Kommunalvalget 2013 og mikrovirksomheder
Den 19. september mødes en gruppe af netværksansvarlige for de frivillige netværk og organisationer, der favner selvtændige på Lolland, Falster og Sydsjælland.
Det er en broget skare af netværk, der mødes; nogle er rene netværk for mikrovirksomheder og selvstændige, andre har disse som deltagere i deres aktiviteter, eller er på anden måde engageret i det liv, der leves af frivillige netværk, som er med til at synliggøre aktiviteter og goder ved at bo i dette område.
Mødet den 19.9 har et interessant program, og er åbent for dem, der repræsenterer netværk eller som er med til at drive disse netværk som aktiv deltager.
Programmet for mødet finder du i dette indlæg, og man tilmelder sig mødet for “Tordenskjolds soldater” her:
Hvorfor kommunalvalg og mikrovirksomheder?
På mødet skal blandt andet diskuteres, hvorledes man synliggør de mange mikrovirksomheder og deres værdi i forbindelse med Kommunalvalget 2013.
I Guldborgsund og Vordingborg kommuner er der tæt på 5000 mikrovirksomheder, det vil sige virksomheder med under 10 ansatte. De erlæggger en ikke ubetydelig skatteindtægt i kommunerne og bidrager for det første således til indkomstgrundlaget for kommunerne. For det andet bidrager de ved at være selvkørende og dermed ikke være tilskudskrævende eller på anen måde støttehungrende. For det tredje er de med ders virksomheder lysende eksempler på, at der kan skabes en meningsfuld arbejdskarriere i disse områder, som af andre opfattes som udkanten af verdenen.
Mikrovirksomhedernes værdi er en overset trumf i kampen for at få gode skatteborgere til områderne.
Mikrovirksomhederne bør kommunerne sætte pris på!
I deres egen behandling af dem bør kommunerne for det første forstå at byde dem velkommen, aprreciere at de er der, inddrage dem i erhvervspolitikken, frem for at fokusere så ensidigt og traditionelt væksttænkende som man gør hidtil.
For det andet bør kommunerne inddrage mikrovirksomhederne i sin egen branding af kommunerne – der er så mange gode historier og så stor lyst til at leve/overleve/opleve/udleve drømme om fod under eget bord, at det kan undre, at kommunerne ikke ser det guld, de har på gaderne.
Vi skal ikke nødvendigvis hjælpes – vi klarer os selv glimrende – men vi forstår bare ikke, hvorfor man ikke bruger mikroerne noget mere – både i erhvervspolitikken som et aktiv, og i brandingen af kommunerne.
Hvad har kommunalpolitikerne, der stiller op til valg, gjort sig af tanker om væksten gennem mikrovirksomhederne??
Hvad gør de sig af tanker om at styrke synligheden og tiltrække flere?
Hvad gør de sig af tanker om værdien af disse virksomheder or en kommunal økonomi?
Skal vi bare være her på tålt ophold eller hvornår fatter politikerne, at vi er de fleste, når man se på antallet af virksomheder, og at vi tilsammen henter så store beløb ind til kommunerne, at vi kan sammenlignes med de allerstørste virksomheder i kommunen – som er desværre er alt for få af.
Mange bække små gør én stor å.
I det uendelige små ligger det uendeligt store , som Georg Brandes sagde.
Kom med nogle bud, valgkandidater, til, hvordan dette område skal folde sig mere ud !