan synes du selv det går!?

Af Gaest

Boganmeldelse:

Forfatter:  Jan Middelbo Outzen.
Forlag:  Det Andersenske Forlag.
ISBN nummer: 978-87-92240-12-5

Titel: Hvordan syntes du selv, det går?

Pris: 169,-

              Jan Middelbo Outzen er: Født 1950. Franskstudier ved Århus Universitet, uddannet sceneinstruktør fra Statens Teaterskole og USA, dramatiker, oversætter, underviser, nyhedsvært på tv, informationschef i det private erhvervsliv, maler, kommunikationsrådgiver,  2000-2009 generalsekretær i Danmarks Teaterforening.
Sideløbende rådgivning i mental-kurbad.dk, selvstændig rådgivningsfirma. Far.

 

Bogen handler om: Citat: 12 bud på centrale temaer i et menneskes liv. Her vil jeg beskrive mulighederne og komme med konkrete ideer til, hvordan man kan gribe udfordringerne an. Hvordan man sætter sit liv på et mere givende spor.

Målgruppen:  Alle der har interesse i at udvikle sig selv, og få mere ud af livet, på en effektiv, underholdende og sjov måde.

Indhold: De 12 bud:
1. Gør dig dine værdier klart!.
2. Ryd op!.
3. Tag konfrontationen!.
4. Rejs!.
5. Fedt ikke med dig selv!.
6. Fokuser!
7. Værn om det private!.
8. Lær at være alene!.
9. Dyrk fællesskabet!.
10. Giv det uforklarlige og det skæve plads!.
11. Lev stærkt, dø gammel!.
12. Pas på gode råd fra andre.

Denne lille let forståelige bog til selvudvikling sætter skarpt fokus og giver læseren et skub bag i, på en direkte og sjov måde, bla. med sjove kommentarer fra redaktøren.
I den tid jeg har haft bogen, har den ligget fast i min taske, hvor jeg  flittigt har brugt den som opslagsbog, fordi den er så let og overskuelig og giver mig stof til eftertanke. Jeg har oplevet, at ved at lige at få en reminder om, hvor let det kan være at ændre en indviklet situation til en positiv, har jeg fået mange flere positive udfald, eks på kommunikation med min mand.

Jeg har læst mange selvhjælps bøger, og de fleste er ofte centreret om et afgrænset emne, hvor denne bog er mere bred. Det ,den har gjort for mig, er at give mig mulighed for, hurtigt at ændre fokus og få en positiv udgang.
Det er en bog, der ikke ”bare” bør læses, men bruges, også som opslagsbog, til hurtig løsning af livets udfordringer.

Anmeldelsen er skrevet af: Jeanett Eithz Andersen
Lifecoach og  Tankefelt Terapeut, med fokus på personlig udvikling.

Boganm: Twitter- massekommunikation på 140 tegn

Af Gaest

Twitter- massekommunikation på 140 tegn
Bogen er udgivet på forlaget Libris
ISBN-13: 978-87-7843-880-5
Pris: 99 kr.
Bogens egen webside: http://www.libris.dk/twitter  eller http://twitterbogen.dk

FAKTA:
witterbogen handler om Twitter som et af de seneste fænomener indenfor socialmedia på Intenettet. Bogen giver både et historisk tilbageblik og indføring i anvendelse af Twitter, både som privatperson og firma.
Bogens målgruppe er virksomheder der ønsker en tilgang til anvendelse af Twitter som ny kommunikations kanal direkte til slutbrugere og kunder.
Bogens indhold er delt op i mange små kapitler som i hovedtræk er indelt i 3 dele: Hvad er Twitter, Twitter for virksomheder og Twitter for private.

Forfatterne: Bogen, populært kaldet Twitterbogen, er skrevet af  Natasha Friis Saxberg og Jacob Friis Saxberg.
http://twitter.com/nfsaxberg er stifter af firmaet Mentory, der samler mentorer i et udviklende socialt netværk. Natasha er partner i firmaet Webcom stiftet i 1996 af hendes mand Jacob Friis Saxberg. Natasha er endvidere tilknyttet Instituttet for Fremtidsforskning.

http://twitter.com/webjayer manden bag Eksperten.dk nordens største community for tekniske spørgsmål indenfor alt IT relateret. Jacob er  stifter af Webcom, der udvikler webløsninger, webapplikationer og rådgiver om brugen af de sociale media og mange andre web2.0 relaterede opgaver. Jacob samlede Internet erfaring rækker helt tilbage til 1995.

ANMELDELSE Skrevet af:
Boganmelder Martin Bolbroe er selvstændig IT konsulent og freelancer siden 2006. Selvom jeg ikke har den store web presence, så forholder jeg mig kritisk til alt nyt, der sker på nettet ,og jeg er næsten altid lige i nærheden.
Jeg startede selv på Twitter 25. februar 2009 (@bolbroe) og følger i dag en broget skare af tweeter’s, som med tiden har vist sig at være ganske interessante i forhold til at være på forkant med alt det nye, som Twitter kan give dem, der forstår at udnytte det.
Min egen erfaring med Twitter er, at i forhold til dem jeg selv følger på Twitter, må jeg sige at informationerne flyder ekstremt hurtigt. Jeg oplever masser af nyt og informativt, timer og dage før det måske når dagspressen. Der er også en hel del af alment underholdende karakter, som jeg aldrig på samme måde vil kunne få via. f.eks. Facebook – så Twitter er et hit! (Prøv det, prøv det!)
 
Anmeldelse af bogen Twitter – massekommunikation på 140 tegn:

Hold da op 282 sider!!! Det lyder som om en del – men tag det roligt bogen er i A6 format, den vil passe i enhver lille håndtaske, og ikke syne af alt for meget, når man flasher den på sin stamcafé.
Og mit førstehåndsindtryk, da den trillede ud af boblekuverten jeg fik den tilsendt i var; dette ligner en tøse teenage håndbog, gad vide om den med sine dejlige pastelgule, pink, brune, babyblå kulører vil blive et hit på direktionsgangen.

Bogen grupperer 17 kapitler i 3 dele. Der er et forord skrevet af Martin Thorborg (@thorborg), som spår at Twitter bliver den næste store Internet revolution. Og så opfordrer han lige til at man naturligvis også følger ham på Twitter.

Del 1 starter godt op med en masse baggrundsstof for at retfærddiggøre den enorme popularitet som Twitter har fået det sidste halve års tid.
Der er en del udmærkede beskrivelser af hvad det er der gør at Twitter pludselig har fået så meget plads i mediebilledet, specielt fremhæves endnu engang den amerikanske valgkamp og Obama’s vej til præsidentposten, de allerførste øjenvidne beretninger fra det nødlandede fly på Hudsonfloden, og det Iranske valg som fik ekstra fokus i hele verden da Twitter nærmest hjalp demonstranterne til enten at undgå brutal politivold eller berette om de overgreb, der fandt sted.
Alle disse hændelser har gjort at Twitter er blevet den næste store ”ting” som alle må opleve, deltage i og ikke mindst udnytte kommercielt.

Der fortsættes i del 2 med en masse eksempler på hvordan man kan anvende Twitter i mange forskellige sammenhænge. Mange af disse er understøttede af små eksempler fra den virkelige verden, men der er også en del som bare er forslag til anvendelse i virksomheden.
Rigtig godt bliver det i kapitlet om 7 punkter for en strategi til anvendelse af Twitter i virksomheden. Det er udmærket at forsøge at styre anvendelsen i den rigtige retning hvis man kan.
Der gives også et godt eksempel på en Twitter-politik for firmaer – det er rigtig godt! Lige til at arbejde videre med for alle virksomheders ledelser.

Endelig i del 3 kommer det som nok de fleste nybegyndere har ventet på. Hvordan kommer man i gang? Her er alt forklaret på en sådan måde så det skulle være muligt for alle at følge med. Det der nok er vigtigst her er de gode råd om hvad man skal og ikke skal. Denne etikette er i lighed med den allerførste brug af email, chat, Facebook osv. nogle praktiske retningslinier der gør at Twitter bliver et seriøst værktøj både for private men også for virksomheder.
 Til sidst er der også den hurtige tilgang til alt om Twitter via Ordliste, Twitter-termer, links til casestories og links til mere info om brugen af Twitter. Til sidst et appendiks med beskrivelser af en masse Twitter relaterede værktøjer.

Konklusion.
Jeg sad nok og var lidt utålmodig, da jeg læste Twitterbogen, nok mest fordi jeg godt selv kendte til alle de mange hændelser, som har sparket gang i udbredelsen af Twitter. Så det er faktisk først når man er nået ind til cirka midt i bogen, at man begynder at kunne læse noget rigtigt om hvordan det er man kan bruge Twitter i sin virksomhed og hvordan Twitter kan vise sig at blive til et støtteværktøj for erhverv.  Da jeg læste bogen manglede jeg et par ting som jeg selv har oplevet som direkte kommerciel udnyttelse af Twitter, men jeg fik også mere og mere begreb om hvordan dette nye værktøj kan vise sig at blive ”det nye store” og her er det magiske ord søgning – husk det!

Anm: Rum til at arbejde - sådan skaber du de rigtige rammer

Abelone Glahn Af Abelone Glahn
Rum til at arbejde - sådan skaber du de rigtige rammer om dit arbejdsliv

Rum til at arbejde - sådan skaber du de rigtige rammer

 Anmeldelse af bogen Rum til at arbejde  af Pia Jønsson. Anmeldt af Martin Bolbro.

Bogen er udgivet på Børsens Forlag, en del af bogserien Børsen Mikro
ISBN 978-87-7664-451-2
Titlen er: Rum til at arbejde
Undertitel: Sådan skaber du de rigtige rammer
Pris 199 kr.
Bogens egen webside.

FAKTA:
Pia Jønsson er cand.mag. i litteratur samt film- og medievidenskab. Hun etablerede sig som selvstændig med kommunikationsbureauet METAFOR som hun drev hjemmefra de første fem år.     
Pia Jønsson er kommunikationsrådgiver, hun skriver filmmanuskripter, hun er mentor for iværksættere, hun er ligeledes redaktør, skribent, censor og oplægsholder på videregående uddannelser og medlem af flere bestyrelser.

Rum til at arbejde handler om at gennemtænke arbejdssituationen som freelancer eller mikrovirksomhed. Hvilke overvejelser man bør gøre inden man starter op som selvstændig fra hjemadressen. Hvilke krav har man til sine fysiske og sociale omgivelser.

Bogens målgruppe er simpelthen alle fortidige, nuværende eller fremtidige selvstændige, der overvejer den mest optimale arbejdssituation for at få det bedste ud af hverdagen i den lille mikrovirksomhed.

Rum til at arbejde starter med at få læseren sporet ind på ,hvor man er i den nuværende situation. Bogen fortsætter så at spore læseren ind på, hvor professionel man ønsker at være. Ligeledes gives eksempler på, hvilke muligheder man har med et kontor udenfor hjemmet. En udførlig beskrivelse af, hvad netværk og relationer betyder for din virksomhed. Endelig er der en stribe kapitler, der omhandler stress, arbejdsglæde og fysisk/psykisk velvære. Sidst i bogen er der også blevet plads til et kapitel om de juridiske og forsikringsmæssige aspekter ved drift af selvstændig virksomhed. 

Boganmelder Martin Bolbroe er selvstændig IT konsulent og freelancer siden 2006. Er selv startet op på hjemadressen, hvor mit kontor i dag er et hjørne i stuen.

 
 Anmeldelse af bogen Rum til at arbejde

Der er ikke nogen endegyldig sandhed om, hvordan livet skal udforme sig for det enkelte individ.
Således er der heller ikke nogen facitliste i denne bog til, hvordan de perfekte omgivelser skal være for den person, der har tænkt sig at drive sin virksomhed enten det er ude eller hjemme.
Til gengæld er der en rig mængde af andres erfaringer at trække på, når man har etablerede netværk til sin rådighed.
       Således starter bogen ”Rum til at arbejde” også med at forsøge at finde ind til, hvor læseren befinder sig lige nu. Ikke blot den fysiske – geografiske placering, men i høj grad også hvor man befinder sig i livet lige nu. Med udgangspunkt i den situation er der nemlig basis for bedre at kunne anskueliggøre over for sig selv, hvor man er på vej hen, igen sådan lidt i overført betydning.

  Det er nemlig til bogens fordel, at den fremhæver ikke mindst de ”bløde værdier”, der spiller ind, når man skal vælge det sted, der bedst passer til dig, når du skal arbejde for din egen virksomhed.
Der er også et godt og velmenende råd allerede i starten i, at den enkelte bør spørge sig selv: ”Hvor professionel er du – derhjemme?” Selv om vi stadig kan møde den lidt forlegne attitude, det typisk danske vi-skal-ikke-tro-vi-er noget, så er det særdeles vigtigt især overfor kunderne, at man ikke nedgør eller bagatelliserer sin lille virksomheds eksistensgrundlag, og at man fremstår som en troværdig ekspert, der løser den opgave, man har fået stillet. Og det samtidig med at man måske render rundt derhjemme i underbukser og besvarer mails eller lægger projektplaner.

Bogen gør rigt brug af en masse udtalelser fra adskillige mikrovirksomheder, der understøtter eller uddyber de mange forslag til overvejelser, man bør gøre sig.
Det siges i bogen, at balancen mellem succes og knap så meget succes, står og falder med kvaliteten i de netværk enhver mikrovirksomhed må benytte sig af. Her introduceres(for mig i hvert fald) Netværksblomsten; en lille øvelse i at kortlægge sit nuværende netværk med det formål at visualisere sine netværk med henblik på at revidere og optimere netværket.

Vigtige emner som stress, kedsomhed og arbejdsglæde, samt fysisk og psykisk velvære behandles også grundigt i 3 hele kapitler, med det gennemgående tema, at vi altid skal passe på os selv, da vi som selvstændige har hele ansvaret for vores virksomhed.

Endelig beskrives et par mere håndgribelige emner. Nemlig hvordan man skaber det velfungerende kontor. Hvor omfattende møbleringen skal være. Placeringen af skrivebord, lys, reoler og faciliteter, der giver en naturlig bevægelse væk fra en fast men ergonomisk korrekt siddestilling, så man samtidig får rørt sig, hvis man har meget stillesiddende arbejde. Der er nogle rigtig gode tip til pausegymnastik og øjenyoga, som er værd at afprøve eller endog tage til sig, som jeg har gjort.
Dog vil jeg råde til at være opmærksom på, at som kontaktlinsebruger kan det være svært at tvinge øjnene helt ud i krogene, uden at det giver lidt knas med linserne.

Hvordan holder man orden? Eller hvad er orden i øvrigt for en størrelse? Vigtigst af alt er det i hvert fald, at man selv laver sine egne systemer, og designer dem med skalering for øje, da det næsten er helt sikkert at ”.. logikken altid kan bryde sammen!” Som et citat så smukt udtrykker det.
Og netop når man taler om at logikken kan bryde sammen er der også et rigtigt godt råd til alle dem der er afhængige en fungerende computer, der som regel indeholder det meste af ens arbejde, ideer og kommunikation med kunder og forretningsforbindelser – TAG BACKUP! Og det skal være på et eller flere eksterne medier. Og da jeg jo selv er udbyder indenfor den branche, vil jeg blot tilføje en meget vigtig ting: Det dårligste tidspunkt at verificere sin backup, er den dag hvor man virkelig HAR brug for den. Så derfor check om de filer, man troede, man har gemt, nu også er dér, hvor man tror, de er.
Det allersidste kapitel handler om forsikringer, og hvor vigtigheden beskrives i al sin enkelthed, at der er ingen af dine private forsikringer, der dækker noget af det, der har at gøre med din virksomhed. Igen en masse gode råd om forsikringer og juridiske spidsfindigheder i statements fra en advokat og en enkelt kommentar fra en mikrovirksomhed, der have indbrud i hjemmet.

Konklusion:
Alt i alt har bogen Rum til at arbejde været et rigtigt godt bekendtskab. Det er tydeligt at mærke at Pia Jønsson har både en solid erfaring og et godt netværk at trække på, illustreret med de mange citater i bogen. Det er en god håndbog, som alle freelancere og mikrovirksomheder kan bruge direkte på sin nuværende situation og med masser af referencer til de øvrige bøger i Børsen Mikro bogserien. Og husk så: ”Al ting er i forandring, ingenting er omsonst!” Let omskrevet fra digteren Benny Andersen.

Bog: “Nyttige nettverk” af Kerstin Marthinsen

Af Gaest

Nyttige nettverk - norsk bog om netværk og netværksetik

Nyttige nettverk - norsk bog om netværk og netværksetik

Kerstin Marthinsen: ’Nyttige nettverk – suksess på jobben’, Aschehoug, 2009
Norsk

 

 

 

Anmeldt af Margrete Bak, www.Jobdesign.net

Lad det være sagt med det samme – Kerstin Marthinsen har skrevet en sober grundbog i praktisk forståelse og opbygning af netværk. Bogen behandler, hvad netværk overhovedet er, belyser etiske overvejelser i forbindelse med opbygning og brug af netværk, beskriver meget forskellige typer af netværk, og lægger sin tyngde på helt praktisk opbygning af netværk. At det alt sammen skrives på et smukt og letforståeligt norsk, og suppleres med sjove illustrationer, gør kun glæden ved at læse bogen større.

Udgangspunktet for hele bogen er, at netværk handler om ’at give og måske få’ og ikke om ’at tage’. Denne præcisering ligger som præmis for behandlingen af

·         elevatortalen (der her omtales med det amerikanske udtryk ’sound bite’)

·         synlighed

·         værdien af at tage kontakt

·         mingling

·         evnen til at lytte

·         hjælpsomhed, som professionel arbejdsform

·         opfølgning

·         og organisering af netværksmøder

Herefter behandles værktøjskassen, som i KM’s version indeholder

·         visitkort

·         virtuelt håndtryk

·         nyhedsbreve

·         weblogs

·         nettikette

·         brug af deltagerlister

·         sociale netværkslister som LinkedIn, Facebook og alumninetværk.

Som en sjov pointe venter KM med at behandle spørgsmålet om, hvorfor man overhovedet skal interessere sig for netværk, til det sidste kapitel. Det er usædvanligt og førte til, at jeg valgte at starte min læsning af bogen bagfra, da det åbenbart var væsentligt for min forståelse at vide, hvilket ærinde bogen så at sige er ude i.

Kapitel 2 om netværksetik er skrevet af Tove Pettersen, der har en doktorgrad i humaniora og er førsteamanuensis i filosofi ved Universitetet i Oslo.  TP bruger en rubricering fra Aristoteles i henholdsvis karaktervenskaber, glædesvenskaber og nyttevenskaber til at diskutere begrebet netværk, hvad jeg ikke har set før.
Hvad der traditionelt blot rejses som spørgsmål om ’nepotisme’, deles her op i spørgsmål om habilitet, offentlighedsprincipper og klassiske dilemmaer om, hvorvidt målet helliger midlet. Kapitlet kommer derved betydeligt dybere i disse dilemmaer end det ellers behandles, og alt sammen på et smukt og letforståeligt norsk.   

 Læsning af bogen efterlader hos mig en fornemmelse af, at der er ganske stor forskel på diskussionen om netværk i henholdsvis Norge og Danmark. I Danmark diskuterer vi ikke længere OM netværk, men mere HVORDAN, og derfor kan det være forfriskende at blive mindet om, at netværk ikke er en selvfølgelighed, og at vi med fordel kan gøre os umage med at beskrive og organisere netværk, så de både er effektive og transparente.

Bogen har taget en svær opgave på sig ved at ville behandle både interne virksomhedsnetværk, såkaldte alumninetværk for tidligere ansatte eller tidligere studerende, og åbne organiseringer blandt f.eks. mikrovirksomheder og frie agenter.
For den læser, der kun interesserer sig for mikrovirksomheder, kan der synes at være langt imellem pointerne, og jeg vil derfor straks henvise til afsnittet s. 67 – 69, samt til hele 4. kapitel om netværksopbygning i praksis.

Jeg vil især anbefale bogen til to læsergrupper:

·         læsere, der søger en generel gennemgang af hvad netværk er – og kloge råd om, hvordan de opbygges og udvikles

·         læsere, der særligt ønsker en diskussion af etiske dilemmaer i netværk.

God læselyst! 

Boganm: Homo Conexus af Morten Bay

Af Gaest


Homo Conexus
– netværksmennesket skrevet af Morten Bay, der pt. bor og arbejder som konsulent i USA med medie- og forbrugertrends. 

Bogen er udgivet på Gyldendal Business, ISBN: 9788702068788 er på 242 sider og koster 300 kr. 

 Homo Conexus - netværksmennesket
Bogen beskriver nye forbrugere, nye medarbejdere og nye venskaber i en verden under forandring. Med fokus på de der er 25 år og der under, og som er vokset op med mobiltelefoni og internettet som en naturlig del af deres hverdag. Hvad det betyder for deres tilgang til livet? 

Bogen er tilegnet alle der har brug for at vide hvad der driver de unge i deres arbejds- og private liv. Hvilke holdninger de har, hvilke krav de har, hvad der er vigtigt for dem. Og hvordan dette er forskelligt fra industrisamfundets tænkning.

 

Anmelder:

Lene Bornemann, stifter og ejer af ARTS in BUSINESS, der udvikler personlige og kreative talenter for kommunikation, ledelse og innovation hos ledere og medarbejdere.  

Homo Conexus - netværksmennesket
I bogen skriver Morten Bay den teknologiske og mediemæssige samtidshistorie – om hvordan tekst-tv, mobiltelefoner og internettet har udviklet sig over de sidste 20 år og blevet en integreret del af alles liv.

 

Hvad betyder det for de unges værdier, attituder og metoder, at de har haft denne teknologi til rådighed - altid? 
Det betyder at de er gode til at multitaske, at de er gode til at samarbejde, indgå i netværk, påtage sig ansvar, lære af erfaringer og inkludere andre – men de kræver at blive involveret, at al viden er til rådighed, at de bliver taget alvorligt og at virksomheden er flad og decentral.
Deres fokus er måske ikke så meget arbejdspladsen, som deres eget personlige projekt med at netværke og udvikle sig – at skabe sig muligheder.

De centrale budskaber i bogen
Morten Bay formår at tegne et rigtig godt billede af netværksmennesket. Deres behov for netværk, deres dedikation til netværket og dets udvikling og deres måde at løse opgaver og udvikle sig, gennem netværk.
Det er inspirerende at læse, at netværksmennesket har en veludviklet koncentrationsevne, evner at multitaske, har overblik, en rigtig god omstillingsevne og en kreativ selvstændighed. Alt i alt besidder potentialet til at arbejde meget effektivt. For mig er det store spørgsmål, hvordan får vi netop disse kompetencer foldet ud i virksomheder hvor den primære kultur er præget af industritænkningen?
Bogen er et input til at forstå – og en inspiration til at tage en dialog om dette på arbejdspladserne. 

Og det næste spørgsmål er så: er det et enten/eller – eller kan vi skabe et både –og?
Morten Bay koncentrere sig om at sikre forståelsen for Homo Conexus – resten er op til den enkelte virksomhed at tage stilling til. Han skriver dog om tre måder virksomhederne typisk reagerer på:
1. De forsigtige (dem der lægger begrænsninger på brugen af f.eks. facebook, instant messaging-klienter osv.)
2. De kompromissøgende – der træffer beslutninger løbende efterhånden som konflikterne opstår.
3. De proaktive, der arbejder som Homo Conexus’er, fordi det er dem, der arbejder der, eller det er dem ,der er deres kunder – eller fordi de tænker mod fremtiden.

Hvad betyder det i arbejdslivet?
I de sidste fem år har jeg arbejdet med mine kunder netop på at træne skiftet fra Industritænkning til Netværkstænkning mht. opgaveløsning, ledelse og kommunikation. Derfor var det meget interessant at læse, at de unge, qua deres opvækst, besidder evnen til at arbejde netop på den måde, som det er optimalt at arbejde for at løse opgaverne i fremtidens vidensvirksomheder.

Spørgsmålet er, hvad der skal til for at få Homo Conexus til at blomstre?
Her giver Morten Bay en række konkrete tips: Drop e-mailen som intern virksomhedskommunikation, tænk i flade organisationer, led uden magt, brug ressourcer på at sikre samlivet mellem de af medarbejderne der er i Industri paradigmet og de der er i netværks paradigmet. 

Andre spændende pointer
Morten Bay dækker en lang række aspekter af udviklingen i sin bog – det gør den spændende, men også ret uoverskuelig.
Han dækker ud over teknologiens udvikling også mediernes udvikling. Hvad gratis-princippet har betydet både indenfor software, nyhedsformidling og musik. Og hvad convenience (bekvemmelighed/lettilgængelighed/lethed) betyder for vores forbrugsvalg og distributionen af varer.

Er der håb forude?
Jeg vil her til sidst indrømme, at jeg er blevet vildt provokeret af Morten Bays bog. Det, at blive slået i hartkorn med alle andre – blot på grund af alder og social skoling passer mig dårligt. Det har dog mildnet mig meget, at Morten Bay i et interview med Børsen TV har udtalt, at folk over de 25 år kan tillære noget af den mentalitet Homo Conexus’erne har. Mon ikke det gælder for en stor del af os her i Mikronet?

Anbefaling
Der er rigtigt meget spændende og inspirerende tankestof i Morten Bay’s bog, og jeg kan på det varmeste anbefale den. F.eks. har den allerede været til inspiration for det Advisory Board om undervisningen, jeg er en del af i Niels Brock’s Innovationsuddannelse og Iværksætterhus. Hvordan skal undervisningen tilrettelægges, så Homo Conexus’er får mest muligt ud af det?
Og helt i tråd med bogens indhold, er forfatterens litteraturliste en oversigt over en lang række links og stort set ingen bøger.
Læs mere her – og følg en række links til anmeldelser, radio og tv interviews. 

Anm: Big Business af Jette Friis O’Broin

Af Gaest


Jette Friis O’Broin
Big Business
En håndbog for iværksættere, selvstændige og andre, der ønsker succes i erhvervslivet
Schultz Forlag

ISBN 9788760917349
At få endnu en succesbog i hånden om iværksætteri er oftest en underlig fornemmelse.
Der er mange af dem og med mange forskellige vinklinger.
Her er til gengæld en bog med både en masse opsamlet viden og god måde at præsentere en enorm mængde af de informationer man kan bruge som ny eller erfaren iværksætter.

Jeg har selv være iværksætter eller innovator igennem 17 år og alligevel er der ting ,som jeg både genkender og nikker til, lige som der også er nye oplysninger jeg ikke kendte. Bogen gennemgår Hele spektret som selvstændig. Fra det at have ideen om at blive selvstændig, over valget af sin egen virksomhedsform, til praktiske betragtninger som økonomi, marketing, branding, kommunikation og medarbejdere, selv det at opleve at tingene ikke går godt er taget med.
Bogen er krydret med fortællingerne fra succesrige menneskers oplevelser og erfaringer, ikke kun fakta. Afsnittene om netværk, vækst og socialt ansvar giver en del tanker om virksomheden på den bløde måde, lige som afsnittet om hvordan vores egen sårbarhed skal tages med på råd undervejs, for eksempel ved sygdom eller forebyggelse af stress.
Bogen er på den måde fyldt med gode råd og citater fra folk der haft succes igennem mange år,som for eksempel Camilla Andersen’s råd “gør som i sport - lær af fejlene”, et råd som vi måske alle skal mindes om en gang imellem. Det bedste ved bogen er dog at den ikke ser på gammel tid, men er opdateret og “kun” mangler finanskrisen, ellers er alt tæt på og passer til hverdagen i dag, primært fokuseret på Danmark.

Jeg brugte bogen både som “godnatlæsning” fra ende til anden og som opslagsbog, selv det at læse fra ende til anden var ikke kedeligt. Så jeg kan kun sige “godt sat sammen og skrevet. Til lykke, jeg håber den får mange læsere”

Anmeldelsen er skrevet af
Kurt Søndergaard
Zilo Systems A/S
Kettingevej 27
DK-4892 Kettinge
www.zilosys.dk

Boganmeldelse: Personlig Gennemslagskraft

Klaus Møller Af Klaus Møller

Jesper Klit har skrevet en meget spændende og brugbar bog om kommunikation: Personlig Gennemslagskraft, med undertitlen: Syv Stærke Vaner Fra Verdens Bedste Kommunikatører.

I forordet skriver Jesper Klit: ”Bogens bærende præmis er: At hvad enten du er international koncernchef eller leder af en vuggestuen, så har de brug for at anvende din personlige gennemslagskraft til at kommunikere effektive og dermed få ting til at ske. Ved at blive bevidst om de teknikker, der styrker og forstærker kommunikationen, kan du lære at skrue op for din personlige gennemslagskraft. Og denne bog giver dig en detaljeret indblik i de syv stærkeste vaner fra nogle af verdens bedste kommunikatører”

Som det fremgår af uddraget af forordet, så har Jesper Klit skrevet en bog som rammer meget bredt, idet vi alle kommunikerer og vi alle kan blive bedre og mere bevidste om hvordan vi kommunikerer mere effektivt.

Jeg synes at Jesper Klit har skrevet en meget anvendelig bog, fordi han gennemgår, stort set alle, aspekter af hvor vi kommunikerer med hinanden.

I gennem en række spændende og letlæste kapitler får læseren indblik i, hvordan man bedst planlægger og udfører sin kommunikation.

De syv vaner som Jesper Klit går i dybden med er:

  1. Kend dig selv
  2. Planlæg dig til succes
  3. Sig det samme som din krop
  4. Sæt dig selv i scene
  5. Involver dit publikum
  6. Design og fortæl historier
  7. Træn din personlige gennemslagskraft

Bogen begynder med, at læseren selv finder ud af hvilken kommunikationstype han er og hvilke områder man derefter kan udvikle.

Derudover giver bogen i bred indsigt i kropssprog, selviscenesættelse og hvordan man involverer sit publikum.

Der anvendes teknikker fra coaching og NLP, ligesom der også refereres til forskellige resultater fra forskning i kommunikation.

Hvert kapitel afsluttes med forskellige opgaver til læseren, hvor man i praksis kan lære sig selv at kende som kommunikatør og få stillet opgaver, som er med til at træne og skærpe læserens egen kommunikation.

En fin ting ved bogen er at der efter hvert kapitel, er en opsummering af det stof man lige har været igennem.

Det fremgår tydeligt af bogen at Jesper Klit er en meget trænet kommunikationsrådgiver, som både i teori og praksis gør rede for stoffet i bogen.

Bogen er krydret med historier og anekdoter fra ”den virkelige verden” og det gør stoffet i bogen meget levende. Og derved får man som læser også mulighed for, af og til, at trække på smilebåndet over de forskellige historier. Bogen refererer også til en række kendte personer, mest politikere, og giver eksempler på hvordan de kommunikerer.

Som stemmetræner er jeg vant til at arbejde med en lang række af de samme principper, som Jesper Klit bruger men det har været dejligt, at få et stort overblik over både teori og praksis i kommunikation.

Den eneste anke jeg kan have mod bogen er at der ikke er et register som ville gøre det meget lettere at finde tilbage til enkelte emner osv. igen.

Som der står i bogens forord, så kommunikerer vi alle og derfor vil alle kunne bruge bogen, til at få indsigt i egen personlige kommunikation og få redskaber til at forbedre kommunikationen.

Jesper Klit: Personlig Gennemslagskraft, Børsens Forlag, 2009

Mere info på www.personliggennemslagskraft.dk

Klaus Møller

www.klausmoeller.dk

Anmeldelse: 50+ og nystartet

Af Gaest


Børsens Forlag
ISBN: 978-87-7664-308-9
Pris kr. 250,-
Bogens webside: www.50plusognystartet.dk

Fakta:
Bogen ”50+ og nystartet” er rettet mod dem, der gerne hurtigt vil se en effekt af deres indsats, da de ikke har lang tid tilbage at arbejde i.
Den primære målgruppe er dem, der ønsker at starte et enkeltmandsfirma eller en konsulenttjeneste, der er grundfæstet i egen specialkompetence.
Bogen er koncentreret om de forhold man skal overveje, når man har rundet det halve århundrede, før man tager skridtet til at blive selvstændig.

Bogen er bygget op i to dele:
Første del handler om erfaringer og består af 12 interviews med mennesker, der har taget springet; om deres bevæggrunde, drømme og overvejelser.
Anden del tager fat i den praktiske side af sagen og er bygget op i temaopdelte kapitler, der handler om, hvor du står i livet, hvad du skal tænke over, dagligdagen, økonomi, budgetovervejelser, pension, sikkerhedsnet, netværk og meget mere.

Bogen er skrevet af journalist og forfatter Abelone Glahn, der også driver den selvstændige virksomhed Amedia, hvor Abelone Glahn rådgiver om opbygning og drift af netværk og praksisfællesskaber i foreninger, organisationer og virksomheder.
Abelones speciale er online netværk og virtuel branding på nettet. Abelone Glahn har desuden skrevet bøgerne ”Dit virtuelle håndtryk”, ”Frie agenter”, ”Mikrovirksomheder med vokseværk” og ”Dit professionelle netværk”.

Denne anmeldelse er skrevet af Ditte Ferdinand, der for godt 1 år siden som bierhverv startede sit eget konsulentfirma, der hjælper virksomheder til bedre resultater gennem styrkelse af relationer og arbejdsglæde.

Anmeldelse af bogen 50+ og nystartet:
Bogen starter med 12 fortællinger om mennesker der er 50+ og har taget springet som selvstændig. Fortællingerne giver et meget levende billede af, hvad det vil sige at starte sin egen virksomhed og indeholder oplysninger om alder, hvornår de er startet, hvad de beskæftigede sig med inden de blev selvstændige, hvad deres arbejdsområde er, hvor de har deres daglige arbejdsplads og deres familiære ansvar.
Fortællingerne er illustrerende og har givet mig et bredt og varieret indtryk af processen, om bevæggrunde, drømme og overvejelser ved at blive selvstændig, og gør dermed bogen vedkommende for målgruppen; de læsere der ønsker at starte et enkeltmandsfirma eller et konsulentfirma, som er grundfæstet i egen specialkompetence.
Det, der samtidig gør bogen meget aktuel er, at samtalerne er fulgt op over en længere periode og dermed også kommer ind på krisens betydning for den enkeltes virksomhed. Det har givet mig et indtryk af, at krisen ikke nødvendigvis er skræmmende, da flere af fortællingerne viser at 50+’ere netop har nogle basale kvaliteter, som er meget efterspurgte netop nu. Faktisk har bogen inspireret mig til at kaste mig ud i at blive selvstændig som mit hovederhverv.

”50+ og nystartet” er ikke en traditionel iværksætterbog, der giver anvisninger på eksempelvis skatteforhold, momspligt og momsregistrering, virksomhedsformer og andre faktaoplysninger, men derimod en bog der i sin anden halvdel har ført mig gennem en række temaer, der er beskrevet, så det har givet mig lyst til fordybelse i de forhold der er væsentlige at have fokus på, når jeg nu gennem bogen er blevet bekræftet i mit ønske om at blive selvstændig på fuld tid.
Jeg er blevet ført gennem tankeprocesser omkring, hvad der har givet mig lyst til at blive selvstændig, hvad der har udløst det, hvad der nu har fået mig til at tage springet, og hvordan jeg har tænkt mig at fuldføre drømmen om at blive selvstændig. Jeg er blevet inspireret til at overveje om jeg skal arbejde alene eller sammen med andre, hvordan familien stiller sig, hvordan jeg får udbygget mit netværk, og ikke mindst, hvad jeg er værd og hvordan jeg vil sælge mig selv!
Endelig har bogen ført mig gennem tanker omkring økonomi, budgetter, pension, a-kasse og andre former for sikkerhedsnet, der er væsentlige at tage stilling til.

Abelone Glahn har en evne til at beskrive temaområderne så inspirerende og levende, at bogen er svær at lægge fra sig. Jeg har fået inspiration til at tænke mere og dybt ind i områder, som jeg uden denne bog måske allerede mente at have overblik over.

Til bogen er også knyttet en webside 50plusognystartet.dk, hvor du kan gå ind og downloade nyttige redskaber til hjælp ved start af din egen virksomhed.

Konklusion:
”50+ og nystartet” er en meget inspirerende og højaktuel bog for modne mennesker der har lyst til, eller er bragt i en situation, hvor det at gå selvstændig viser sig som en ny mulighed i resten af arbejdslivet.

Ditte Vibede Ferdinand
HR-udviklingskonsulent
Master in Adult Learning &
Human Resource Development
www.ditteferdinand.dk

Anmeldelse : Groundswell af Charlene Li og Josh Bernoff

Af Gaest


”Groundswell – Vinderstrategier i en verden af sociale teknologier” af Charlene Li og Josh Bernoff

Anmeldt af Marina Hjørdie,

Børsens Forlag, ISBN 978-87-76-64401-7, bogens  hjemmeside med meget spændende materiale www.groundswell.forrester.com

FAKTA:
Bogen handler om hvordan man som virksomhed bør forholde sig til de nye sociale medier som fx Facebook, YouTube, blogs og wikier. Disse medier udgør en magtfuld og anarkistisk understrøm = det engelske udtryk ”groundswell”, som har ændret magtfordelingen mellem institutioner, virksomheder og forbrugere – spillereglerne er ændret, magten ligger i dag hos individerne og fællesskaberne.

Bogen er skrevet af de to forskere Chalene Li og Josh Bernoff, fra Forrester Research, som er eksperter i de nye sociale medier.

Målgruppen er primært ledelse og marketingsfolk i større virksomheder, hvis jeg skal identificere målgruppen ud fra de mange gode eksempler der er i bogen, men jeg mener nu, at selvstændige og alle som er beslutningstagere i virksomheder, organisationer og i politik vil kunne have glæde at læse denne bog, da den giver indblik og forståelse af de psykologiske faktorer, de enorme muligheder og ikke mindst farerne ved de nye sociale medier.

”Groundswell” er overordnet opdelt i tre dele:
Del 1. Forståelse af understrømmen, hvor man introduceres til et psykologisk indblik i understrømmens magt og den sociale teknografikprofil.
Del 2. Udnyttelse af understrømmen, her lærer man at lytte, tale og tilføre understrømmen ny energi.
Del 3. Understrømmen skaber forvandling, her beskrives den ultimative brugerdrevne innovation, nemlig når magten overgives til forbrugerne og til medarbejderne.

ANMELDELSE:
Boganmelder Marina Hjørdie er virksomhedskonsulent i Væksthus Hovedstadsregionen, hvor hun arbejder med at skabe vækst og udvikling i små og mellemstore virksomheder, derudover er Marina forfatter til to bøger om netværk og til en visuel forretningsplan.

 ”Endelig”, tænkte jeg da jeg fik denne bog i hænderne, ”endelig en chance for at få et overblik og en forståelse for de nye sociale medier, som jeg har flirtet lidt med, og som jeg fornemmer, er med til at vende op og på vores verden, men som jeg bare overhovedet ikke kan overskue.

I bogen beskrives understrømmer på denne måde:

”En social tendens, hvor folk bruger teknologier til at få de ting, de har brug for, fra hinanden, i stedet for at få dem fra traditionelle institutioner som fx virksomheder.”

Det som virkelig appellerer til mig ved denne bog er, at man ikke har valgt at beskrive bogen ud fra en teknologisk vinkel, men fra en mere menneskelig vinkel. I bogen præsenteres læseren selvfølgelig for værktøjer som blogs, wikier, facebook, virale videoer, virtuelle fællesskaber, men uden at det bliver alt for teknisk, derimod får man en fin introduktion til den kollektive intelligens nye magt, og hvordan den sætter helt nye spilleregler for alt lige fra markedsføring til politik.

”Groundswell” er en velskrevet og virkelig interessant bog, måske mest fordi verden virkelig har manglet en bog der forsøger at beskrive de psykologiske aspekter der ligger bag disse nye muligheder for at kommunikere.

Bogen er god at blive klog på, den er spækket med gode historier og eksempler. Forfatterne mestrer at skabe en balance mellem teori og gode historier, hvilket er ret vigtigt for læsbarheden. Fx fandt jeg den meget omfattende indførsel i forfatternes opfindelse; ”den sociale teknografikprofil” bare en anelse tør, men jeg er sikker på at det er meget interessant læsning for en markedsføringsperson. Dette blev dog straks efter opvejet af gode historier om ”Streisand effekten”, ”Will it blend”, RottenTomatoes, LEGO, beinggirl.com osv.

Bogen fungerer også en værktøjskasse som anviser brugbare strategier for hvordan man kan udnytte understrømmen til ens fordel. Sjovt nok handler værktøjerne ikke særligt meget om, hvad du skal gøre, men mere om hvordan du skal være, det handler om at udvikle den rette holdning - undserstrømstankegangen. ”Groundswell egner sig dog ikke som opslagsværk, da den benytter sig meget af henvisninger til andre dele af bogen, som man kun kan holde styr på, hvis man læser hele bogen i sin helhed.

Forfatterne har skrevet bogen med det formål for at give læserne et overblik og en forståelse for de nye sociale medier, som et fænomen og det synes jeg til fulde, at de lever op til. Jeg synes også man får nogle brugbare redskaber med sig, om end jeg godt kunne savne nogle redskaber/strategier for mindre virksomheder, da langt de fleste af eksemplerne går på meget store virksomheders trængsler med at få omstillet deres kultur til disse nye teknologiers paradigme. Der findes dog nogle enkelte gode eksempler på mindre virksomheder, der virkelig har ændret deres virksomheds vækstrate ved at arbejde strategisk med de sociale teknologier, bl.a. en vinproducent og en blendervirksomhed. Jeg tror bestemt, at nye og mindre virksomheder, der fra starten indarbejder markedsføringsstrategier i de sociale medier vil have et kæmpe potentiale.

Jeg synes, at bogen virkelig er læseværdig og sidder tilbage med en opløftet fornemmelse af, at dette nye fænomen vil få langt større betydning for vores samfund end vi aner, måske fordi der i bogen slutning konkluderes dette:
 
”Noget slog os ved samtalerne med de succesrige understrømstænkere i denne bog”. ”De anlagde en anden indgangsvinkel. De har alle sammen lært noget, de har alle sammen opnået en højere profilering af deres virksomheder, men de praler ikke. Tværtimod ser de ud til at afspejle en jordbunden kvalitet, fordi de ved at de er i kontakt med noget der er større end dem selv.”

Anmeldelse: Forstå regnskabet

Af Gaest

 

Bogen ’Forstå regnskabet’ er skrevet af cand.oecon. Helle Lauritsen, der er sekretariatschef i Danske Invest. Den er udgivet på forlaget Nyt Juridisk Forlag www.nytjuridiskforlag.dk og er en del af serien Ret & Rimeligt.

ISBN: 978-87-7673-117-5

Pris: 198,00 kr.

 

Boganmelder: Merete Rostrup Nielsen, sprogmenneske, der som iværksætter (www.italesat.dk) skrigende og med hænderne bundet på ryggen er blevet pisket ind i regnskabets verden. Har dog helt frivilligt kastet mig over nærværende bog, hvis titel ’Forstå regnskabet’ i min verden som udgangspunkt er en antitese … Man kunne jo risikere, at blive klogere.

 

Helle Lauritzen kalder sin målgruppe for ’nye regnskabslæsere’, og på bagsiden forklares, at bogen er relevant, hvis man har behov for at kunne gennemskue økonomien i f.eks. sin boligforening, sportsklub eller en virksomhed, man overvejer at blive aktionær i.

Det er en vigtig pointe, for det er bestemt en af bogens største forcer at give tip til, hvad man skal tænke over, når man ser en virksomheds tal, hvor faldgruberne kan være, og hvordan man læser bag tallene. Jeg, der gerne praler af at være regnskabsdum, tog mig faktisk i enkelte gange at tænke ’interessant!’.

 

Med den definerede målgruppe står det klart, at bogen ikke har til hensigt at være en praktisk håndbog for nye regnskabsskabere, hvilket den heller ikke er. Alligevel kan den ikke dy sig for at falde i en gang i mellem, som når der f.eks. gives tip og gode råd til nystartede virksomheder om valg af bogføringssystem, eventuel outsourcing osv. Og mer’ vil have mer’ J.

Det er ikke fordi, at de konkrete afsnit om bogføring, resultatopgørelse, balance og noter ikke er overskuelige og pædagogisk skruet sammen. Når man bare holder sig for øje, at det ikke er praktisk gennemgang beregnet for den, der selv skal nørkle med den slags, bliver man ikke skuffet.

 

Bogens hensigt er at sætte den nye regnskabslæser ind i regnskabets overordnede begreber. Og det gøres i et artigt og pædagogisk sprog med forventeligt få farver gennem de første kapitler: Hvad er et regnskab, regnskabets brugere og regnskabets regelsæt.

Det er nu synd, at netop disse første kapitler, der burde berolige den regnskabsforskrækkede, er de mest forvirrende, fordi forfatteren prøver at simplificere et område, der på en gang er komplekst og meget, meget bredt.

Hvis jeg f.eks. har købt bogen for at gennemskue min boligforenings regnskab, og jeg slår op under grundlæggende krav i kapitlet regnskabets regelsæt, så vil jeg nok blive forvirret over, at det hovedsageligt handler om noter og krav om delårsrapporter for børsnoterede virksomheder.

Hvorimod en formentlig for målgruppen central ting, som hvornår en lille virksomhed egentlig er regnskabspligtig, i mine øjne ikke forklares fyldestgørende.

Der står: ”Klasse A: Personlige virksomheder og meget små virksomheder: Det er frivilligt for små virksomheder at aflægge årsregnskab. Vælger de at gøre dette, skal de grundlæggende krav dog være opfyldt.” Klasse B defineres som: ”Små virksomheder, der ikke er omfattet af A: Balancesum 1-20 mio. kr. Nettoomsætning: 0-40 mio. kroner. Antal ansatte: 0-50”.

Som læser kan jeg ikke gennemskue, hvor grænsen går mellem A og B? Er det, når balancesummen er > 1 mio. kr., er det når man vælger at aflægge regnskab, eller er det i virkeligheden, når man ophører med at være privatejet, dvs. når man er et aktie- eller anpartsselskab?

 

Det er klart, at når man både prøver at tilfredsstille medlemmet af den lokale rideskole og den, der ønsker at se Novozymes revisionspåtegninger efter i sømmene, tja, så vil alle før eller siden føle sig momentant forbigået.

Ambitionen er primært at give førstnævnte en stribe af aha-oplevelser. Og det tror jeg også lykkes et stykke hen af vejen. Men det skinner tydeligt igennem, at forfatterens lidenskab og force er analyserne og vurderingerne - der hvor tallene begynder at fortælle historier og leve deres egne liv. Og det gør særligt bogens sidste kapitler som f.eks. nøgletal, likviditet, og vurdering af virksomheden velskrevne, interessante og læsbare.

 

Blev jeg så klogere? Ja absolut. Der er bestemt gode fif at hente i bogen, hvis man vil forstå regnskabet. Der er også mange gode eksempler på enkle og brugbare gennemgang af begreber. Så hvis man, som jeg føler, at man er blevet sat på ikke så få stole gennem de første 50 sider, kan jeg kun sige: fat mod! Det lysner!

Anm.: “Freelancer” af Pernille Nørregaard

Af Gaest

 

Bogen er skrevet af Journalist og freelancer Pernille Nørregaard. Pernille Nørregaard er uddannet journalist og antropolog og skriver for en række magasiner  på freelancebasis. Bogen handler om hendes egen overgang til freelancerjobbet og er fyldt med faktuelle gode råd, oplysninger og egne utallige erfaringer fra hendes egen karriere.

Målgruppen er overvejende alle kommende eller helt nye personer, der ser mulighederne i at starte som selvstændig freelancer eller iværksætter.

 Bogen indeholder råd og vejledninger lige fra anvisninger til hvordan man kommer i gang, hvordan man skaber kontakter, hvordan man sælger, økonomi og daglig drift, skat, moms, forsikringer samt efteruddannelse.

Bogen er udgivet på forlaget Nyt Juridisk forlag som en del af serien Ret & Rimeligt
ISBN 978-87-7673-078-9
Titlen er: Freelancer
Pris 198 kr.
Pernille Nørregaards egen webside: http://www.bogskriveriet.dk

Boganmelder Martin Bolbroe er selvstændig IT konsulent og freelancer siden 2006. Er selv startet op på fuldstændig bar bund og har selv gjort alle erfaringerne.

 Anmeldelse af bogen Freelancer af Pernille Nørregaard:

Min første tanke, da jeg fik bogen i hånden, var at den lignede sådan en lille rejseparlør på spansk  jeg en gang havde. Bogomslaget har en ekstra fold både for og bag som man kan bruge som bogmærke under læsningen. Dermed kan man hurtigt slå op på det man havde fundet frem til og repetere det i en aktuel situation.
Dette kan nu godt vise sig at være praktisk, da der er en del praktisk og faktuel information i bogen.

Bogen er opbygget på en kronologisk rigtig måde. Den starter med hvilke overvejelser, der igangsætter tankerne om at blive selvstændig eller freelancer. Så fortsætter den naturligt med hvordan man udnytter sine evner og erfaringer, også de faglige, til at skabe sit eget job og de rigtige kontakter, der kan føre til at man tager springet. Videre går det med selve opstarten, med et godt afsnit med inspiration til hvordan man sælger, over den daglige drift med skat og moms til afsnittene med de forskellige muligheder for forsikringer og sikkerhedsnet, hvis engagementet skulle svigte. Endelig bliver man påmindet om, vigtigheden af efteruddannelse, som dels naturligt kommer med de opgaver man udvikler sig med, og dels overvejelserne om hvordan man udvider sin horizont uden at skulle miste formeget indtjening.
Til sidst er der så det kapitel, som jeg personligt synes bedst om, og der ligesom er ‘det’ gode råd i sådan en bog. Ja, måske kunne man skrive en hel bog om dette emne alene: Hvordan får man succes som freelancer?  Det er desværre alt for kort! Og det gentager lidt af det, der allerede står tidligere i bogen nemlig om Pernille Nørregaards egne erfaringer. Men så er det nok meningen, at man skal udveksle lige netop disse tanker med sit netværk.
Lige netop det er nok kardinalpunktet i enhver freelancer/mikrovirksomhed, at man har et godt netværk. Og der bliver i bogen lagt vægt på kvalitet frem for kvantitet. Derfor synes jeg godt om bogens indføring i ‘networking’ for begyndere, hvor der venligt men bestemt bliver fortalt at netværk er fordele, der går begge veje.
Afsnittet om at sælge ramte mig et blødt sted. Det er jeg nok ikke ene om, men det er lige netop et område, som falder os pæne jantelovsdanskere lidt svært. Og at man både kan og skal gøre noget ved det, understreges på en fin måde.
Dette fører mig naturligt videre til det næste guldkorn i bogen som jeg synes specielt godt om. Fordi det er en journalist, der skriver bogen, får vi her lidt insider viden fra journalisternes verden og hvad man egentlig skal lægge vægt på hvis vil udbrede kendskabet til sin virksomhed gennem journalistiske medier.
Til sidst vil jeg fremhæve den gode litteraturliste og links til relevante websteder bagerst i bogen.
Hvis jeg skal nævne noget som er mindre godt, så er det at der er brugt nogle symboler igennem hele bogen, som er placeret forskellige steder i sidemargenen. På indersiden af forreste bogomslag er disse symboler forklaret. Jeg må sige disse symboler gav ikke mig noget specielt under eller efter læsningen. Nu tror jeg nok at disse symboler har større relevans i de andre bøger i Ret og Rimeligt -serien fra forlaget (disse bøger er nævnt bagerst i bogen), men jeg har ikke læst nogen af disse bøger endnu så det bliver nok en påstand for egen regning.

Konklusion
En inspirationsbog for alle, der kunne tænke sig at følge vejen som selvstændig med sine faglige færdigheder i et freelance job.
Bogen er skrevet i et godt og letfatteligt sprog og jeg vil anbefale den til en kommende freelancer, der står lidt og tøver: ”Skal jeg gøre det?”

(Svaret er: ”Ja for fanden da!”)

Anm: E-værksætteren - din guide til den professionelle netbutik

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

Anmeldelse e-værksætteren

 

Titel: e-værksætteren. Din guide til den professionelle netbutik.
Forfatter. Lea Skov Lindbæk

Forlag: Booked
ISBN:  9788792363008

Pris: 299.-

Den sælges selvfølgelig på nettet:

www.evaerksaetteren.dk/ 

Når jeg læser en ny bog, sker det altid med en blyant i hånden. Jeg noterer gerne flittigt i bøger, skriver kommentarer, understreger vigtige passager, og hvis der er noget særligt, jeg skal take action på med det samme, skriver jeg mine initialer AB ud for.

Lea Skov Lindbæks bog  ”e-værksætteren” er den bog, jeg har sat flest AB’er i nogen sinde.

Hendes bog er en guide til den professionelle e-butik, og jeg har læst den for sent!
Jeg har nemlig startet en ikke specielt succesrig e-butik og undret mig over, hvorfor den ikke solgte kassen, før jeg læste bogen.

Nu ved jeg, hvad jeg har gjort galt, og jeg har virkelig gjort stort set alt galt.

Men nu ved jeg til gengæld også, hvad jeg skal ændre og ikke uvæsentligt - jeg har også fået at vide helt jordnært og praktisk, hvordan jeg skal ændre tingene.

Nu mangler jeg bare lige tiden til det, men det er jo ikke Lea Skov Lindbæks skyld.

 Bogen ”e-værksætteren, din guide til den professionelle netbutik” er en uhyre praktisk, meget nem og alligevel grundig gennemgang af, hvad du skal gøre fra start til slut, når du først påtænker, og siden kaster dig ud i at åbne og derefter ikke mindst drive butikken. Uundværlig fra første tanke til den dag forretningen skal udvides, fordi salget går så godt!

Jeg ærgrer mig over, at den ikke var skrevet, da jeg startede butik, og glædes over, at jeg nu kan få styr på mine fejltagelser frem for bare at give op.

Med vigtige screenshots af det, der er svært at forklare med ord gennemgår Lea Skov Lindbæk på små 200 sider

-         fænomenet e-handel

-         De første skridt – definer hvad du sælger, kunder, leverandører, konkurrenter og ikke mindst budgetter.

-         Teknik – hvilken butik skal jeg vælge, alt lige fra standardmoduler til hvilke features jeg med fordel kan få udviklet

-         Design – ikke kun hvor pæn den skal være, men især hvordan man følger en kunde intuitivt gennem en købsproces

-         Logistik – få en god arbejdsgang: Hvordan jeg bør indrette såvel mit pakkeri som at sørge for forsendelser med de faldgruber, der er i PostDanmark og forskellige konkurrerende forsendelsesforretninger, fordel og ulemper ved pakker eller breve

-         Service – alt det der kan gå galt som restordre, eftersende, ubekendte adresser og kundeservice, hvor LSL bl.a. fremhæver, at man i små detaljer skal give mere end kunderne regner med

-         Markedsføring – hvad nytter det, at du har en god forretning, hvis ingen kender den – LSL gennemgår traditionel markedsføring i presse, SEM (Search engine marketing) adwords og markedsføring gennem partnere, igen i detaljer men praktisk overkommelige. I dette kapitel er der desuden et godt og langt afsnit om nyhedsbreve, som er en disciplin for sig, men som uden tvivl bør koordineres som en naturlig del af en shop

-         Forretningsskab – øg dit salg på nettet – her går hun ind og lærer os hvordan vi analyserer statistikkerne og de besøgendes måde at færdes på sitet på, hun lærer os om at overvåge konkurrenter eller samarbejde med dem – meget inspirerende.

-         Og så afrunder hun med kloge betragtninger om, hvordan du bygger videre på din gode start og professionaliserer dig med bestyrelse, advisory board.

Det er vigtigt i denne anmeldelse at fremhæve designet på bogen, som indeholder mange instruktive skærmprint som eksempler på noget af det, der er svært at beskrive i ord. Når man læser, kan man samtidig danne sig et visuelt indtryk af, hvad LSLs pointer er.

Min e-butik er lille, og jeg har slet ikke samme ambitionsniveau som LSL. Jeg har ikke hidtil overvejet at gøre min butik til hovedbeskæftigelse, men jeg har da bestemt fået styrket min ambition om at sælge væsentligt mere end nu. Og bogen er meget ansporende til at forstå, at muligheden for en fuldtidsbeskæftigelse – ikke nødvendigvis til mig - er inden for rækkevidde.

Jeg fremhæver Lea Skov Lindbæk, fordi det er hende, der er forfatter, og fordi hun er praktikeren og har e-butikken Aura4Laura, som er hendes udgangspunkt. Men jeg skal ikke glemme, at bogen er blevet til i tæt samarbejde med journalisten Louise Reseke på hvis forlag, Booked, bogen da også er udkommet.

 Sidste tip: LSL har lavet et netværk for e-butikker. Det får snart sin egen hjemmeside www.evaerksaetterne.dk , og har notabene både mænd og kvinder som medlemmer.
Indtil hjemmesiden er oppe at køre, kan man skrive til LSL og anmode om medlemskab.

Om anmelder:
Abelone Glahn arbejder med netværk, selvstændige, mikrovirksomheder og Virtuelle communities.
Speciale: Virtuel rekruttering og onlinebranding.

Gok gok gok! - netværksprofiler

Jannitara Skjoldborg Af Jannitara Skjoldborg
“Hønemor” copyright Anastasia Marianna Hansen, www.universet.eu

Jeg er en høne!         

Jeg er meget begejstret for Marina Hjørdie’s visuelle forretningsplan *) som er udgivet af Erhvervs- og Videncenter Vestsjælland forlag 2007  Den appellerer til min kreative hjerne.  Interessen for Marina’s arbejde førte mig via hendes anden bog “Løven og Magueriteruten - find din netværksstil”  til www.netvaerd.dk hvor jeg fandt verdens første netværkstypetest.

Jeg elsker enhver form for personlighedstests, så jeg var naturligvis straks nysgerrig og tog den enkle onlinetest. 

Jeg bliver altid stimuleret af at se på mig selv og andre med nye øjne og fra friske (og gerne skæve) vinkler.  Jeg ved naturligvis, at intet er så endegyldigt og simpelt, at vi alle passer ind i foruddefinerede kasser.  Men med det forbehold in mente, så kan jeg godt lide den refleksion som en personlighedstest altid giver mulighed for :

Kan jeg genkende mig selv?, hvor godt synes jeg det passer?, kan jeg lide svaret?, hvis ja/nej, på hvilken måde vil jeg bruge denne erkendelse?, hvad kunne jeg tænke mig at holder fast i?, hvad kunne jeg tænke mig at udvikle i mig selv?, på hvilken måde kan jeg blive klogere ikke alene på mig selv ogmin egen adfærd, men måske også på andre?, hvilke perspektiver giver det i mit fremtidige virke? … o.s.v.

Jeg kan godt genkende mig selv i “Hønen” (og “sommerfuglen” - og de fleste andre typer :-)).  Billedet med hønen giver mening for mig.  Jeg synes det passer godt hvis det handler om “gok, gok kom og se her! jeg har fundet nogle gode korn…..”.  Jeg synes nemlig, at noget af det mest inspirerende, motiverende og sjove er at dele opdagelser, viden, idéer, kontakter m.v. med andre.

Og det er jo meget godt…. Men måske der også er noget godt at hente i de gode kvaliteter i en “Høg” og en “Løve”? **)

Jeg har hermed besluttet, at jeg fremover vil øve mig i, at opføre mig lidt mere som en “høg” og en “løve”!

Hvad med dig - hvilken type er du - og hvilke egenskaber vil du øve dig i at (videre)udvikle?

Du kan læse mere om Marina’s arbejde og netværkstyperne på hendes blog. 

Jannitara Skjoldborg

Mentorcoach ogsamlivscoach

www.jannitara.dk

 

*) freelance journalist Elisabeth Kolerus Vind har her på Mikronet.dk lavet en anmeldelse af “Din virksomhed - en visuel forretningsplan”

**) Personlig coach Dann Sommerhar her på Mikronet.dk tidligere skrevet om nogle af de forskellige netværksprofiler

Anm: Fra Biks til business - når kvinder tænker vækst

Af Gaest

Fakta

· Forfatter: Karen Lumholdt
· Resumé: Bogen handler primært om at hjælpe kvindelige iværksætter ud over deres egne svagheder frem mod de mål de gerne vil nå. Og endnu længere - derhen hvor mange kvinder ikke når enten på grund af typiske kvindelige hæmninger, eller fordi de mere kvindelige værdier ikke udfoldes så nemt sådan som verden hænger sammen ligenu.
Det overordnede mål med bogen kan beskrives som: At blive bedre til - at tjene flere penge - på kortere tid - på det man gerne vil lave.
· Målgruppe: Kvindelige iværksættere som har overstået den første opbygningsfase og ønsker at vokse med deres virksomhed.
· Forlag: Børsen Mikro, www.borsenmikro.dk
· ISBN: 978-87-7664-382-9
· Titel: Fra Biks til business, Når kvinder tænker vækst
· Antal sider: 114sider. Pris 199,- kr ?
· Anmelder: Lise-Lotte Ringby, selvstændig – konsulent- rådgiver, Ringby Regulatory Affairs, www.regulatoryaffairs.dk. Udarbejdelse af dokumentation for medicinsk udstyr, herunder: Risikostyring, klinisk evaluering, biologisk evaluering, toksikologiske vurderinger, kvalitetsstyring m.m.

Anmeldelse

Bogen handler om at forvandle sin virksomhed fra at være en ”biks” til at være en ”business”, hvor man bevidst arbejder med alle sider af sin virksomhed – også de økonomiske sider. En pointe er at en ”business” ikke nødvendigvis indebærer at man ansætter en masse mennesker og bliver ”leder”. Mange rådgivere og coaches kommer til at se deres forretning i lyset af ønsket om at være leder. Derved kan man blive ledt på afveje.

Karen Lumholdt har bedre fat i at holde en anden type af virksomhed ”på sporet”. Den type virksomhed er formodentlig den, der appellerer mere til kvindelige iværksættere end til mandlige ditto.

Dejligt tænkte jeg, det er lige den bog, jeg har brug for nu, hvor jeg selv har været i gang som rådgiver i 2-3 år. Og den henvender sig til kvinder, så kan det da være, jeg kan finde noget i den bog, jeg kan bruge. Jeg har jo haft kontakt til forskellige iværksætterrådgivere, hvoraf nogle af dem har haft diverse fordomme overfor os atypiske kvindelige iværksættere, der sikkert “ikke gider at arbejde. Hun vil sikkert hellere passe børnene derhjemme”.

Og ganske rigtig - i bogen fandt jeg endelig den forståelse, jeg har brug for. Kvinder som mig, med børn, kan også være seriøse iværksættere, og måske oven i købet derved finde en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Bogen henvender sig til kvinder, men den er fuld af gode øvelser til, hvordan man analyserer sin situation og kommer videre - som både mænd og kvinder kan have glæde af. Som f.eks, hvordan man kan forholde sig til, hvad der er det essentielle i forretningen. Men også for en helt ny iværksætter vil den være god at læse, da man her finder øvelser, jeg selv godt kunne have brugt noget før, som hvordan man finder ind til sin drivkraft og finder det mest centrale for enhver virksomhed - nemlig forretningspotentialet.

Dog er der specielt fokus på de sider hos kvinder, der i forretningsøjemed må betragtes som svage sider i forhold til den vestlige verdens rammer for forretningskultur. F.eks. i afsnittet om salg - her er der gode råd til hvordan man undgår at falde i de kvindelige faldgruber som f.eks. for megen privat snak, vennetjenester og byttehandel, kunden prutter prisen ned osv. Og hvordan man sælger sig selv bedre.

Og for dem, der ikke lige er nået dertil hvor de kan leve af det, de allermest brænder for, er der vejledning i hvordan man kan starte med den mest rentable ide og måske derved efterfølgende kan finansiere den ide, der ligger hjertet nærmest.

Hensigtsmæssige måder for markedsføring og networking gennemgåes, og til sidst kommer det afsnit, der handler om hvordan virksomheden skal vokse fra biks til business. Det er netop der, jeg selv står nu: Skal virksomheden vokse? Hvordan skal den vokse? Skal man have ansatte? Skal man samarbejde med andre solovirksomheder, hvis kvalitet man kan stå inde for og være underleverandører for hinanden? Skal man eventuelt sammen med andre solovirksomheder slå sig sammen om at betale en administrativ medarbejder, der har forstand på forretningsudvikling og økonomi? Der er mange spændende forslag og ideer for mulige vækststrategier.

Bogen er skrevet i et dejligt jævnt og letlæst sprog. Jeg kommer til at læse bogen mange gange og suge hvert ord ud af den. Glæder mig til at læse bogen igen.

Anm: Befri dit arbejdsliv - andre veje end 9-17

Af Gaest

Der er alternativer til 9-17 job - læs inspirerende beretninger

Der er alternativer til 9-17 job - læs inspirerende beretninger

FAKTA

Forfatter: Louise Reseke. Journalist og BA i engelsk og litteraturvidenskab.

Redaktør på nyhedssitet MediaWatch..

Har gennem årene skrevet om kvinder, karriere og arbejdsliv.

Bogens titel: Befri dit arbejdsliv. Der er andre veje end 9 – 17.

Bogen henvender sig til primært kvinder, der ønsker en bedre work-life balance.

Under devisen ”Work smarter – not harder” udfolder forfatteren via interviews med kendte og mindre kendte kvinder eksempler på, hvordan man kan nedbringe sine arbejdstimer, tjene mere eller det samme og have det sjovere i sit arbejdsliv.

Forlag: Rosinante. www.rosinante.dk ISBN: 978-87-638-0580-3

Pris: 249,00 kr. for 176 sider

 

 

Anmelderen: Susi Frastein. Ejerleder af Blum & Frastein – en kursus- og konsulentvirksomhed med bopæl på Holberggård, en anderledes konferenceejendom uden for Vordingborg. Se www.holberggaard.dk

Anmelderen har en fortid som forfatter til feministisk debatlitteratur i 80erne, kvindeforsker og foredragsholder i emner omkring kvinder og arbejde, moderskab, seksualitet.

 

BEFRI DIT ARBEJDSLIV!

Bogen svarer på mange moderne kvinders drømme om at få en mere organisk balance mellem arbejdsliv og familieliv. Hverdagen hænger ikke særlig godt sammen, hvis man både ønsker sig en karriere og et godt privatliv. Kan man gøre noget, arbejde på en anden måde, skrue ned for mængderne af gøremål og stresset?

Louise Reseke har taget sig for at undersøge, hvad nogle kvinder har fundet på for at skabe et bedre liv for sig selv. 10 kvinder har hun interviewet, og hver repræsenterer de et bud på, hvordan det er muligt ved at fire og trække, tænke sig godt om, turde springe, slås for sine synspunkter og finde modet i sig selv til at sætte noget nyt i verden.

Bogen indledes og afsluttes med forfatterens egne gode råd og indsigter, og ellers er rugbrødet de fire store kapitler med hvert sit tema:

  • vil du være direktør for dig selv
  • vil du gøre karriere på deltid
  • vil du være direktør for flere end dig selv
  • vil du være selvstændig på Internettet

 

De 10 kvinder bliver interviewet ud fra en bestemt vinkel, og deres valg og erfaringer udgør krumtappen i de forskellige kapitler. Her er rigtig mange gode råd og erfaringer at tage til sig, og oveni har Louise Reseke uddestilleret en række tips og tricks, der afrunder hvert af de 4 kapitler.

På den måde kommer bogen næsten til at udgøre en manual for et livsvalg. I hvert fald vil man kunne finde inspiration til næsten alle de overvejelser og tanker, man må gøre sig, hvis man vil benytte en af de fire veje, hun anviser. Og der kunne naturligvis nok findes endnu flere.

 

Freelancer

At blive freelancer eller fri agent eller starte et enkeltmandsfirma er en af de første muligheder for mange, der drømmer om et bedre arbejdsliv. At det imidlertid kræver ret mange aftaler med forskellige kunder og dermed et talent for at sælge sig selv, er et faktum, som mange glemmer, når de vælger at gå solo. Alligevel er det måske den nemmeste måde at få mere frihed på. I interviewet med Trine Baadsgaard præsenteres man for den virkelig vellykkede udgave, hvor motivationen var til stede fra begyndelsen af, men blev opretholdt, fordi det blev vigtigt at kunne forsørge sine børn og samtidig have tid nok til dem. Historien viser også nogle af udfordringerne: behovet for kolleger, for afveksling i arbejdsopgaver, for hele tiden at være til rådighed, finde på, være kreativ.

De andre historier i dette afsnit fortæller om andre fordele: blive fri for en chef, selv bestemme alting, lære sit værd at kende, tjene meget mere på færre timers arbejde. Og det er jo noget, vi kan lide at høre!

 

Karriere på deltid

I kapitlet om deltid er tre virkelig gode beretninger om meget alternative måder at organisere et job på. Der er de to grafikere, der deler virksomheden ”Essensen” og har fastsat arbejdstiden til 30 timer om ugen, også for deres ansatte. Det er vældig tillokkende for kvinder, og der er det blevet en kvindearbejdsplads med en ret veldefineret kultur, som alle trives med. Der er ikke meget fredagsbar hos dem!

Der er advokaten, der gik på deltid i et eksemplarisk samarbejde med en visionær chef, mens hendes børn var små, men opretholdt sit engagement og sin motivation og skiftede til fuld tid, mulighed for partnerskab og ambitioner, da børnene var blevet store nok til at kunne klare sig.

Og der er de to tidligere chefer i DR2, der simpelthen søgte chefjobbet sammen og drev kanalen i 4 år sammen. Med stor ydre succes som resultat, men tilsyneladende med lige så meget indre succes, eftersom de begge modnedes, blev dristigere og mere kreative ved at gøre alting fælles.

 

Iværksætter med vækst

I kapitel 4 er det iværksættervirksomheden i vækst, der er eksemplet. Også her er det partnerskabet, der driver energien, væksten og størrelsen fremad. Der er vidt forskellige grunde til de tre virksomheders opstart, de har haft vidt forskellig hjælp undervejs, og de bevæger sig i vidt forskellige brancher. Det fælles er imidlertid den forøgede energi, det kan give at være to om at træffe beslutninger, aflaste hinanden, dele opgaver osv.

Historien om børnetøjsfirmaet Katvig er helt ekseptionel og meget interessant. Den ene af stifterne døde meget brat midt i forløbet af brystkræft, men hendes ånd synes stadig at hvile over firmaet. Fantastisk er det at læse om, hvordan de første tanker om en lille shop på Værnedamsvej, hvor de selv sad og syede i baglokalet, fik et ordentligt løft, da en forretningsvant onkel fik bragt dem på helt andre tanker om at satse stort, lægge produktionen til Kina og selv designe og sælge til forretninger. Pludselig blev der tale om en international virksomhed med et stort vækstpotentiale. Hvis man skulle mene, at man kan klare sig uden professionelle og andre øjne på sin idé, er det her gedigen anskuelsesundervisning.

 

Netbaseret business

De sidste historier handler om forretninger, der drives på Internettet, den nye markedsplads. Det ene af to eksempler er navnesutten, som vi vist alle har hørt, set eller læst om. En fabelagtig forretningside, der i dag er blevet udviklet til en virksomhed med afdelinger i mange lande. Og dens udbredelse kender tilsyneladende ingen grænser. Her er historien om en for så vidt banal oplevelse af irritation i hverdagen, der blevet til et kanonkoncept i en kreativ kvindes hænder.

Sådanne forretninger har jo den fordel, at de kan drives, når det passer én selv tidsmæssigt, derved passer de sammen med et andet liv. Omvendt er de farlige, fordi man kan være online 24 timer i døgnet, og pludselig kan man ikke få skilt arbejde og fritid. Pia Callesen har måttet træne sig i at tage væk for at holde fri med sin familie.

 

Louise Reseke har skrevet en rigtig god og anvendelig bog for alle os, der går med tanker om, hvordan man kunne skrue ned på arbejdstimerne. Målgruppen er yngre kvinder med børn, men jeg ser intet til hinden for, at vi andre kan læse med og blive inspireret.

Mange af de gode råd og tricks kan man have mødt før i den litteratur, hun nævner til inspiration. Personligt har jeg læst næsten alle de listede værker, fordi emnerne interesserer mig. Men i ”Befri dit liv” sættes der fokus på handlemulighederne. Hvad kan jeg selv stille op, når min situation nu er sådan og sådan på mit arbejdsmarked? Hvad skal jeg overveje, hvem skal jeg konsultere, hvad er farerne, hvad er fordelene? Nogle af historierne var (for) kendte, hvis man har fulgt med i pressens dækning af disse emner. Jeg har i hvert fald hørt Caroline Søeborg Ahlefeldts historie lidt for mange gange til at kunne få øje på noget nyt.

 

Og så er det ikke kun en manual til at få sat skub i nogle ændringer, hvis man er utilfreds. Bogen giver også sine gode indspark i diskussionen om, hvad kvinder kan bidrage med, når det kommer til ledelse og virksomhedsudvikling. Hvem har nemlig sagt, at vi til evig tid skal arbejde nine to five?

Mange steder i dag ses opbrud, ændringer i hele måden at arbejde på. Den teknologiske udvikling gør det muligt at skille arbejdsplads og tilstedeværelse. Vi behøver ikke alle sammen rent fysisk at være der, hvor vi er ansat – i hvert ikke hele tiden.

Timothy Ferriss viste den ultimative nedbringelse af arbejdstimerne i sin bog ”4 timers arbejdsuge”. Her er et koncept til netbaseret virksomhed, som har inspireret mange, og der vil helt afgjort dukke masser af nye forretninger op, som har taget ved lære af hans gode råd. Som så ofte før er der i USA flere forskellige måder at gøre ting på, som vi kun har stiftet bekendtskab med i mindre omfang. Derovre er det heller ikke helt ualmindeligt at dele et job, noget vi i Danmark har haft svært ved at rumme, fordi vi mener, det er for meget til arbejdsgiverens fordel. Det sidste ord er dog nok ikke sagt i den sag.

 

Befri dit arbejdsliv! er en god håndbog, når man vil lære at forandre på sin work-life balance. Og så er den tillige en lækker bog. Sjovt sat op, overskuelig, nem at læse.

Og så har den de mest overraskende og vidunderlige 50er-fotos af kvinder i virkeligt løjerlige situationer. Fotos, jeg på en måde slet ikke ville have troet fandtes. Så meget for ens egne fordømte fordomme.

Anm: Har vi en aftale? Rettigheder, kontrakter – og faldgruber

Af Gaest

Har vi en aftale - Rettigheder, kontrakter og faldgruber
Anmeldelse af
Har vi en aftale? Rettigheder, kontrakter – og faldgruber
Fakta:
• Forfatter: Peter Lind Nielsen
• Resumé: Bogen er en praktisk og tilgængelig håndbog, der hjælper til at indgå klare aftaler.
Bogen leverer mange gode eksempler og præcise spørgsmål, der kommer ind på områder
som aftaleindgåelse, kontraktforhandling, rettigheder, samarbejdsaftaler og idébeskyttelse.
• Målgruppe: Mikrovirksomheder, freelancere og selvstændige.
• Forlag: Børsen Mikro, www.borsenmikro.dk
• ISBN: 978-87-7664-288-4
• Titel: Har vi en aftale? Rettigheder, kontrakter – og faldgruber
• Antal sider: 94 sider.
• Anmelder: Michael Breum Jakobsen, Direktør i Innobox – en innovativ kursus- og
konsulentvirksomhed, www.innobox.dk.

Anmeldelse:
Hurra, tænker man! Endelig en bog, der kan hjælpe i junglen omkring aftaler, kontrakter og
rettigheder. Og endda skrevet af en uhyre kompetent person, nemlig advokat Peter Lind Nielsen fra
advokatvirksomheden Bender von Haller Dragsted.

Bogen ”Har vi en aftale?” er endnu en genial lille håndbog fra Børsen Mikro, som sætter lys på et vigtigt og ofte også meget konfliktfyldt emne for selvstændige og freelancere. Hvem har ikke gennem bitter erfaring lært, at det altid er vigtigt at få ting nedfældet på skrift?
Netop der sætter Peter Lind Hansens bog ind. Som en håndbog, der kan hives frem, når man står
med specifikke opgaver i forhold til kontrakter, rettighedsaftaler mv.

Som redaktør Abelone Glahn skriver i forordet:
”Peter Lind Nielsen omfatter målgruppen med indlevelse og humor, og han har fyldt bogen med
masser af eksempler, hvor man tænker: Hvordan kunne han vide, at jeg har kvajet mig sådan?
Netop derfor husker han både at fortælle, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre – og
hvad der kan ske, hvis man alligevel kommer til at dumme sig. Også her er der professionelle råd at
hente.”

Målet med bogen er, at du bliver klædt på til at indgå gode aftaler. Intet mindre. Gennem 9 kapitler
kommer bogen rundt om emnerne lige fra din indledende aftaleindgåelse til de mere omfangsrige
hemmelighedsholdende aftaler. Hvornår er en aftale en aftale? Hvor placerer tilbud sig i dette
spekter? Peter Lind Nielsen kommer med helt konkrete råd og fif til, hvordan man kan gribe
aftalearbejdet konstruktivt an. For eksempel når han i kapitel 1 behandler tilbudsgivning og
generelle og konkrete forbehold, man kan tage. Man lærer bl.a. også, at en ordrebekræftelse faktisk
altid er nødvendig for, at der juridisk set er indgået en aftale.

Det er meget sigende for hele bogen, at der går mange lys op for én, mens man læser den. Gennem
hele bogen er det gældende, at det altid er bedre at få nedfældet ting i en kontrakt. Tillid er godt,
men kontrakt er bedre, lyder det. Videre omhandler bogen idébeskyttelse, varemærker, patenter og
designbeskyttelse ligesom internettet får en del ord med på vejen.

Bogen burde være fast bestanddel af en enhver iværksætter, en mikrovirksomheds eller en
freelancers boghylde. Sproget er ligetil og letforståeligt. Det er ikke en juridisk lærebog, for det
levner 94 sider desværre ikke plads til, men snarere er det en håndbog for praktikere, der ”…ikke
har indgående kendskab til juraens kringelkroge.”. Som håndbog og god forberedelse, så er bogen
genial, og i alle tilfælde er den et godt udgangspunkt for videre råd, undersøgelse og
erfaringsdannelse.

Do you recognize yourself ? … what kind of networker are you … ?

Dann Sommer Af Dann Sommer

An interesting attempt has been made to categorize us - the networkers - into 4 groups:

The hawk :
The Hawk sets his objectives, establishes a strategic network and is activating it straightforward on the network highway. The objective is more important than the way you are getting there. The clever hawk likes to network, but only with those from whom he can benefit.

The butterfly:
The Butterfly enjoys the process and a good chemistry, and he finds his network on the Marguerit-route (the touristic, sight-seeing route). The butterfly chooses the beautiful road with the exciting experiences and surprises. To him, the journey is more important than the objective. The clever butterfly will network with everybody, with whom he shares chemistry and values.

The mole:
The mole likes the ethics, the mutual respect and that things are being done well. The strategy of the mole is not to network during the working hours, because he is blind to his own potentials. The clever mole will network with those he respects.

The lion:
The lion loves to network and has got a unifying force, so when the lion want to activate his network; he explains his intensions and motivates his network to reach the goal. The lion possesses the greatest inclusiveness compared to the others, and he is networking with everybody. Consequently, the lion has a much bigger network than the other types of networkers.

Do you recognize yourself? Do you recognize others? Can you imagine other types, and how would you define those?

Comments, feedback and sharing of your own experiences are welcome

- the text above has been copied with kind permission from the blog at ecademy.com of Bent O. Palmvang - a networking contact at www.ecademy.com

The networking types are described in a new book - “Løven og Marguerit-ruten” - by the two Danish authors Susan BINAU and Marina HJOERDIE, published june 2008, at www.ceoneo.com

regards

Dann Sommer

Personlig Coaching & Mentaltræning. Stress-reduktion.

Personlig Coaching. Telefon-coaching, Skype-coaching

Web : www.dann-sommer.dk

 

 

Anm: Rejs Sikkert - Guide til personlig sikkerhed for kvinder der rejser

Af Gaest

Rejs sikkert af Tanya Spencer og Chris PooleRejs sikkert
Guide til personlig sikkerhed for kvinder der rejser

af Tanya Spencer og Chris Poole
ISBN 978-87-91171-95-6
Layout og grafisk produktion: fru nielsens tegnestue
Anmeldt af Inge Sonne

Denne bog indeholder en række lettilgængelige råd og vejledninger omkring, hvordan man får sin rejse (privat såvel som erhvervsrejse) til at blive en positiv oplevelse.

Tanya Spencer er ejer af virksomheden TrainingSolutions, som udbyder kurser, konsultationer samt coaching i personlig sikkerhed for dem som rejser og bor i udlandet. Hun har arbejdet indenfor sikkerhedsområdet, interkulturelle relationer og konflikt transformering i mere end 22 år. Hun træner hvert år hundredvis af mennesker i den risikohåndterings-ramme som er præsenteret i bogen. Hun arbejder mindst 4 måneder om året i lande som Pakistan, Kenya og USA.

Chris Poole er konsulent i voldsforebyggelse for kvinder og børn, forfatter til ”Undgå vold og voldtægt” og ”Overgreb – nej tak!”. Hun har rejst meget i de sidst 20 år, især i forbindelse med sit arbejde som musiker og oftest alene eller sammen med andre kvinder.
De to forfattere har flere ting tilfælles – bl.a. at de bor på Møn!

Målgruppe: Enhver rejselysten nybagt student burde have haft denne bog i studentergave!
Den bør indgå som naturlig led i rækken af nødvendige anskaffelser når der forberedes en rejse. Den henvender sig til personer som rejser ud – det kan både være private- og arbejdsrelaterede rejser og ikke mindst i forbindelse med udstationeringer, og specielt NGO’erne.

Bogen kan bruges som opslagsbog eller læses fra ende til anden.
Introduktion: med bl.a. Risikohåndterings-ramme (RHR)
At håndtere sin rejsesikkerhed involverer fem simple trin, som beskrives her.

Kap. 1: Intuition, positiv selvfølelse og udstråling;
Præsenterer redskaber, der kan hjælpe dig til at være en bevidst og opmærksom rejsende. ”De 7 elementer til at forebygge vold” kan bruges til at forbedre intuitionen, mod og udstråling.

Kap.2: Inden du rejser;
Diskuterer sikkerhed og er fyldt med praktiske råd og førrejse-overvejelser.

Kap.3: Når du rejser;
Er fyldt med de kriminelle scenarier, som man kan komme ud for. Der foreslås metoder til bl.a. at håndtere korrupt politi, anmeldelse af forbrydelse og sikring af hotelværelser.

Kap.4: Forebyggelse og håndtering af udvalgte risici;
Her omtales seksuelle overgreb, flystyrt, bombeattentater og bortførelser.

Anmelder:
Jeg driver SonneSupport som er en konsulentvirksomhed indenfor e-learning. Jeg har i en lang årrække boet alene med to børn, som jeg har rejst med. Jeg har også været udstationeret i Afrika i 4 år. Jeg tænkte derfor, at det var oplagt at læse denne bog og blive klogere.
En del af det beskrevne kendte jeg til i forvejen og har levet efter nogle af reglerne, men må blankt erkende, at jeg synes, det var ”tungt” indhold.
Jeg har gennem hele bogen været ”trist og frustreret” over, hvor urimeligt det er, at man er nødt til at forholde sig til alt dette når man rejser ud. Der er mange gode eksempler, som er gode til at blive klogere af, og jeg har flere gange tænkt, at det egentlig er utroligt hvor godt det er gået mig på mine rejser :-)
Den skal læses tidligt i rejseplanlægningsforløbet. Enkelte afsnit vil sikkert skulle læses igen og igen. Skulle jeg rejse ud igen snart, ville jeg kopiere udvalgte sider med gode råd og hænge dem op på køleskabsdøren og få lært dem. Der er endvidere mange relevante links i bogen.
Jeg kan på det varmeste anbefale bogen til alle. Den er mindst lige så vigtig som diverse rejsebøger som f.eks Rejsen går til… eller Lonely Planet bøgerne.

Jeg synes det er lidt synd for de rejselystne mænd. De burde også have en lignende bog. Til jer mænd som læser dette… Læs bogen – Der er også MASSER af gode råd også til mænd.

Jeg vil slutte af med at bringe et citat fra introduktionen i bogen:
”Den sindsro, der kommer af at være forberedt, kan ofte give dig den ekstra selvtillid, der skal til for, at du tager på den vandreekspedition, du har planlagt, tager imod et internationalt job eller er mere afslappet, når du er ud at rejse med dine børn. At gennemtænke de potentielle scenarier, du kan møde, vil hjælpe dig til at være forberedt og til at handle konstruktivt. Bogen slutter af med den første tanke vi havde, da vi startede dette projekt: Vi ønsker dig en supergod og sikker rejse!”

Billigste pris fundet på www.trainingsolutions.dk 155 kr. + 16 kr porto

Anm. “Min virksomhed - en visuel forretningsplan”

Af Gaest

forretningsplan

 Anmeldelsen er skrevet af Elisabeth Kolerus Vind, freelance journalist og cand.comm.  

Det kan være sjovt og motiverende at lave sin virksomheds forretningsplan. Sådan var det at arbejde med bogen “Min virksomhed - en visuel forretningsplan”, hvor iværksættere kan udtrykke sig med både hjerte og forstand.

Forretningsplanen fungerer som en slags tavle - en bog i A3 format med ringbind. I grafiske skabeloner indsættes tekst, stikord, billeder og tegninger - gerne i kulørte farver og som collage. I planen arbejdes fx med idé, produkt, konkurrenter, mål, finansiering, personlighedstype og “den idéelle dag” illustreret via et døgnur. Bogen indeholder enkle forklaringer på, hvordan planen udfyldes inklusiv eksempler.

Arbejdsprocessen: På opfordring af bogens forord - “Husk at hygge dig med bogen” - satte jeg mig udenfor i forårets solskin og hyggede mig med skabelonerne, bevæbnet med tusser i blå, sølv, rød samt blyant og viskelæder.

Bogen fungerede godt til de processer, jeg lige nu har brug for at videreudvikle. Jeg arbejdede fx kreativt med min virksomheds idé. De skabeloner, der giver overblik, var også nyttige. Fx svagheder og styrker i forhold til konkurrenter og organisering af døgnet. Jeg har sat et døgnur for den idéelle dag op på køleskabet som reminder. Andre skabeloner nøjedes jeg med at skitsere, fordi jeg i forvejen har bearbejdet punkterne på skrift.

Bogen har samme indhold som som en almindelig forretningsplan og handlingsplan. Men fordelen ved at arbejde kreativt er, at man både inddrager de logiske, fornuftsbetonede overvejelser og de impulsive, kreative tanker, som giver adgang til følelser eller dybereliggende motiver. Jeg oplevede, at det var lettere at beskrive idéer og mål sammenlignet med en almindelig skriveproces. Det tager tid at udfylde skabelonerne, som ved en almindelig plan, men det er som sagt en hel del sjovere at formidle med farver, tegninger og skrift. Samtaler om sine foretningsplaner er også en vigtig del af processen.

Hvis din idé skal sælges faktuelt og præsentabelt, så er det den traditionelle plan, du skal gå efter. Hvis du er til visuel planlægning, så er denne bog brugbar. Bogen kan tages frem og viderebearbejdes, hvis man er gået i stå eller har brug for inspiration.

Alt i alt en nyttigt værktøjsbog, der skaber et hurtigt overblik og positivt syn på forretningsplanerne.

Indhold
Virksomhedsidéen
Dit produkt
Hvem er dine kunder?
Dine kompetencer og ressourcer
Dit netværk
Konkurrenter
Virksomhedsstatus
Hvordan vil du tiltrække kunder?
Etablering af virksomheden
Organisering
Det store perspektiv
Fremtiden
Etableringsbudget
Driftsbudget
Finansieringsplan
Ting, der skal gøres

Arbejdsbogen “Min virksomhed - en visuel forretningsplan” er forfattet af Marina Hjørdie.

Marina Hjørdie har virksomheden ChangeAgents, der arbejder med netværk, konceptudviklingsopgaver og innovation.

Pris: 149 kr. eks. moms.
Læs mere om bogen og køb via http://www.changeagents.dk/Default.aspx?Id=3000.

Forlag: Erhvervs- og Videnscenter Vestsjællands Forlag. ISBN 978-87-992264-0-5

 

Anmeldelsen er skrevet af Elisabeth Kolerus Vind, freelance journalist og cand.comm.  Elisabeth er ved at etablere virksomhed med web-journalistik og web-tv målrettet til mellemstore virksomheder og organisationer.
www.journalists.dk og www.w-learn.dk. Inspirerende og lærerigt web-tv.

 

Anm. Bliv synlig i medierne - sådan fortæller du de gode historier

Af Gaest

bliv synlig i medierne

Anmeldelse af Julie Lindegaards
“Bliv synlig i medierne - Sådan fortæller du de gode historier”
Om forfatteren
Julie er uddannet journalist, og underviser og rådgiver om brugen af PR gennem sin virksomhed Lindegaard, www.lindegaards.com

Om anmelderen
Bogen er anmeldt af Mette Juul, der designer og programmerer hjemmesider og webshops gennem firmaet webnestor.dk - www.webnestor.dk .

Bliv synlig i medierne
Bogen handler i korte træk om alle de praktiske ting, man kan gøre for at blive synlig i medierne. Den er spækket med praktiske råd til aktiviteter, man selv kan udføre, fra hvordan man finder en lokal journalist, der i forvejen interesserer sig det, man har på hjerte, til opbygning af en mediepakke på sin hjemmeside.

Kapiteloverskrifterne er meget beskrivende for indholdet og er:

  • Hvorfor bruge PR?
  • Den gode historie
  • Sæt tid af
  • Medievalg
  • Pressemeddelelse eller ej?
  • Den komplette mediepakke
  • Sådan kontakter du journalisten
  • Når journalisten ringer - tjekliste
  • Dårlige nyheder
  • Find den rigtige PR-konsulent

Målgruppen for bogen mener jeg er både enkeltmandsvirksomheder og mellemstore virksomheder.

Mit indtryk af bogen
Bogen er lille og let læst - men trods størrelsen har den efterladt mig med både ny viden, og med en del, der vækker til eftertanke.

Mellem konkrete tjeklister og ideer til hvordan man får sine gode historier vinklet og afsat til de rigtige på det rigtige tidspunkt, får Julie også plads til at dele sine erfaringer.
Hun gør opmærksom på en række vinkler på medieomtale, jeg aldrig har tænkt på før - som at medieomtale også kan være kundepleje, idet kunder vil føle sig positivt bekræftet, når de ser en, de handler hos, positivt omtalt i avisen.
Og hun advarer mod typiske missere - som ikke at orientere sekretæren om, at man har sendt en pressemeddelelse, hvorefter sekretæren afviser journalisten, der ringer …. eller at man sender sine gode historier til medierne, når der er agurketid i håb om lettere at komme i medierne - for hvad hjælper det, hvis målgruppen for det, der står, er taget på ferie og aldrig ser det!

Jeg meldte mig til at anmelde bogen, i håb om at bogen ville være meget konkret og kunne hjælpe mig godt i gang med at blive mere synlig i medierne.

- Og ja, den lever op til mine forventninger )

Bogen er fra Børsens Forlag, kan købes online til 199 kr
www.borsensforlag.dk , og har ISBN: 978-87-7664-261-7

Med venlig hilsen
Mette

Mette Juul
Ugledigevej 32
4720 Præstø
Tel 5599 4284
mj@webnestor.dk
www.webnestor.dk

“Do It Wrong - Quickly”

Dann Sommer Af Dann Sommer

Hvis du ikke er én der holder af at læse fagbøger med mange sider - så læs i det mindste blot den første 1½ side af forordet i denne bog … !

Budskabet er : glem alt om, omhyggeligt at udarbejde en webmarketing-strategi efter et grundigt analyse-arbejde, og derefter at lave den perfekte, forkromede løsning og ramme plet, første gang.

Istedet :

- Kom igang - Nu !

- Gør det hurtigt !

- Og, find istedet ud af, hvordan du kan rette fejl og lave forbedringer, ligeså hurtigt !

Hvorfor nu det … ???

- ganske enkelt, fordi du risikerer at komme for sent ud med dit produkt og din markedsføring, hvis du laver markedsføring og salg på Internet, som i ´gamle dage´, dvs pre-Internet.

Inspirationen er hentet fra :

Mike Moran : “Do It Wrong Quickly - How the Web Changes the Old Marketing Rules”
- omtale på : amazon.com

Her er masser af guldkorn at hente - både konceptuelt, og på helt lav-praktisk niveau.
Derudover, så er der masser af virkelig nyttig og operationelt ´how-to´ vedr. anvendelsen af web-marketing i sammenhæng med social networking, wikis, virtual worlds, podcasting, two-way marketing conversation, blogging, etc.

Bogen er relevant for dig, hvis du : er selvstændig, sælger eller markedsfører dine ydelser via Internet, er marketing-ansvarlig eller arbejder på strategisk niveau med salg/markedsføring 

Kig også forbi forfatterens eget web-site : www.mikemoran.com
Dette vil sikkert overbevise dig om, at fyren er så kompetent, at du bliver nødt til at læse/købe bogen ;-)

Ihverti´fal´ lykkedes det forfatteren at motivere undertegnede - ganske eftertrykkeligt !

… blot ved at læse forordet … !

Jeg har selv i ca. 3/4 år gået og kigget efter ´den rigtige/perfekte´ løsning til et forum/weblog/diskussions-forum  der kan bruges som supplement til hjemmesiden for min første bog-udgivelse på siden : www.et-udbytterigt-liv.dk. Formålet er, at have et sted hvor læsere af bogen kan bidrage med deres mening, egne oplevelser, anmeldelser, feedback mv.

Efter at have læst bogens forord, droppede jeg (langt om længe … ;-) ) al tankegang om ´den perfekte løsning´, og istedet hurtigt at få lavet´noget der virker´. Samme aften fik jeg tilføjet en weblog/diskussions-forum til web-siden på kun 2½ time ! Og, lavede det hele selv, uden programmering af nogen art. Hertil blev brugt en slags færdig´skabelon-blog´, som ikke er teknisk 110 % perfekt. Men til gengæld kom til at fungere, blot i løbet af én aften ! Indlæg følger senere om erfaringer med opsætning af denne. Det foreløbige resultat kan ses på : http://et-udbytterigt-liv.blogspot.com/

Og, vurderet i fht. den tid det har taget at lave - så er jeg ganske godt tilfreds med resultatet.

hilsner

Dann Sommer

Personlig Coach & Mentaltræner. ErhvervsCoach.

Personlig Coaching, Telefon-coaching, Skype-coaching

Web : www.dann-sommer.dk

 

  

Anm: Få succes i netværk – via kropssprog, smalltalk og kultur

Af Gaest

Få succes i netværk
Anmeldelse af “Få succes i netværk – via kropssprog, smalltalk og kultur”

Fakta:
• Forfatter: Simone Lemming Andersen, Strategisk Kommunikation Aps.
• Resumé: Bogen fokuserer på kropssprog, smalltalk og kultur ift., hvordan man får noget konstruktivt ud af netværkssammenhænge. Bogen giver anvisninger til øvelser ift. at blive en strategisk networker.
• Målgruppe: Alle der begår sig i den moderne erhvervsverden.
• Forlag: Books on Demand, GmbH, København
• ISBN: 9788776918422
• Titel: Få succes i netværk via kropssprog, smalltalk og kultur
• Antal sider: 82 sider.
• Anmelder: Michael Breum Jakobsen, Direktør i Innobox – en innovativ kursus- og konsulentvirksomhed, www.innobox.dk.

Anmeldelse:
Der er sagt og skrevet meget om netværk. Måske også for meget. Det er denne bog i hvert fald et eksempel på. Den behandler først og fremmest emner, som burde være indlysende for enhver med et job i dagens moderne erhvervsverden.

Det er måske derfor, at den kun levner 82 sider til det – endda sider som har godt med luft i teksten og dårlige illustrationer undervejs. Bogen forsøger at tage nogle tabubelagte emner som kropssprog, smalltalk og kultur op, hvilket er en rigtig god idé. Men denne bog er simpelthen for kort og for overfladisk til rigtigt at komme ind under huden på problemstillingerne. For problemerne er velkendte af alle og alle kender fornemmelsen af at stå til en reception og træde sig selv over tæerne, når man ikke lige ved, hvem man skal netværke med. Det er hårdt arbejde at netværke og skaffe sig gode kontakter:

Som det lyder i indledningen: ”Slut med at stå og se nydelig eller optaget ud! To timer til en reception skal sammenlignes med to effektive arbejdstimer i virksomheden og bør derfor generere mindst én ny kontakt for virksomheden eller medarbejderen!” (Side 6)

Det er en god pointe. Og i sit forsøg på at omdanne spildtid til netværkstid vinder bogen nogle point. Der er også en række øvelser og værktøjer til at tage fat om dette. Kapitel 2 hedder ”Netværk åbner muligheder”, og det er også en helt rigtig pointe og et godt sted at lægge ud. Men at disse muligheder kan beskrives på 5 sider må siges ikke at være fyldestgørende nok. Temaet og fokus for bogen er slået an, men ikke mere. Resten af bogen handler om det tre hovedtemaer: Kropssprog og status, smalltalk og kultur. Men igen må det konstateres, at Simone Lemming Andersen aldrig rigtigt kommer i dybden omkring det. For eksempel burde det ikke være nødvendigt med et helt kapitel til at præsentere de tre emner i så kort en bog.

Meget af stoffet er indlysende og næsten banalt. For eksempel, når der skrives om åbne og lukkede kropsholdninger, øjenkontakt eller påklædning. Ikke mindst forfatterens egne erfaringer fylder i teksten, men bogen kommer ikke meget videre end at give gode bullit points til, hvordan og hvad man kan tænke om netværk.
En samlet vurdering må være, at dette er en læs-let pixiudgave om et ellers meget vigtigt og centralt emne. Det kræver simpelthen mere at komme omkring dette emne, som er vigtigt for så mange.

Fotos - Billige fotos - Gratis fotos …

Dann Sommer Af Dann Sommer

Laver du dine egne brochurer, dit eget web-site eller dine egne præsentationer til forretnings-møder ?

- well, så har du sikkert ofte lige manglet et velegnet foto til at gøre dit materiale ligesom lidt mere ´salgslækkert´

- såfremt du vælger at betale fuld pris, så er det ret enkelt at skaffe professionelle og meget flotte fotos fra nogle af de professionelle foto web-sites
- hvis ikke, så kræver det en smule mere fantasi og omhu for at skaffe fotos og illustrationer som man kan bruge, således alt det med ophavsrettigheder også er i orden

Nedenstående kan bruges til inspiration, både for gratis og betalte fotos
 

Foto web-sites :

- iStockphoto - www.istockphoto.com
- StockXpert - www.stockxpert.com           (egen tilføjelse)

Foto web-sites - billige fotos :

- Dreams Time - www.dreamstime.com
- fotolia - www.fotolia.com
- Japanese Streets - www.japanesestreets.com    (lidt speciel, japansk street style)
- Shutter Stock - www.shutterstock.com
- Shutter Map - www.shuttermap.com
- dreamstime - www.dreamstime.com        (egen tilføjelse)

Foto web-sites - Gratis fotos :

- Morgue File - www.morguefile.com
- Flickr Creative Commons Pool - www.flickr.com/creativecommons
- Image After - www.imageafter.com           (mest amatør-fotos)
- Stock.xchng - www.sxc.hu
- Everystockphoto search engine - www.everystockphoto.com
- 123 Royalty Free - www.123rf.com            (egen tilføjelse)

Kilde :
Garr Reynolds : ” presentationzen - Simple Ideas on Presentation Design and Delivery “, New Riders 2008.

PS : resten af bogen er faktisk ganske inspirerende og ok.  Inspiration og ideer omkring hvordan du laver moderne og tidssvarende præsentationer til professionelt formål
- yderligere info på : www.presentationzen.com og www.garrreynolds.com

hilsner

Dann Sommer

Personlig Coach & Mentaltræner. ErhvervsCoach.

Personlig Coaching, Telefon-coaching, Skype-coaching

Web : www.dann-sommer.dk

 

Professionelle brochurer og layout - for 250,- kr !

Dann Sommer Af Dann Sommer

Laver du selv nogle af dine brochurer, nyhedsbreve, produktblade og lign. ?

Vil du gerne have et professionelt og moderne layout for dine tryksager ?

Vil du kunne bruge en grydeklar skabelon fra en professionel designer ?
- well, så er nedenstående meget nye titel værd at købe :

” The Designer´s Toolkit - 500 Grids & Style Sheets “ by Graham Davis

500 færdige skabeloner på den medfølgende CD som kan anvendes umiddelbart, hvis du bruger Adobe Indesign, QuarkXpress eller Dreamweaver.

- og, selvom du måske ikke har nogen af ovenstående programmer, så er der faktisk masser af god inspiration at hente i beskrivelsen af de enkelte skabeloner i bogen. Skabeloner medfølger til nyhedsbreve, brochurer, salgsbreve, kataloger, flyers og enkelte web-sider

- for mit eget vedkommende var jeg ikke ihvertifald ikke i tvivl, da jeg stod med bogen i hånden. Man skal altså ikke sidde ret længe og bryde sit hovede med selv at finde på et smart layout for 250,- kr …

bogen kan bestilles på amazon.com - bogen er registreret på saxo.com men knapt udkommet

hilsen

Dann Sommer

Personlig Coach & Mentaltræner. ErhvervsCoach.

Personlig Coaching, Telefon-coaching, Skype-coaching

Web : www.dann-sommer.dk

”The E-Myth” - kan dit firma overleve uden dig … ?

Dann Sommer Af Dann Sommer

Forestil dig :

” … at du skal sælge dit firma, således det nemt og enkelt kan overtages af en anden person, indenfor en overskuelig periode … ”

- og, hvis dette er tilfældet, hvad skal der så til, således en person uden din specialviden kan overtage virksomheden efter et par år - og, opnå succes efter overtagelsen …

- Hvad skal du gøre for at gøre dette er muligt ?  ”

- med andre ord : skaber du dit eget job, eller skaber du en virksomhed ?

- en typisk model som dygtig specialist indenfor ens fagområde, er at fokusere på varerne, produkterne, og det faglige
- hvilket, iflg. forfatteren til denne bog, er årsagen til at mange selvstændige, meget hurtigt, løber ind i alvorlige vanskeligheder. Og tilmed endda netop på dét tidspunkt hvor de begynder at få vind i sejlene !

- en anderledes og udfordrende tanke i fht. at skabe en ´ægte´ virksomhed, ud fra denne tankegang, er at skabe en virksomhed der fungerer ´selvkørende´ - dvs. uafhængigt af indehaveren og/eller dennes special-viden.

- hvad betyder det så i praksis ? - tja… - den ultimative form heri, er turnkey franchise som man fex kender fra mcdonalds.  dvs. at der foreligger en slags ´drejebog´ for hele virksomhedens drift, ganske detaljeret, og nogle helt klart formulerede mål, formål og planer

- … og, hvis jeg så ikke har tænkt mig at lave en ny mcdonalds-kæde …
- hvad pokker skal jeg så bruge alt dette her til - tænker du måske ?

- fordi, forfatteren har undersøgt et meget stort antal selvstændige og iværksættere, og analyseret hvem der lykkes, og hvem der ikke lykkes med deres virksomhed
- og, også hvad der karakteriserer virksomheder der lykkes, og dem der ikke gør

- derudover, så vil det kunne lette dit arbejde - dén dag hvor du vitterligt får succes med firmaet :-)
- … den dag hvor der bliver så travlt, at du ikke selv længere på nogen måde kan overkomme at følge med i alt i dit firma …

- endvidere, så beskrives nogle af de fundamentalt vigtige roller der også er nødvendige for at drive en mindre virksomhed, nemlig rollen som :

.
                  -  Iværksætter  -  Tekniker/Specialist  -  Leder/Administrator

  • Teknikeren/Specialisten - dette er arbejds-hesten, som skaber ´det egentlige´ produkt.
  • Lederen/Administratoren - ham/hende der sørger for at procedurer og økonomi fungerer gnidningsløst 
  • Iværksætter - Iværksætteren formulerer målene og styrer firmaet i retning af målene

- Tre roller, der alle er vigtige at huske - også selvom du har en en-mands-virksomhed.

- og, selvom du ikke har tænkt dig at skabe en stor og strømlinet franchise-virksomhed, så er ovenstående overvejelser faktisk højst relevante at have i tankerne,
- måske har du i stedet fex. tænkt dig at lede en en-mands-virksomhed med et løst koblet netværk bestående af andre selvstændige samarbejdspartnere
- fordi, med denne form for planlægning og forberedelse der er beskrevet i bogens koncept, så får du også mulighed for at være forberedt, når du skal finde og vælge roller for dine kommende samarbejdspartnere, vikarer, leverandører

- bogen er i den oprindelige udgave en ´gammel´ klassiker i USA for selvstændige - og, grunden til at jeg selv valgte at læse den første gang, er fordi jeg indenfor en periode på 3-5 år i meget forskellige sammenhænge oplevede at både erfarne og nystartede selvstændige har omtalt bogen, ganske positivt, og som en særdeles nyttig inspirations-kilde.

Bogens titel :

´The E-Myth´, af Michael E. Gerber
- eller :
´The E-Myth Revisited´, af Michael E. Gerber

- se evt. også anmeldelser og omtale på amazon.com
- såfremt du har lyst til at dele erfaringer og oplevelser omkring dit eget firma, så hører jeg meget gerne herom :

- mao. hvor er du selv i dette ?
  - skaber du dit eget job ? - eller, er du i gang med at opbygge en virksomhed ?
  - og, hvad har fået dig til at vælge den ene, eller den anden model ?

- og, hvordan skaber du selv balance imellem de tre roller som :
                        Iværksætter  -  Tekniker/Specialist  -  Leder/Administrator
.

PS:
- mine egne oplevelser og erfaringer i fht. bogens indhold :
- de første mange år som selvstændig - helt klart, her skabte jeg ´mit eget job´, fordi der simpelthen ikke fandtes et job i dk med netop dét indhold som jeg ønskede
- og, ganske rigtigt … - så oplevede jeg alvorlige flaskehals-problemer, fordi jeg selv var den eneste der rummede den samlede viden, der var nødvendig for at kunne løse opgaverne.
- mine kommende år - dette er et mix, dvs. en 50/50-model hvor jeg i en del af det jeg laver vitterligt ér fagmanden der ikke kan erstattes, og i en anden del skaber indtægtsgivende virksomhed som er uafhængigt af min egen indsats.

PPS:
- bogens oprindelige udgivelses-år er årsagen til at ´e´-et i ´e-myth´  betyder ´entrepeneur´ og IKKE ´electronic´ som man kunne tro, selvom denne betegnelse også anvendes i forbindelse med mange begreber efter udbredelsen af Internet

 

hilsner
Dann Sommer

Personlig Coach & Mentaltræner

Telefon-coaching, Skype-coaching, Erhvervscoaching.

Web : www.dann-sommer.dk

 

” Web Marketing 2.0 ” - Nye vinde blæser …

Dann Sommer Af Dann Sommer

Nedenstående indlæg er relevant for dig, såfremt du kan svare ´Ja´ til blot 3 af flg. udsagn…

  1. Fortsat vil drive virksomhed, de næste 3-5-? år
  2. Vil starte ny virksomhed indenfor 0-3-? år
  3. Ønsker at synliggøre din virksomhed og dine ydelser på Internet
  4. Ønsker at synliggøre dine ydelser udenfor lokalområdet
  5. Ønsker at sælge dine ydelser på Internet.
  6. Noget jeg ikke har tænkt på, endnu …

- fordi, måden at drive forretning på, er under fortsat forandring pga. udnyttelsen af de muligheder Internet stiller til rådighed - nogle kalder det ´Web Marketing 2.0´

Rich Schefren, en amerikansk ´web marketing guru´ har udgivet en gratis rapport om dette fænomen, og også hvorledes man kan udnytte de nye muligheder dette giver - se link nederst - du skal blot registrere dig med mai-adr. for at kunne få rapporten

- faktisk befinder vi os på et meget spændende tidspunkt rent historisk, fordi der sker et radikalt paradigme-skift i fht. måden man skaber forretning, afsætter ydelser og skaber synlighed omkring disse ydelser

- Marketing 0.0, i ´gamle dage´, dvs før Internet, da var det udelukkende de store virksomheder der havde adgang og ressourcer til global markedsføring - sådan er det ikke længere …

- Web Marketing 1.0 - en-vejs kommunikation, hvor Internet anvendes som en slags ´avanceret brochure´, og/eller udsendelse af e-mails til markedsførings-formål

- Web Marketing 2.0 - direkte, real-tids kommunikation og ligeværdig dialog med kunder/klienter/brugere  

- hvad der sker, idag, pga. Internet, er i virkeligheden også en demokratisering af salgs- og marketing-processen, således at du med en lille virksomhed arbejder fuldstændigt på lige fod på Internet med de største aktører indenfor dit fagområde.

- alt dette giver nye muligheder, og ligeledes også faldgruber

- det positive er, hvis du er en ærlig person med en reel ydelse, at ærlighed betaler sig …
- fordi, du kan opbygge et positivt ry og renommé, som også kommer til at fremstå tydeligt på Internet

- og omvendt, hvis du ikke leverer en reel ydelse
- dårlig omtale spredes øjeblikkeligt på nettet
- og, det der bliver skrevet på nettet kan faktisk ikke slettes … !
- ihvertifald kan du ikke selv bestemme om det skal slettes, eller ikke …
- et par af de andre begreber der omtales i rapporten er :  

  • brug af social networking til markedsførings-formål
  • om knaphed på opmærksomhed fra din målgruppe, og løsningen herpå
  • markedsføring med synliggørelse via ´piggy-backing´
  • effektiv produkt-lancering af nye ydelser
  • hvorledes det giver mening og værdi, at give noget væk, gratis

- når du læser hans rapport, så vær forberedt på, at det er meeeget amerikansk, og grunden til at han gør en så omfattende rapport tilgængelig på nettet, gratis - er selvfølgelig at han vil bruge den som ´lokkemad´ til at sælge nogle hamrende dyre web marketing kurser.

- … læs rapporten alligevel … !

- fordi, det indtil videre er noget af det eneste, og det bedste, jeg har set og fundet, som beskriver dette tema, samlet, tilgængeligt, og anvendeligt

- rapportens fulde titel er : “The Attention Age Doctrine Volume Two - Web Marketing 2.0
- downloades fra :     http://www.strategicprofits.com/doctrinenew/  (ca. 100 sider)
 

- nogle af de andre nyttige kilder jeg selv har fundet inspiration fra, omkring web marketing,web design og søgemaskineoptimering/SEO kan du hente, gratis - HER …
- Tips og Inspiration vedr. : Web Marketing og Søgemaskine-optimering

- god læsning :-)

 

Dann Sommer

Personlig Coaching & Mentaltræning.

Telefon-coaching, Skype-coaching, Erhvervscoaching.

Web: www.dann-sommer.dk

Boganm: Netværk - vejen til magten er feminin/M

Af Gaest


Boganmeldelse;
Netværk - Vejen til magten er feminin

Mikronet har bedt to mennesker om at anmelde den samme bog. Bogen er skrevet TIl kvinder, men interessant at læse for mænd også.
Mikronet har ønsket at få vurderet, om bogen ser forskellig ud, læst med
hhv. en kvindes hhv en mands øjne.
Derfor har både en mand og en kvinde anmeldt bogen.
Her kommer Michael Askjærs annmeldelse:

Boganmelder: Michael Askjær, selvstændig med firmaet TANKE.RUM, som i høj grad er en netærksvirksomhed, baseret på freelance arbejdskraft. Siden jeg blev selvstændig i 2001, har jeg i arbejdet mere og mere fokuseret og struktureret med netværk, da jeg kan se at det giver mig både kunder og andre værdifulde kontakter. Jeg har desuden arbejdet professionelt med rådgivning af arbejdssøgende gennem nogle år, og ved derfra at netværk er uvurderligt og oftest vejen til det gode job.
Jeg er aktiv i både on-line og fysiske netværk - og mener selv jeg har været det med succes længe - så det var med spænding jeg tog hul på bogen.

Bogen ”NETVÆRK - Vejen til magten er feminin” er skrevet af Susanne Hoeck.

Susanne har en baggrund som journalist, og har arbejdet med og i netværk i flere år. Sidst har hun med stor succes opbygget netværket WOW (Women on their Way) - et netværk for kvinder der vil noget med deres karriere. Susanne arbejder således professionelt med netværk og er aktiv i debatten omkring netværk. Senest er hun blevet redaktør for Karrieremagasinet CV. Susanne er således særdeles kompetent og har en stor opdateret, relevant og praktisk viden at trække på.

Bogen “Netværk - Vejen til magten er feminin” er en velskrevet og let læst bog, som når hele vejen rundt om at at deltage i og etablere netværk. Den tager stilling, giver klare anvisninger og indeholder konkrete værktøjer. Den udfordrer os og giver kort sagt et godt bud på hvordan du nu og i fremtiden får mest ud at bruge tid på netværk.

Målgruppen er som jeg ser det lidt overraskende både mænd og kvinder, selv om bogen er skrevet til og om kvinder. Den er skrevet til alle som forstår værdien af netværk, og gerne vil have det bedste ud af det. Hvis du er på vej til at etablere et netværk, eller gå ind i arbejdet med at styrke eller drive et netværk, giver bogen dig desuden viden og værktøjerne.

Bogen er delt i to dele - den første omkring hvordan mænd og kvinder netværker, og hvorfor “vejen til magten er feminin”, mens del 2 hjælper dig til at gøre det i praksis.

I første omgang bliver jeg udfordret og provokeret lidt på min opfattelse og måde at være på i og omkring netværk, og jeg tager mig selv i at tænke, at det selv om det ikke er en praktisk bog, er det en meget anvendelig bog - for det sætter ord på tingene og stiller dem i et klart lyst - ikke mindst med brug af eksempler.
Men så bliver det både praktisk og håndgribeligt - for til slut at være en egentlig værktøjskasse med en række spændende redskaber til netværksgrupper.

Den første del slutter med det centrale kapitel omkring den måde old-boys netværk fungerer på, og de mangler, der er ved det, samt ikke mindst de egenskaber, som er vigtige nu og i fremtiden. Uden at forsøge at give dig hele svaret, uden at du selv har haft lejlighed til at læse kapitlerne med baggrundsstoffet, kan jeg godt røbe, at det bl.a. handler om at yde, for du forventer at nyde, samt ikke mindst evnen til at skabe nære relationer og tillid. Det er ikke mindst i dette kapitel ,at både mænd og kvinder kan få revideret deres opfattelse af verden.

Del 2 har givet mig anledning til at evaluerer de netværk, jeg er en del af, og den tid, jeg bruger på det. Ligesom jeg bestemt har været i gang med at sortere i mit netværk - gennem nogle af de konkrete tips og anvisninger til, hvordan du får det bedste ud af dit netværk. Bagest i bogen er der bl.a. også en lille test , som sætter nogle tanker i gang.

Endelig er bogen i sig selv værd at anskaffe alene på grund af værktøjerne, guider og facts bagerst i bogen.

Ud over at have forord af Lisbeth Knudsen er bogen krydret med inspirerende citater, cases og indlæg - alt i alt en dejlig bog - som skaber resultater for dig i dit netværk - uanset om du er mand eller kvinde ;-)

Bogen er udgivet på Rosinante/GB-forlagene og har fået ISBN-13 nummer 9788763805469.

Du kan læse mere om forfatteren, WOW og bogen på www.wow-women.dk. Her kan du også bestille et signeret eksemplar af bogen til kr. 249, + porto.

Boganm: Netværk - vejen til magten er feminin/K

Af Gaest

Boganmeldelse; Netværk - Vejen til magten er feminin

Mikronet har bedt to mennesker om at anmelde den samme bog. Bogen er skrevet TIL kvinder, men interessant at læse for mænd også.
Mikronet har ønsket at få vurderet, om bogen ser forskellig ud, læst med
hhv. en kvindes hhv en mands øjne.
Derfor har både en mand og en kvinde anmeldt bogen.
Her kommer Charlotte Hammers annmeldelse:

Anmeldelse af ”Netværk – vejen til magten er feminin”
Forfatter: Susanne Hoeck
Udgivet på Rosinante, ISBN 979-87-638-0546-9.

Anmeldt af Charlotte Hammer, kommunikatør, Flexikom.

Tænker du på din egen netværksdeltagelse som ”Du har noget, jeg vil have, hvad vil du have af mig?” eller som ”har jeg noget, du vil have, så kan vi måske bytte?”.

Hælder du mest til den sidste sætning, er du sandsynligvis af hunkøn. For der ER forskel på den tilgang mænd og kvinder har til deres netværk. Det er en af hovedpointerne i Susanne Hoecks bog om ”Netværk” med undertitlen ”vejen til magten er feminin”.
Susanne vil gerne lære kvinder at undgå en række netværksfaldgruber, men også have os til at være mere bevidste om, at vores tilgang faktisk er mere velegnet til det videnssamfund, vi er på vej ind i.

Bogen indeholder derfor en analyse af kvinders (og mænds/hanelefanters) tilgang til at have et netværk og en række meget effektive værktøjer. Værktøjerne er lav-praktiske, hvilket sikrer, at det er ret nemt at bruge dem.

Men først om selve tilgangen til netværk. Susanne Hoeck argumenterer for, at kvinders tanke- og tilgang til netværk er anderledes end mænds. Mænd tænker f. eks. mere strategisk og opsøger netværkskontakter med højere status end dem selv, mens kvinder er mere ”jævne” og hensyntagende. Omvendt er kvinder bedre til at komme ind bag facaden.
Men den måde mænd bruger netværk i deres karriere, er ikke hensigtsmæssig i fremtiden. Her er den kvindelige, videnssøgende, uvidenshedsudstillende, tillidsskabende tilgang mere optimal. Derfor skal kvinder bevare og udbygge deres kvindelige netværkskompetencer, og ikke bare overtage mændenes tilgang.

Susanne arbejder også med begreber som svage og stærke netværkskontakter. Opgaver videregives måske til svage kontakter, fordi man ønsker at beskytte sine egne stærke kontakter (mod dårlige oplevelser).

Bogen rummer en række gode værktøjer, som jeg ikke har mødt før. F. eks. til os, der aldrig har fået tegnet overblikket over vores netværk. Lav en række mapper under Kontaktpersoner i Outlook, hvor du noterer op, hvem du møder, og hvad de ved. Så er det nemt at få fat i en, når du står og mangler. Dernæst kommer ARP-testen eller ”sådan finder du ud af om et netværk er noget for dig”. Ethvert netværk, som vil bruges af din tid, undersøges for:

- om det kan bruges til at sætte en Agenda? Eller udføre en Aktion?

- hvem giver det mulighed for at skabe Relationer til?

- kan det bidrage til at Positionere mig selv og min faglighed?

Bogen er desuden forsynet med forord af Lisbeth Knudsen, omfattende litteraturliste, weblinks, en netværkstest, oversigt over relevante netværk i erhvervssammenhæng og krydret med personlige beretninger fra vidt forskellige mennesker og med gode tips og ideer undervejs. Bogen anvender en god og understøttende grafisk udformning.

En tankevækkende, lærende og praktisk bog, der bør være grundlægende netværksABC – for kvinder, mikronetter og mænd..

Susanne Hoeck er jounalist, 45 år, og har erfaringer i at starte en række erhvervsnetværk, bl.a. har hun været formand for Morgendagens Heltinder og MG50 og har stiftet WOW – Woman On their Way se mere på www.wow-women.dk

Charlotte Hammer, indehaver af enkvindesvirksomheden Flexikom, hvor jeg bistår virksomheder med løsning af deres kommunikations- og markedsføringsopgaver.

Små gaver til dig selv

Karen Lumholt Af Karen Lumholt

Når man er selvstændig, styrer man selv sin tid. Man bestemmer ikke kun, hvornår det er tid til en kaffepause, men også sin arbejdstid. Frokostens længde. Om der er arbejde i weekenden eller om den skal holdes hellig. Man bestemmer selv, hvornår man skal på kursus. Hvornår man skal holde ferie. Hvor stor en del af dagen, der skal bruges på e-mails, avislæsning, netværk, kontorarbejde osv. Og meget let kommer det hele til at fylde lidt for meget.

Det kræver skarp prioriteringsevne at være selvstændig og det kan være anstrengende at skulle tage så mange beslutninger hele tiden. Heldigvis er man tit i flow - når man bare arbejder derudaf og er glad.  Men i hvert fald et par gange om dagen opdager jeg, at jeg hele tiden skal tage beslutninger og kører mig selv med lidt for stramme deadlines.

Hvad ville min chef, hvis jeg havde sådan én, sige til mig? Han ville sige: Du skal sørge for at tage nogle pauser. Give dig selv nogle små gaver, hvor du ikke hele tiden skal prioritere og være effektiv, men bare skal NYDE.

OK. Når nu ikke chefen kan sige det til mig, må jeg sige det til mig selv.

Jeg er derfor begyndt at samle på små gaver, jeg kan give mig selv, så det hele ikke bliver for hårdt:

  • Jeg giver mig selv lov til at læse den ene af de 5 aviser, vi holder, liggende i sofaen med et tæppe og klassik musik i radioen
  • En kop kaffe med varm mælk kommer af og til med op i sengen, når børnene er sendt i skole 7.30. En lille luxus. Måske med noget så delikat som et stykke ost med honning og nødder…
  • Jeg sørger for at spadsere ned til postkassen i stedet for at cykle - så er det ikke bare et job men en lille pause, hvor jeg nyder lyset, der er ved at komme igen og fuglene, som så småt er vakt til live og rumsterer forsigtigt…
  • Så er der det berømte glas rødvin om aftenen - det prøver jeg at gå bort fra, for det har en tendens til at blive til to  - især hvis man har været meget oppe at køre i det høje gear
  • Men der er godnat-teen med i seng… og er der BOGEN!

Jeg plejer at være elendig til at læse om aftenen - jeg er for træt og falder i søvn. Men nu har jeg fundet ud af at jeg skal holde mig til den lidt lette lekture og vente med de tunge bøger til ferien.

En sådan let bog har jeg fundet: Glæd dig! af Tor Nørretranders. Jeg læser en smule i den hver aften - bare for at få følelsen… men det skønneste er at jeg har præsteret midt på dagen at sætte mig bare 10 minutter i min sækkestol foran brændeoven og læse i den. Det er en gave, jeg giver mig selv - bare 10 minutter. En salig fryd at have friheden til at gøre det - og at kunne gøre det så kort og godt.

Jeg gider ikke at livet skal være for hårdt. Som selvstændige arbejder vi som regel med det, vi rigtig godt kan lide og er rigtigt gode til. Men vi arbejder generelt for meget. Så er det vigtigt at kunne give sig selv de små gaver, som chefen måske ellers ville have givet, hvis vi havde haft sådan en. Jeg er i hvert fald glad for dem, jeg har fået på det sidste.

Boganm.: Din første medarbejder, sådan vokser du med ansatte

Af Gaest

Boganmelder:
Lone de Bie, selvstændig med firmaet 10min.dk. hvor omsætningen, som for mange nye selvstændige, er begrænset af tiden. Det er blevet klart for mig, at mit firma er nødt til at vokse med ansatte, hvis jeg i fremtiden skal nå mine mål for firmaet. Det har jeg på det sidste gjort mig mange tanker om, og Anettes bog vil helt sikkert være en god støtte og inspiration til at få taget de rigtige valg. 

Bogen ”Din første medarbejder, sådan vokser du med ansatte” er skrevet af Anette Sand.
Anette Sand har siden 2000 drevet regnskabsfirmaet Inloco regnskab, hvor hun og hendes medarbejdere bogfører for 70 mindre firmaer, underviser i bogføring, regnskab og iværksætterrelaterede emner samt udgiver Franciskanerserien, som er en række små bøger i regnskabsrelaterede emner. 

 

Bogen ”Din første medarbejder” gennemgår de mange aspekter, der er at tage hensyn til, når et firma overvejer at ansætte sin første medarbejder. Den spænder lige fra de første overvejelser om medarbejderens opgaver i virksomheden over ansættelsesproceduren til de problemer, der kan opstå, når man ikke længere bare ”er sig selv”, men skal have et samarbejde til at fungere og sidst, men ikke mindst også gode råd til lønadministration og de vanskelige samtaler. 

Målgruppen er iværksættere og selvstændige, som i det daglige har svært ved at nå de mange forskellige opgaver, og som har lyst til, at deres virksomhed skal vokse med ansatte. 

Bogen er lille og tager ikke mere end et par timer at læse, og den kommer alligevel hele vejen rundt. Den er skrevet i et kort, og præcist og let læseligt sprog. Efter min mening kan bogen bruges på tre måder. 

Ved første gennemlæsning kunne jeg hurtigt danne mig et billede af de ting, jeg skal overveje og hvilke problemer jeg skal forholde mig til som f.eks. brug af mobiltelefon og e-mails, fleksibilitet i arbejdstiden og størrelsen på den udgift jeg skal regne med ud over lønnen. 

Derefter har jeg valgt at arbejde mere systematisk med de enkelte kapitler. Efter bogens anvisninger kan jeg klarlægge, hvilke behov jeg reelt har brug for at få dækket af en eller flere nye medarbejdere og planlægge selve ansættelsesproceduren samt gøre mig tanker om, hvordan jeg vil sikre, at nye medarbejdere behandler mine kunder, så jeg kan stå inde for det. 

Til sidst er bogen god at have i den første tid med ansatte, da Anette giver gode, kontante og brugbare løsninger til vanskelige samtaler og eventuelle opsigelser. 

Alt i alt en bog som kan spare den nye arbejdsgiver for en del fejl og problemer i opstartsfasen. 

Udgivet på Børsens Forlag
ISBN nummer: 978-87-7664-266-2
Titel: Din første medarbejder, sådan vokser du med ansatte
Pris: kr. 199,- 

www.anettesand.dk

Anette blogger i dagene omkring udgivelsen her.

Anmeldelse: Få styr på tiden, forf. Trine Kolding, anmeldt af Tina Samuelsen

Af Gaest

Få styr på Tiden - sådan bliver du mere effektiv.
Anmelder: Tina Samuelsson. Selvstændig med - som de fleste andre selvstændige i mindre virksomheder - et konstant efterslæb af ufærdige projekter og opgaver der ikke er løst til tiden. En del af den primære målgruppe.

Indhold:
Bogen er skrevet af  Trine Kolding, som i mange år undervist i personlig effektivitet og planlægning.  Trine Kolding har startet sin egen virksomhed i 2004, og kender derfor alt til de udfordringer, som følger med det at være selvstændig, herunder styring af tid og effektivitet.

Bogens titel rammer præcist, hvad den handler om: Få styr på tiden. Sådan bliver du mere effektiv.

Den primære målgruppe er nystartede og mindre selvstændige, der har svært ved at få kalenderen til at hænge sammen, men bogen indeholder nogle vigtige redskaber, og kan med fordel læses af alle, uanset om man er ansat eller arbejder for sig selv.

Læseren får konkrete og let tilgængelige løsninger på, hvordan man får mere effektivitet ud af den tid, man i forvejen bruger på sit arbejde. Vel og mærke effektivitet uden stress og uden at skulle løbe stærkere.

Anmeldelse:

Bogen er et overflødighedshorn af løsninger og forslag, der er effektive, let omsættelige og enkle at overskue, for den som ønsker at tage sit tidsforbrug og effektivitet op til revision.

Den tager fat på begrebet effektivitet. Kommer omkring værdier, mål og prioritering. Introducerer nye ord som Tidsoptimist og Tidsbudget. Og sætter fokus på planlægning, vaner og motivation.

Bogen er et praktisk redskab med konkrete test og opgaver. Den er let læselig, fyldt med inspiration, og holdt helt nede på jorden, så intet virker uoverskueligt, men tvært i mod særdeles fristende at gå i gang med.

Trine Kolding er tilhænger af små justeringer og små skridt. Èn svale gør ingen sommer - men den gør, hvad den kan. Du skal ikke revolutionere dine vaner, men i stedet udvælge et af redskaberne, som du indøver i en måneds tid. Når det virker det for dig, kan du gå videre med et andet redskab.

Læseren får et nyt syn på den tid, som anvendes på arbejdet, og især på den kvalitet og effektivitet, som tiden indeholder - eller mangler.

Bogen anviser løsninger til at få overblik over, hvad tiden bruges til, hvordan man mere effektivt kan prioritere og planlægge, opsætte nogle realistiske mål og indarbejde nye vaner.

Hvis du ikke synes, du har tid til at læse bogen, så tag dig tid. Du vil få mere tid, når du har læst den, og den er et uundværligt redskab til alle os, der synes vi aldrig har tid nok.

* Udgivet på Børsens Forlag
* ISBN nummer: 987-87-7664-259-4
* Titel: Få styr på Tiden
* Pris:199.-

Find værktøj fra bogen til tidsplanlægning 

Boganmeldelse: Hånd om konflikten - anmeldt af Jannitara Skjoldborg

Af Gaest

Hånd om konflikten af Nethe Plenge

Anmeldelse af ”Hånd om konflikten -  fra sammenstød til løsning”, Børsens Mikro
ISBN: 978-87-7664-215-0
Kr. 199,00 inkl. moms

Anmeldt af Jannitara Skjoldborg, Cognitiv coach, Lifecoach, mentorcoach og parterapeut

•    Kort fortalt
”Hånd om konflikten” er en praktisk brugsbog, som tager brodden af konfliktskrækken ved at belyse konfliktens væsen, samt vise hvordan man effektivt kan forholde sig til og løse de forskellige former for konflikter, man som selvstændig møder på sin vej.

•     Indhold
I ”Hånd om konflikten” kommer Nethe Plenge bredt omkring konfliktens univers, i det hun gennem bogens små praktiske og lettilgængelige kapitler kommer ind på :

  • Konfliktforståelse,
  • spontane reaktioner på konflikt,
  • kunsten at vælge konflikten med omhu,
  • når konflikten løber af med os,
  • konfliktens stopknapper,
  • hvordan vi fortolker og bedømmer forskelligt,
  • et overblik over en indviklet konflikt,
  • om at kommunikere hver ting til sin tid,
  • konfliktløsningsstrategier,
  • den svære kontakt når følelserne skygger for fornuften,
  • den gode svære samtale,
  • den konfliktberedte samtale,
  • den akutte konflikt, privatliv og konflikter,
  • almindelig spørgsmål og svar,
  • nyttige henvisninger

•    Målgruppe
”Hånd om konflikten” er som en del af Børsens Mikro boglinie målrettet små selvstændige, freelancere m.v..  Eksempler og modeller tager udgangspunkt i den lille selvstændiges hverdag, men kan sagtens med fordel læses af alle med interesse for konstruktiv konfliktløsning.
•    Anmeldelse
I ”Hånd om konflikten” fører Nethe Plenge læseren sikkert og kompetent gennem konfliktens væsen og hvordan vi som part bedst muligt kan takle konflikter.

Udover bogens korte og lettilgængelig form, anser jeg dens største force for at være dens evne til at fungere som en positiv peptalk.  Bogens praktiske og håndgribelige tilgang til konflikter hjælper os til at være mindre bange for at gå ind i vores konflikter – så vi kan løse dem.

Det er nemt at blive overmandet af en følelse af magtesløshed og medfølgende  konfliktskyhed hvis man ikke rigtig har en klar fornemmelse for hvilken form for konflikt man står over for, og hvordan man skal håndtere den.  Dette imødekommer og løser ”Hånd om konflikten”.

Nethe Plenge giver et enkelt og brugbart overblik over de forskellige konflikter vi kan møde, deres natur, samt deres udvikling.  Vi får kvalificerede bud på hvornår og hvordan de forskellige typer konflikter bedst kan løses hver i sær.

”Hånd om konflikten” viser klart hvordan konflikter optrappes, og hvordan vi selv kan undlade at bidrage hertil.  Vi får konkret gode råd til hvornår og hvordan vi kan stoppe forskellig typer konflikter.

”Hånd om konflikten” hjælper os med at se vores eget ansvar og magt klart og tydeligt, samt hjælper os med at skelne mellem hvilke kampe vi skal tage, og hvilke vi kan vælge at lægge bag os.

Personligt er jeg særligt glad for Nethe Plenges positive vægtning af vores egen indflydelse og valgmuligheder i forskellige konfliktsituationer.  Der ligger stor kraft og flere konstruktive handlemuligheder og løsninger, i at være opmærksom på den rolle vores egne og andres følelser spiller i både optrapning og nedtrapning af konflikter.

Bogens illustrationer i form af modeller og konkrete eksempler fra selvstændiges hverdag gør stoffet let at overskue og nærværende.  At have et enkelt billede på den indre nethinde, gør det lettere at huske at bruge det nye overblik og de gode råd når konflikten trænger sig på.  Mit indre billedet af konfliktens stopknapper, minder mig f.eks. om, at jeg til enhver tid har en direkte indflydelse på konfliktens videre forløb – jeg skal bare benytte mig af den rette ”stopknap”.

•    Konklusion
”Hånd om konflikten” tilbyder meget brugbare konkrete metoder til at se os selv og vores konflikter lidt udefra – og dermed bliver de mindre skræmmende, mindre personlige og langt nemmere at håndtere.

Nethe Plenge bidrager til at styrke den kraft og ressourcefuldhed i os, som vokser frem når vi øver os i at se og gå ind i konflikter, som en mulighed for at blive klogere og dygtigere på os selv og andre.

•    Web
Yderligere information om Nethe Plenge og hendes virke, samt artikler og relaterede links kan findes på www.PlengeNet.dk
På bogseriens webside www.BorsensMikro.dk findes yderligere information om bogen, købsmulighed, samt udvalgte modeller og værktøjer fra bogen kan frit downloades.
•    Anmelder

Cognitiv coach, Lifecoach, mentorcoach og parterapeut Jannitara Skjoldborg, Kursuscentret Tara, Næstved, www.LoveMentor.dk arbejder til dagligt med bl.a. positiv psykologi, livsglæde, kærlighed, såvel som med gamle og akutte kriser, samt konflikthåndtering - i parforholdet, familier og i arbejdssituationer.

Boganmeldelse: “Small Talk” af Birgitte Sally, anmeldt af Margrete Bak

Af Gaest

”Smalltalk – dit vigtigste sociale redskab på job, i netværk og privat”,
Birgitte Sally, Gyldendal 2007

Anmeldt af Margrete Bak, www.jobdesign.net

Lad det være sagt med det samme: 212 sider om emnet smalltalk, heraf 6 siders indholdsfortegnelse, rejste på forhånd spørgsmålet hos mig, om det nu kunne være nødvendigt. For at være endnu mere ærlig vil jeg indrømme, at jeg tænkte at ”så må der da være kogt nok suppe på det emne”

Efter at have læst bogen vil jeg mene, at ikke én side er spildt, ikke én overvejelse er overflødig. Og jeg vil oven i købet foreslå at læse de første 7 kapitler som en helhed. De stiller viden og overvejelser til rådighed for læseren om smalltalkens sociale funktion, om kommunikationsformen som sådan i et moderne samfund og om psykologien i smalltalk.

I et letlæst sprog stiller Birgitte Sally skarpt på netop den indledende snak, som skaber relationer og giver grobund for udvikling af tillid i en række situationer fra arbejdslivet. Gedigen viden om personlighedstyper, verbalt og non-verbalt sprog, ekstroverte og introverte personligheder og om kønnenes foretrukne måder at kommunikere på, stilles til rådighed med rigelige forfatterhenvisninger, så man selv kan vælge at gå videre med et særligt emne.

Undervejs blev jeg meget inspireret af den person, der under et interview foreslår at vi i stedet for at anse det som smalltalk, betragter det som start-talk – den dialog, der starter relationen og kan resultere i tillid. Efter at have læst hele bogen, opfatter jeg oven i købet smalltalk, som den brede snak, der giver mulighed for senere at kommunikere smalt og sagsfokuseret, netop fordi der først har været mulighed for at opbygge gensidig tillid og for at aflæse hinanden.

Kapitlerne 8 – 12 kan læses hver for sig ved hjælp af det grundige indholdsfortegnelse, som jeg derfor lærte at sætte pris på! Disse kapitler krydres med veloplagte interviews.

Smalltalken bliver i disse kapitler behandlet på disse arenaer: på arbejdspladsen, i netværk, i skriftlighed ( breve, e-mails, sms og blogs), i privatlivet og som starten på dating.

Jeg blev især optaget af kapitlet om arbejdspladsen, hvor forfatteren stiller viden til rådighed om den nye lederrolle, om møder og forhandlinger og om stress. Som læser ledes man gennem et utal af situationer, hvor smalltalken understøtter de sociale processer med anerkendelse og aflæsning af personlighed. Bogen giver masser af fif og værktøjer, og er helt renset for ”så galt kan det gå”-historier, hvilket faktisk styrker dens indtrængende budskab om at ”vi trives bedre, er mindre ensomme og har mere viden at trække på, når vi taler sammen.” 

Hvorfor vil jeg anbefale bogen netop til os, der arbejder i solo- eller mikrovirksomheder? Fordi vi har super meget brug for at kunne skabe relationer til embedsfolk, konkolleger, praktikanter, store kundevirksomheder og relevante forskere. Relationer, hvor vi både kan hente og sende viden frit. Bogen giver et fint grundlag for at intensivere denne træning. 

”Smalltalk – dit vigtigste sociale redskab på job, i netværk og privat”, 225, kroner , 216 sider
ISBN: 9788702060065 

Boganmeldelse: Iværksætter på landet

Af Gaest

Iværksætter på landet - en interviewbog af Julie Lindegaard
Julie Lindegaard & Vivienne Kallmeyer
ISBN 978-87-91822-15-5
Siesta Forlaget, Århus
2006
108 sider
Indhold:

  • Skagenfood, Frederikshavn
    Sæberiet, Ærø
    Tuco Yacht Værft, Fåborg
    PureLime, Aabenraa
    Mols Bolsjer, Ebeltoft
    ExamVision, Samsø
    Wild Life Kurser, Tåsinge
    Dahl Engineering, Thisted
    Krydspunkt Reklame, Maribo
    ACAB, Bornholm
    Gode råd
    Som det fremgår af forsiden er bogen en interviewbog om iværksættere på landet. Redaktøren lægger dermed ikke op til at give sin egen mening om iværksætteri, give teoretiske forklaringer eller anbefalinger. Med det i mente er det bare at kaste sig over historierne og se hvad der er sket i f.eks. Ebeltoft eller Maribo.

Alle historierne er velskrevne og formidler ganske godt den stemning, der har kendetegnet de forskellige iværksættere – og forskelle er der!

Det er meget illustrativt hvor mange forskellige indgange der er til at starte virksomhed. Der er både faglig knopskydning baseret på eksisterende virksomheder, som f.eks. ExamVision der laver lup-briller til tandlæger hvor iværksætterne er henholdsvis optiker og leverandør af tandlægeudstyr. Der er også folk som ”bare” starter med lyst og en idé, som f.eks. Sæberiet på Ærø.

Der er en historie som falder lidt ved siden af de andre, nemlig ACAB på Bornholm som er et netværk af kunsthåndværkere, i modsætning til de øvrige historier som er deciderede virksomheder der startes op.

For mig var det spændende at få et glimt af de forskellige menneskers historier med problemer og succeser. Jeg fornemmer i hver historie at der er meget mere, mange flere anekdoter og problemer som kunne være spændende at læse om. Det er måske den sværeste balancegang for denne bog: at formidle mange forskellige historier på få sider så de giver et indblik i historien. Generelt synes jeg det er lykkedes fint at formidle nogle centrale problemstillinger og skabe en ”hel historie” på få sider (de længste historier er på 8 sider). Historierne er indlevende og giver, med lidt variation, et godt indblik i iværksætternes verden.

Ulempen er at der jævnligt præsenteres korte udsagn, som jeg gerne ville vide mere om, som f.eks. om Tuco Yacht Værft hvor en af ejerne udtaler at deres succes syldes risikovillighed og ”at de hele tiden har sagt ja til de muligheder, der har budt sig”. Det er muligvis rigtigt at de har sagt ja til alt, men der er mange iværksætterhistorier om at man ikke skal sige ja til alt og at man f.eks. nogle gange skal sige nej til ”besværlige” kunder for at overleve på længere sigt. Jeg tror nu nok at de på værftet har takket nej til noget og ja til andet, og at udsagnet mest er ment som et udtryk for at de har været åbne for nye impulser og idéer fra omgivelserne (i modsætning til at holde krampagtigt fast i de idéer man have fra starten).

Bogen skal derfor, som jeg læser den, ses som et kort indblik i den variation af historier der er i iværksætterland.

Hvorvidt historierne er specifikke for iværksættere på landet er jeg ikke sikker på, men der er muligvis nogle fællestræk som lav husleje, tætte kontakter til naboer og det lidt tvetydige forhold til omgivelserne at hvis man bliver ved og er arbejdsom, så får man egen goodwill. I modsætning til stereotypen om city-iværksættere som har dyre lokaler, har flere kontakter i London end blandt naboerne og hvor man hurtigere får goodwill baseret på ens idéer.

Igen mener jeg man bør læse bogen ud fra dens egne præmisser; at det er historier som foregår ”lidt væk fra alfarvej”.

Historierne skal derfor læses som de er. De er 10 historier om iværksættere som gennem engagement fører deres idéer ud i livet. Som sådan får man et indblik i hvor forskellige indgange og situationer, der møder iværksættere på landet. Der er givetvis mange andre historier som tilbyder andre indblik, ligesom der er mange facetter i de 10 historier som jeg gerne ville læse mere om. Det er ikke bogens ærinde, for idéen med bogen er at zoome ind på de muligheder og succeser, der er på landet, og blive inspireret.

Jeg synes på den baggrund at historierne er gode at blive inspireret af og viser meget godt forskelligheden i muligheder og problemer. Hvorvidt bogen fremhæver landdistrikternes kendetegn føler jeg mig ikke overbevist om, men at det er modige og engagerede mennesker der portrætteres er jeg helt enig i.

Afslutningsvis vil jeg knytte et par ord til bogen appendiks: ”Gode råd”. På de sidste seks sider giver redaktøren en kort gennemgang af hvad man som iværksætter bør tænke over. Der står så vidt jeg kan gennemskue ikke noget forkert, og selvom der er andre råd og kontakter som kunne fremhæves, f.eks. nævnes A-kassernes indsats kun én passant, giver det da nogle startpunkter til at komme i gang.

Bogen ”Iværksætter på landet” kan jeg anbefale som gode fortællinger om forskelligheden i iværksætteres vilkår og erfaringer, som giver lyst til at få mere at vide. Og derfor bør bogen også læses af de politikere, der arbejder med erhvervspolitik på landet: der er mange iværksættere i landdistrikterne og deres behov for opbakning kan ikke sættes på en simpel formel om administrativ kompetence og venturekapital (- selvom det da vil hjælpe i mange sammenhænge).
Anmeldt af
Gorm Simonsen
EPIKUR Virksomhedsudvikling

Ø. Thorupvej 4
9330 Dronninglund
tlf. 2284 3238
gorm.simonsen@epikur.dk
www.epikur.dk

Vejledning i selvbedrag for salgsforskrækkede

Karen Lumholt Af Karen Lumholt

Markedsføring, branding, PR, presse, kundepleje, networking, salgsarbejde. Kært barn har mange navne - You name it! - og begreberne flyder sammen i én pærevælling. Det gør heller ikke så meget. Det handler jo bare om, at vi, der har et godt produkt, som vi er stolte af og glade for, skal fortælle omverdenen at vi har det - og altså må beskæftige os med disse væmmelige, ubehagelige ting. Det forsømmer vi. Af mange grunde:

- Vi synes vores produkt er så godt, at det alene ved hjælp af sin blotte eksistens og von hören sagen  blive kendt, elsket og købt, endskønt der findes i hundredevis af lignende produkter

- Vi synes det er ikke bare kedeligt, men også væmmeligt, pinligt, ubehageligt og grænseoverskridende at skulle udstille og sælge sig selv - især når man gør sit arbejde af lyst og kærlighed, hvad mange af os gør! (Det svarer vel nærmest til at sælge kærlighed for penge - love for sale!)

- Vi har, mange af os, været ansat eller er opvokset i en lønmodtagerkultur

- Vi har ikke en kommerciel uddannelse, og er derfor totalt uvant med at tænke i salg og mersalg som værdiskabelse for kunden. For os er og bliver SALG noget underlødigt, vi er nødt til at gøre, som vi helst vil lukke øjnene for og glemme, ligesom Dronning Victoria i sin tid sagde ‘luk øjnene og tænk på England’, når hun talte om nødvendigheden af at gøre sin ægteskabelige pligt.

- Vi ved da vældig godt at vi er noget værd. At det vi gør, er særdeles meget værd. Men vi kan bestemt ikke lide at tænke på det som noget, der kan gøres op i penge.

- Med andre ord: den humanistiske opdragelse og lønmodtagermentaliteten i skøn forening er en vigtig barriere for mange af os ‘nye’ selvstændige.

For læsere her på Mikronet er alt dette ikke spor nyt, men måske alligevel en træls realitet.

Den svenske salgscoach Ulla Lisa Thorden, der både har været anmeldt og omtalt rigtig meget her på Mikronet, har skrevet en glimrende bog om salg, Sæt pris på dig selv, for netop ‘freelancere, konsulenter og andre salgsforskrækkede’. Bogen er som de felste vil vide oversat til dansk og udkommet på Børsens Forlag i serien Børsen Mikro.

Men hvad med ordene branding, markedsføring, PR og presse? Alt dette, som går forud for den egentlige og ‘forskrækkeligt’ kommercielle, konkrete kunderelation?

For os salgsforskrækkede med humanistisk baggrund, går det lidt bedre, når vi kalder marketing for branding, PR for presserelationer og kundepleje for networking.

Man tager et ord fra Handelshøjskolens vokabularium - og oversætter det til et humanistisk eller bare meget moderne udtryk (når det er tilstrækkeligt moderne, er skellet mellem det humanistiske og kommercielle nemlig udvisket) - og vupti! Så taler vi gerne om det.

Branding er nemlig et ord, der godt nok er kommercielt (stammer fra USA, og handler om at brænde et varemærke ind i kundernes bevidsthed), men på moderne dansk har ordet fået et lidt blødere skin end ordet markedsføring - branding handler nemlig om bevidsthed, der påvirkes gennem historier, drømme og gode eksempler og se så - vupti! - nu kan vi humanister være med. Storytelling, kalder vi også en del af det - og kan også skolelærerne, skuespillerne og de allermest salgsforskrækkede være med. Fint nok.

PR er også et grimt ord. Public Relations! Her kommer man til at tænke på når store firmaer skal lappe på deres dårlige omdømme, som fx olieselsbaet Shell, hvis public relations tog alvorlig skade under en vis Brent Spar-sag, men siden blev genoprettet under enorme anstrengelser og et kæmpe image-arbejde. PR-ordet lugter af lobbyisme, manipulation og i hvert fald af penge, mange penge. I dag kalder man vel en stor del af det for spin. I hvert fald når det foregår i politiske cirkler.

Presserelationer derimod er et rarere ord. Det lyder som noget med at være på fod med nogle levende mennesker, nemlig journalisterne. Man skriver en pressehenvendelse om sit arbejde, sine produkter, sin passion - eller laver en event, en happening om dem - og nogle journalister fanger ideen. Og gør den til sin egen. Man ved ikke, hvorhen de går med ideen. Det er deres egen sag. Men man har givet dem muligheden. Lagt lunser ud. Gjort sit arbejde synligt. Det er der ikke noget galt i, synes vi alle. Og det er det jo heller ikke. Men forskellen er ikke så stor, det er måden vi ser på det.

Så kommer vi til kundepleje og networking. Og her bliver det først rigtig forvirrende, for i netværkssamfundet ved man aldrig, om kunden findes i netværket - eller netværket udvides gennem kundekredsen. Kunderelationer, faglige relationer og personlige relationer springer hid og did fra netværk til netværk. Det gør heller ikke noget, bare vi overholder nogle grundlæggende regler om aldrig at sælge direkte til vores netværk - det netværk vi primært har for at dele viden, erfaring, relationer og faglighed - men lade netværket komme til dig, fordi de kender dig.

En kunderelation, der skal plejes - det er bestemt heller ikke noget, man talte om ved middagsbordet i mit barndomshjem. Slet ikke. Det ville have lydt grimt - slesk, snedigt og kynisk. Beregnende grænsende til det forbryderiske. Jeg har derfor vanskeligt ved at tage ordet kundepleje i min mund. Mine kunder tænker jeg derfor oftest på som mennesker, der har brug for mig. Mine kompetencer, min viden, mit netværk, mine metoder, mit syn på tingene. Jeg vedligeholder derfor deres viden om at jeg eksisterer - for deres egen skyld! De kunne jo få så frygtelig brug for mig. Og så skal de vide, at hjælpen er nær.

Og vupti er vi ovre i omsorgs-tankesættet - og har fred med det væmmelige ord kundepleje. Lige indtil vi opdager, at vi med omsorgstankegangen har taget alt for lidt i betaling.

Og så er det vi må have fat i Ulla Lisa Thordén en gang til. Vi salgsforskrækkede.

Anmeldelse:Dit Virtuelle håndtryk, anmeldt af Lise Damkjær

Af Gaest

Dit virtuelle håndtryk – sådan netværker du på nettet

Anmeldt af Lise Damkjær, Learning4life.

Bogen er skrevet til dig, der er fri agent eller ejer af en mikrovirksomhed og giver dig en vifte af muligheder for at præsentere dig selv på nettet – og hvordan man kommer i gang. Lige fra e-mails og nyhedsbreve, weblogs, online-commnities til podcast, Wikipedia og LinkedIn.

Endnu en bog om nettet – men denne gang for ”skeptikere” – os der bruger nettet som et middel; men ikke et mål i sig selv. Det er en dejlig appetitvækker.
Jeg læste den på et par aftener, indbydende og ligetil – i starten dejligt opmuntrende fordi jeg trods min skepsis alligevel kender og allerede bruger e-mails, hjemmeside og weblog, og fordi jeg fulgte Abelones råd om at ”google” sig selv – og fandt mange interessante – og heldigvis positive ting.
Sammen med genkendelsens glæde fik jeg også lige et par rigtig gode fif som fx at lave en varierende autosignatur på mine e-mails, så de skaber dialog.

Lige da jeg var ved at læne mig trygt tilbage i stolen med en ”det har jeg da styr på”-attitude begyndte udfordringerne: Tags, Podcast, Videocast, MySpace og wikis – stort set ukendte ord for mig.
Men nu ved jeg da, hvad det er og har faktisk også en klar fornemmelse af hvilke af dem, jeg vil binde an med og hvordan jeg kommer i gang – og også et klart billede af, hvilke jeg vælger at springe over.
Og det er en sjælden gave! Som mikro får man masser af viden og muligheder; men sjældent så god vejledning, at man bagefter ved hvad man skal vælge til og fra.

Abelone beskriver hele paletten: At netværke på nettet; Sådan ser du ud nu; E-mails og nyhedsbreve; online-communities og postgrupper; Weblog; Podcast og Videocast; Sociale medier; Businessnetværk og andre onlinenetværk samt Netværk til tiden – tid til netværk. Alle kapitler beskriver fordele og ulemper set fra mikrovirksomhedens perspektiv, eksempler og praktiske råd til at komme i gang – lige til at gå til!

Endnu engang en bog at blive klog af fra Abelone!

Anmelder: Lise Damkjær, Learning4life. Fri agent og mikro på 7. år – arbejder med FLOW og forandringsledelse. Formand for IDA SelvstændigForum – ingeniørforeningens forum for frie agenter og iværksættere.

Dit virtuelle håndtryk – sådan netværker du på nettet;
Børsen Mikro 2007; ISBN 978-87-7664-221-1;
199,- kr. incl moms;
www.mikrovirksomheder.dk og www.borsenmikro.dk

Forfatter:
Abelone Glahn, forfatter, journalist

Anmeldelse: “Sæt pris på dig selv- sådan sælger du dit særpræg af Ulla-Lisa Thordén”

Af Gaest

Sæt pris på dig selv - praktisk salgsbog for freelancere
Boganmeldelse:

Ulla-Lisa Thordén:
Sæt Pris på dig selv- Sådan sælger du dit særpræg

Anmeldt af
Sille Jensen Elslo

Salg for let øvede – Ulla-Lisa Thordén nu på dansk.

Hvem er din ønskekunde?
Forlanger du den rette betaling for din tid?
Hvad er værdien af din ydelse?

Det er nogle af de spørgsmål svenske Ulla-Lisa Thordén stiller læseren i denne bog, som er rettet specielt mod mikro-virksomheder og udgivet af Børsen Mikro.
Thordén er uddannet jurist, og har mange års erfaring med salg og salgstræning.
Hun driver sin egen virksomhed, Republic Consulting, i Göteborg.
Mange mikronettere vil kende hende gennem bogen “Sälj dig själv och ta betalt” og det foredrag hun holdt i Mikronet-regi sidste år om bogen og dens pointer.

Den nye bog henvender sig til den selvstændige, som har været i gang et stykke tid, som har gjort sig erfaringer med salg og prissættelse og som nu trænger til et frisk pust – eller måske et skub – for at komme videre med salgsarbejdet.

Gennem kapitler som blandt andre: “Kan du ses, søges og vælges?”, “Hvad er det egentlig, du sælger” og “Nytte, værdi og pris”, bliver læseren præsenteret for forskellige salgsteknikker, for eksempel SPIN-metoden, storytelling, den passionerede argumentation og flere andre.
Thordén skriver også om prissætning og argumenterer for prissætning i forhold til den værdi, man genererer for sin kunde i stedet for prissætning efter tidsforbrug.
Også emner som hvordan man hæver prisen overfor gamle, trofaste kunder, hvorfor og hvordan man bør føre statistik over sit salgsarbejde og “regler” for samarbejde med andre mikro-virksomheder behandles grundigt.

Det kan lyde tørt og teoretisk, men det er det ikke.
Bogen er skrevet i et mundret og muntert sprog, som er behageligt frit for marketingsklichéer og management-bavl.
Frem for alt er Thordén som skribent så fuld af entusiasme, viden og erfaring, at man som læser næsten ikke kan undgå at blive smittet og inspireret.
Hun har også evnen til at stille tingene på hovedet og give én aha-oplevelser på den konto. Dem er både denne og “Sälj dig själv och ta betalt” spækket med.
Bogen er også fuld af gode små cases og eksempler fra virkeligheden, som på glimrende vis illustrerer forfatterens pointer.

Som læser bliver man stillet et hav af spørgsmål om sig selv og sin egen virksomhed. Thordén tager læseren venligt i hånden, men hun tillader sig også at prikke og puffe til de ømme punkter for mikro-virksomheden, og sætter dermed folkus på nogle af de svære ting ved salg og prissætning, man ellers måske helst vil ignorere.

Hvis “själv dig själv och ta betalt” er en salgsbog for begyndere (eller måske endda for dummies), så henvender “Sæt pris på dig selv” sig til den, der er let øvet i salgsprocessen og vil som sådan kunne fungere som et kompetent og velanbragt (ind-)spark i det videre salgsarbejde for mange mikronettere, som har været i gang et stykke tid.

Sille Jensen Elslo

Ulla-Lisa Thordén:
Sæt Pris på dig selv
Sådan sælger du dit særpræg

Børsen Mikro, ISBN: 978-87-7664-214-3
Udgivet 16.3.2007
Kr. 199.- ekskl. moms

Se Ulla-Lisa Thordéns blog på Børsen Mikro:
http://borsenmikroblogs.dk/ullalisa

Anmeldt af
Sille Jensen Elslo f. 1968.
Uddannet på Hogeschool voor de Kunsten, Amsterdam. Selvstændig siden 2005 som grafisk designer og webdesigner. www.silles.dk

Anmeldelse: Tenk Nettverk - norsk bog om netværk anmeldt af Marina Hjørdie

Af Gaest


Anmeldelse af Tenk Nettverk

af Kerstin Marthinsen m.fl. Bogen er norsk.

Anmeldt af Marina Hjørdie, ejer af Change Agents, som arbejder med netværksdesign og facilitering. www.changeagents.dk

Tenk Nettverk af Kerstin Marthinsen m.fl

Bogens redaktør er Kerstin Marthinsen som også selv bidrager med et indlæg i bogen, resten af bogen er skrevet af 9 forfattere med meget forskellige indgange til og forståelser af netværk.

Kerstin Marthinsen driver et firma i Oslo, der hedder Alumnia. Hun er ekspert i alumninetværk for studerende og tidligere medarbejdere.

Anmeldelse

Bogen sætter det store perspektiv på netværk. Hensigten er at komme omkring følgende områder, som det er formuleret i bogen:

”Hva innebærer flere, sterkere og større nettverk for den enkelte? Hvordan etablere og vedlikeholde nettverk? Hvilke konsekvenser får det for arbeids­takeren? For frilanseren? For virksomhetslederen eller den selvstendig næringsdrivende? Og sist, men ikke minst: Hvilke konsekvenser får økt bruk av nettverksforbindelser for demokratiet og for vårt forhold til begreper som rettferdighet og moral?

Bogen består af et kort forord og 10 indlæg af forskellige forfattere som bidrager med deres syn og ekspertise på netværk.

  1. Kapitel – Nyttige nettverk

Kerstin Marthinsen giver et indblik i alumninetværk og introducerer dette som en ny type netværk, for de ikke særligt netværksorienterede skandinaver.

  1. Kapitel – Nettverksorganisering før – og nå

Carl Erik Grenness er bl.a. ledelses- og organisationsforsker og giver et indblik i netværksorganisering gennem tiderne. Kommer bl.a. ind på fordelene ved de løst koblede netværksstrukturer vi ser mere og mere i dag.

  1. Kapitel – USA-en nasjon af selvskapssyke individualister?

Ole O. Moen er professor i amerikansk kulturkundskab og han demonstrerer hvordan amerikanernes stærke netværkskultur er opstået og har udviklet sig gennem tiderne på godt og ondt.

  1. Kapitel – Nett til å fange vinden

Bjerglót Jónsdottir, musiker, master i musik og kunstformidling og meget mere, giver et indblik i hvorledes de kulturelle netværk har præget og udviklet vores samfund gennem tiderne.

  1. Kapitel –fra korporativ stat til sammensatte nettverk

Poul Chaffey er tidl. politiker og adm. Dir. i Abelia og han giver en forståelse for politiske netværk og hvorledes samfundsudviklingen fordrer nye mere netværksorienterede politiske strukturer.

  1. Kapitel – Næringslivet – nettverk og tillit

Trond Løyning dr. Polit. Postdoktor ved sosiologisk institutt, Bergen sætter fokus på erhvervslivets netværk og undersøger bl.a. styrken ved de svage personlige netværk, pga. af brobygger funktionen ml. forskellige netværk.

  1. Kapitel – de sterkes nettverks styrke

Karl-Frederik Tangen er samfundsgeograf og højskolelektor og han kommer med det provokerende budskab at netværk kun er en kilde til magt. Netværk handler om at give og få –og dem som modtager bliver dermed sat i gæld, og det giver dem, som giver magt.

  1. Kapitel – Arbeidslivet 2046 – hodeverk og nettverk?

Troels Frogner, Cand. Polit., forfatter, koncerdirektør i Manpower kommer med et bud på arbejdslivet i år 2047 og hvordan han tror at netværk vil indgå i samfundsmodellerne i fremtiden.

  1. Kapitel – Det virtuelle håndtrykk

Abelone Glahn, Journalist, forfatter og rådgiver indenfor opbygning og drift af netværk.

Abelone kommer ind på de virtuelle muligheder for at opbygge og udvikle sit netværk. Hun påpeger vigtigheden af at man bliver bevidst om sit virtuelle håndtryk, for er man ikke synligt tilstede på nettet, giver det også et billede af ens person. Der gennemgås en række forskellige virtuelle værktøjer og netværk.

  1. Kapitel – nettverk i praksis

Tina Pearson er stifter og ejer af virksomhedsnetværket Ildsjæle og hun deler af sin erfaringer med at drive netværk og kommer med input til både at deltage i netværk og opstarte sit eget.

Bogen giver læseren et overordnet helikopterperspektiv af, hvordan netværk alle dage har været en ubrydelig del af samfundsstrukturerne, og en masse interessante indblik i meget forskellige typer netværk og netværkets historie, samt ikke mindst en forståelse for, hvorledes at netværk i dag adskiller sig fra tidligere tiders netværk.
Jeg synes dog ikke, at bogen giver direkte svar på alle de spørgsmål, som bogen indledes med.

Jeg savner den røde tråd i bogen og havde gerne set, at redaktøren havde sammenskrevet kapitlerne, så der var en vis sammenhæng og flow i de meget forskellige indlæg. Stoffets tilgængelighed er også af meget forskellig karakter, da bogen generelt bærer præg af, at de 8 indlæg er skrevet i meget akademisk sprog, og de 2 sidste indlæg er skrevet af praktikere, og deres sprog er lettere tilgængeligt og deres bidrag er også meget mere handlings- og praksisorienterede. En afslutning eller konklusion ville have rundet bogen lidt af.

Målgruppen synes uendelig bredt defineret, da der står i bogen, at netværk er noget, alle bør tage stilling til. Egentligt tror jeg, at målgruppen er ganske snæver, nemlig dem, der gerne søger en kulturel og baggrundsmæssig forståelse for begrebet netværk. Der er bogen også rigtig god og i stand til at forsyne med mange spændende oplysninger.

For de personer, som er mere til” hvordan gør vi så det?” vil jeg nok kun anbefale de sidste 2 kapitler, som til gengæld kommer med rigtig mange interessante forslag. Særligt synes jeg, at Abelone Glahn kommer med stof til eftertanke, og jeg må indrømme, at jeg efterfølgende har besluttet at starte min egen blog, -noget, som jeg aldrig har skænket en tanke før. I øvrigt har bogen givet mig masser af stof til nogle refleksioner, som jeg vil skrive lidt mere om i min snart tilkommende blog !

Udgivet på Vidarforlaget Norge
ISBN 82-7990-055-1
Pris 298 NKR. 228 sider

Boganmeldelse: Netværkskogebogen

Af Gaest

Anmeldelse af Netværkskogebogen: 

netværkskogebogen

Fakta:
Forfatter: Marina Hjørdie, ejer og stifter af Change Agents, som underviser i netværk
Bogen er tænkt som en håndbog i netværksdannelse
Målgruppen: De der ønsker at starte og / eller vedligeholde et netværk
Opbygningen er en slags kogebog inddelt i 4 dele: Ingredienser (definitioner og forudsætninger for et netværk), Opskrifter (hvad gør man i praksis), Gode Råvarer (hvilke forudsætninger skal være til stede), Smagsprøver (en gennemgang af forskellige netværk både eksisterende og nedlagte).
Bogen er udgivet af Ålborg Erhvervsråd
ISBN-13:978-87-991610-0-3, ISBN-10:87-991610-0-1
Titel: Netværkskogebogen; Opstart, facilitering og organisering af netværk
Prisen er 220 kr. for 216 sider
Den kan købes på www.changeagents.dk hvor der også er en udførlig beskrivelse af indholdet
Anmelder: Ann Louring Roldan (www.mediteam-consulting.com), som selv har stor erfaring med netværksdannelse både som deltager og som tovholder.
 

Anmeldelse:
Bogen er skrevet af Marina Hjørdie, som underviser i netværksdannelse i firmaet Change Agents, som hun også er ejer og stifter af. Change Agents refererer ikke til sig selv som en virksomhed, men som en netværksorganisation (foruden Marina Hjørdie er der tre firmaer listet på hjemmesiden). 

Bogen er tænkt som en håndbog til dem, der ønsker at starte og / eller vedligeholde et netværk, og opbygningen er en slags kogebog inddelt i 4 dele:

  • Ingredienser (definitioner og forudsætninger for et netværk)
  • Opskrifter (hvad gør man i praksis),
  • Gode Råvarer (hvilke forudsætninger skal være til stede),
  • Smagsprøver (en gennemgang af forskellige netværk både eksisterende og nedlagte).

Da bogen er et opslagsværk, kan de 4 dele læses uafhængigt af hinanden, ligesom man kan slå udtryk og definitioner op ved hjælp af den udførlige indholdsfortegnelse.

Bogen er udgivet af Ålborg Erhvervsråd og er blevet til på basis af et samarbejde omkring netværksdannelse for mindre nordjyske virksomheder.

Sproget er let læseligt, men enkelte steder præget af manglende korrekturlæsning og brug af engelske udtryk i stedet for de tilsvarende danske. Brugen af kogebogs- og opskriftsmetaforer kan virke lidt trættende, men heldigvis er brødteksten skrevet uden ret meget brug af metaforer.

Da bogen er et opslagsværk, er der naturligvis gentagelser imellem de enkelte dele, men der er desværre også en del gentagelser inde i hver del.

Allerede i Del 1 gives der forslag til aktiviteter i et netværk, men disse beskrives først i Del 2, hvorfor man under læsning af Del 1 kan undre sig over, hvad f.eks. en ”Kollegaskilsmisse” er.

Selv når man når til Del 2, er beskrivelserne af disse aktiviteter ret kortfattede og kun for de indviede. Derfor ville det have rart med nogle henvisninger til mere information om f.eks. ”cirkeldialog” og ”open space konferencer”.

Selvom man kan finde de fleste udtryk i indholdsfortegnelsen, ville en ordliste med korte beskrivelser og sidehenvisninger forrest i bogen have gjort det nemmere at finde rundt i udtrykkene.

Del 3, som beskriver 8 netværkskompetencer, er til gengæld meget udførlig og får lidt karakter af en selvhjælpsbog i personlig udvikling. Denne del af bogen er målrettet potentielle deltagere i et netværk i modsætning til Del 2, som er tiltænkt tovholderne.

Jeg havde derfor gerne set en bedre balance mellem disse to dele, således at også nye arrangører af netværk kunne bruge hele Del 2.

Del 4 er en gennemgang af forskellige eksempler på netværk, som stadigt er levende eller er ophørt. Denne del af bogen fungerer godt, da den beskriver typiske faldgruber og illustrerer disse med eksempler fra det virkelige liv gennem interviews med deltagere fra de enkelte netværk. 

Bogen gør meget ud af, at den ikke er et videnskabeligt værk, hvorfor referencerne blot er listet med titel og forfatter. Jeg ville nu have foretrukket af få årstal og forlag på, så man lettere kunne finde bøgerne, ligesom jeg som nævnt ovenfor gerne havde set mere udførlig information om, hvor man henter mere viden om de enkelte netværksaktiviteter.

Opsummering:
Alt i alt et udmærket opslagsværk for den erfarne netværksdanner (Del 1, 2 og 4), men for den helt uerfarne kræves nok lidt mere introduktion først. Del 3 falder i mine øjne lidt udenfor, da den virker målrettet de, der aldrig har deltaget i et netværk før.
 

Boganmeldelse: Hör du hvad jag säger?

Af Gaest

Hör du hvad jag säger? Fyra öron – en samtalsmodell som fungerar.
Af Ylva Elneby og Barbro von Hilgers
Udgivet af forlaget Natur och Kultur,
Stockholm, 2006. 233 sider.

Anmeldt af Nethe Plenge, konfliktvejleder, cand. pæd. i pædagogik.

Bogen ”Hører du hvad jeg siger” beskriver i ord, med enkle illustrationer og øvelser, nogle simple grundaspekter ved god, tydelig kommunikation.

De fire ører henviser til, at alt, hvad vi siger, indeholder fire budskaber, nemlig
1. relationen, altså det forhold, jeg har til den, jeg taler med,
2. det saglige, indholdet i budskabet,
3. det selvbeskrivende, måden, jeg taler på, som fortæller om, hvordan jeg har det - og endelig
4. appellen, den meddelelse, jeg måske uforvarende sender med.

Et eksempel: Når jeg siger ”Du godeste, hvor her dog ser ud!!” kunne det for eksempel betyde 1. Jeg vil bestemme over dig, 2. Her er snavset 3. Jeg er vred og ked af det og 4. Vil du godt rydde op og gøre rent.

Og hvad skal man så bruge det til?
Jo, den indsigt kan være rigtig god i en kommunikation, som går skævt, og som man gerne vil have rede på. Hvad skete der egentlig? Hvad var det egentlig vi sagde til hinanden, hvad var intentionen og hvordan opfattede den anden det?
Vi kan også bruge de fire ører til at lytte til os selv med, inden vi sender utydelige budskaber ud.

Så langt, så godt. De fire ører og deres illustrationer er klare og tydelige og enkle.
Men desværre er bogen knap så tydelig og enkel. ”Fyra ören… ” er et af mange ædle forsøg på at kommunikere kommunikationens ædle kunst. En opgave, der virkelig kræver sin skarpe pen.

Jeg er ked af at skrive, at jeg ikke rigtig synes, det er lykkedes for forfatterne at spidse pennen tilstrækkeligt. Bogen er alt for vævende efter min smag – den er for eksempel alt for længe om at sende de første og vigtigste pointer ud.
I kapitel ét beskriver forfatterne otte eksempler, som modellen kan anvendes på, som de skriver.
Eksemplerne er illustreret ved cases, nogle små ordvekslinger fra pædagogers og læreres arbejdsverden, og selv om vi selvfølgelig kan overføre det hele til andre verdener, så virker det ret massivt og en smule vanskeligt at abstrahere fra.
Modellen er stadig et ubeskrevet kapitel og derfor kommer hele entreen til bogen til at stå som en tåge, jeg som læser ikke kan finde ud af, hvad jeg skal bruge til.
Vi skal til kapitel tre, før den enkle model og anvendelige model beskrives – men desværre sløres klarheden af, at forfatterne vælger først at benytte en anden metafor for samtalen, nemlig et hus.

Hvis man er rimelig god til at skimme og udsøge sig det, man finder relevant og i stand til at springe op og falde ned på den lidt forvirrende opbygning, så kan bogen være en rigtig god inspirator. Budskabet fejler ikke noget.

 

Projekthæfte for fundraising, særligt landdistriktsudvikling

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

resultater-web.jpg
Faldt over en fyr i Nordjylland, Hans Stokholm Kjer, der har udgivet et hæfte til dem, der skal søge penge til udvikling af projekter.Hans bog er særligt rettet til projekter i landdistrikter, men teknikkerne kan sikkert bruges af alle.

Projekthæftet er et konkret værktøj til projektmagere. Der er taget udgangspunkt i projekter i landdistrikterne, men andre projektmagere kan også have stor fornøjelse af den.

På de 88 sider kommer du igennem alle projektets faser fra idé til evaluering, og du får klare anvisninger på, hvordan du skriver en god projektbeskrivelse, og hvordan du skaffer penge til dit projekt. Desuden bliver du guidet uden om de største faldgruber i en række forskellige projekttyper.

KM and complexity

Helen Af Helen

I have been discussing KM with members of another network - the original set of editors for KnowledgeBoard’s Human side of KM special interest group.

It was mentioned that the new trend in KM is complexity and by a strange coincidence, about half an hour later, the term came up in the book I am reading at present. Discussing ‘complexity’ the authors say:

” the rules are ‘local’, stated on the level of the entities. In contrast, the interesting features of the system itself are global, stated on the level of the entire system. Even if we know the local rules for entities, it may not be possible - either in practice, or in principle - to deduce the dynamical rules of the system as a whole. The problem here is that the calculations involved may be intractable, either in the weak sense that they would take far too long to do, or in the strong sense that you can’t actually do them at all.”

 It describes KM so well, I think it is a brilliant statement of the difficulties involved ! It explains, to my mind, that we can only tackle KM in discrete ‘chunks’, the thing which binds it all together and therefore is the core of the concept, is people. It is not ever going to be possible to ‘manage knowledge’ - but it is possible (and desirable for ease of information flows and work) to bring some order and logic into the system.

Now the question is - do I have the ability, time and inclination to even try to grasp a little of the science of Complexity? Or accept that I may have misunderstood the above?  I can thoroughly recommend the book (and the others in the series). They do not have anything in particular to do with Networking, SMEs, Free Agents etc., but they offer an excellent insight into science. The books are based on Terry Pratchett’s series of  books about Discworld, but  stand on their own if you are are not familiar with these. The book is The Science of Discworld II. The Globe. (Terry Pratchett, Ian Stewart and Jack Cohen, Ebury Press, London, 2003

 The book is . (Terry Pratchett, Ian Stewart and Jack Cohen, Ebury Press, London, 2003

Anmeldelse: E-mail nyhedsbreve skrevet af Rikke Moos, anmeldt af Ursula Behrle

Af Gaest

email nyhedsbreve
Anmeldelse af ”E-mail-nyhedsbreve”

Titel: E-mail-nyhedsbreve
Forfatter: Rikke Moos
Hjemmeside: www.webskribenten.dk
Forlag: Libris
ISBN-nr.: 87-7843-743-1
Omfang: 152 sider
Pris: 199 kr.

Forfatteren Rikke Moos er ejer af virksomheden Webskribenten, der er specialiseret i kommunikation og markedsføring via nettet.

Bogen henvender sig først og fremmest til virksomheder, men også til foreninger og privatpersoner, der skal i gang med at udsende e-mail-nyhedsbreve.

Bogen består af to dele. I første del får læseren viden om relevant lovgivning og uskrevne regler. Desuden er der mange gode råd om indhold, design og markedsføring af nyhedsbreve.

Bogens anden del omhandler ”det tekniske arbejde” og guider læseren trin for trin igennem opbygningen af det første nyhedsbrev, lige fra design af en skabelon over opbygning og håndtering af mailinglister til selve udsendelsen. Dertil bruges Microsoft Office-pakkens programmer FrontPage 2003, Outlook 2003 og Excel 2003.

Derudover gennemgås kort en række mere avancerede e-mail-marketingssystemer, der også giver mulighed for at følge nyhedsbrevets videre liv ude hos modtageren.

”Modtageren og hendes behov er i centrum” er bogens hovedbudskab. Det har man da hørt før. Men sjældent har jeg siddet med en tekst, der på den fineste måde i sig selv er en illustration af selve budskabet.

Sproget er letforståeligt, de få fagudtryk, der bruges, bliver omgående forklaret, så alle kan være med. Bogen er overskuelig, afsnittene korte og budskaberne præcise og indlysende. De mange krydshenvisninger i bogen gør det let at bladre frem og tilbage til emner og begreber, som gennemgås andre steder i bogen. Jeg sad med en dejlig følelse af, at forfatteren virkelig havde sat sig i mit sted og på forhånd havde gjort det nemt for mig at læse bogen. Og så har jeg fået en meget bedre forståelse for, hvad det i forbindelse med e-mail-nyhedsbreve betyder, at modtageren er i centrum – hele vejen rundt om processen.

Prædikatet ”letforståelig” gælder også de tekniske trin for trin-anvisninger i bogens anden del, hvor selve nyhedsbrev-skabelonen designes trin for trin i FrontPage. Jeg havde ikke troet, at det var så let at sætte en skabelon til et nyhedsbrev op. Ulempen med trin for trin- anvisningerne er dog, at de kun kan følges, når man har installeret samme programversion, som bruges i bogen. Derfor er det et plus, at læseren allerede på bogomslagets bagside får at vide, hvilke programmer der arbejdes med. Endnu et tegn på ”klare budskaber”.

Som ejer af UB Language Consult, der tilbyder intensive sprogkurser og oversættelser, har jeg for nylig selv sendt mit første e-mail-nyhedsbrev ud. I den situation ville bogen have været et uvurderligt redskab. En hjælp til at strukturere processen bedre, til at udvælge og formulere indholdet, til layoutet og til ”alt det tekniske”. Efter at have læst Rikke Moos´ bog er jeg overbevist om, at mine kommende nyhedsbreve bliver noget anderledes – og meget bedre …

Jeg kan derfor kun anbefale bogen på det varmeste.

Ursula Behrle
UB Language Consult

Watching the English

Helen Af Helen

I have just read Kate Fox’s book - Watching the English and recommend it to anyone who plan to work with English partners, or live in England.

Kate Fox is a  social anthropologist and her writing is light, precise and really witty. Briefly she  set out to determine what makes the English ‘English’ and has come up with a sharp portrayal of English society. She covers codes of conversation, behaviour etc. and also deal with the strong, inherent, English class system.

Her observations are sharp and humerous, some sections being so good that it was a real wrench to stop reading and go and do something about earning the daily bread.

The full title is “Watching the English. The hidden rules of english behaviour”. My copy is a paperback, published by  Hodder & Stoughton, London, 2005. ISBN 0-340-81886-7.

 

 

Norsk netværksbog er resultat af onlinemøde

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

tenknetverkweb.jpg
Den 6. november udkommer en norsk bog om netværk, Tenk nettverk, som jeg har bidraget med et kapitel i pm online-networking.
Når jeg nævner det på denne blog, er det fordi redaktøren er Kerstin Marthinsen, som nogle af jer oplevede på Mikronettræffet sidste år, da vi spillede Networkers.
Hun har samlet en håndfuld af Norges fremmeste personer på netværksområdet, der leverer en række lange og meget interessante artikler, som vender netværksbegrebet i luften med den kritiske høtyv. Hvad gør netværk ved vores demokrati ? Hvilke konsekvenser får øget brug af netværksforbindelser for demokratiet og for vores forhold til begreber som retfærdighed og moral? Til sammen udgør bidragene til TENK NETTVERK en værktøjskasse og en vejledning til sider ved netværksfænomenet, som det kan være fornuftig at benytte sig af – og faldgruber man bør være opmærksom på, enten man befinder sig udenfor eller indenfor et eller flere nettværk.
Kerstin og jeg er mødtes via nettet. Vi har siden udviklet forskellige projekter sammen og arbejder på tværs af landegrænserne som konkolleger.
Tillykke til dig , Kerstin.
Jeg glæder mig til at få bogen i hånden.
Kerstin Marthinsen og Abelone Glahn spiller Networkers

Gratis Martin Thorborg-bog om ehandel - og lidt om hjerne-fri

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

Martin Thorborg
Martin Thorborg er ved at skrive en bog om e-handel, og om hvordan man som købmand får mest ud af sin e-butik. Den har han i en kortere version lagt ud gratis på nettet til alle.”E-pusher” hedder den.
Den kan hentes her - er på 43 sider, og jeg glæder mig personligt til at købe den fulde version, for der er allerede mange godbidder.
Iøvrigt er det dejligt at få et nyhedsbrev fra Martin Thorborg ( som man kan abonnere på) - han åbnede Mikronettræffet sidste år, og jeg læser med interesse et interview med ham i Børsen i weekenden, hvor han beskriver hvor vigtigt, det er at holde styr på sine egne ressourcer for at undgå at blive ramt af stress. Som virksomhedsejer kan man blive mægtig optaget af sin business, hvad enten det er mikro eller ej, og det er vigtigt at huske at holde fri, koble sit hoved af - så nyd nu efterårsferien alle sammen.
Det tage et døgn at lagre erindring fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen. Nogle gange glemmer vi dette og storker videre til næste opgave.
Det lærer man jo ikke meget af i det lange løb. Husk pauserne.

Bogomtale:Nethandel B2B/B2C

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

Nethandel B2B/B2C (business to business, business to consumer): Fire forfattere har skrevet en klar og tydelig gennemgang af hvad man må og ikke må, når man handler på nettet. Hvad man skal huske, når man etablerer netforretning, vil sende nyhedsbreve ud, eller skal betale e-fakturaer. Gennemgangen er tør, holdt i det formelle sprog, som er nødvendigt for at holde sig til lovens ord, men meget klar og nem at læse. Bogen er fyldt med gode eksempler fra eksisterende retsafgørelser, som viser, hvor andre er kommet i klemme eller har løst et problem, og bogen er en god hjælper i helt praktiske situationer.
Nis Peter Dall, Peter Lind Nielsen, Jesper Rasmussen Jesper Møller-Andersen
Nethandel B2B /B2C, erhvervsbladets bøger 175 sider, ISBN 87-89343-55-7 Pris: 375 kr. eksl. moms

Erhvervssparring åbner i Nykøbing Falster

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

“ErhvervsSparring” (en ordning for relativt nystartede firmaer, der kan få gratis sparring hos mere etablerede) skal etableres på Lolland-Falster, og derfor søges cirka 15 lokale chefer, som har lyst til at øse ud af deres erfaring og viden til nye iværksættere. Skulle der være etablerede mikrovirksomheder iblandt, er dette meget velkomment siger Carsten Machon fra Erhvervssparring
Den 6. september klokken 17 til 19 (tjek sted på www.erhvervssparring.dk) holdes et orienteringsmøde for lokale erhvervsledere, der kan høre mere om forventningerne. Selve erhvervssparringsklubben, som iværksættere kan deltage i, stiftes den 9. oktober.