Hvilket problem løser du?

Jeg har netop været på 5 dages forrygende kursus i forretningsudvikling i London. Jeg har fået både gode, brugbare, konkrete værktøjer og også mentale holdninger med hjem.
Men det, der nok har betydet allermest for mig, er de enkle spørgsmål, som sætter tanker i gang og skaber klarhed i egen virksomhed.

En favorit er:

  • What is the problem, you are the answer to?
  • Who has the problem?
  • What is the cost of not knowing what you know?

Jeg tror på, at vi som selvstændige er problemløsere for vores kunder. Når jeg laver salgstræning og salgscoaching, så hjælper jeg mine kunder med at løse det problem, at de ikke har indtægter nok. Det er enkelt. 
Men andre af mine produkter arbejder jeg stadig med, for de er ikke helt så enkle for mig – og hvordan skal det så kunne være enkelt for mine kunder at forstå værdien af det og købe det?

Kan du svare klart og enkelt på de 3 spørgsmål?
Jeg er vild med vanskelige spørgsmål :-)

 

Mange gode salgs hilsener,
Jytte Hollender
http://www.hollender.dk/produkter/salgscoaching/