Oversigt over mikrovirksomheder
Tilmeld dig oversigt og nyhedsbrev
Træf 2006
Om Mikronet
Presse
Sponsorer
Hvem er vi

Nyhedsbreve

Klaus Møller Af Klaus Møller

For et stykke tid siden begav jeg mig ind i den jungle, der hedder Nyhedsbreve.

På min nye hjemmeside www.klausmoeller.dk skule jeg selvfølgelig have et Nyhedsbrev, så jeg kan kommunikere med nuværende og kommende klienter.

Da jeg begyndte at undersøge, hvilke muligheder der er på markedet, blev jeg noget overvældet. For der er et væld af løsninger men ikke alle lige tilgængelige.

Efter en del research kom jeg frem til hvilke krav jeg har til et Nyhedsbrev:

  • Det skal være webbaseret, altså ikke noget med at skulle installerer software på min egen computer
  • Det webbaserede Nyhedsbrev skulle være let at designe, helst ud fra et udvalg af skabeloner, som man så selv kan udbygge med eget logo, billede osv.
  • Systemet skulle kunne udsende en artikel/rapport til nye abonnenter  med tips og tricks om hvordan man får en mere overbevisende stemme
  • Tilmeldingen skulle være let at gå til for nye abonnenter

Jeg valgte at bruge www.constantcontact.com, som kan levere det som jeg har brug for til en rimelig pris.

Min beslutning blev tildels taget pga af jeg selv abonnere på forskellige Nyhedsbreve og en del af dem bliver også udsendt igennem www.constantcontact.com

Det eneste jeg skulle have hjælp til var at integrere Nyhedsbrevet på min hjemmeside. Man kan meget let genere den thml-kode som så skal sættes ind på hjemmesiden.

Constantcontact.com tilbyder at man kan prøve systemet gratis i et stykke tid, så man kan se om det er noget man har lyst til at bruge.

Klaus Møller

www.klausmoeller.dk

Hjemmeside - og hvad dertil hører…

Klaus Møller Af Klaus Møller

I løbet af de sidste måneder har jeg arbejdet med at få planlagt, designet og programmeret min nye hjemmeside www.klausmoeller.dk

Det har været en spændende proces, som har lært mig meget og hvor jeg har skulle tage mange beslutninger om, hvad og hvordan jeg gerne ville have at min hjemmeside skulle kommunikere til mine kunder, gamle og nye.

Det første jeg lærte var, at jo bedre forberedt jeg selv, jo lettere blev forløbet. De ting jeg skulle forberede og tænke over var:

  • Sitemap. Altså oversigt over menupunkter og undersider osv.
  • Grafisk udtryk -  hvordan vil jeg og mit firma gerne frem stå visuelt
  • Tekst – hvad skulle teksten på hjemmesiden udtrykke? Skulle der være meget eller lidt information osv.
  • Kommunikationsmuligheder – Nyhedsbrev, Facebookgruppe og blog

Jeg bestemte mig hurtigt for at jeg ville have hjælp til at få lavet en professionel hjemmeside og har samarbejdet med designbureauet Sweet Creative omkring design og visuel kommunikation, og det er dem der er kommet på alle de grafiske ideer.

Jeg besluttede også, at jeg ville have hjælp til at skrive tekster. For selv om jeg selv kan skrive, var det en anden proces at blive interviewet af en journalist, som så efterfølgende har skrevet alle tekster ud fra interviewet. Journalisten fra Wordshoppen har jo ekspertise i at udspørge og derefter omforme interviewet til noget forståeligt, så hjemmesiden ikke er fuld med fagudtryk, som man som udenforstående kan have svært ved at forstå.

De sidste ting som jeg så har skulle tage stilling til, har været hvilke ekstra features der skulle på hjemmesiden, for at kommunikere så godt og effektivt og med så mange som muligt.

Jeg har fået lavet en løsning med et Nyhedsbrev som man kan tilmelde sig. Jeg fandt en løsning som er webbaseret hos www.constantcontact.com som virker fint og er let at styre.

Heldigvis er min hjemmeside blevet programmeret af en meget samarbejdsvillig programmør, som har været god til at inkooperere Nyhedsbrev, tilmelding til min Facebookgruppe osv. Derudover arbejder han i øjeblikket på at få min personlige Blog til at ligne hjemmesiden så meget som muligt, så den visuelle kommunikation også kan fastholdes på bloggen.

Det har været en lang men fin proces og jeg er meget tilfreds med resultatet.

Klaus Møller

www.klausmoeller.dk

Bondeanger og hovedrengøring

Jannitara Skjoldborg Af Jannitara Skjoldborg

Jeg er normalt meget forsigtig når jeg surfer på nettet og følger på alle måder fornuftige netsikkerhedsråd, og har naturligvis firewall og hele baduljen.  Og alligevel gik min pc i sort, efter at jeg af omveje var kommet ind på en mærkelig hjemmeside.  Og her overhørte jeg min indre stemme og klikkede på et billed af det hus jeg bor i - for nysgerrigenheden blev for stor - hvad lavede det dog dér.  Og puf!!!  Så gik min bærbar ned.

Pokkers!  Hvornår var det nu jeg sidst lavede en back-up?

Nå, men der er da ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget.  Jeg lærte således 4 ting :

- stol altid på mavefornemmelsen

- jeg kan faktisk godt (over)leve ganske mange arbejdsdage uden at være online

- back-up’en skal sættes i system - for mit vedkommende står det nu i min kalender hver mandag morgen.  Og jeg er allerede i gang med at øve mig i, at gemme på ekstern disk når jeg har lavet noget tidskrævende.

- der er altid god hjælp at hente på www.sikkerhed.tdconline.dk

Efter at den bærbar kørte igen, ville jeg lige dobbelt tjekke alt - bare for en sikkerheds skyld.  Tdc online har mange gode links til fine gratis programmer der undersøger og renser pc for malware. 

Jeg ville særligt gerne sikre mig, at mine bankdata er sikre, og kan anbefale det lille nemme program fra  Sikkerhedsfirmaet CSIS som via et lille ikon på skrivebordet kører et tjek af pc’en.   Nemt og lynhurtigt, hvis jeg igen en dag skulle få forvildet mig på afveje og vildveje på nettet.

Få styr på din indbakke

Anne Moloney Af Anne Moloney

Mange af os mikronetter har meget indgående post. Jeg har i flere omgange arbejdet med at opbygge mit mail system, så det er nemt at overskue og hurtigt at håndtere. Og så alligevel sumper det til. Men som bekendt er hjælpen nær når nøden er stor og i sidste uge susede en mail ind med en anbefaling af Computerzen. Den anbefaling videregiver jeg hermed. På Computerzen´s hjemmeside er en 10 min instruktionsvideo - eller det er nærmest en power point med speak - hvor du får hjælp til at din indbakke hele tiden er tømt. Og dét er altså bare SKØNT.
Med det samme du åbner hjemmesiden begynder Lars Pind, som Computerzen hedder in real life, at tale om andre ting, så man må lige logge på hans site først for at få adgang til hans suveræne speak om indbakke håndtering.

Anne Moloney
Kroppens Sprog

Wikis - and how to!

Helen Af Helen

Just a very quick note - for those of us who are a bit uncertain about how  a wiki works - Abelone Glahn has posted a neat summary at http://borsenmikroblogs.dk/abelone/2008/10/07/wiki-for-begyndere-nem-instruks/

I’m a keen user of the Wikipedia, but have never taken part  in a wiki. It’s definitely a tool I’ll use though.

Gratis CMS og weblog-systemer - Hvilket er det bedste … ?

Dann Sommer Af Dann Sommer
Spørgsmålet er stillet adskillige gange på mikronet …
      

- hvad skal jeg vælge … ?
      

- … hvis jeg vil bruge et af de gratis Content Management Systemer (CMS) / weblog-systemer - hvilket er så det bedste ?
      

- i juli 2008udgaven af .net tidsskriftet finder du seneste forsøg på at kåre de pt. bedste systemer
      

- det skal bemærkes at kriterierne i kåringen ikke er helt gennemskuelige og er baseret på forfatterens egen erfaring og subjektive bedømmelser, ligesom det kun er et udpluk af parametre der er taget stilling til i kåringen
- nogle af de parametre der er lagt vægt på i bedømmelsen er : skalérbarhed, løbende udvikling af nye faciliteter, up-to-date med aktuelle browser-standarder
- imidlertid, så er det en rigtig god oversigt over de systemer der er tidssvarende og aktuelle, lige nu - og dermed et udemærket grundlag for at man selv kan gå igang med en mere indgående vurdering
      

Gratis CMS og weblog-systemer - Oversigt :
  

System : Wordpress 
      

System : Movable Type
      

System : Expression Engine
      

System : Blogger
      

System : Drupal
      

System : Radiant
      

System : Textpattern
      

System : DotNetNuke
      

System : Typo
      

System : Joomla!
      

      

Gratis CMS og weblog-systemer - Kåring af de 5 bedste :
      

     

   

Rating : * * * * *
System : WordPress
  

   

Rating : * * * *

 

System : Expressionengine
  

   

Rating : * * * *

 

System : Movable Type
  

   

Rating : * * *

 

System : Blogger
  

   

Rating : * *

 

System : Drupal

 

- mere information i artikel i .net tidsskriftet, juli 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

“Do It Wrong - Quickly”

Dann Sommer Af Dann Sommer

Hvis du ikke er én der holder af at læse fagbøger med mange sider - så læs i det mindste blot den første 1½ side af forordet i denne bog … !

Budskabet er : glem alt om, omhyggeligt at udarbejde en webmarketing-strategi efter et grundigt analyse-arbejde, og derefter at lave den perfekte, forkromede løsning og ramme plet, første gang.

Istedet :

- Kom igang - Nu !

- Gør det hurtigt !

- Og, find istedet ud af, hvordan du kan rette fejl og lave forbedringer, ligeså hurtigt !

Hvorfor nu det … ???

- ganske enkelt, fordi du risikerer at komme for sent ud med dit produkt og din markedsføring, hvis du laver markedsføring og salg på Internet, som i ´gamle dage´, dvs pre-Internet.

Inspirationen er hentet fra :

Mike Moran : “Do It Wrong Quickly - How the Web Changes the Old Marketing Rules”
- omtale på : amazon.com

Her er masser af guldkorn at hente - både konceptuelt, og på helt lav-praktisk niveau.
Derudover, så er der masser af virkelig nyttig og operationelt ´how-to´ vedr. anvendelsen af web-marketing i sammenhæng med social networking, wikis, virtual worlds, podcasting, two-way marketing conversation, blogging, etc.

Bogen er relevant for dig, hvis du : er selvstændig, sælger eller markedsfører dine ydelser via Internet, er marketing-ansvarlig eller arbejder på strategisk niveau med salg/markedsføring 

Kig også forbi forfatterens eget web-site : www.mikemoran.com
Dette vil sikkert overbevise dig om, at fyren er så kompetent, at du bliver nødt til at læse/købe bogen ;-)

Ihverti´fal´ lykkedes det forfatteren at motivere undertegnede - ganske eftertrykkeligt !

… blot ved at læse forordet … !

Jeg har selv i ca. 3/4 år gået og kigget efter ´den rigtige/perfekte´ løsning til et forum/weblog/diskussions-forum  der kan bruges som supplement til hjemmesiden for min første bog-udgivelse på siden : www.et-udbytterigt-liv.dk. Formålet er, at have et sted hvor læsere af bogen kan bidrage med deres mening, egne oplevelser, anmeldelser, feedback mv.

Efter at have læst bogens forord, droppede jeg (langt om længe … ;-) ) al tankegang om ´den perfekte løsning´, og istedet hurtigt at få lavet´noget der virker´. Samme aften fik jeg tilføjet en weblog/diskussions-forum til web-siden på kun 2½ time ! Og, lavede det hele selv, uden programmering af nogen art. Hertil blev brugt en slags færdig´skabelon-blog´, som ikke er teknisk 110 % perfekt. Men til gengæld kom til at fungere, blot i løbet af én aften ! Indlæg følger senere om erfaringer med opsætning af denne. Det foreløbige resultat kan ses på : http://et-udbytterigt-liv.blogspot.com/

Og, vurderet i fht. den tid det har taget at lave - så er jeg ganske godt tilfreds med resultatet.

hilsner

Dann Sommer

Personlig Coach & Mentaltræner. ErhvervsCoach.

Personlig Coaching, Telefon-coaching, Skype-coaching

Web : www.dann-sommer.dk

 

  

Hjælp - kunden kan se mine Office data!

Tue Hellstern Af Tue Hellstern

Jeg ved ikke om der er nogle af jer der kan huske en sag med Anders Fogh Rasmussen hvor skjulte data i hans nytårstale afslørede at den var skrevet af en medarbejder i Dansk Industri.

Der er mange andre eksempler på personer der har fået problemer i denne forbindelse, her er et par eksempler: Google ansat, Microsoft.
It og Telestyrelse har også oprettet en vejledning omkring skjulte data: Risici ved skjulte data i office-filer.

Microsoft har oprette et tilføjelses program til Office 2003/XP der fjerner skjult data. Dette program kan du hente her: Fjern skjulte data

Det er jo alt sammen meget godt, men når det nu er data du ikke kan se - husker du så at fjerne disse data?

Det kan f.eks. være når du har travlt og lige skal vedhæfte en prisliste, du har oprette i Excel, til en e-mail. Problemet var bare at den indeholdt din avance procent!!

Efter min mening vil det være bedst hvis skjulte data blev fjernet automatisk når et Office dokument blev vedhæftet til en e-mail. En anden mulighed er at konverter dokumenter til PDF før de bliver vedhæftet, på den måde. Det kan du evt. gøre online - se mit indlæg om online PDF.Sendshield

Jeg har fundet er tilføjelses program til Outlook der automatisk kan gøre disse ting, det fjerner automatisk skjulte data fra Word, Excel og PowerPoint eller du kan automatisk få konverteret dine dokumenter til PDF. Programmet hedder Sendshield.

Det at sende PDF dokumenter i stedet for originale Word, Excel eller PowerPoint dokumenter er klart noget jeg kan anbefale. I dag kan “alle” læse et PDF dokument, men det er ikke muligt at ændre i dette for modtageren og dokumentet se ved print ud som da du oprettede. Jeg sender næsten altid dokumenter som PDF, med mindre det er et dokument som modtageren skal kunne arbejde videre på. Jeg har tit set en kunde bruge lang tid på at få et tilbud til at se helt rigtigt ud. Når kunden så printer det ud på sin printer ser det helt anderledes ud - det kan undgås ved at bruge PDF formatet.

Tue Hellstern
F1-support

Office 2007 dokumenter

Tue Hellstern Af Tue Hellstern

Har du prøvet at få tilsendt et Microsoft Office dokument som du ikke har kunnet åbne?

Hvis du har det så er der stor sandsynlighed for at du har fået et dokument i det nye Office 2007 format - Hvad gør du så??

Microsoft er opmærksomme på problemet og de har lavet en udvidelse til din “gamle” Office pakke. Når du har installeret denne udvidelse vil det være muligt for dig at åbne, Word, Excel og PowerPoint 2007 filer.za102144591030.jpg

Her kan du hente programmet: Office Compatibility Pack

Hvis du vil vide mere om den nye Office 2007 pakke, kan du læse mere her: Microsoft Office 2007

Tue Hellstern
F1-support

Blogs for mikrovirksomheder og selvstændige

Abelone Glahn Af Abelone Glahn

Nogle af de råd, der blev givet om blogs på Mikronets og Guldborgsund kommunes træf for mikrovirksomheder og selvstændige, kan du finde her:

  • Drop dagbøgerne
  • Skriv personligt, men ikke privat
  • Brug bloggen som En undreliste
  • Løft emnet til et metaplan
  • Vær ressource for andre
  • Lad det udvikle sig til et udvidet CV
  • Husk at kommentere andres blogs

Og rent teknisk:

Husk at give dine indlæg et tag, et lille stikord, der viser sig i din tag-cloud, din sky af tags på din blog. Det gør det nemmere at finde.

tagcloud 

Online PDF

Tue Hellstern Af Tue Hellstern

Adobe

Jeg har fundet et nyt “program” til min online værktøjskasse.

Du finder siden her: www.freepdfconvert.com

Det er en online mulighed for at oprette PDF filer. Du kan oprette PDF filer fra mange forskellige fil-formater, faktisk understøtter de 108 forskellige fil-formater. Du kan se listen her: fil-formater

Microsoft Office kan i 2007 versionen direkte konvertere til PDF og det kan Open Office også. Men det er jo ikke altid kun Office dokumenter der skal konverteres til PDF, så det kan være at du stadig kan finde anvendelse for denne web service.
Som en ekstra bonus er det også muligt at konvertere fra PDF til, Word, Excel og RTF-tekst.
Det med at konvertere fra PDF har jeg tit haft brug for når jeg har fået en PDF fil fra en kunde som de gerne vil kunne arbejde videre med i f.eks. Word.

Prisen? - Når ja det er jo gratis ;-)

/Tue

Microsoft Office online

Tue Hellstern Af Tue Hellstern

office-live-workspace-logo.gif

Hvis man læser mine gamle indlæg så kan det ikke komme som den store overraskelse hvad jeg mener om online programmer.

 

Mange siger dog;

”Jeg har min Microsoft Office pakke på min pc og den virker meget fint!”

Det er også helt ok og forståeligt – men nu kan Microsoft Office pakke fås online.

Så det er altså ikke kun mig der kan se en fremtid i at have sige programmer liggende på nette frem for lokalt på ens pc – Microsoft har også set ideen :-)

Hvis du gerne vil prøve ”Office live Workspace” kan du, gratis, tilmelde dig her; http://workspace.officelive.com

Du kan læse mere her:

http://www.sizlopedia.com/2008/03/04/microsoft-announced-public-beta-for-office-live-workspace/

http://www.techdispenser.com/slots/view/4499

http://www.computerworld.dk/art/44630?a=newsletter&i=1648

Hilsen
Tue

F1-support

Google Team Web site

Tue Hellstern Af Tue Hellstern

Jeg faldt lige over denne artikel.

Reuters UK

Jeg har flere gange haft behov for at kunne samarbejde med kunder, konsulenter og lign. vis nettet. Til det formål jeg jeg brugt flere forskellige løsninger, med skiftende held ;-)

Måske er dette løsningen

Tue

www.F1-support.dk

Sikkerhed Internettet

Tue Hellstern Af Tue Hellstern

Sikkerhed

Jeg bliver tit spurgt om hvordan man kan gøre det mere sikret for ens børn/teenagere at surfe på Internettet?
Nu er sikkert jo mange ting - hvad er det der skal sikres imod?

Er sikkerhed, at man ikke indleder en dialog, f.eks. på MSN, med en der udgiver sig for en anden end vedkommende er?
Er sikkerhed at barnet/teenageren ikke skriver noget “forkert” på f.eks. Arto?

Så kan det være meget svært!

Men hvis sikkerhed er at ens børn/teenagere ikke kan komme ind på visse Internet sider, det kan være porno sider eller sider med et voldeligt indhold, så er der en mulighed.

Der findes flere software programmer på markedet, der kan dette. Det du skal huske er at et sådant program skal opdateres, ligesom dit antivirus program. Der kommer jo hele tiden nye Internet sider til og nogle af de gamle skifter navn, men ikke indhold. Derfor er det vigtigt at en sådant program bliver opdateret for at virke.
Jeg har gennem noget tid ledt efter et sådant program, som jeg ville kunne anbefale. Et problem jeg syntes der er ved et program der installeres lokalt på en pc, er at mange har mere end en pc. Det vil sige at programmet skal installeres på alle pc’er og opdateres på alle pc - ikke optimalt. Et krav er at “programmet” skal kunne beskytte hele ens netværk.

Jeg har fundet en løsning som jeg har testet igennem de sidste 6 måneder, både på mit eget netværk og på flere kunders netværk. Det er en løsning, der næste udelukkende er eksternt, hvilket vil sige at der ikke er noget der skal installeres på den enkelte pc der er ikke nogle opdateringer der skal udføre hver eller hver anden dag, det sker automatisk.

OpenDNS

Løsningen heder OpenDNS
OpenDNS virker ved at sende alle “forespørgsler” på Internet sider gennem OpenDNS’s filter. Hvis du har valgt at blokere en given side, eller type af sider, så kommer brugeren ikke ind på disse sider.

Nu bliver det lidt teknisk :-)
For at forstå hvordan dette virker og hvordan det skal sættes op, skal du lige forstå lidt om DNS.
DNS står for Domain Name System, det er det der gør det muligt at skrive en adresse som http://www.microsoft.dk og ikke http://207.46.232.182. Du har allerede sat DNS op på din pc eller på dit netværk, den DNS adresse du bruger kommer fra den Internet udbyder du bruger, det kan være fra TDC, Cybercity eller lign. Hvis det er Cybercity du bruger så har du fået oplyst følgende 2 DNS adresser; 212.242.40.3 og 212.242.40.51. Årsagen til at der altid er 2 DNS adresser, er sikkerhed, hvis den ene ikke skulle virke tager den anden over.

Hvis du vil vide mere om DNS kan du læse noget her: http://da.wikipedia.org/wiki/Domain_Name_System

For at bruge OpenDNS skal du oprette en konto - det er gratis - Når du har oprettet en konto så skal du fortage lidt opsætning af OpenDNS. Du skal fortælle OpenDNS hvor du kommer fra - det vil sige din IP adresse. Hvis du har en statisk (fast) IP adresse er det bare den du skal bruge, hvis din IP adresse er dynamisk, ændre sig, så skal der lidt mere opsætning til, men det er beskrevet her, http://www.opendns.com/support/article/87. Løsningen er et lille stykke software der hedder DNS-O-Matic.

Hvis du kun har én pc, på dit netværk så er det kun på den du skal sætte DNS adressen, hvis du har flere pc’er på dit netværk, så har du nok en DHCP server der uddeler IP og DNS adresser, det er så på denne at du skal sætte OpenDNS adressen ind.

Hvis det sidste her er blevet lidt for teknisk så tag kontakt til vedkommende der plejer at hjælpe dig med opsætning af pc og netværk, eller du kan sende mig en e-mail og jeg vil prøve at hjælpe; tue@f1-support.dk

Når du har sat din pc/netværk op med de rigtige DNS adresser, forgår resten af opsætningen direkte på OpenDNS via en browser. Her kan du vælge typer/grupper af Internet sider som der ikke skal være adgang til. Der ligger flere vejledninger på OpenDSN’s Internet side, de er dog på engelsk.

Her kan du læse lidt mere på dansk om IT sikkerhed:

http://www.forbrugerportalen.dk/internetsikkerhed
http://www.redbarnet.dk/Default.aspx?ID=601

Hilsen
Tue

F1-support 

Husk - altid at have opdateret dit antivirus program og hold dit styresystem opdateret.

WEB 2.0

Tue Hellstern Af Tue Hellstern

Mange taler om WEB 2.0 - men hvilke muligheder giver det egentligt?
Hvilke produkter, web sider, web services findes der som anvender WEB 2.0.
Eller man skal måske starte med at spørge om hvad WEB 2.0 egentlig er?
Svaret på dette spørgsmål kan du bla. finde her:

da.wikipedia.org/wiki/Web_2.0

Der findes mange sider der tilbyder WEB 2.0 service, men er der noget jeg kan bruge - vil du måske spørge?
Det ved jeg ikke men der findes en god oversigt over de sider der tilbyder forskellige former for WEB 2.0 services. Denne oversigt finder du her:

http://simplespark.com/

Der findes rigtig mange meget spændende service, nogle er gratis nogle koster penge.
Men tag et kik, måske finder du lige den service du står og mangler.

/Tue

www.F1-support.dk

PC-tips

Charlotte Hammer Af Charlotte Hammer

Et af områderne, hvor det er bøvlet at være selvstændig, er IT. Det er virkelig en udfordring at skulle være sin egen it-chef, når man nu har været vant til en vis support og ekspertfaglighed fra en kollegafdeling.

Man kan jo vælge at hutle sig igennem eller sætte sig ind i dette enorme område - at holde ens bærebare pc’er trimmet. Og af de mange råd på nettet, hvem kan man stole på?

Nu har jeg fundet et af de bedre steder med meget brugbare tips og ideer, som jeg iler med at give videre: http://netnyt.tdconline.dk/tipsogtricks/ . Faktisk tror jeg, at jeg kunne bruge ca. 25 % af de tips, der ligger her.

Men hvordan håndterer I andre dette felt af jeres virksomhed???

 

 

 

” Web Marketing 2.0 ” - Nye vinde blæser …

Dann Sommer Af Dann Sommer

Nedenstående indlæg er relevant for dig, såfremt du kan svare ´Ja´ til blot 3 af flg. udsagn…

  1. Fortsat vil drive virksomhed, de næste 3-5-? år
  2. Vil starte ny virksomhed indenfor 0-3-? år
  3. Ønsker at synliggøre din virksomhed og dine ydelser på Internet
  4. Ønsker at synliggøre dine ydelser udenfor lokalområdet
  5. Ønsker at sælge dine ydelser på Internet.
  6. Noget jeg ikke har tænkt på, endnu …

- fordi, måden at drive forretning på, er under fortsat forandring pga. udnyttelsen af de muligheder Internet stiller til rådighed - nogle kalder det ´Web Marketing 2.0´

Rich Schefren, en amerikansk ´web marketing guru´ har udgivet en gratis rapport om dette fænomen, og også hvorledes man kan udnytte de nye muligheder dette giver - se link nederst - du skal blot registrere dig med mai-adr. for at kunne få rapporten

- faktisk befinder vi os på et meget spændende tidspunkt rent historisk, fordi der sker et radikalt paradigme-skift i fht. måden man skaber forretning, afsætter ydelser og skaber synlighed omkring disse ydelser

- Marketing 0.0, i ´gamle dage´, dvs før Internet, da var det udelukkende de store virksomheder der havde adgang og ressourcer til global markedsføring - sådan er det ikke længere …

- Web Marketing 1.0 - en-vejs kommunikation, hvor Internet anvendes som en slags ´avanceret brochure´, og/eller udsendelse af e-mails til markedsførings-formål

- Web Marketing 2.0 - direkte, real-tids kommunikation og ligeværdig dialog med kunder/klienter/brugere  

- hvad der sker, idag, pga. Internet, er i virkeligheden også en demokratisering af salgs- og marketing-processen, således at du med en lille virksomhed arbejder fuldstændigt på lige fod på Internet med de største aktører indenfor dit fagområde.

- alt dette giver nye muligheder, og ligeledes også faldgruber

- det positive er, hvis du er en ærlig person med en reel ydelse, at ærlighed betaler sig …
- fordi, du kan opbygge et positivt ry og renommé, som også kommer til at fremstå tydeligt på Internet

- og omvendt, hvis du ikke leverer en reel ydelse
- dårlig omtale spredes øjeblikkeligt på nettet
- og, det der bliver skrevet på nettet kan faktisk ikke slettes … !
- ihvertifald kan du ikke selv bestemme om det skal slettes, eller ikke …
- et par af de andre begreber der omtales i rapporten er :  

  • brug af social networking til markedsførings-formål
  • om knaphed på opmærksomhed fra din målgruppe, og løsningen herpå
  • markedsføring med synliggørelse via ´piggy-backing´
  • effektiv produkt-lancering af nye ydelser
  • hvorledes det giver mening og værdi, at give noget væk, gratis

- når du læser hans rapport, så vær forberedt på, at det er meeeget amerikansk, og grunden til at han gør en så omfattende rapport tilgængelig på nettet, gratis - er selvfølgelig at han vil bruge den som ´lokkemad´ til at sælge nogle hamrende dyre web marketing kurser.

- … læs rapporten alligevel … !

- fordi, det indtil videre er noget af det eneste, og det bedste, jeg har set og fundet, som beskriver dette tema, samlet, tilgængeligt, og anvendeligt

- rapportens fulde titel er : “The Attention Age Doctrine Volume Two - Web Marketing 2.0
- downloades fra :     http://www.strategicprofits.com/doctrinenew/  (ca. 100 sider)
 

- nogle af de andre nyttige kilder jeg selv har fundet inspiration fra, omkring web marketing,web design og søgemaskineoptimering/SEO kan du hente, gratis - HER …
- Tips og Inspiration vedr. : Web Marketing og Søgemaskine-optimering

- god læsning :-)

 

Dann Sommer

Personlig Coaching & Mentaltræning.

Telefon-coaching, Skype-coaching, Erhvervscoaching.

Web: www.dann-sommer.dk

Skal Word være på min Pc?

Tue Hellstern Af Tue Hellstern

De fleste af jer har nok Microsoft Office installeret på jeres pc’er og bruger Programmet Word når i skal skrive et brev, Excel for at lægge næste års budget og PowerPoint til at præsentere jeres næste nye super forretnings ide.
Men behøver det at være sådan? Skal et program være installeret på din pc eller findes der en anden løsning?

I den senere tid er der kommet mange muligheder for at bruge ”Office” programmer der ikke skal installeres på din pc, men afvikles over internettet i en browser. Men er det så en god løsning, ja som alle løsninger er der fordele og ulemper :-)

Fordele
Der skal ikke installeres noget på din pc, hvilket vil sige at der heller ikke er noget der skal opdateres
Du har altid adgang til dine dokumenter, uanset hvor du er
Det er muligt for flere at samarbejde på et dokument uden at dette skal sendes frem og tilbage med en e-mail.
Nogle af løsningerne er gratis
Du skal ikke tænke på backup af dine dokumenter

Ulemper
Du skal have adgang til internettet for at kunne se/skrive i dine dokumenter
Hastigheden på din internet forbindelse skal være ”høj”, men det er de fleste forbindelser i Danmark jo også i dag.

Der er sikkert flere fordele og ulemper men det var lige dem der faldt mig ind.
Jeg har selv brug “Google Documents” i flere tilfælde og har været meget godt tilfreds. Det har været til projekter hvor flere har skulle bidrage med input til et dokument. Desuden har jeg brugt deres ”PowerPoint” i forbindelse med kurser som jeg har afholdt. På den måde har jeg ikke været afhængig af om der har været installeret PowerPoint på den pc som jeg fik til rådighed.

Jeg kan se flere fordele specielt for mikro-virksomheder, der jo ikke har en It afdeling eller sagt på en anden måde vi er vores egen It afdeling :-)
Der skal ikke indkøbes software, der er ikke noget der skal installeres når du køber en ny pc.

Er der nogle af jer der har brugt nogle af disse programmer? - Hvis der er vil jeg meget gerne hører jeres erfaringer!

Hilsen
Tue

Jeg har lavet en lille link samling hvis der er nogle af jer der vil læse mere om mulighederne:

Link til artikel på Comon

Link til artikel på ItSvar

Link til artikel på Smart Biz

Link til video på  YouTube