En stinkende, våd affære

Dette bliver et kort indlæg. Mit arbejdsværelse stinker af en blanding mellem kattetis og våd hund – og vi har altså ingen kæledyr!

Til gengæld hører vi til blandt de mange, der forleden fik ufrivilligt besøg af havet. Klokken 23.00 onsdag aften stod vandet omkring 12 centimeter højt INDE i huset. Da havde vi heldigvis fået reddet diverse løsøre op i højden, og de tungere møbler ser ikke ud til at have taget varig skade.

Men altså… Nu havde jeg lige planlagt en arbejdsweekend, hvor jeg skulle sidde og nulre med nogle af de ting, der hænger lidt. Såsom teksten til den forbistrede hjemmeside. I stedet mosler jeg rundt på alle fire iført gulvklud og et vrantent udtryk. Og med udsigten til mindst endnu en uges samliv med affugter og varmeblæsere.

Stormfloden var en af de oplevelser, vi godt kunne have undværet. Også selvom det er lykkedes os, at overbevise os selv og hinanden om, at vi sikkert vil grine af det om nogle år.

Men som iværksætter skal man jo kunne se muligheder frem for begrænsninger. Og om ikke andet gav vandmasserne mig mulighed for at prøve noget, de færreste nok har oplevet: Jeg har roet kajak i min entre! Jeg har været på en stille, plaskende måneskinstur rundt på den sø, der engang udgjorde min have. Og jeg har roet lige ind i solopgangen for enden af vores vej, da jeg næste morgen skulle se, om det var muligt at få bilen ud. Det var det ikke!

Nu er vandet ved at være væk, og kajakken er vendt tilbage til sin (udendørs) plads. Tilbage er blot nogle møgbeskidte gulve og en flok møbler, der står hulter til bulter, så vi kan få gjort rent