Kvinder og netværk
Jeg bruger megen tid på mine netværk. Mere end min mandlige partner i firmaet gør. Han møder ind hver morgen og begynder at arbejde. Jeg skal først tjekke mine mails. Se om nogen har brug for et godt råd. Svare på dette og hint. Hvorfor? Jeg kan godt lide at føle, jeg er med i et fællesskab. Et community. Det tager tid, OK. Men det gør godt. Man er til nytte. Man er en del af noget større. Det er nu min passion.
Jeg har forsøgt at melde mig ud, fx af netværket Morgendagens Heltinder. Jeg syntes, jeg var vokset ud af det. (Man kan godt vokse ud af sine netværk, siger en af mine kloge mentorer). Men jeg måtte melde mig ind igen. Kunne ikke undvære det generøse i netværket, som gør det til noget særligt. Hvad mener jeg med generøs? At man ikke er bange for at give. Der er ikke nogen snæver ‘what’s in it for me’-tankegang. Til gengæld kammer generøsiteten og åbenhjertigheden af og til over og fylder for meget. Nej, nu ikke mere åbenhjertigt plidderpladder, tænker jeg, og styrter væk fra den virtuelle kaffemaskine til mit arbejde. Hvorfor skal kvinder altid rode det private og det professionelle sammen? Måske fordi det er det, vi stræber efter (i hvert fald os, der er selvstændige): En balance i vores liv mellem alt det, der optager os så brændende – og dem, vi holder så meget af. Så ja – det er da OK med et forum, hvor man kan tale om både det ene og det andet. Man kan jo bare lade være at læse med/høre efter, når man ikke gider og ikke har behov for den snak.
Hvad er forskellen så på mænds og kvinders måde at netværke? Det er der formentlig skrevet tykke bøger om. Jeg vil kun udtale mig på baggrund af egne erfaringer med de seks netværk, jeg er med i og de netværk, jeg har været med i: Mænd er mere målrettede (surprise!). De går efter resultater. Udebliver resultaterne, finder de andre græsgange. Der findes netværk (min mand er med i nogen af dem), som er så målrettede, at man opstiller succeskriterier. Fx ‘dette netværk skal skaffe mig 5 nye kunder eller forretningsforbindelser på en måned’. Sådan. Kvinder går ikke nødvendigvis efter resultater på bundlinjern her og nu – ikke at de er ligegyldige. Der er nok bare tale om mere langsigtede investeringer, som er knap så fokuserede. Og der er ting som faglig sparring, mental opbakning, genkendelse, spejling, bekræftelse og rollemodeller, som umiddelbart er lige så vigtige som bundlinjen. Et mentalt fællesskab, der holder rumpen oppe på én, når det er svært. Som kan give én de input og anvise de veje, man har brug for, når man (som iværksætter, ejer eller leder) skal gå alene.
Jeg vil ikke undvære mine kvindenetværk – men heller ikke at være med i netværk med mænd. Det er en befrielse at være i dialog med mænd, der går efter resultater her og nu. Big money. Den fantastiske ide, der kan gøre os stenrige på to år. Mænd er sjove. De leger jo. De er Konen med æggene. De er fantaster. Og så alligevel målsøgende som missiler. Holder fast i ideen og tvivler ikke. Ind i mellem lykkes det for dem. Og hvis de ikke lykkes, bliver de ikke knust. De tager det knapt så personligt. Jeg har været med i Dansk Iværksætterforening. Det var den slags mænd. Jeg har også været med i Evenweeks. Det var blandet – mænd og kvinder – men på en ret mandeagtig måde. Et kvindenetværk, jeg er med i nu, er ret maskulint. Det er Kvindelige Virksomhedsejere. Kvinder, der har fokus. Det er nu også ret velgørende.
Mine elektroniske netværk p.t. er:
Morgendagens Heltinder, en af de mest generøse netværk jeg kender, mange af jer kender det også. Det er for kvinder, mest for selvstændige, men også for ledere, igangsættere, innovatører.
Ratatosk er et netværk for fortællere og folk, der interesserer sig for storytelling i organisationer og virksomheder. Det er et nordisk netværk, som er startet af den finske fortæller Neppe Pettersson og hvis det er svært at komme på listen, kan man Google hende.
Så er jeg med her på Mikronet. Og Pingpong, som er freelancejournalisternes online-community. Under Dansk Journalistforbund er der desuden to andre grupper, jeg er med i, nemlig PR-Match (for folk, der arbejder med PR) og DJ Kommunikation, for folk, der arbejder professionelt med kommunikation.
Desuden er jeg med på DONA, listen for Danske Onlinejournalister, som muliggør at man kan holde sig a jour om teknologiske nyskabelser. Her går tingene meget hurtigt. Meget af det, der tales om på listen, forstår jeg ikke.
Som noget nyt er jeg kommet med i Kvindelige Virksomhedsejere og er på vej ind i Woman on their Way, eller WOW. Begge communities er stærkt erhvervsrettede og med fokus på ledelse og karriere, hvilket kan være velgørende.
Endelig abonnerer jeg på Kommunikationsforum, som er det bedste, bredeste og mest moderne forum, for folk, der beskæftiger sig professionelt med kommunikation. Branchesladder og stillinger er der også masser af.
Det var vist lidt mere end seks netværk, men jeg er ikke lige aktiv i dem alle. Jeg vil tro, jeg på en uge er i dialog med mindst 3000 mennesker. I personlig dialog. Nemlig gennem netværk, hvor folk kender eller i hvert fald genkender mig. Halvdelen af dem er mine elektroniske kontakter. Den anden halvdel er dem, jeg møder på gaden, på jobbene, i børnenes skoler, institutioner, gennem deres fritidssysler og gennem mit frivillige arbejde i lokalområdet. Og så er der familie og venner. På den måde må man sige, at jeg får social kontakt nok. Selv om vi kun er to i firmaet. Det er netværkssamfundet. At opgøre hvad man får ud af den slags på bundlinjen, er ret umuligt. Jeg vil i hvert fald ikke kunne gøre det. Måske kan min mand?
PS: Har du andre gode netværk, du gerne vil fortælle om, så kom endelig med dem her! Det kunne være sjovt at høre, hvilke netværk især mænd er glade for.