Lær Fundraising  og diskutér fremtiden for vores netværk 26. august 2013

Lær Fundraising og diskutér fremtiden for vores netværk 26. august 2013

Så er det tid at mødes igen!
Det er et godt stykke tid siden, vi sidst holdt et egentlig Mikronet møde.
Nu er det tid, og programmet er spændende og fremadrettet:

Mødet finder sted:
Mandag den 26. august kl 16.00 -20.00
Kulturforsyningen, Voldgade 1, Nykøbing F, tæt på stationen.


Program
16.00-17.30

Maiken Ingvordsen underviser

Maiken Ingvordsen underviser

Bliv god til at skaffe penge til dit projekt – både landsdækkende og lokalt:
Maiken Ingvordsen, forfatter til bogen Fundraising til kreative projekter og underviser i samme, vil komme og holde et oplæg på 1½ time om, hvordan man skriver ansøgninger, finder puljer og tilrettelæser sin søgningsproces, så man nærmest er sikret et ja. Det vil vi jo alle sammen gerne lære.

Majken er en meget højt skattet foredragsholder, som virkelig giver valuta for pengene. Desuden er hun oprindeligt far Saxkøbing, men bosat i dag i København. Hun er desuden jazzmusiker og forfatter og underviser i web og sociale medier.
www.fundraisingtilkreativeprojekter.dk

 

 

 

Dea Cordt Kragh ved alt om de lokale og regionale fonde

17.30- 18.00
– Da vi også er interesserede i at vide noget om de lokale muligheder, kommer Dea Cordt Kragh, Mikronetmedlem og lokalt bosat fundraiser og fortæller i ½ time om de muligheder, der ligger for lokale fonde, puljer mv. Hun udarbejder også en unik oversigt over disse muligheder, som deltagerne får med hjem. Denne har været efterlyst af mange, der ikke kan samle sig overblikket selv.
http://cordtconsult.dk/

 

18.00-18.45 Middag

 18.45-20.00
Generationsskifte – og mulige fusioner med andre netværk på LF? – Deltag i  diskussionen – lad os samle kræfterne!

Fra det allerførste Mikronettræf i 2005Fra det allerførste Mikronettræf i 2005

Fra det allerførste Mikronettræf i 2005Fra det allerførste Mikronettræf i 2005

Mikronet har eksisteret siden 2005. Vi er tæt på vores 8 års fødselsdag, som er den  24. september.
Det er ganske godt gået af et netværk drevet af frivillige, uden kontingent.
Imidlertid trænger den lille håndfuld mennesker, der driver netværket i dag, til et generationsskifte og har brug for at samle tropperne om, hvordan vi gør dette bedst muligt.

Samtidig kan vi på andre netværks hjemmesider og facebook mv læse, at de har svært ved at samle kræfterne i deres netværk. Ligger der mulighed for at slå os sammen og dermed styrke mikrovirksomhederne i det gamle Storstrøms Amt, som Mikronet tog udgangspunkt i? Ligger der muligheder i at lade generationsskiftet betyde fusion med andre af de netværk, der eksisterer ? Har vi endnu andre muligheder for at forny netværket for eksempel med samarbejdet mod Lübeck i Syd, hvor netværket Cloudsters trækker 400 deltagere.
Eller har netværket udlevet sin tid og skal leve videre som uorganiseret enhed eller lukke? Mulighederne er mange, og vi har behov for at drøfte dem.
Bemærk, at vi taler om Mikronet, ikke Mikromekka.)
www.mikronet.dk
Ordstyrer: Abelone Glahn

 Tilmelding: Klik på dette link:
Deltagelse er gratis. Du får aftensmad, kaffe, the og kage undervejs.
Men der er et noshow gebyr på 250 kroner til dækning af omkostninger, såfremt du udebliver uden afbud.
Afbud kan meldes senest den 23. august til info@mikronet.dk

PS: Der vil være mulighed for at købe Maikens Bog
”Fundraising til kreative projekter” til særpris.
Medbring gerne kontanter.
Læs anmeldelsen af bogen