Arbejdsfælden

Dette er en overspringshandling. For egentlig er der så utrolig mange andre ting, jeg burde gå i gang med.

Vigtigst er at få ryddet op på mit arbejdsværelse og sorteret i de gigantiske bunker, der er skudt op og har bredt sig over skrivebordet (og det er stort!) gennem den seneste halvanden uge. Siden oversvømmelsen har jeg stort set ikke kunnet opholde mig herinde.
En blanding af våde gulve, meget høj luftfugtighed og ikke mindst en uhyrlig stank har betydet, at jeg blot har lempet post, arkivmapper, disketter og cirka en halv million (vigtige!) gule post-it lapper ind gennem døren, så enhver adgang til rummet nu er forbundet med lavinefare.

Samtidig har arbejdsværelsets forsumpede tilstand været en vidunderlig undskyldning for at få lavet noget. Jeg er nemlig røget i arbejdsfælden. Som tidligere fortalt har jeg lavet en freelancekontrakt med vores lokale avis. Og det betyder, at jeg gennem nogle dage har tjekket ind og ud til nogenlunde faste arbejdstider og ligeså nogenlunde faste – og fastgroede – vaner omkring det at holde fri. Således her det været fuldstændigt umuligt for mig at foretage mig noget som helst arbejdsmæssigt efter 16.00. Og nu er det jo weekend. Hmmmmm!

Faktisk er jeg en smule rystet over mig selv. Og det har kostet mig en god halv times indre dundertale blot at flytte mig fra køkkenets hyggebelysning, morgenradio og aviser her ind foran skærmen. Heldigvis for at opdage, at gulvet ikke længere virker svampet, når man træder ind på det. Og at luften omsider er til at indånde igen.

Men altså – puh hvor er det svært at komme i gang. Men nu gør jeg det. Nu! – Jeg skal bare liiiige lave en kande te først ;-)