Aldrig om søndagen!

Der var en mening med, at de gamle forbød os at arbejde om søndagen. Undskyldningen var, at som skabte i Guds billede, skulle vi hvile på den syvende dag som Gud gjorde det efter Skabelsen. På denne dag måtte vi kun reflektere, bede, restituere og beundre skaberværket (fx gå en tur i skoven). Enkelte steder måtte man (kvinden) tilberede et godt måltid, andre steder kun spise levninger. Ikke engang spænde vognen for, måtte man i de mest pietistiske kredse. Derfor gik man til kirke.

Forbuddet har haft en helt praktisk begrundelse, som de fleste religiøse forbud. I bondesamfundet, i de antikke bysamfund og i nomade- og kvægavlerkulturen, flød arbejde og fritid ud i ét. Det samme gjaldt i de senere håndværkerhusholdninger. Det var præcis som det er i dag for os små selvstændige – men også for flere og flere ansatte, der arbejder med projekter, som ikke nødvendigvis skal udføres i det man traditionelt har betragtet som arbejdstiden, men blot skal afleveres til deadline.

Vi er tilbage ved begyndelsen hvad TID angår. Det er igen den enkelte (vore dages husbond, bonde og mester), der skal administrere tiden. Der var – og er måske stadig – ikke andre måder at bremse menneskets evindelige trang til at skabe, jage, bygge, forbedre, tjene… end ved et religiøst forbud. Eller er der? Pauser er vi i hvert fald nødt til at have, for at få gode ideer, komme lidt på afstand, se det hele fra en anden side – få jordforbindelse. Det gælder stadig. Måske mere end nogen sinde, fordi vores daglige arbejde ofte er meget komprimeret og effektivt.

Jeg har indført et lignende forbud herhjemme. Det er forbudt at arbejde om søndagen. Jeg vil ikke se min computer om søndagen. Jeg vil ikke holde kurser om søndagen – og ikke selv være kursist om søndagen. Har jeg et hængeparti fra ugen der gik (og det har jeg faktisk altid) må det ordnes om lørdagen. Inden kl. 14.00. En anden restriktion, jeg har nedlagt over mig selv, er ikke at arbejde om aftenen efter kl ni. Min familie har fået besked om at slukke for netforbindelsen når tv-avisen starter, hvis jeg skulle have forglemt mig. Jeg har overholdt det – indtil nu. Siden jul, altså. Jeg er stolt af det, for det er mit vigtigste og måske eneste værn mod at brænde sammen og føle, at arbejdet overtager mit liv. Trænger ind overalt, som vand. Det grænseløse arbejde. 

Om søndagen må jeg gøre rent, ordne vasketøj, ordne have, rydde op, pudse vinduer, være sammen med børnene. Er det ikke også arbejde? Jo, men det er så anderledes end det, jeg gør til dagligt, at jeg bilder mig ind, jeg kobler fra. Det bedste er haven – her slapper jeg virkelig af.

Arbejdstiden i Danmark for de beskæftigede er i gennemsnit lidt lavere end i lande som fx Tyskland, men som husholdninger arbejder vi alligevel mest i Danmark – betydeligt mere end vi gjorde for tyve år siden – fordi kvindernes arbejdstid er blevet længere. Kun Sverige overgår os hvad kvindernes beskæftigelsesgrad angår, men flere af de danske kvinder arbejder fuld tid, så som husholdninger ryger de danske familier helt i top hvad arbejde angår. Samtidig er arbejdet i hjemmet jo ikke forsvundet, blot fordelt lidt bedre mellem kønnene (i hvert fald i de yngre generationer). 

Det gamle slogan om 8 timers arbejde, 8 timers hvile, 8 timers fritid, forekommer ganske absurd, i hvert fald når man er kvinde. Det har aldrig været realistisk, i givet fald kun for den ene part i familien. Hvem tror på at man kan komme hjem fra 8 timers arbejde, for så at holde fri? Kravet stammer fra en tid, hvor kun dene ene arbejdede ude.

Men at skelne mellem arbejde og fritid er ganske nødvendigt, tror jeg. I hvert fald hvis man vil holde til et liv som selvstændig – i længden. Hvis ikke man kan love sig selv at stoppe efter 8 timer, kan man i det mindste holde fri på særlige dage, årstider – eller hver tredje måned. Bare man gør et eller andet. Jeg siger: Aldrig om søndagen. Min ambition er med tiden at sige heller aldrig om lørdagen – og så reservere fredagen til mine sædvanlige ‘hængepartier’.

Og hvorfor sidder jeg så ved computeren lige nu på en søndag? Fordi dette er den første undtagelse jeg har gjort. Siden jul. Der er noget, jeg skal ordne inden i morgen. Shit happens. Lort. Men det er en absolut undtagelse. Aldrig mere.