Blir vi dummere eller hva sker der??
Kære mikronettere
Der er en ting,som har fyldt meget for mig det sidste stykke tid. Noget der aldrig fyldte på samme måde, da jeg var ansat. Egentlig startede det ved, at min mand tørt kommenterede på min bogføring, at jeg i procent var den mikronetter der måtte eje det største bibliotek udfra hvor mange fagbøger jeg har købt ( og tygget mig igennem) efter jeg blev selvstændig. Ikke at jeg ikke købte nogen før, men antallet er steget markant.
På samme måde forholder det sig med kurser. Før i tiden tog jeg da også på kurser, når jeg fandt noget der var spændende. Nu tager jeg på kursus og temadage i et væk, for tænk hvis jeg gik glip af noget. Tænk nu hvis jeg ikke var i besiddelse af den sidste nye viden og fik et spørgsmål, som jeg ikke kunne svare på!! Eller hvis nogen har været på noget de kan referere til, som jeg ikke har været en del af. Og det vælter jo ind i indbakken med spændende tilbud hver dag!!
Som ansat hvilede jeg egentlig ret sikkert i, at jeg nok var temmelig klog på mit område i betragtning af at jeg har været i branchen 15 år. Nu søger jeg om ekstra ICF (international) certificering for at være blandt de bedste i ligaen.
Hvad er det der sker?? Er jeg ved at blive dummere, selv om jeg læser mere og mere, uddanner mig mere og mere. Når vi en grænse for hvad vi mennesker kan rumme af ny viden og networking??? Jeg når den snart, jeg trænger i den grad til at få lov, at være dum bare et kort øjeblik, gerne uden nogen opdager det :-)
Men jeg bliver så træt af alle de PhDér, master, diplomer o.lign Behøver vi al den viden, hvad er der blevet af god gammeldags erfaring? Det gik da meget godt i gamle dage, da der ikke fandtes den slags eller hva?? Og hvad er det den nye viden sikre, finanskrisen kunne den åbenbart ikkke forhindre – hva så?
Og nu læser jeg at virksomhederne bruger finanskrisen på at sende medarbejderne på efteruddannelse. Hvorfor kan de ikke bare få en ekstra fri dage til at lave sjove ting?? Mon ikke det kan gå uden al den uddannelse og videns opdatering hele tiden?? Måske lykken ligger gemt i, at få lov til at have det lidt friere og lidt sjovere bare en gang imellem. Hvad er det engagerede og meningsfulde liv, som positiv psykologien snakker om, hvis ikke det også handler om at slappe af og tillade sig at være lidt dum en gang imellem??? Og er vi nu også dummere fordi vi slapper lidt af og ser “Annie og Erik goes to Hollywood”
Jeg håber det ikke og satser 100% på at det nok går, mens jeg er på vej over på facebook og linkedin, for lige at tjekke om jeg er gået glip af noget nyt – suk
Kan vi ikke bare vedtage 1 dummedag om måneden, så kunne vi se sjove film eller ligge på sofaen og følge med i gamle serier eller bare spise chokolade med god samvittighed!!
Hvem stemmer for????
Flora Eriksen