Anm: Big Business af Jette Friis O’Broin


Jette Friis O’Broin
Big Business
En håndbog for iværksættere, selvstændige og andre, der ønsker succes i erhvervslivet
Schultz Forlag

ISBN 9788760917349
At få endnu en succesbog i hånden om iværksætteri er oftest en underlig fornemmelse.
Der er mange af dem og med mange forskellige vinklinger.
Her er til gengæld en bog med både en masse opsamlet viden og god måde at præsentere en enorm mængde af de informationer man kan bruge som ny eller erfaren iværksætter.

Jeg har selv være iværksætter eller innovator igennem 17 år og alligevel er der ting ,som jeg både genkender og nikker til, lige som der også er nye oplysninger jeg ikke kendte. Bogen gennemgår Hele spektret som selvstændig. Fra det at have ideen om at blive selvstændig, over valget af sin egen virksomhedsform, til praktiske betragtninger som økonomi, marketing, branding, kommunikation og medarbejdere, selv det at opleve at tingene ikke går godt er taget med.
Bogen er krydret med fortællingerne fra succesrige menneskers oplevelser og erfaringer, ikke kun fakta. Afsnittene om netværk, vækst og socialt ansvar giver en del tanker om virksomheden på den bløde måde, lige som afsnittet om hvordan vores egen sårbarhed skal tages med på råd undervejs, for eksempel ved sygdom eller forebyggelse af stress.
Bogen er på den måde fyldt med gode råd og citater fra folk der haft succes igennem mange år,som for eksempel Camilla Andersen’s råd “gør som i sport – lær af fejlene”, et råd som vi måske alle skal mindes om en gang imellem. Det bedste ved bogen er dog at den ikke ser på gammel tid, men er opdateret og “kun” mangler finanskrisen, ellers er alt tæt på og passer til hverdagen i dag, primært fokuseret på Danmark.

Jeg brugte bogen både som “godnatlæsning” fra ende til anden og som opslagsbog, selv det at læse fra ende til anden var ikke kedeligt. Så jeg kan kun sige “godt sat sammen og skrevet. Til lykke, jeg håber den får mange læsere”

Anmeldelsen er skrevet af
Kurt Søndergaard
Zilo Systems A/S
Kettingevej 27
DK-4892 Kettinge
www.zilosys.dk