Reglerne om e-mail og annoncering- klart og tydeligt

Her er noget som kan vœre vigtigt for os alle, og som også er et super eksempel på videndeling og samarbejde.
 – Ann Roldan sendte denne mail til Peter Lind Nielsen

På Business Brunch i Nykøbing F. arrangeret af Mikronet og Lolland Falster Erhvervsråd holdt du et glimrende oplæg om kontrakter. Du nævnte reglerne for e-mails, men nu er jeg kommet i tvivl om reglerne. Må man sende en annoncering om et kursus ud til relevante mennesker, som man ikke kender personligt. Nogle mener, at det er OK, hvis bare afsender er tydelig, men er det nu også det? Jeg er jo ikke interesseret i at betale en kæmpebøde!

Svaret kom med det samme:

Ja og det kan du risikere – se seneste afgørelse: http://www.forbrug.dk/nyheder/pressemeddelelser/natclub-uanmodet-sms-og-email/ – en bøde på kr. 25.000.

Du må kun sende markedsføringsmails (nyhedsbreve, orientering om nye produkter/ydelser, indbydelse til kurser/konferencer m.v.) altså alle mails der har til hensigt at markedsføre din virksomhed/forening, dine produkter eller ydelser pr. e-mail eller fx. Sms til personer som på FORHÅND har accepteret at ville modtage sådant materiale fra dig pr. e-mail eller SMS.

Har du ikke et sådant samtykke må du nøjes med at sende alm. breve, reklamere på nettet m.v.

Du kan kan ikke indhente et sådant samtykke ved at sende en e-mail og spørge dem da denne mail OGSÅ er en markedsføringsmail der er forbudt.

Det står i markedsføringslovens §6. Se evt. mere på forbrugsstyrelsens hjemmeside www.fs.dk (søg evt. på spam)

Med venlig hilsen
Peter
_______________________________________________________

Peter Lind Nielsen, advokat (H)

Ann spurgte om vi kunne poste svaret på bloggen her og fik lov.