Hvordan skaber jeg ´Flow´ – i en organisation … ?

fra Anne Moloney – www.kroppenssprog.dk har jeg modtaget en mail, som jeg synes også berettiger til at komme ud i en større sammenhæng, og dermed som inspiration for en bredere kreds

 

– både fordi der er inspiration til eftertanke, og reel inspiration i fht. processer i teams, men også fordi den faktisk er lidt sjov

 

– Anbefalinger :

  – Hvordan man skaber og bevarer ´Flow´, i et levende system
• Opgiv at opnå kontrol over en organisation – påvirk det uforudsigelige kaos istedet 

• Begå fejl – de største fornyelser starter som fejltagelser 

• Smid ud – gør plads til nyt inflow af ideer, mennesker, produkter, leverandører 

• Gør ikke ting færdige – alt er alligevel på vej fra  én tilstand til en anden 

• Flik noget sammen der dur – til en begyndelse 

• Oprethold rod – med for meget orden mister man uforudsigelighed 

• Sørg for „overflødige“ gentagelser – man kan omkostningsminimere sig ihjel 

• Gør organisationens netværk komplekst – med masser af mulighed for krydsbefrugtning 

• Hvis du skal lave regler så gør dem enkle – hvad  skal JEG gøre i forhold til DIG 

• Information skal ikke lagres – information skal  forbruges

 

Kilde : fra et seminar med kaospilot Ouafa Rian, nov . 2007, Næstved, “Om Flow i levende systemer”

 

Brug anbefalingerne, på en udbytterig måde – især, når det drejer sig om systemer/organisationer hvor det drejer sig om at skabe udvikling, fornyelse, eksperimenter, ´liv´, positive forandringer, etc.

Dette er nemlig ikke det samme, som ´praktiske systemer´ hvor det drejer sig om mennesker der skal arbejde sammen på en veldefineret, fælles, praktisk opgave, og hvor det drejer sig om at få noget til at fungere  i fællesskab.

Mao. så kan anbefalingerne ikke bruges som generel undskyldning for at lade tingene flyde og rode … ;-)

 

 

Dann Sommer

Personlig Coach & Mentaltræner

Personlig Coaching, Telefon-Coaching & Skype-Coaching 

Web: www.dann-sommer.dk