Alt det meget ingen når

Piet Hein har skrevet et digt engang, som jeg altid kan huske. Gruk, hedder det vist, når det er Piet Hein.

Alt det meget ingen når
gråner mange menskers hår.
Glæd dig over alt, det du formår
og over alt det lidt du når.

Sommetider har det fået hobet sig op. Jeg har fået planlagt for dårligt. Ikke skrevet aftalerne ordentligt ind i kalenderen. Der er for meget som jeg synes jeg skal og som jeg vil, nogen gange. Jeg bestemmer selv alting, så det hele peger tilbage mod mig selv. Så kan jeg godt savne at kunne lægge ansvaret fra mig og bare brokke mig over een aller anden leder, der har tilrettelagt tingene for dårligt. Puha nej, det er ikke sjov. Steven Covey og alle de coaches jeg har talt med, de kan bare gå hjem og lægge sig, for det er bare for meget, det hele.

Hvad gør jeg så? Jeg ihukommer min salig fars ord om at for meget arbejde, det kan man ikke arbejde sig ud af men kun organisere sig ud af. Jeg læner mig tilbage og husker mig selv på alt det, som jeg faktisk når. Siger kærligt til mig selv at jeg formodentlig ikke er den eneste på denne jord, der har været urealistisk i sin planlægning. Finder ud af hvad der er det vigtigste, gør det og dropper resten.

Hverdagene fortsætter, livet fortsætter. Ingen katastrofe sker – selv om det føltes som jeg var ved at drukne, åndenød, hjertebanken, søvnløshed. Pyh ha, tænk at man kan få kørt sig selv sådan op. Men faktisk er det sådan at det er ret almindeligt, alle kender til det – det går over og glæden vender tilbage.

Anne Moloney
Kroppens Sprog