Mikronet 2005-07

January 22, 2008 · by · in Generelt

 I den årlige GEM rapport, der tager temperturen på iværksætteriet i Europa, har Mikronet bidraget med en erfaringsopsamling om nytten af netværk, set over årene 2005-2007.
Har du aldrig hørt om Mikronet, eller ønsker du at danne dig et mere dybdegående indtryk, kan du med fordel læse denne artikel.
Her nedenfor gengives artiklen, der blev publiceret den 22.januar 2008.

Resume:
Netværket Mikronet tæller omkring 325 freelancere, selvstændige og mikrovirksomheder. Netværket drives af frivillige, det er gratis og fungerer som samlingssted online bl.a. i onlinegrupper og på en meget aktiv weblog.
Netværket udspringer af det gamle Storstrøms Amt, men har medlemmer fra hele landet.
Netværket arrangerede i 2005 landets første tværfaglige træf for freelancere og mikrovirksomheder og har siden holdt en række fysiske møder.
Netværket har formået at tiltrække en overraskende højt antal modne selvstændige og højtuddannede til et udkantsområde, og styrker den enkelte virksomhedsejers evne til at vokse i netværkskonstellationer og med kon-kollegaskaber.
Netværkets særlige styrke er dets markante tilstedeværelse på internettet, og Mikronet anbefaler da også, at man i fremtidig tilrettelæggelse af iværksætternetværk styrker onlinenetværk og uddannelsen af netværksansvarlige.

Fra lillebitte til Mikro
 I begyndelsen af 2003 samledes 11 freelancere og selvstændige fra Lolland, Falster og Fejø i et lille selvstyrende netværk for at udveksle erfaringer og ideer. Jeg, der skriver denne artikel, var en af dem.  Vi kom fortrinsvis fra brancher som formidling, kunst, musik, skuespil og data. Ikke alle kendte alle til at begynde med, men langsomt blev netværkets møder omdrejningspunkt for en meget frugtbar ideudveksling og støtte i et område, hvor selvstændig virksomhed ellers ofte er forbundet med håndværk og produktionsvirksomhed.

Vi mødes stadig, ca. hver sjette uge, og vore møder er blevet en blanding af faglig og social klub, men på et tidspunkt var der et par stykker, som syntes, at vores gode erfaringer skulle bredes ud til andre freelancere og mikrovirksomheder, en erhvervsgruppe, der er i stadig vækst i Danmark.

Og sådan blev netværket Mikronet født. Netværket tog i 2005 sit fysiske udgangspunkt i daværende Storstrøms Amt, men blev meget hurtigt nødt til at udvide til at dække hele landet på grund af stor opmærksomhed og efterspørgsel. Netværket var i starten finansieret af Landdistriktspuljen, af EU’s Socialfond og af en række private fonde og firmaer, men drives efter årsskiftet 2007 frivilligt og på mikroindtægter så som ørebeløb fra Googleads på vores hjemmeside.

Det koster ikke noget at være med i Mikronet, og det koster heller ikke noget at deltage i onlinegrupperne. Når vi holder arrangementer, har deltagerafgiften med vilje været lavest mulig.

Projektets formål
Netværkets formål er at styrke og øge selvstændig vidensvirksomhed gennem effektiv videns- og erfaringsudveksling i virksomhedsnetværk.
               Gennem dannelsen af netværket ønskede vi også at gøre området Storstrøms Amt interessant som base for frie agenter og mikrovirksomheder, og dels øge tilflytningen hertil, dels gøre det attraktivt at placere virksomheder her, hvor kompetencer og kvalifikationer indenfor viden findes. Der var således et både erhvervspolitisk og et lokalpolitisk sigte med netværket.

Baggrunden for netværket
Nærmest i al ubemærkethed vokser der i disse år en større arbejdsstyrke frem af selvstændige enkeltmandsvirksomheder såkaldte frie agenter, freelancere, selvstændige konsulenter, solojobbere eller mikrovirksomheder.
                      Kendetegnende for dem er, at de ligger i gråzonen mellem lønmodtagere og selvstændige, idet de arbejder opgavebestemt og tidsbegrænset, arbejder for flere kunder, er geografisk uafhængige og ikke eller kun sjældent har ansatte.
                      En undersøgelse (RambølManagement 2001) har anslået, at omkring 163.000 mennesker arbejder som sådanne selvstændige i Danmark, og at feltet udgør et vækstområde. Således anslås det, at sådanne atypisk beskæftigede potentielt kunne udgøre omkring 10 procent af arbejdsstyrken, hvor de i dag kun rummer mellem 4 og 7 procent. Kort sagt vi taler om et område, hvor jobbene er i vækst.
                      Der er typisk tale om veluddannede og lidt mere modne mennesker, som springer ud fra et fast job såvel i det offentlige som i det private med en særlig kompetence, de ønsker at udnytte fuldt ud som selvstændig. De typiske områder, denne type selvstændige arbejder indenfor, er videnservice inden for kultur og virksomhedsdrift, for eksempel:

  • Databehandlingsvirksomhed
  • Forskning og udvikling
  • Advokat- , revisions- og bogføringsvirksomhed
  • Meningsmåling og markedsanalyse
  • Virksomhedsrådgivning, særligt ledelse
  • Organisations- og personaleudvikling
  • Kulturudvikling
  • Rådgivende ingeniører, arkitekter mv.
  • Reklame og markedsføring
  • Turisme og fritid
  • Medier og formidling

Definitioner
Et par definitioner er på sin plads her i indledningen. 

Mikrovirksomhed:
En mikrovirksomhed er ifølge EU definition en virksomhed med 0-9 ansatte.
I denne artikel skærpes definitionen til at dække virksomheder, freelancere og selvstændige, der arbejder opgavebestemt, tidsbegrænset og for flere kunder, og som har ganske få eller ingen ansatte.
Mikrovirksomheder dækker i denne artikel betegnelser som 

  • selvstændige
  • freelancere
  • solister
  • frie agenter
  • frie fugle
  • enkeltmandsvirksomheder
  • atypisk beskæftigede
  • den tredie gruppe

Kon-kolleger:
Kon-kollega består af ordene konkurrent og kollega. Et kon-kollegaskab er et professionelt samarbejde mellem to mennesker, der kan betragtes som konkurrenter, men som vælger at betragte sig som kolleger, dog uden at glemme konkurrenceincitamentet.

Kon-kollegaskab forudsætter lyst til gensidighed og kræver en bevidsthed om, at dette kan koste, men at det formentlig betaler sig tilbage i det lange løb.Vækst i mikrovirksomheder
Det er meget svært entydigt at definere vækst i virksomheder, især i forhold til traditionelle virksomheder, men her er et par overvejelser
Mange mikrovirksomheder har ikke nødvendigvis et vækstperspektivet inde i tankerne fra starten, fordi de er tilfredse og glade, så længe de klarer sig selv. Det kan være uroskabende at skulle vokse, for hvordan vokse uden at miste den frihed og fleksibilitet, der ligger i at være sig selv?                      Det viser sig, at de, der ønsker at vokse kan gøre det på mange måder, men da måderne ikke alle følger de traditionelle parametre som ansatte, eksportandele, lagerplads og omsætning, er det meget vanskeligt at måle væksten, ja svært er det endda bare at vælge parametre, hvorefter væksten måles.

En del mikrovirksomheder starter bare som alle andre små virksomheder og vokser helt traditionelt. Men størsteparten vælger at vokse i netværk, i kon-kollegaskaber og i effekt: Mikrovirksomheden vokser ikke nødvendigvis selv, men skaber vækst hos sine kunder.
                     
Daglig drift
Mikronet tæller i dag (oktober 2007) 322 deltagere, der alle har ladet sig registrere i databasen. Mikronets nyhedsbrev når ud til over 550.
      Netværket drives i dag primært på internettet i en stor onlinegruppe med omkring 250 medlemmer samt
otte mindre onlinegrupper, der for nogles vedkommende også mødes fysisk.

                     Det andet væsentlige omdrejningspunkt er en meget aktiv fællesblog, hvor p.t. fem mennesker
på skift skriver indlæg fra deres hverdag og med relevans for andre selvstændige. Bloggen, som nu har et forrygende stort antal læsere, herunder også i udlandet, er klart med til at skabe identitet i gruppen, der ikke ellers har et naturligt mødested.

Netværkets administrative opgaver løses af en lille gruppe på tre mennesker, der har påtaget sig det administrative. Netværket har hverken kontor eller fast telefon, men ”drives” fra deltagernes private/firmaadresser.
                     

Søgbart netværk
I løbet af det første år lykkedes det at kortlægge, opbygge og konsolidere et netværk af selvstændige mikrovirksomheder, som også kan støtte enkeltmandsvirksomheder, der ofte går død i isolation og manglende sparring. Vi fik opbygget en database, hvor man kan findes på nettet, dels af andre mikrovirksomheder, der søger samarbejdspartnere, dels af arbejdsgivere, der skal have løst opdrag.

Her kan man finde kon-kolleger eller underentreprenører i ”egen kreds”. Netværket vokser støt og roligt, helt uden annoncekampagner, alene ved mund til mund metoden og ved tilstedeværelse i aktiviteter, der er rettet mod mikrovirksomheder og selvstændige.

Endelig vokser netværket også i kraft af, at de enkelte medlemmer fungerer som ambassadører for netværket. Netværkets onlinegruppe er i høj grad med til at sprede ringene i vandet.

Historisk træf
Efter at have oprettet databasen var det næste at afholde et kompetenceudviklende træf for mikrovirksomheder og at danne mindre selvstyrende grupper herefter.

                      Træffet fandt sted i september 2005, hvor 200 deltagere mødtes i tre dage på handelsskolecentret CEUS i Nykøbing F.

Deltagerne sagde bl.a.:

“Det var en af de rigtig gode oplevelser, som vil sætte fut i livet og karrieren for flere af dem, der var der, tror jeg. Meget inspirerende, bekræftende og opmuntrende. Visionært. Perspektivrigt! Ekstremt velorganiseret og velgennemført. Velvalgte workshops. Frodigt og sjovt samvær.”
“Tillykke med et supergodt arrangement og 1000 tak for et dejligt træf her i weekenden! Personligt har jeg fået mere med hjem, end jeg havde turdet håbe på. Én konkret opgave, to forespørgsler på kursus/rådgivningsydelser og en håndfuld nye lovende kontakter med samarbejdspotentiale – foruden masser af inspiration og en rigtig god oplevelse over all – hvad mere kan man forlange?”
“Jeg har i tidens løb været til adskillige konferencer, workshops mv., men jeres arrangement her i weekenden er absolut blandt de bedste, som jeg har oplevet.”
 

Det spænder for vidt at gå i detaljer her med træffet, men der blev skrevet historie, da vi samlede de 200 til træffet. Det er første gang, man på tværs af organisationer og fagforeninger har samlet selvstændige mikrovirksomheder og freelancere i så stort et tal og med så professionelt et program.

De tre dage satte et arbejdsorienteret fokus på de punkter, hvor mikrovirksomheder har brug for at få ny viden og høre andres erfaring om, hvordan man vokser med sin mikrovirksomhed. Ud over de mange faglige indlæg viste det sig at være helt uvurderligt, at man også mødtes fysisk med ligestillede.
                      Vi, arrangørerne, kan efterfølgende se, at netop dette, at man mødtes med andre, der stod i samme situation, har været noget af det mest værdifulde – vi får løbende tilbagemeldinger om noget, der er lykkedes for 2 eller 3 virksomheder, der fandt sammen under træffet, ligesom træffet tydeligvis har været med til at bryde den isolation, mange mikrovirksomheder kan føle som en trussel.

Grupperne, der blev dannet på træffet, skulle bagefter køres efter ”lad falde, hvad ikke kan stå”-princippet: Hvis der var tovholdere, der ville gå forrest, ville gruppen blive dannet, men ingen gruppe skulle forvente at blive holdt i hånden undervejs.

En direkte udløber af en af undergrupperne er blevet til en virksomhed i sig selv:   Foredrag.net er en sammenslutning af foreløbig 16 foredragsholdere og undervisere fra Storstrøms Amt. Foredrag.net opstod, efter at deltagerne havde mødt hinanden på Mikronettræffet i september 2005. Foredrag.net er et klassisk eksempel på et frugtbart samarbejde mellem kon-kolleger, hvor mikrovirksomheder slår sig sammen med andre konkurrerende mikrovirksomheder for sammen at nå længere.

Øvrige fysiske aktiviteter
På baggrund af ønsker fra Mikronets medlemmer har vi i 2006 holdt to mindre arrangementer – dels et, der handlede om hvordan man gebærder sig online i grupper, og dels et meget velbesøgt arrangement om hvordan man sælger sig selv. Vi har tillige været på sommertur til Bogø, hvor vi mødtes med et tilsvarende, men mindre netværk for virksomheder på Møn og Bogø.  

Det store ønske om endnu et tredagestræf kunne vi ikke overkomme, men vi holdt et dagstræf igen i 2006, et træf med et højt professionelt niveau og tid til vigtige sociale kontakter.

Endelig ønskede Mikronet i efteråret 2007 at igangsætte et tiltag for mennesker, der kunne være mentorer for Mikrovirksomheder, men dette måtte aflyses på grund af for få tilmeldte.
Som det ses senere i artiklen, ville det have været ønskeligt, om netværket havde haft midler til at gennemføre endnu flere fysiske aktiviteter, da disse klart efterspørges.

Onlineaktivitet
Til gengæld har vi arbejdet meget med at være til stede online, idet vi har konstateret, at den virtuelle tilstedeværelse er overordentlig vigtig. Ikke mindst fordi den skaber et tilhørsforhold, som mikrovirksomheder ikke nødvendigvis kan få opfyldt i traditionelle iværksætterfora.
                      Vi har således opbygget et onlineforum, der fungerer uafhængigt af hjemmesiden. Forummet er åbnet for alle, der definerer sig selv som mikrovirksomhed eller freelancer og som således ikke nødvendigvis har været med på træffet. Der er 250 medlemmer i dag i hovedgruppen, og en fornuftig aktivitet og erfaringsudveksling, blandt andet anmelder vi kurser, udveksler tips om prissætning mv.

                      Desuden er der dannet en række mindre onlinegrupper med særlige nicheinteresser. Disse fungerer med meget svingende aktivitet, og aktiviteten er alene styret af medlemmerne. Vi har desuden udvidet med en markedsliste, hvor man kan tilbyde hinanden forskellige ydelser af mere kommerciel karakter. Vi har indført boganmeldelser og kan således inddrage deltagerne i at være anmeldere af relevante bøger.

Endelig ønskede vi at få andre nationaliteter i tale via hjemmesiden, hvorfor vi har skrevet en engelsk velkomst og desuden inddraget en engelskskrivende blogger.

I oktober 2007 lancerede vi en længe efterspurgt oversigt over netværk. Mange iværksættere og selvstændige efterspørger netværk, men ingen har påtaget sig at oprette en sådan oversigt. Mikronet har nu taget initiativ til at lave en wiki over netværk (se www.netwiki.dk), hvor alle kan være med til at indskrive og ajourføre oversigten over danske netværk, som er relevante for målgruppen.
 

Weblog
Onlinedialogen viser sig at være den bedste måde at bevare kontinuiteten, erfaringsudvekslingen og kontakten på, når vi som netværk ikke har midlerne til at arrangere de større træf. Den 1. september 2006 åbnede vi en gruppeblog, som skrives delvist på dansk, delvist på engelsk. Blogindlæg kommenteres af hvem, der har lyst, ligesom der linkes udefra til vores indlæg.

Bloggen har ikke haft midler til markedsføring i traditionel forstand, men har alene via netværk opnået en meget stor læserskare. På vores statistik kan vi se, at vi præcis et år efter åbningen havde haft 112.000 besøgende, heraf 48.000 unikke læsere. Vi har et dagligt gennemsnitsbesøgstal på 2-300, hvilket er flot for en nicheblog, hvor man ikke skal købe noget som helst, men alene læse indlæg.
Blandt de overraskelser, vi har fundet, er, at nogle af de mest besøgte indlæg på siden (hvert enkelt blogindlæg er søgbart og linkbart) er de engelske. Vi får tillige kommentarer fra engelske læsere. Vi har også indført RSS-mail-abonnement (gratis) på sitet, samt en mulighed for fotoblogging. Dette har kostet en hel del i programmering, men vist sig anvendeligt.
Webloggen er et langt større aktiv end forventet. Dels fordi den giver en synlighed og en identifikation, dels fordi den imødekommer ønsket om at “være med” uden nødvendigvis være nødt til at bidrage. Det er væsentligt at nævne, at flere af os har oplevet i udlandet at møde nogen, der kendte os gennem Mikronets engelsksprogede blogger, der har formået at skrive, så det bliver læst internationalt.
Endelig har vi haft et læringsopdrag, idet vi har oplært en række mennesker i at blogge, både dem, der for eksempel på messer og ved mikrotræf har fået lov at gæsteblogge, og dem, der efter tur får mulighed for at være fast blogger hos Mikronet.
 

Landsdækkende betydning
Allerede ved åbningen af Mikronet mærkede vi, at vi ikke kun havde fat i noget, der var interessant for Storstrøms Amt, men også noget, der vakte opmærksomhed uden for amtets grænser. Vi har derfor stillet vores viden til rådighed for mange, der har ringet og spurgt, hvordan vi gjorde, ligesom vi har været ude at fortælle om Mikronet en halv snes gange i mere organiseret regi, på messer, ved iværksætterarrangementer og lignende.

Den landsdækkende interesse skyldes, at vi har evnet at finde ind til de problemstillinger, der er relevante for mikrovirksomheder i vækst, og at vi har formået at gå på tværs af organisationer og lade krydsbefrugtningen være vigtigst.

Vi kan også se, at vi som netværk nu medtages som aktør og interessant samarbejdspartner. For eksempel har Mikronet været repræsenteret på VidenIVærk-messen og på Iværk06 og 07 på linie med andre interesseorganisationer for selvstændige. Vi er også blevet inviteret ud at foredrage om erfaringerne med dette netværk, idet andre har haft lyst til at kopiere ideen. Det seneste skud på stammen af disse netværk er Mikromekka, der åbnede i oktober 2007 i Vordingborg kommune, ligesom vi konkret ved, vi har været inspirationskilde til regionale netværk på Fyn og i Nordjylland.

Vi kan generelt sige, at Mikronet adskiller sig fra andre organisationer ved at være et netværk, der i den grad er skabt nedefra, og som bygger på frivillighed, passion og sociale kontakter. Det giver både fordele og ulemper, men fordelene er klart i overtal, og formålet med Mikronet er jo også, at dette skal være et brugerdrevet netværk, ikke en velmenende forening skabt af nogen, der ikke har fingrene nede i substansen selv.
Mikronet fungerer som formidler af en række undersøgelser, der forsøger at sætte fokus på hvilken vækst, mikrovirksomheder udgør for Danmark, og hvad succes for mikrovirksomheder består af.
                      Endelig har deltagere fra Mikronet indirekte haft betydning for, at et større erhvervsforlag, Børsens Forlag, har taget initiativ til at etablere en hel bogserie og en blog målrettet mikrovirksomheder, Børsen Mikro.

International interesse
At det er usædvanligt at samle denne type virksomheder medførte, at rygtet om netværket og træffet kom meget langt ud. Allerede inden træffet blev vi kontaktet af en universitetsprofessor fra Singapore, som var interesseret i at benytte Mikronettræffet til en undersøgelse. Vi lod derfor deltagerne svare på et spørgeskema, der nu indgår i en større international undersøgelse om mikroentreprenører og netværk.

Også fra andre lande har vi mærket interessen. Således har vi haft kontakt med såvel Tyskland, Norge og Sverige, hvor Mikronet har været præsenteret.

For eksempel er vi i kontakt med  ”Business Regionen Gøteborg og deres ”Tillväxt Mikro”, som henvender sig til enkeltmandsvirksomheder med op til fire ansatte, og som har vækstambitioner med deres virksomhed. Tilväxt Mikro har 90 ansatte, der alle arbejder med at skabe vækst gennem mikrovirksomheder! Tilväxt Mikro tilbyder virksomhedsejeren et udviklingsforløb på 35 timer, diverse undervisning, rådgivning og netværk

Vi har beskrevet Mikronet på engelsk og spredt information på engelsk om træffet via internettet, og blogger som sagt bevidst på engelsk for at sprede kendskabet og søge kon-kolleger internationalt.

Erfaring fra projektets forberedelse.
Ud over hvad der er beskrevet ovenfor, kan vi sige, at det har været behæftet med visse vanskeligheder at skaffe finansiering til projektet ud over fra Landdistriktspuljen, alene fordi vi er en utraditionel gruppe, der ikke er organiseret og etableret på en måde, som det etablerede støttesystem/erhvervsliv er vant til at arbejde med.  Dette har særligt været tilfældet i forbindelse med søgning af tilskud fra EU. Vi er en lille håndfuld freelancere, der har fundet sammen, men uden organisation og administration i baglandet. Vi har måttet danne en egentlig forening alene for at kunne optræde som juridisk enhed, og vi har som mange andre oplevet de administrative byrder i forbindelse med søgning af eksterne midler som meget anstrengende, fordi vi slet ikke er gearet på samme måde som mere etablerede foreninger, virksomheder og uddannelsessteder.

Hvis andre skal lave noget lignende, er vores erfaring derfor, at de skal væbne sig med tålmodighed over for instanser, der er vant til andre og dybt etablerede samarbejdspartnere.

 Kort sagt, mange mere offentlige instanser er slet ikke gearet til at arbejde med ildsjæle. Budskabet i dette punkt til andre i lignende situation er at tage højde for langt mere administration end rimeligt synes.

Stor lokal støtte og forståelse
Vi har fra en række af især de regionale sponsorer mødt positiv handling. Særligt var HK og det lokale dagblad Folketidendes umiddelbare forståelse for freelancere medvirkende til, at vi overhovedet turde give os i kast med projektet. Efterfølgende har vi tillige mødt stor opbakning også finansielt fra banker, fonde, fagforeninger, A-kasser, vores lokale erhvervsskole, og enkelte private firmaer. Lokalt har vi således klart kunne mærke en forståelse for denne ”mærkelige” gruppe, som også udgør et stort potentiale i en udkantsregion som Storstrøms Amt, og som kan tiltrække nye ressourcestærke indbyggere til området.

Der er ingen tvivl om, at Mikronet har sat både begrebet mikrovirksomheder og Storstrøms Amt på landkortet over, hvor der sker noget banebrydende.

Dét, at arrangørerne er en del af målgruppen, har været helt uvurderligt. Omtalen af projektet – og de hyppige referencer til, hvad der er lært via Mikronet – kommer fra mikronetter selv, og det er i virkeligheden langt mere værdifuldt end en enkelt avisartikel.

Deltagerprofil
I 2007 fik vi foretaget en evaluering af et uvildigt firma, besvar.dk. Den bygger primært på et elektronisk spørgeskema tilsendt deltagerne i Mikronet, og mindre grad på telefoninterview.  Her er et par af resultaterne.

Halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen har en årlig omsætning på under 200.000 kroner, så det er ikke helt forkert at kalde dem for mikrovirksomheder. Omkring 12 procent af virksomhederne har dog en omsætning på over 700.000 kroner om året.

70 procent ser virksomheden som en fuldtidsbeskæftigelse og 30 procent bibeskæftigelse. Mikrovirksomheder opfatter sig altså ikke som hobbyvirksomheder.
13 procent har ansatte i virksomheden og 33 procent har indirekte ansatte (personer som købes ind til at varetage fx administrative opgaver, markedsføring eller direkte underleverancer til opgaveløsning), hovedparten af virksomhederne køres således alene.

Der er flere kvinder (57 procent) end mænd (43 procent) her i undersøgelsen. Normalt er der flere mænd end kvinder, som vælger at være selvstændige/mikrovirk­somheder.

De fleste af virksomhederne opfatter sig som selvstændige (55 procent). De resterende ser enten sig selv som konsulenter, freelancere, mikrovirksomheder, frie agenter (i nævnte rækkefølge).

84 procent af virksomhederne har en person med en videregående uddannelse i spidsen. Kun 11 procent har en faglig erhvervsuddannelse (teknisk skole eller handelsskole) og meget få er uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Mikronet synes således i høj grad at tiltrække veluddannede mennesker. Det er i overensstemmelse med Mikronets målsætning, at der er en overrepræsentation af virksomheder, hvor ejeren har en videregående uddannelse, ligesom der er en klar overrepræsentation af vidensvirksomheder.

67 procent er i alderen 41-60 år gamle, så det er ikke helt unge mennesker som befolker de deltagende virksomheder. I forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder i landet som helhed er det en meget skæv fordeling. Mikronet synes således i høj grad at tiltrække voksne og veluddannede mennesker. Dette er særligt interessant for et udkantsområde.

Udbytte af netværket
For omkring tre femtedele har motivationen for at gå med i Mikronet primært handlet om at tilegne sig nye viden og dele erfaringer med andre. En femtedel søgte nye samarbejdspartnere, og kun lidt over hver tiende havde øget vækst som den primære motivation.
Ser man på nogle af de temaer eller emner, som er taget op i forskellige sammenhænge gennem Mikronets aktiviteter, så er der 53 procent som i høj eller nogen grad er blevet mindre bekymret for at samarbejde med konkurrenter. 52 procent har tilsvarende fået styrket deres selvtillid som mikrovirksomheder, og 49 procent er blevet bedre til at markedsføre sig selv.            En anden dimension af udbytte kan være, at virksomhederne er begyndt at indgå i nye økonomisk forpligtigende samarbejder, fået nye kunder eller indgået i mere netværksorienterede fora. Der er for hvert spørgsmål 49-71 procent som svarer, at de slet ikke er indgået i nye samarbejder, fået nye kunder etc. Mellem 1-7 procent er i høj grad indgået i nye samarbejder, fået nye kunder og 2-17 procent er i nogen grad. De udsagn, som scorer højest, er at indgå i nye, ikke økonomisk forpligtigende netværk med virksomheder, som har andre kompetencer end sin egen, at have fået nye kunder uden for Mikronet samt det at være begyndt at formidle opgaver til andre, hvis man ikke selv har tid eller kompetencerne.

Tilliden til råd og erfaringer fra andre mikrovirksomheder er voldsomt meget større end tilliden til privat rådgivning, offentlig iværksætterrådgivning og banker. Det er positivt, at tilliden er så stor inden for Mikronets rammer. Det er sandsynligt, at det er projektaktiviteterne, som har været med til at nedbryde opfattelsen af andre mikrovirksomheder som konkurrenter og i stedet har gjort det muligt at se dem som kon-kollegaer.

                      De cases, som er beskrevet i rapporten, viser, at udbyttet på virksomhedsniveau har været meget forskelligt. Nogle har kun lige været inde at snuse på det første træf og har derefter valgt Mikronet fra. Andre har udnyttet mulighederne fuldt ud og deltager stadig i undernetværk, besøger hovedhjemmesiden og har fået nye kunder gennem Mikronet. Mellem de to yderpunkter findes virksomheder, som ikke har haft helt så nemt ved at danne netværk, men som stadig orienterer sig i forhold til Mikronet og fx gerne vil deltage i flere træf.

Opgaven har ikke været at evaluere direkte på de træf, der har været, men det virker som et klart behov, at der arrangeres flere træf og flere møder med oplæg i relevante emner for mikrovirksomheder.

Succeskriterier for en mikrovirksomhed
Mikronet samler voksne veluddannede freelancere og selvstændige i et tværfagligt netværk.
Ukendskabet er stadig stort til mikrovirksomheder, men det begynder at ændre sig.

  • Vi er en stadigt voksende skare af mennesker, der sætter stor pris på at bestemme selv, og på at være katalysatorer for vækst
  • Vi er ikke hobbyvirksomheder
  • Vi er ikke alle sammen lige grønne eller våde bag ørene
  • Vi er interesserede i vækst, men ikke målt på de traditionelle parametre
  • Vi skaber arbejdspladser

Der foregår også en vis benchmarking mikrovirksomhederne imellem, og vi oplever det som meget væsentligt, at der er rollemodeller i netværket, som er med til at give andre energi.

En lille gruppe mikronetter (12 personer) er desuden blevet interviewet dybdegående af lektor Per Darmer fra CEUS, som ønskede at sætte fokus på, hvad der driver mikrovirksomhederne på Lolland og Falster. Undersøgelsen er ikke endeligt færdig, men Per  Darmer fremhæver foreløbig følgende:

– Det er kendetegnede for mikro virksomhederne, at de udvider kundegrundlaget gennem deres netværk (herunder: word-of-mouth) frem for gennem bevidste markedsføringsaktiviteter.

– Det kendetegner mikro virksomhederne, at de i højere grad er skabt for at skabe frihed og autonomi end med sigte på at opnå stor vækst og rigdom.

– Succes i mikro virksomheder måles ikke kun i vækst og omsætning. Det viser sig snarere, at en vis omsætning er et nødvendigt grundlag for at skabe og bibeholde virksomheden. Succeskriterierne varierer mellem de undersøgte virksomheder, men måles i vid udstrækning på kundernes tilfredshed og egen evne til at drive virksomheden og opnå den autonomi, som var en væsentlig del af grundlaget for at stifte egen virksomhed.

Råd om netværk
Vi har været meget glade for at være de første, der formåede så stort at samle mikrovirksomheder og freelancere. Vi er glade for den daglige positive tilbagemelding fra deltagerne, og for den anerkendelse, som Mikronet har fået ude i landet. Vi er også utrolig stolte over at se netværk skyde op alle vegne i resten af landet med udgangspunkt i mikrovirksomheder, selvstændige og freelancere i erkendelse af, at de udgør en styrke for et område.Vi sammendrager vores erfaringer med start af netværk i disse punkter

 

 

  • Tag udgangspunkt i eksisterende uformelle fora frem for at presse et velment ”netværk” ned fra toppen
  • Vær servicefunktion til en vis grænse, men arbejd med, at alle tager medansvar
  • Gå forrest med selv at vise, hvordan man deler viden til benefice for alle (push informationer ud i netværket i en lang periode)
  • Lyt til behov og imødekom dem med fysiske møder
  • Giv plads til det sociale element i de fysiske møder (julefrokoster mv.)
  • Styrk netværket ved at bygge en effektiv online-del på

Udvikling af rollen som netværksansvarlig
Vores oplevelse er, at der sidder mange mindre netværk rundt om i Danmark med vigtige erfaringer og viden om, hvordan man driver sådanne netværk, og hvor vanskelighederne ligger. At samle alle disse netværk, hvad enten de er frivillige eller på en eller anden måde tilknyttet erhvervscentre eller iværksætterrådgivninger, ville være værdifuldt.

Det er en opgave, der er vanskelig for frivillige netværk af organisatoriske og pekuniære årsager. Vores anbefaling vil derfor være at afholde et træf for netværksansvarlige, så man kunne lære af hinanden.

Vores anden anbefaling ligger i samme boldgade: Mange netværksansvarlige er utrænede i forhold til, hvordan netværk ledes. Dette gælder såvel de fysiske som de virtuelle.

Vi vil derfor anbefale, at man udbyder et kursusforløb for netværksansvarlige, et forløb, der sætter såvel frivillige kræfter som kræfter inden for det etablerede rådgivningssystem i stand til bedre at lede disse netværk, der fungerer på en anden måde end ordinære foreninger.

Særlig opmærksomhed skal der være på ledelse af virtuelle netværk. Mange af disse netværk fungerer med store onlinegrupper, hvor der finder en uvurderlig vidensudveksling sted. De kendteste af slagsen er Morgendagens Heltinder og Amino.
                      At være netværksansvarlig/moderator/tovholder på denne type netværk for iværksættere er en særlig opgave. Når den er vigtig at understøtte og uddanne, skyldes det, at mange iværksættere anvender disse onlinenetværk, fordi de er uafhængige af tid og sted, fordi man umiddelbart og meget hurtigt kan få hjælp og råd fra andre eller søge i den kollektive, på nettet fastholdte hukommelse, samt fordi onlinekommunikationen er med til at bryde en isolation, som mange iværksættere kan risikere at befinde sig i.

                      Da vi selv er gået forrest med en række af de virtuelle tiltag og har vigtige erfaringer at bidrage med, ville det være en stor fornøjelse at blive kontaktet af nogen, der kunne løfte disse opgaver.

Related Posts