De sure dage

Ind imellem får jeg mail fra personer, jeg ikke kender. Det er folk, som har læst min blog og har fået lyst til at kommentere privat på den eller har forslag til emner, jeg kan tage op. Og det er både inspirerende og dejligt at vide, at jeg ved at dele af mine oplevelser rent faktisk gør en forskel for andre. 

Noget af det, jeg ind imellem bliver spurgt om er: Hvorfor er du altid så positiv? Er der da slet ikke noget negativt ved iværksætterlivet?

Og svaret er “jo”!

Der er rigtig mange administrative regler, man gør klogt i at kende. Der er bogføring og moms og kontrakter og alt muligt andet bøvl, der reelt ikke har en dyt at gøre med det, jeg allerhelst vil lave. Men det er nødvendigt, det er ens for os alle, og det er det værd.

Derudover er der selvfølgelig de oplevelser, jeg sagtens kunne have været foruden. I de knap to år, jeg har været på det frie marked, har jeg for eksempel stiftet bekendtskab med kunder, der skiftede mening fra dag til dag til dag, så opgaven blev nærmest uoverskuelig. Deadlines der blev forhalet i det uendelige af årsager, jeg ikke har haft indflydelse på, samarbejdspartnere som ikke kunne leve op til det lovede, og skriftlige aftaler, hvor kunden alligevel sprang i målet i sidste øjeblik.

Og det er surt!

Det er også surt, når PC’en får virus og går ned lige op til en deadline. (Jeg har ingen it-afdeling!) Når kunder og kilder kimer mig ned på hjemmetelefonen søndag eftermiddag, fordi de “lige skal spørge om noget”. Og når jeg opdager, at andres interesse for min person alene skyldes, at de tror, jeg i kraft af mit virke i mediebranchen kan hjælpe dem til evig berømmelse eller i hvertfald spalteplads i den lokale avis. Æv hvor er dét surt!

Men derudover er jeg faktisk ganske positiv. Jeg elsker mit frie liv og har aldrig befundet mig bedre. Så jeg har ærlig talt svært ved at gå og være gnaven ret længe af gangen. Og sker det en dag, vil jeg skynde mig at finde på noget andet at lave.