Krisetid eller tiden for nye mulige kunder!

Alle taler om krise, men dette er også tiden for nye mulige kunder. Vi ved det godt, men det kan være lidt svært at holde fast i, når pressen hele riden fokuserer på de negative aspekter af denne periode. 

På mit salgskursus i forrige uge, mindede en af deltagerne om, at dette også er tiden for nye muligheder og nye kunder for mikrovirksomheder. Mange af de store virksomheder har alt oppe og vende, for at se hvor der kan effektiviseres og spares penge. Deriblandt naturligvis også deres leverandører – og det er der, vi nu har en chance for at komme ind. Hun var ved at give tilbud hos en stor kunde, som tidligere ikke havde været interesseret i at skifte leverandør.

Og i fredags hørte jeg om en mindre virksomhed, som var blevet valgt som IT leverandør til en af de meget store danske virksomheder. De har allerede bevist, at de leverer kvalitet og er kompetente sparringspartnere samt at deres pris er rimeligere end den tidligere leverandør.

Selv er jeg for nylig blevet leverandør til et af de store medicinalfirmaer og hjælper med outplacement specielt tilrettet kvinder. Vi er 2 leverandører – et større outplacement firma og så mig. Så der er plads til begge!

Der er mange af disse historier, så lad os dele dem med hinanden for på den måde at minde hinanden om at det er tiden for nye mulige kunder!

Mange hilsener
Jytte Hollender
www.hollender.dk