Fra ´ide´ til ´produkt´ – brug “H-modellen”
– fra én der netop er igang med at starte ny virksomhed har jeg modtaget flg.
“Jeg sidder og har en masser ideer til min kommende virksomhed …
Har været i gang med en forretningsplan, men synes jeg breder mig SÅ meget at jeg endnu engang har svært ved at holde fokus…”
SVAR :
– Et forslag – start med det simple, det enkle, således du til en start kan begynde at få et overblik
– og, derefter begynde at vælge, prioritere, sortere
– du kan fex bruge “H-modellen”, dvs. for hver produkt-kategori overveje og beskrive :
HVAD ? – HVEM ? – HVOR ? – HVORLEDES ? – HVORDAN ? – HVAD II ?
HVAD – Hvad ønsker jeg at tilbyde ?
HVEM – Hvem ønsker jeg at tilbyde mine ydelser/produkter til ?
HVOR – Hvor ønsker jeg at tilbyde mine ydelser/produkter – geografisk ?`
HVORLEDES – Hvorledes vil jeg tilbyde mine ydelser/produkter ?
HVORDAN – Hvordan gør jeg mine kunder interesserede i mine ydelser/produkter ?
HVAD II – Hvad ønsker jeg selv at opnå ?
– og, som en lille raffineret udvidelse af denne øvelse – såfremt du ønsker at skærpe dit fokus, endnu mere
– så kan du i hvert af ovenstående spørgsmål i runde 2 tilføje ordet ´allerhelst´ – feks : Hvad vil jeg – allerhelst – tilbyde ?
– denne enkle, men effektive øvelse giver som regel det fornødne overblik, således det herefter er muligt at begynde at prioritere og sortere i fht. en fremadrettet handlingsplan.
dann s.
Personlig Coach & WebMaximizer
Personlig Coaching, ErhvervsCoaching, Søgemaskine-optimering