Har du også kun kontakt med kommunen, når du skal overholde regler?!

Har du også kun kontakt med kommunen, når du skal overholde regler?!

 

– Har du også kun kontakt med din  kommune, når du skal overholde nogle regler ?!
– Har du nogen sinde hørt nogle af dine politikere tale om mikrovirksomheder som nogen, der har potentiale til at skabe vækst og velstand i kommunen ?!

bureaukratiKommunerne ser ikke potentialet – kun skatteyderen!
Den 19. november går vi til kommunalvalg.
A-kassen for selvstændige, ASE har netop lavet en undersøgelse , der viser, at små selvstændige synes, det er nærmest ligegyldigt, hvilket parti borgmesteren kommer fra: Den kontakt, man har med kommunen, handler primært om at overholde regelsæt eller at blive opfattet som skatteyder.

ASE udlægger de tal, de har indsamlet blandt  flere end 1000 små selvstændige, således at
–          små erhvervsdrivende tillægger ikke politikerne særligt stor betydning.
–          mange selvstændige ser kun kommunen, når der er noget i vejen. Det viser sig også ved, at en meget stor del, af dem, der overvejer helt at lukke, rent faktisk tilskriver det bureaukrati.
–          Kommunerne evner ikke at se mikrovirksomhederne: De ser en skatteyder eller nogen, der skal overholde et regelkompleks, i stedet for nogen, der har potentiale til at skabe vækst og velstand i kommunen.

Der er med andre ord en klar opgaveformulering til politikerne op til kommunalvalget:
Vis det lokale erhvervsliv, at I kan se potentialet i vores virksomheder!

Hvad kan vi gør for at ændre dette?
Vi kan selvfølgelig bare være ligeglade – vi klarer os jo godt nok med vores virksomheder…. Men vi er også vælgere. Og vi udgør mange vælgere – vi er i Guldborgsund Kommune 2.447 virksomheder med under 10 ansatte, og i Vordingborg Kommune 2.181 (ved udgangen af 2012)
Det er rigtig mange!
Vi kunne sætte fokus på den værdi, vi skaber – og sørge for, at flere forstod mulighederne, så potentialet og gjorde noget aktivt for at styrke disse virksomheder. For ikke at tale om at huske at bruge os i markedsføringen af området som noget vigtigt og værdifuldt – i stedet for altid at fokusere på de store virksomheder, de skal vækste.

Hvorfor skulle vi dog gøre det?
Vi kunne jo godt bruge dette til at gøre tilvæksten større i vores kommuner, både indtægtsmæssigt og beboermæssigt! Det ville gavne os alle. Hvis man lægger os sammen, bidrager vi til en kommunes skatteindtægter med lige så stor vægt som de største virksomheder, hvis ikke større. Vi er en regulær rugekasse for mikrovirksomheder. Hvorfor bliver dette ikke anvendt mere som argument for at trække flere virksomheder til ?

Hvem vil være med til at lave valgmøder, der har Mikroer og erhvervspotentialet som emne?
Mikronet vil gerne arrangere utraditionelle valgmøder og invitere kandidater, der vil debattere værdien af mikroer i hver af vores kommuner. Vi skal bruge minimum 6 personer pr. arrangement i hver af kommunerne. Hvis der er tilstrækkeligt med frivillige, som bare vil give en hånd med nogle af opgaverne, så vi fordeler arbejdet, kan det lykkes. Du kan tilmelde dig 7 forskellige typer mindre opgaver. Selv  din tilmelding til en enkelt opgave vil være en hjælp.

Hvad siger du?
Her kan du se, hvilke opgaver der er, og melde dig til det, du synes, er overkommeligt: http://bit.ly/K-valgOgMøder
Du skriver sidst i skemaet, hvilken kommune du kommer fra.  Jo flere vi er om arbejdet, jo nemmere bliver det….

”Det uendeligt store ligger i det uendeligt små” – citat Georg Brandes.
”Mange bække små gør en stor å” – gammelt ordsprog.

Lad os sætte mikroerne på det kommunalpolitiske landkort.
Business Brunch med matchmaking

Billedet her fra stammer fra en Business Brunch, som det daværende Erhvervsråd Lolland Falster og Mikronet holdt sammen i 2009 – Erhvervsrådet tog dengang mikrovirksomhederne særdeles alvorligt og sørgede for et matchmaking møde. Tiltag som businessmatch, nytårskur, automatisk velkomst til nye virksomheder etc ville være naturlige tiltag for en kommune, der ville udnytte og styrke potentialet i de små virksomheder og “nye landbrugere”. Men hvem gør det i dag i partierne?