Optimisme i netværkssamfundet

Vi, mikrovirksomhederne, er selv en del af netværksamfundet, som kun er i sin vorden. Det oplever jeg hver eneste dag, med fryd, gysen og nysgerrighed: Hvad kan det dog ikke udvikle sig til, dette her?

For mig er Netværkssamfundet først og fremmest følelsen af at alt kan lade sig gøre. I hvert fald i erhvervslivet, hvor sådan nogle små selvstændige som os den ene dag kan producere tv uden at eje en masse udstyr, den næste dag kan markedsføre sig uden at bruge en masse penge på det – bare ved at vi kender en hulens masse mennesker, der kender os og kan finde os på nettet – den næste dag kan undervise, skrive artikler eller holde foredrag og gøre alt muligt andet, vi synes er sjovt. Og leve af det! Simpelt hen fordi det er så let at gå fra tanke til handling – og sprede sine tanker – i Netværkssamfundet. Frihed og ansvar forenet. Livskvalitet og udfordring ligeså! Jeg indrømmer det: Jeg er begejstret (åske endnu lidt blind for de mange ulemper, der sikkert også er – fx den uregerlige virale markedsføring og kommercialisering af alle rum), i hvert fald optimist.

Men hvad er Netværkssamfundet? Wikipedia har, hvis ikke jeg tager meget fejl, endnu ikke en dansk side med en definition af ordet, (heller ikke af ordet Netværksorganisation, i øvrigt – vi er hermed inviteret til at skrive den!). Og det er mærkeligt, når nu Wikipedia selv er et fremragende udtryk for netop Netværkssamfundet. At jeg rekrutterer min blikkenslager igennem det virtuelle community Morgendagens Heltinder og skaffer mig en underleverandør, en samarbejdspartner og en fotograf igennem freelancejournalisternes mailingliste PingPong, er andre eksempler. At jeg hjælper en ven med at nå sine drømmes mål ved at sætte ham i forbindelse med en ven, der kan hjælpe ham – og i øvrigt opmuntrer ham til at gøre brug af andre netværk, han ikke selv havde tænkt på at bruge, men som jeg lige fik øje på, er endnu et eksempel.

Netværkssamfundet er

• individualiseret (jeg kan selv, behøver ikke spørge nogen) og personligt: båret af mit subjektive kendskab til personer og netværk, min subjektive udvælgelse af dem ud fra mine personlige præferencer, tilid og sympatier
• brugerstyret: det er brugerne, der producerer og distribuerer medierne og reklamerne, udvikler nye produkter, nye design
• teknologisk innovativt: båret eller i hvert fald løftet af den fantastiske konvergens, der er på hele medie-, it- og teleområdet
• antiautoritært og fleksibelt: reagerer hurtigt, uregerligt, uoverskueligt, ustyrligt og opfindsomt
• og derfor også decentralt: har mange centre og kanaler, hvorigennem kommunikation, viden og varebytte dannes, spredes, modsvares og evalueres
• globaliseret: det er lige meget om du kommunikerer med en medsøster i Australien eller i din egen lille by, kvaliteten er den samme.

Skal jeg være bekymret for noget er det for om globalisering og individualisering sker på bekostning af det lokale fællesskab – de nære relationer over hækken, i kvarteret, i bydelen, kommunen, regionen – landet. Hvem gider interessere sig for Nationalstaten i Netværkssamfundet? Risikoen for er der – men jeg tror mest for de grupper (unge især), som ikke er så knyttet til deres lokalsamfund, som man fx er, når man har børn. Børn har – i hvert fald indtil de kommer i onlinespil-alderen – en interesse for de fysiske omgivelser, de færdes i. Det samme får forældrene. Jeg er selv forælder til tre, og oplever, at Netværkssamfundet samtidig rummer en regionalisering – og nye muligheder for nærdemokratiet. Et eksempel: I Valby, hvor jeg selv er aktiv på mange måder, vil vi gerne bringe alle aktive på det kulturelle område i forbindelse med hinanden. Det samme gælder de aktive (frivillige såvel som professionelle), der beskæftiger sig med integration samt de aktive i forskellige trossamfund, som gerne vil i dialog. Hvordan gør vi det? Ved at finde frem til folk på nettet – og sætte dem i forbindelse med hinanden. Virtuelt og fysisk. Herved opstår nye ideer, ny viden – og nye saltvandsindsprøjtninger til nærsamfundet og lokaldemokratiet. Fantastisk. Og folk er glade, fordi de bliver set. Opdaget. 

Hvis jeg skal give min optimisme på samfundets vegne en samlebetegnelse, må det blive netværkssamfundet, når det bliver lagt i hænderne på civilsamfundet.

Jeg ved at Marina Hjørdie har skrevet en glimrende bog om emnet, Netværkskogebogen, samt en dejlig lille PIXI over Netværkssamfundet. Begge dele vil jeg hermed gerne anbefale som inspiration og læsning. Se Marinas hjemmeside.