Fra kontrolfreak til afslappet kontrollør
Den seneste uge har budt på jævnt kaos. Stort set alle planer er væltet, uden jeg selv har haft indflydelse på det. Og den slags kan jeg ikke li’! Det indrømmer jeg gerne – med lang erfaring for, at det plejer at udløse betegnelsen “kontrolfreak”.
Og vel er jeg kontrolfreak. I hvertfald i et vist omfang. I øjeblikket kører jeg “parløb” med tre meget forskellige kunder, og hvis jeg ikke sørger for at planlægge minutiøst og holde skæg og snot solidt adskilt går der simpelthen mudder i mit arbejdsliv.
Men… når det er nævnt, så har den seneste uge også været et godt eksempel på, at bare rammerne er spændt fornuftigt ud, så er der også plads til at omrokere indenfor. Og pludselig her en tirsdag formiddag befinder jeg mig i den vidunerslige situation, at de seneste 7 – 10 dage trods kaos og væltede planer er gået op i en højere enhed, så jeg pludselig har det meste af en dag til fuldstændig fri afbenyttelse.
Som nystartet iværksætter behøver man ikke forfalde til lediggang og kedsomhed af den grund. Men hvor er det skønt at vide, at det er mig og kun mig, der bestemmer om jeg skal lave regnskaber, rydde op i papirdyngerne (hvor kommer de dog fra?) – eller om jeg skal hoppe i træningstøjet og bruge formiddagen udendørs.
Først vil jeg dog liiiige planlægge resten af ugen ;-)