Anm: Start din egen virksomhed

Start din egen virksomhed

START DIN EGEN VIRKSOMHED, 2.udg.
Forfatter: Susanne Juhl
Forlag: LIBRIS
ISBN: 978-87-7843-886-7
Sider:
316 i A6 format (= postkort)
 
Udgivelse: 
Oktober 2010

Værket kan købes som papir-bog, som e-bog eller pdf-bog
Pris: dkr. 149,- for papir- udg., 139,- for PDF- udg. og 129,- for web-udg..

 
Her er bogens demoudgave med indholdsoversigt: http://www.e-pages.dk/librispayment/174/demo/ 

Bogens målgruppe er både dem, der overvejer at gå i gang med opstart af selvstændig virksomhed, og dem, der er gået i gang. Bogen har klare fremstillinger af f.eks. selskabsformer og kontraktforhold sammen med kontrakt- og regnskabsforhold.

Forfatteren, Susanne Juhl er, cand. jur. fra 2007 og nu advokatfuldmægtig i advokatfirmaet Norsker  & Co, hvor S.J. primært beskæftiger sig med life science, erhvervsret og immaterialret. S.J. har tidligere været selvstændig, ligesom SJ i dag også arbejder med rådgivning af selvstændige  og iværksættere.

Den tekniske udgivelse i tre forskellige formater giver forskellige, men gode anvendelsesmuligheder også som opslagsværk. For den særdeles handy lille bog skal det bemærkes, at  tegninger og skemaer er meget små. 

Sådan skriver forlaget selv om bogen:
”Denne bog hjælper dig i gang med din egen virksomhed. Det er ikke så svært og uoverskueligt, som mange tror. Bogen er tænkt som et værktøj, der kan give dig et overblik over de valg, du skal træffe i opstartsfasen og under din virksomheds første leveår. Du kan også læse, hvilke regler du skal overholde, når det drejer sig om fx stiftelse, skattemæssige forhold, finansiering og ansættelse af medarbejdere.”  –  og det kan vanskeligt udtrykkes bedre ! 

Sprog og læsbarhed:
Bogen er skrevet i et klart og overskueligt sprog med en høj grad af læsbarhed. Uden på nogen måde at virke nedladende taler den direkte til den læser som ikke kender fagterminologien. Den er logisk i sin opbygning, og det er let som læser, at sortere og sige: ”Det her kan jeg springe over. Her skal jeg strege under” 

Læs bogen fra ende til anden, brug den som opslagsværk, brug den som basis eller brug den som støtte til den lille studiekreds med egne eksempler fra praktisk iværksætteri. 

Anmeldt af: Maria Lyngbye, dansk- og dramalærer samt Carl Christian Kristiansen, konsulent og gestaltterapeut. Selvstændige med microfirmaerne: Drôme Vine i/s og CC Coach & Consult.

Iværksættere på landet har klaret krisen bedst og lever længst

Dagbladet Børsens væksttillæg skriver i dag, at de nye iværksættere, der startede i 2006 og 2007 og som om fra områder uden for hovedstaden og de store byer, har klaret sig bedre gennem krisen. Det er en analyse fra E-statistik, der viser dette.

Selvfølgelig, har jeg lyst til at sige, kommende fra det såkaldte Udkantsdanmark. Kent Nielsen, der står bag undersøgelsen, siger til bladet: – Iværksætterne i Udkantsdansmark har vist sig at være mere bestandige end forventet. Han mener, nogle af årsagerne ligger i, at menneskene bag etablerer sig med virksomheder med en højere indtægtsbarriere end små servicevirksomheder, pizzabarer , kaffebarer og frisører. Det, der startes uden for hovedstadsområdet, er mere inden for områder som fremstilling, handel, samt bygge og anlæg, og ofte er stifterne folk, der har den fagligt relevante uddannelse. Det giver en forskel, siger han til bladet.

Husk træffet for selvstændige den 25.9.2010 – afholdes netop i Udkantsdanmark! og beviser, at der er masser af kræfter, stærke virksomheder og ideer her.

Spar tid (2) – personlig organisering

Jeg har i et stykke tid løbende fået remindere fra en amerikansk hjemmeside, der handler om at spare tid gennem mere effektiv organisering af sig selv. 

Og sørme om ikke der her lige efter sommerferien kom en velanbragt reminder om orden på kontoret og organisering af skolebørn.

Siden har også en stribe gode råd til iværksættere og salgsfolk. Til iværksætterne lyder et af rådene, at man skal lave sig en liste over alle ens ansvarsområder, prioritere disse (indtægtsproducerende aktiviteter har højeste prioritet) og hænge listen op i ens synsfelt. Banalt? ja måske, men variationen og spændvidden i opgaverne i iværksætterdagligdagen skal du have in mente i både dit tidsbudget og i din evaluering af din dag/indsats.

Se resten af rådene her: http://www.ineedmoretime.com/entrepreneur.htm

og her er rådene til salgsfolkene (som du jo som mikrovirksomhed er hele tiden): http://www.ineedmoretime.com/organized_sales.htm

Du kan også tilmelde dig et nyhedsbrev. Det er en god måde at blive mindet om at effektivisere egen indsats, når nu der ikke er chefer eller kolleger til det.

 Med venlig hilsen

Charlotte Hammer, Flexikom, www.flexikom.dk

 

 

Visitkort

- Det er jo en hel diciplin i sig selv! Lød det forleden dag fra en af mine netværkskontakter, der sidder i en ledende stilling i en veletableret virksomhed. Hans udfordring var at holde styr på de utallige visitkort, han hele tiden modtog. Udadvendt kontakt er en væsenlig del af hans job.

Dette indlæg på Mikronets blog er for at inspirere dig med nystartet virksomhed til at forholde dig til, hvordan du vil håndtere til visitkort. Det kan være en lige så vigtig aktivitet i din hverdag som at holde styr på dine bilag.

Jeg har heller ikke mødt så mange visitkort som i den tid, hvor jeg har været selvstændig. Derfor er jeg begyndt at skrive på (forsiden) af modtagne visitkort:

- hvor jeg har mødt vedkommende, eksempelvis hvilket møde, reception eller arrangement (det betyder nemlig at jeg kan kontakte vedkommende med en henvisning til “Vi mødtes hos….”)

- hvilken dato det skete,

- et par stikord til visitkortholderens kompetencer eller interesser. Det er jo ikke alle, der skriver deres kompetencer eller arbejdsfelter på visitkortet, og endelig kan det være nogle helt specielle ting, som jeg har hæftet mig ved.

- et par stikord om vedkommendes netværk – især hvis det er helt anderledes end mit eget.

- hvor efter de bliver sat i lommer (ryg mod ryg) i en særlig visitkort mappe.

Og af underfundige årsager glider visitkortet herefter ind i min fotografiske hukommelse. Dette giver sig udslag i, at når jeg sidder i en situation, og skal lede efter en kompetence, så har jeg et billede af visitkortet på min nethinde, og kan så bladre frem til det i mappen. Men det er jo nok et punkt, hvor vi er forskellige. Find din egen systematik.

Jeg ved

- at andre straks går hjem og lægger modtagene visitkortindehavere ind i deres Kontaktpersonarkiv.

- at andre har en eller anden form for CRM-system, hvor kontaktdataene lægges ind.

- at der sikkert også er nogle, der bruger Excel ect.

- at nogle smider visitkortene ud, når de kommer hjem.

- at nogle gør ingenting.

Ovennævnte medarbejders virksomhed var udstyret med et scanningssystem og dermed elektronisk arkivering.

Men uanset om du er stor eller lille virksomhed, etableret eller ny, så er det aldrig til at vide, hvem af dem, du møder på din vej, du skulle kunne få brug for igen.

Så betragt visitkort som muligheder frem i tiden – og med samme nidkærhed som bilag er til dokumentation til fortiden. 

Charlotte Hammer, Flexikom

www.flexikom.dk

 

 

Inspiration for iværksættere

Gode rollemodeller virker inspirerende, om end ens egne personlige motiver kan være helt anderledes. Jeg faldt forleden dag over dette sted på nettet, hvor 24 iværksættere, der har drevet det vidt, er beskrevet.

Træk på smilebåndet af den første på dette link, men kig de 23 andre kvinder og mænd igennem, og se om du kan genkende dine starttrængsler og blive inspireret til, hvad du kan gøre ved dem. Kny på.