Feed back
Bruger du at få feed back fra andre efter en præsentation, et møde eller et veloverstået projekt? Hvis ikke, så er der guld at hente ved at begynde på det.
Jeg bruger altid at få feed back efter fx undervisning eller oplæg i forsamlinger. Somme tider beder bruger jeg mine coachingkolleger til at give feed back, og spørger om de vil med ud at se et foredrag eller lignende for at give feed back, Og jeg gør naturligvis det samme for andre. For vi får værdifuld viden ud af det. Vi skal ikke bagefter gisne om, hvad der gik godt og hvad der kan gøres bedre. Men har faktisk deltagernes egne ord for, hvad der virker. Og det er meget mere powerfuldt.
Når jeg selv holder oplæg eller foredrag præsenterer jeg ofte en feed back -model, som er enkel og effektiv. Mens de giver feed back til mig, lærer deltagerne altså en model, som de kan bruge til at få en god feed back-kultur i deres virksomheder eller netværk.
Feedbackmodellen hedder populært Sandwichmodellen. Den er bygget op af 3 lag:
- Hvad fik du/I ud af det?
- Hvad kan gøres bedre?
- Hvad er “gaven”?
De 2 første spørgsmål lægger op til konkrete bud på, hvad der virker og hvad der kan gøres bedre. Det er godt at starte med det positive, for de fleste har svært ved at komme med kritik – også selv om man selv beder om det.
“Gaven” er det, der har været gennemgående for den person, der får feed back. Fx et smilende væsen, en positiv tilgang, en levende formidling osv.
Du kan give og tage imod feed back på samme måde, som man modtager en julegave fra sin gamle tante. Selv om du ved, at det er en strikket trøje, som den du fik sidste år og stadig ikke helt har taget i brug. På samme måde er feed back velment og lavet ud fra de bedste hensigter lige præcis til dig. Det af det, du kan bruge, kan gøre dig bedre. Og resten lader du bare ligge.
Hvis du selv ønsker feed back på noget, så bed en om det allerede inden mødet, projektet eller præsentationen. Og tilbyd selv dem, som du tror vil blive glade for det, at give feed back. Det er i sig selv en gave …!