Netværk er guld – og meget mere

Jeg har netop været et par dage på kursus. Det var sidste del af en længere kursusrække indenfor voksenundervisning, supervision og coaching. Og da det har taget mig over to år at nå i mål, var det med både lettelse og vemod, jeg modtog det sidste stempel på mit kursusbevis. For selvom sliddet med faglitteraturen har været hårdt, har kurserne også været utrolig givende på grund af de mange mennesker, jeg har mødt undervejs.

Således også mit sidste kursus.
“Nå, hvad skal du så?” spurgte en af mine medkursister. “Tjah…” svarede jeg “til efteråret vil jeg nok begynde at udbyde kurser i kommunikation”. Og så var det hun lyste op i et stort smil: “Guuuud – det har vi lige snakket om, at vi skulle have inde hos os”, sagde hun. Og straks fik jeg en kontaktperson stukket ud.

Og så var det, jeg kom til at tænke på, hvordan jeg har fået mine tidligere kunder. For faktum er, at jeg kun én enkelt gang har fået en kunde ved selv at henvende mig og tilbyde mine ydelser. Resten er kommet gennem netværk.
Mit første job som fri fugl fik jeg således gennem en tidligere studiekammerat, der lagde et godt ord ind for mig. (Sikke en tillid!) Det næste gennem en tidligere kollega, der i dag sidder i en anden virksomhed – osv. Og nu har et bekendtskab gennem et kursus måske skudt min karriere som kursusudbyder i gang. 

Weekenden har jeg derfor brugt på at gennemrode alt hvad jeg har af gammelt undervisningsmateriale samt mailet til en god ven, der kom ind i mit liv gennem et fagligt netværk, men i dag er meget mere end blot en bekendt. Måske kan vi finde ud af noget sammen… I hvertfald skal jeg senest inden udgangen af næste uge have kontaktet den virksomhed, jeg så gavmildt fik tilbudt. Og uanset om jeg får muligheden hos dem eller ej, har jeg i hvertfald fået endnu et eksempel på, hvor vigtigt det er at kende nogen, der kender nogen…