Speeddating med akademikere i Storstrøms erhvervscenter 30.08.06

Vi modtager en del nyhedsbreve fra forskellige organisationer, og fra Storstrøms Erhvervs Center har vi fået nedenstående.
Den 30. august inviterer Storstrøms ErhvervsCenter, projektet Virksomviden.nu og Storstrøms ErhvervsService til et gratis inspirationsmøde. Her kan du bl.a. høre om:
Hvordan får I omsat jeres idéer og udviklingsprojekter til virkelighed?
Deltag i en “speeddating” med akademikere
Hør en spændende virksomhedscase og få inspiration til din virksomheds vækst og udvikling

Personligt synes jeg ,det lyder ret sjovt med speeddating med akademikere, og derfor har jeg klippet dét afsnit ud i deres omtale:

Speeddating med akademikere
Mange undersøgelser har vist, at netop tilførslen af ny viden kan være det springende punkt i virksomhedens udvikling. Derfor sætter vi på mødet særligt fokus på dette område. Du kan bl.a. få indblik i, hvad akademikere kan tilføre små og mellemstore virksomhed. Og for at sætte ekstra kolorit på mødet indgår der en såkaldt ”speeddating”: På en halv-times tid kan du ganske uforpligtende møde en række akademikere, som aktuelt søger job i Storstrøms amt. Du får 5 min. med hver af dem. Du modtager deres CV på forhånd, så du har et lille forhåndsindtryk. Hvem ved – måske møder du lige præcis den medarbejder, som du ikke vidste, at du stod og manglede, og som kan omsætte jeres udviklingsidéer til virkelighed!!

Læs mere her.