Blogging og tagging
Det virker, hørte jeg i går. Altså at blogge og at tagge (eller hvordan man nu staver det).
En af mine gode kvindelige bekendte på denne skønne ø, hvor jeg bor, havde inviteret til damebrunch. Det er noget af det herlige, der følger med livet som selvstændig at man selv kan disponere sin tid og altså vælge at tage til brunch på en ellers helt ordinær mandag. Skønt.
Værtinden – som hedder Merete Nielsen – har netop startet sit firma, Italesat (og i har parentes bemærket også tilmeldt sig Mikronet, velkommen til, Merete). Eet af flere af hendes fagområder er transskribering – og med blandt andet dét ord har hun tagget sin blog. Eftersom hun hyppigt skriver indlæg, vups, er hun øverst på Google når man søger på “transskribering”.
Nu har hun jo først lige startet “Italesat” og dermed sin blog, men hun havde og har også en privat blog, der har samme tag. Ikke noget med søgeoptimering eller alt det fine, blot huske at tagge og så ellers skrive. “Ja, det har sådan set financieret studierne”, fortæller Merete. “Folk ringer mig op og spørger om jeg vil tjene 20.000,-. Så det er ret nemt”.
Anne Moloney
Kroppens Sprog