Den svære planlægning

Der er gode og knap så gode sider af tilværelsen som fri fugl. En af de ting, der scorer på både plus og minussiden, er absolut muligheden for selv at tilrettelægge sin arbejdsdag. For det kan man jo som selvstændig – kan man ikke?

Mit svar må være både og. På positivlisten er absolut, at jeg kan have flere opgaver kørende sideløbende for flere forskellige kunder. På den knap så sjove liste er, at der altid er kunder, der er mere krævende end andre og som jævnligt vælter ens geniale kalender-kabale, fordi der liiige er kommet et par ændringer, der skal med i det ellers næsten færdige materiale – eller en hastesag som må løses her og nu.

På en arbejdsplads har man som regel en chef, der kan stille op for en og prioritere i opgaverne. Som selvstændig har du reelt kun to valg: At bede kunden rende og hoppe, eller arbejde en vis legemesdel ud af bukserne (og forhåbentlig glæde dig over din stadig federe bankbog).

Personligt glæder jeg mig over bankbogen. Også selvom jeg lige nu pløjer Mitsubishi’en på kryds og tværs af Lolland, Falster og Sjælland i et absolut uhensigtsmæssigt mønster af alt for mange kilometer (og spild af vigtig tid).

Men desværre er jeg pt. fanget i en kombination af møder, jeg ikke selv har indflydelse på samt kunder, der kræver panikløsninger. Heldigvis ved jeg, at det er undtagelsen. Normalt går kalenderen op. Men her på falderebet, hvor jeg først sætter kursen fra Nordfalster til Maribo for derefter at vende øsen og drøne til Vordingborg, før jeg kan trille hjem engang i aften, er det lige før, jeg kan savne de gode gamle dage, hvor en arbejdsdag gik fra 9 – 17.    

Men også kun næsten :-)