Anm: Markedsføringshåndbogen

Hvis du er selvstændig eller leder i en mindre virksomhed, hvor der er gang i hjulene, har du sikkert ikke kunne undgå begrebet markedsføring. Du har helt sikkert også fået salgs-tips og -tricks ved diverse netværksmøder og sociale events. Jeg syntes dog, at du skal droppe de sporadiske tips, der ikke hjælper DIN virksomhed, og købe denne håndbog omkring markedsføring i stedet.

Titel: Markedsføringshåndbogen – For små virksomheder
Forfatter: Dorthe Klyvø og Hanne Wick, som også har udgivet Iværksætterhåndbogen

Forlag: Turbine

ISBN nummer: 978-87-406-5265-9

Pris: 299,95 kr. (i boghandlen)


Hjemmesideadresse: markedsfoeringshaandbogen.dk

I håndbogen finder du forståelige forklaringer og opskrifter på forretningsmodeller, sociale medier og annoncering i trykte medier – bogen kommer med andre ord hele vejen rundt om markedsføring. Dorthe Klyvø og Hanne Wick bruger deres skarpe kommunikative evner og fører læseren igennem normalt indviklede markedsføringsplaner og tikkende teknologier som search engine optimization aka SEO.

SEO kan være så indviklet, at vi normalt lukker øjnene og tænker, det ikke er noget problem, at vi ikke forstår det. MEN det er det! Det har betydning for vores forretning og vi skal tage det alvorlig. Derfor har de to hovedforfattere også lette, simple og forståelige løsninger på problemerne, hvor de samtidig giver nogle værktøjer til at klare markedsføringen i den daglige drift.

Glem alt om lange, indviklede SMARTASS ord og ligegyldige anekdoter. Efter du har læst denne bog, har du forståelsen af, hvorfor markedsføring er vigtig i din forretning, og hvordan du løser de problemer, som du står over for. Denne bog skal dog ikke blot læses, men bruges!

Jeg har selv brugt kapitlet; ´Skriv din pressemeddelelse´til at skrive denne anmeldelse, hvor jeg har lært om at udvælge et emne med en fangende overskrift, som er målrettet til mine læsere. Det har været et af de mange vigtige punkter til at gøre denne boganmeldelse spændende og levende.

 Derfor anbefaler jeg tre ting: Se dig selv i øjnene, sig, at du bruger markedsføring, og køb denne bog.

P.S. Facebook er også markedsføring!


Anmelder af denne bog: Morten Jørgensen
Udviklingskoordinator hos Møn Bolcher og Dragée. Han har erfaring som selvstændig markedsføringsrådgiver, en uddannelse inden for marketing management og en bachelor i innovation og iværksætteri.

Yderligere tip:
Hanne Wick og Dorthe Klyvø har samlet en række nyttige tip, der ligger på bogens hjemmeside: Find listen her.