Arbejdsdagen

At drive virksomhed som solobeskæftiget betyder, at du hele tiden skal have rigtig mange bolde i luften. Her er bare 80 % af, hvad jeg i dag skal igennem:

– møde med iværksætter, som jeg åbenbart fik tricket til en anden tankegang omkring hans virksomhedskoncept på det markedsføringskursus, som jeg holdt for nyligt. Han var blevet fritstillet fra sit job, og ville gerne benytte sig af mit tilbud om sparring (1 time gratis). Jeg har derfor 60 minutter til dialog, hvor jeg skal have ham til at tænke på sig selv på en anden måde. Ja, han ringede jo altså ved 10-tiden i dag.

– forberedelse til morgendagens møde med en ny kunde i en branche, som jeg ikke kender. For at kunne finde ind til deres udfordringer, skal jeg have bare et minium af kendskab til deres branche. Jeg har en model i hovedet, som jeg ved 30 minutter på nettet får indhold i.

– udarbejdelse af endnu en prøveversion af mit visitkort. Står overfor at skulle bruge temmelig mange i forbindelse med det salgsnetværk, jeg er kommet med i. Havde ellers sat min lid til en grafiker, men det spillede heller ikke.

– back up af min harddisk. For at forebygge unødigt tidsforbrug, hvis der skulle gå noget galt.

– arrangere et møde, håndtere mødeindkaldelser, koordinere m.m. i et konkret projekt for en kunde.

– hjem til frokost og give flaskelammet mælk.

– opfølgning på oplæg til kunde – ny en af slagsen.

– blogindlæg på mikronet.

– kontakt med eksisterende kunde, hvor jeg har lavet sproglig redigering på et produktdatablad, og høre om der skal laves yderligere.

– forberedelse til møde torsdag hos eksisterende kunde, der skal have lavet opdatering af deres hjemmeside. Skal give bud på pris, dvs. kalkulere tidsomfang, overveje forhøjelse af timepris samt forberede selve mødet.

– 10 minutters social snak med nabovirksomhed.

– uopfordret mailhenvendelse til potentiel kunde, der kan have akut behov for min komptence. Faktisk har jeg oplevet at få salgsbesøg ved at være tilstrækkelig relevant OG målrettet på denne vis. Grib muligheden.

– flette og printe breve i forbindelse med salgsnetværket.

– gennembladring af den lokale avis for at holde mig opdateret.

Mange forskellige opgaver hele tiden – både for mig selv, for kunder og for at få nye kunder. Tungen skal holdes lige i munden for at være på omgangshøjde, skabe muligheder, gribe chancer, levere varen og have det sjovt. Der skal tages ved tingene rigtig mange gange.

Jeg går fortsætter nu. God dag.