Lidt om hjemmearbejdspladsen
Jeg har de seneste to døgn stort set været forment adgang til min PC. Min mand er gået i gang med at renovere badeværelse, og døren til mit allerhelligste har bogstavelig talt været blokeret af skovle, koste, cementsække og murbrokker.
Nu har jeg endelig fået kæmpet mig igennem, og så slår det mig, hvor mange overvejelser der egentlig er ved at etablere sig med virksomhed på hjemmeadressen.
Er børn, hund og partner f.eks. indstillet på, at der er forskel på arbejdstid og fritid, når man nu alligevel bare sidder i den ene ende af huset og nulrer foran computeren? Og hvad når svigerfamilien kommer på uanmeldt besøg en tirsdag formiddag (vi vidste jo, at du nok var hjemme) Eller når familiens (syge) børn skal passes, eller vognmanden kommer med et læs grus?
Der er eksempler nok på hændelser, der kan forstyrre ens arbejdsro. Og samtidig kan roen i sig selv også blive så stor en belastning, at man kaster sig ud i et raid på den nærmeste Netto for at møde levende mennesker.
Alle de nævnte eksempler er hændelser, der er hentet fra min egen hverdag. Erfaringer der har ført til overvejelser om, hvorvidt jeg skal blive herhjemme eller søge ind i et kontorfællesskab.
Samtidig er der dog også alle de gode sider ved mit lille kontorhjørne af huset. F.eks. synes jeg, det er en fantastisk luksus at kunne arbejde, når jeg har lyst. Når manden er sendt afsted lidt over seks om morgenen, sjosker jeg ind foran computeren iført sutsko og badekåbe. Avisernes net-nyheder skimmes, mens jeg langsomt vågner til en solid kop kaffe. Og så arbejder jeg ellers forholdsvis koncentreret til klokken er henad 10. Hvis jeg da ikke skal noget andet. Dagens øvrige gøremål passes ind, som jeg lyster, og jeg skal ikke først finde bilnøgler og alarmkode, hvis jeg bliver overfaldet af arbejdstrang en søndag eftermiddag.
Sådan trives min døgnrytme bedst. Og det ville jo ærlig talt aldrig fungere, hvis jeg startede dagen som traditionel lønmodtager med brusebad og transport.
Mit hjemmekontor åbner også rig mulighed for at nyde haven og naturen, i det øjeblik solen titter frem efter fem dages regn. Og de sociale behov er jeg efterhånden ved at have styr på med netværksmøder og god kontakt til venner og familie.
Derfor fastholder jeg min hjemmearbejdsplads indtil videre. Kontorfællesskab, samarbejdspartnere og kolleger er stadig med i mine overvejelser for fremtiden. Men der skal nok en virkelig god grund til at lokke mig ud af “hulen”.