Din uddannelse – om at investere i dig selv.

Når dette blog indlæg bliver udgivet fredag den 3. april, sidder jeg i London på et seminar med fokus på personlig udvikling, holdning til penge og god læring se mere her. For mig er det en naturlig ting at bruge tid (og penge) på udvikling af min virksomhed og dermed også mig selv. Men sådan har det ikke altid været.

Da jeg var ansat som skandinavisk afdelingschef i en spændende afdeling i SAS prioriterede jeg anderledes. Jeg synes først, jeg kunne bruge tid på uddannelse (pengene var sat af i budgettet) når jeg havde “rent bord” og styr på alting. Bad mistake! Jeg gik glip af nogle gode uddannelses muligheder og det har jeg lært en del af. Mine mandlige kolleger derimod, prioritede anderledes og deltog i spændende uddannelsesforløb med både personlig udvikling og nye kompetencer.

Senere har jeg erfaret at det er ganske typisk for kvinder.  Alle andre opgaver og andres behov skal være opfyldt, inden vi fokuserer på os selv og hvordan vi kan videreudvikle, uddanne os selv og dermed investere i os selv.

Så hvor meget har du investeret i dig selv de sidste par år?
Hvad har du lagt i budgettet for i år, af både tid og penge til din egen udvikling?
Hvordan udvikler du dig bedst til at kunne udvikle din forretning?

Mange hilsener
Jytte Hollender
www.hollender.dk